Har længe siddet og kigget i diverse klub-tråde for at finde et hold der kunne fange min interesse. Jeg faldt over Juventus tråden, og da jeg aldrig har været Juve før, så tænkte jeg at det var da et forsøg værd at prøve. Det fangede hurtigt min interesse, og må sige at jeg er overrasket over hvor sjovt det rent faktisk er at spille med dette hold.
Jeg kiggede spillertruppen igennem og konstaterede hurtigt at jeg ønskede at hente ihvertfald 2 angribere ind. Det blev Stefan Jovetic og Rodrigo. Jeg fik et bud på Vucinic (25 mil. Euro) og kunne ikke sige nej. Har aldrig været den helt store fan af i virkeligheden, og mener Jovetic er bedre. Specielt til den taktik jeg spiller. Rodrigo hentede jeg egentlig ikke fordi jeg manglede ham (Matri er fremragende) men jeg ved hvor god han bliver og så kan de to veksle.
Jeg ville også forstærke forsvaret, og det blev med Capouno i Pescara. En ung dygtig italiner. Han har imponeret mig meget allerede, og sammen med Marrone er der virkelig grobund for en stærk italiensk stamme, hvilket er noget jeg vil bestræbe mig på i sæsoner der kommer, nemlig at hente italienske spillere, eller spillere i italiensk fodbold. Jeg vil ikke sige, at jeg som sådan har en Pro Italia indkøbs politik, men det kan jo ændre sig.
Jeg spiller som følgende:
Buffon
Barzagli-Bonucci-Chiellini (Capouno)
Pirlo
Lichensteiner/Isla/Giacherrini - Vidal - Marchisio- Asamoah/Giacherrini
Jovetic/Giovinco-Matri/Rodrigo.
Jeg har fokuseret meget på, at skabe et hold som er organiseret og ikke giver noget væk ved tilfældighed. Dette har jeg forsøgt at gøre igennem korte afleveringer (dog med hurtigt tempo) og lav kreativ frihed og ingen bevægelsesfrihed. Det fungerer fremragende indtil videre, og syntes virkeligt at holdet får taktikken til at virke.
Som backup taktik bruger jeg en ganske almindelig 4-4-2, som jeg ofte anvender i CL, for ikke at blive for meget udsat på kanterne ved de manglende backs.
Indtil videre ligger jeg nr.1 i Serie A med 23 point (10 kampe - 7 sejre - 2 uafgjort - 1 nederlag). Jeg tabte en udekamp til Parma på et sent straffespark mål, hvilket var virkelig frustrerende da jeg havde været dominerende hele kampen. Målscoren hedder 20-5. Jeg ville gerne score lidt flere mål, men med et snit på 2 pr kamp er det måske et luksusproblem at klage over. Milan er 4 point bagefter men har en kamp i hånden.
I CL kom jeg i en dynamit gruppe med Bayern, Man City og Galasataray. Jeg startede hjemme mod City, hvilket gav en 1-0 sejr. Derefter 1-1 ude mod tyrkerne, og en 2-0 sejr hjemme over Bayern. Jeg har dog lige tabt i Tyskland, og ligger derfor nr. 2 i gruppen, og City nr. 1. En sejr hjemme mod Galasataray håber jeg er nok, og at Man City og Bayern dermed eliminerer hinanden.
Holdets stjerner er klart: Bonnuci, Pirlo, Vidal (fremragende!) Marchisio og Jovetic.
Alt i alt et spændende hold med meget potentiale, og også mulighed for at lave et generationsskfite.
Hvis nogle har spørgsmål til noget, så må de meget gerne komme med det