|7|La força d’un sentiment

 

[Huzic]

|Kapitel 1|

02.07.11|Barcelona

-   ”Usted café con leche, señor”

Tjenerens stemme rev ham tilbage fra den tankestrøm, som havde ført ham langt væk fra den lille luskede café. En af de karakteristiske, kraftfulde, sydeuropæiske tordenbyger, havde kort forinden tvunget ham til at søge ly. På et øjeblik var ramblaens blomstrende liv af gademusikanter, sælgere, turister, og travle forretningsmænd, blevet til en bevægende masse af paraplyer.

Da han havde glemt sin paraply og ikke ønskede at møde op til mødet iført gennemblødt tøj, havde han været besluttet at smutte ind på caféen. Et held at han var i så god tid, det lignede ham ellers ikke. Til hans forbløffelse havde den store tunge dør indtil caféen, tilsyneladende også virket som en tidsmaskine. Interiøret på caféen var som taget ud af et billede, fra dengang hvor Gaudi selv dirigerede arbejdet med den hellige kirke. Han var også næsten sikker på, at hvis han kneb øjnene sammen, kunne han se et billede af Franco hænge bagerst i lokalet.

Overraskelsen medførte at han blot fik fremstammet en hæs lyd som svar. Tjeneren vendte ham ryggen og travede med tunge trivielle skridt tilbage bag disken, hvor han begyndte at tørre glas af. Mens han nippede til kaffen, overvejede han hvordan byen mon havde set ud dengang hans bedstemor havde levet her. Meget var anderledes nu og han tvivlede faktisk på at de ville kunne genkende den, hvis de havde været her med ham.

Han var den første fra familien der var vendt tilbage til den by og det land, som hans mormor, dengang for mange år siden, havde forladt og svoret at hun eller hendes efterkommere aldrig ville vende tilbage. Han følte et sug i maven, da han tænkte på hvordan hans eneste nulevende slægtning i den del af familien, hans moster, havde set ud i ansigtet, da han havde fortalt hende om hans valg. Men han ville ikke lade sig styre af fortidens stridigheder. Muligheden havde været for spændende, og han stod ved sit valg. Det kunne godt være at han ikke kunne ændre sin og familiens fortid. Men han havde indflydelse på fremtiden og den indflydelse havde han tænkt sig at gøre brug af.

[Unknown]

Jeg takker rigtig mange gange for tilbagemeldingerne, og håber I vil følge med når klubben bliver afsløret ;-)

@Unknown: Jeg har på intet tidspunkt sagt at klubben er fra Madrid, - introen (som er en del af en sidehistorie) foregik blot der ;-)

Jeg har ikke sagt noget om en madrid klub?
Så vidt jeg ved, ligger Levante i Valencia?

[Huzic]

Jeg har ikke sagt noget om en madrid klub?
Så vidt jeg ved, ligger Levante i Valencia?

Jamen der tydeliggjorde du lige min viden om Levante

Tak til jer andre også, det er dejlig med feedback!

- Med hensyn til klub, skal vi rigtig nok en tur til Katalonien og klubnavnet er gættet tidligere i tråden

[Huzic]

|Kapitel 2|

Overraskelserne står i kø!
Espanyol har valgt en ukendt italiener, som manden der skal føre klubben ud i Europa. Mateu Ferran som den 35-årige napolitaner hedder, har kun meget lidt erfaring indenfor fodboldverdenen, men alligevel har man i Espanyol store forventninger til ham og fremtiden.
Lluís Vilas|05.07.2011| El Mundo Deportivo
Da Espanyol for et par dage siden offentliggjorde at man havde afskediget den tidligere træner, Mauricio Pochettino, undrede man sig rundt omkring i krogene. Ikke nok med at man kort forinden havde forlænget med Pochettino, og derved blåstemplet hans arbejde i klubben, så havde man ydermere også lige udtalt, at man regnede med at den 39-årige argentiner var manden, der kunne føre klubben op i toppen af rækken. Argentineren selv var da også meget rystet, da han mødte pressen, og havde ikke mange kommentarer til sagen. Han ønskede blot klubben held og lykke i fremtiden og kørte så sin vej.

Om klubben havde mistet tålmodigheden med Pochettino, eller om den bare har ombestemt sig, melder historien ikke noget om, men tirsdag kunne bestyrelsesformand Ramón Condel offentliggøre navnet på afløseren for Pochettino. Modsat eksperternes forventninger, blev det ikke et af de rutinerede navne som var rygtet til klubben, men derimod en helt ukendt italiener. Mateu Ferran er manden, der skal føre klubben ud af Barcelonas mørke skygge og ud i Europa, - noget som Ferran selv ser meget frem til.

”Jeg havde aldrig i mine vildeste drømme troet på, at jeg en dag ville stå her som Espanyols nye manager. Men da Ramón ringede og spurgte om jeg var interreseret, var jeg ikke mange minutter om at bestemme mig. Siden jeg har været helt lille, har dette været min drøm og jeg tror fuldt og fast på, at jeg har evnerne til at opfylde de krav som klubben har stillet til mig og holdet.”

Mateu Ferrans manglende kvalifikationer springer tydeligt i øjnene når man kigger på hans CV, hvor det mest fodboldrelaterede, er hans midlertidige job som fodboldreporter for en italiensk avis. Et job som han klarede så godt, at han hurtigt blev forfremmet til at dække større udenlandske nyheder og har derfor ikke været i nærkontakt med fodbolden i mange år. Men det bekymrer ikke Ramón Condel, der havde denne kommentar på gårdsdagens pressemøde:

”Valget af Mateu overrasker måske nogle, men da vi havde Mateu til samtale blev vi hurtigt klar over, at vi her havde manden der kan føre os videre som klub. Med hensyn til hans manglende kvalifikationer, så har han ved siden af sit arbejde som journalist, taget den bedste træneruddannelse i Italien, og han er fagligt utrolig dygtig og vi har ingen betænkeligheder ved at give ham ansvaret for vores klub. Tværtimod! - vi stoler fuldt og fast på, at han er manden der kan hæve os som klub!”

Om udnævnelsen af denne ukendte italiener skyldes den pengenød, som klubben angiveligt skulle være i, vides ikke, men det bliver i hvert fald spændende at følge Ferran og se hvordan han og Espanyol klarer det. Den første vigtige opgave for Ferran bliver når han og hans tropper drager til ferieøen Mallorca den 28. August, for at spille den første kamp i turneringen.

[Huzic]

|Kapitel 3|

09.07.11|Barcelona
Han havde længe gået og overvejet om han skulle sige ja til det jobtilbud han havde fået. Sporten var blevet lidt for kedelig. For forudsigelig, - noget som udenrigsstoffet aldrig blev. Han havde faktisk næsten sagt ja, men så en formiddag havde han fået kaffen galt i halsen. Mateu Ferran var blevet ansat i Espanyol, - hans gamle ven og kollega!

Han havde da skrevet lidt med Ferran, og havde da også hørt at han havde taget uddannelsen som fodboldtræner, men han havde overhovedet ikke regnet med at han ville blive cheftræner, - og da slet ikke her i Spanien! Men nu sad han altså her og ventede på sin gamle ven, på en café, hvor de havde aftalt at mødes til et interview, langt væk fra krig og politisk krise. Han kiggede kort på uret, og så at tidspunktet nærmede sig - men han kendte Mateu godt nok til vide, at vennen nok ville komme lidt forsendt. Det var en gammel vane, som hans tidligere kollega aldrig havde lagt fra sig.

Tjeneren dukkede op med to store kopper kaffe, og forlod så bordet igen da han havde fået sine penge. Han kiggede sig omkring og så at caféen næsten var mennesketom. Han havde valgt et bord bagerst så han havde et godt overblik og kunne se hver eneste gæst. Pludselig gik døren op, og han genkendte vennen med det samme.

Det lange mørke hår der bølgede ned over vennens smalle ansigt, der ikke havde forandret sig. Kun nogle små tegn på begyndende smilerynker vidste sig, da vennen sendte ham et smil. Ellers lignede Meteu den unge mand han havde sagt farvel til nogle år tidligere. Dengang var manden rejst til udlandet for dække udenrigsstoffet - det job som han selv lige var blevet tilbudt. Men dette var for spændende, og noget han var nød til at følge på egen hånd. Mateu rakte hånden frem og han huskede det faste håndtryk.

- ”Nå, hvor skal vi starte Lluís?”

[Daniel Nordentoft]

Du har styr på din historie, og dit fænomenale skriftsprog kan bære denne blog til storheder. Layoutet er stilrent og lækkert.

Er ked af, at du ikke er med i konkurrencen i år, da du ville løfte det i forvejen høje niveau derinde. God vind. 

[Huzic]

Du har styr på din historie, og dit fænomenale skriftsprog kan bære denne blog til storheder. Layoutet er stilrent og lækkert.

Er ked af, at du ikke er med i konkurrencen i år, da du ville løfte det i forvejen høje niveau derinde. God vind. 

Jeg takker endnu engang tak Daniel!

Jeg vil prøve at holde niveauet (og sørge for at der kommer updates løbende)

[Huzic]

Ambitioner, drømme og æg
Vi fangede Espanyols nye manager til en samtale om fortiden, hans idéer om fremtiden og hvordan han har det med den første episode på Estadi Cornellà-El Prat, hvor han for første gang oplevede hadet mellem Barcelonas fans og Espanyols ditto. Hør blandt andet om hans fortid, den familiære tilknytning til Spanien og om hvordan her ser på ærkerivalen Barcelona.
Lluís Vilas|09.07.2011| El Mundo Deportivo
Når man starter i et nyt job, og specielt når man starter i et nyt erhverv, vil man gerne starte blødt ud, inden man kaster sig ud i store udfordringer. Men Mateu Ferran har ikke valgt det nemmeste job at starte ud med, han har derimod valgt at flytte til et nyt land, og tage jobbet som cheftræner i en midterklub der har store forventninger på trods af en middelmådig trup. Alligevel mener Mateu Ferran at han er opgaven voksen og har store planer for sin nye klub.

”Jeg tror på at vores hold allerede i denne sæson, med de rette forstærkninger, kan blande sig i den øverste del af rækken. Det kan godt være at vi ikke formår at kvalificerer os til Europa, men vi kommer til at ende langt tættere på kvalifikation end nedrykning. Derudover mener jeg at holdet har fremtiden foran sig, og inden for en overskuelig fremtid kommer klubben til at spille med om de allerøverste pladser i ligaen.”

Den 35-årige italiener fra Napoli-området, mangler bestemt ikke ambitioner og det er måske meget godt når man kommer til en klub, der altid har stået i skyggen af storebror og ærkefjenden Barcelona. Mens Cataloniens stolthed har kæmpet en drabelig kamp med Real Madrid om mesterskabet, så har Espanyol ligget stabilt i midten af rækken. Men det skal der altså laves om på ifølge Ferran, der allerede har mærket fjendskabet mellem de to klubber, da Barcelona-fans mødte op til hans første træning og kastede æg mod ham.

”I Italien hører man mest om fjendskabet mellem Barcelona og Real Madrid, men jeg kendte personligt godt til fjendskabet mellem de to klubber. Min mormor er spanier og har boet i Barcelona, så da jeg var mindre fortalte hun mig om fjendskabet. Jeg havde dog ikke forventet at blive offer for sådan en aktion, men det tænder bare mig og holdet til at vinde over den klub.”

Gnisten i hans øjne bliver tydelig, da han taler om forholdet mellem de klubber. Selvom det kan være ganske svært at undgå, så nægter han at snakke politik. Han er fodboldtræner og italiener, og han har ingen, i hvert fald, offentlig holdning til om Catalonien skal blive en selvstændig stat. Selvom han blev rystet af ægge-episoden, regner han ikke med at blive overrasket af noget under opholdet i den catalonske hovedstad.

”Jeg voksede op i Napoli, og har set mange forfærdelige ting som kriminelle(red. Mafian) har lavet og derudover har jeg arbejdet som journalist i alverdens brandpunkter og har set mange, - rigtig mange forfærdelige ting. Derudover forventer jeg ikke at politik på nogen som helst måde kommer til at have indflydelse på mit ophold her.”

Selvom han ikke vil tale om det, kommer han nok til skulle forholde sig til politiske spørgsmål før eller siden. Sådan er det i Catalonien, men hvis han har evnerne til at udføre de drømme og ambitioner han har, så kan hverken politik eller æg stoppe ham.

[TripleX9]

Sgu meget godt det du har gang i her, har dog ikke læst det hele, får nok først læst op efter blogkonkurrencen, men det ser rigtigt godt ud

[Huzic]

12.07.11|Barcelona
Minderne havde udkæmpet en voldsom kamp for at komme frem, ud i lyset og væk fra glemslen. Specielt efter han havde mødt Lluís, var kampen eksploderet. Selv ting som han troede han havde glemt, ting han troede han havde langt fra sig, myldrede nu frem som myrer fra en myretue. En for en. Minde for minde. Ikke nok med at han havde gået imod familiens løfte, og det ubrudte kodeks, nu skulle han også kæmpe med minderne. Selvom han ikke forstod familiens had til Spanien, så var de nye problemer ikke lige hvad han havde brug for, nu hvor han prøvede at bryde igennem. Prøvede at gøre familien stolte.

Han huskede den første gang han mødte Lluís, som var det den dag hans søn blev født. For en journalist glemmer aldrig den første gang han får nogle skillinger for noget han har skrevet. Han glemmer aldrig den første gang han føler glædens søde gift gennemsyre sine blodårer, og begynder at tro på, at han har en fremtid i den litterære verden. En journalist er fra det øjeblik forudbestemt til at huske dette øjeblik, og være uendeligt forelsket idet, da han fra det øjeblik endeligt vil være fortabt. Fortabt i det skrevnes ords fortryllende univers.

Denne første gang oprandt for ham, en julidag i det herrens år 1992. Dengang havde han knapt nok været en ung mand, kun lige fyldt tyve år, og var først lige begyndt at arbejde på det lokale dagblad, da han fik hans første historie blev udgivet. Dagbladet havde en lille sportssektion, hvor han kort forinden var blevet ansat sammen med Lluís. Avisens redaktion havde kendt bedre dage, og havde til huse i et lille luset lokale i udkanten af Napoli.

Nogle år senere havde han forladt avisen og overtaget jobbet som udenrigskorresponde nt, i en større italiensk avis, og da han havde sagt farvel til Lluís, havde han ikke regnet med at skulle mødes med ham igen. De havde godt nok holdt kontakten ved lige over brev, og senere mail, men selvom han godt havde hørt at han var taget til Spanien for at arbejde som slægtshistorieforfa tter, og senere som sportsjournalist, havde han ikke regnet med at deres veje skulle mødes igen. Specielt ikke her.

[Huzic]

|Kapitel 6|

Espanyol satser på talenter - pengenød eller rettidig omhug?
Så er vi nået til den mindste klub i Barcelona, der modsat storebroderen har valgt at investere i en del nye spillere. Men modsat det forventede, har man ikke købt så mange nye spillere til start-elveren, men derimod en del breddespillere og talenter der skal være med til at tegne fremtidens Espanyol-hold.
Lluís Vilas|30.08.2011| El Mundo Deportivo
Da den nye Espanyol-træner Mateu Ferran kom til, var han hurtigt ude med meldinger om at han ville føre klubben tilbage til toppen og at han havde bestyrelsens opbakning til dette. Mange havde derfor også regnet med nogle større handler, end dem Espanyol har præsteret i det nu næsten overståede transfervindue. Der har dog ikke været stille i klubben da hele 22 spillere har forladt den catalanske klub, grundet klubbens alt for store lønbudget.

Ferran havde ikke siddet ret længe i sædet, førend han kunne præsentere de første indkøb. Alle tre, unge spillere, tiltænkt en rolle på ungdomsholdet eller som reserver. Fælles for dem alle er dog, at man forventer meget af dem i Espanyol. Først og fremmest var man på rov i det nordlige, hvor man for et tocifret millionbeløb, hentede den unge duo Harmeet Singh og Kenneth Zohore i henholdsvis Vålerenga og FC. København. Man skrev også kontrakt med den unge brasilianske angriber Tardelly der kom til kvit og frit.

Efter en del afgange i det defensive, var man nød til at sikre sig nogle nye og billigere backups til det centrale forsvar. Dem fandt man i Ânderson Martins og Siyanda Xulu, der kom til fra Qatar og Sydafrika. Selvom det er to forholdsvis unge spillere, tror man i Espanyol på dem, og med deres 24 og 19 år kan de nemt blive fremtidens midterforsvar i klubben.

Efter de mindre handler begyndte man at spekulere i, om klubben manglede penge, eller om de spilleremner man var interesserede i ikke troede på Ferrans projekt. Men midt i debatten satte klubben sig igennem, og hentede to landsholdspillere til midtbanen. Fra henholdsvis Napoli og Ajax hentede man den argentinske fløjspiller Maria Santana og hollandske Siem de Jong. Santana var kommet i uføre i det italienske og derfor snuppede Espanyol ham billigt. Noget man ikke kan sige om Siem de Jong, men manager Ferran ser et stort lys i den hollandske midtbanespiller som han mener, kan blive fremtidens midtbanegenerel i Espanyol.

Netop som man troede at klubben havde lavet sin sidste handel, fandt Ferran og resten af den sportslige ledelse igen en spiller i det nordlige, da man hentede det danske stortalent Lucas Andersen, som på trods af sine blot 17 år, allerede har fået en plads i førsteholdstruppen. Andersen ligner en spiller til fremtiden, da han med sine finurlige driblinger og præcise afleveringer, ligner en spiller der kommer til at passe fint ind i den form for fodbold der bliver praktiseret i Spanien.

Transfervinduet tegner i tydelig tendens, i forhold til den form for fodbold Ferran har tænkt sig at spille. Han har hentet teknisk dygtige og hurtige spillere, mens man har sagt farvel til langsomme og klodsede spillere. Samtidig har man tydeligvis valgt at satse på ungdommen, men indkøbene af de Jong og Santana viser også at det ikke er på grund af pengepungen, men nærmere et bevidst taktisk træk som Ferran og Espanyol har taget.

Transfers

[Huzic]

Efter en længere pause, hvor skolen fuldstændig har taget min tid, har jeg nu som de fleste andre også fået læseferie, og jeg vil derfor prøve at føre denne blog videre. Jeg håber at folk vil læse med videre, selvom der har været stille i bloggen i et godt stykke tid

[Huzic]

|Kapitel 7|

02.07.11|Barcelona
Han troede ikke på skæbnen. Faktisk troede han ikke på andet end det han kunne se. Hvad det skyldtes, vidste han ikke, måske hans manglende filosofiske evner, eller måske havde han blot behov for at føle  at kunne styre tingene selv. Siden han havde mødt Lluís en måned forinden, var tankerne begyndt at myldre frem, som natsværmere efter daggry. Tankerne havde han ikke noget imod, men deres følgesvend, tvivlen, brød han sig på igen måde om. Denne nagende, tærende følelse af tvivl brændte ham op indefra. Han var fanget i sit eget fængsel. Et fængsel han selv havde skabt, ved at rejse her til.

Han var begyndt at tænke på hvorfor han havde taget afsted på denne rejse. Skyldtes det den eventyrlyst, han selv mente han besad, eller skyldtes det noget helt andet. Sorgen? Han kunne ikke lade være med at tænke på det. Der gik ikke mange sekunder, uden han skænkede hende en tanke. Hun havde været hans ledestjerne, hende han altid havde lyttet til. Nu var hun væk, stjernen var slukket - hvem skulle nu lede ham?

Det gjorde det bestemt ikke bedre, at familien på ingen måde forstod hans rejselyst og da slet ikke rejsemålet. Spanien havde altid været et emne man ikke drøftede. Noget som han ikke forstod, - havde hans mormor ikke været fra Spanien? Hvorfor måtte eller ville ingen fortælle om hende og hendes fortid? 

Det eneste han vidste, var at hun havde forladt Spanien forhastet engang for mange år siden, da landet havde været ledet af Franco. Nu var Franco væk fra magten, og landet var blevet til et stabilt demokrati. Derfor var der vel ikke noget galt med at han var vendt tilbage? - Hvem ville have et problem med det? Han havde i løbet af den sidste måned, haft den diskussion mange gange med sig selv, men han havde endnu ikke knækket koden. Han var stadig en indsat i sit eget fængsel.

[Daniel Nordentoft]

Flotte updates igen.

Dit sprog er som altid fænomenalt og din stilrene grafik kærtegner mine øjne. Du viser Ferrans tanker rigtig flot, men jeg håber, at du også vil udfordre dit maleriske sprog senere hen, for der kan du noget helt særligt. Spændende transfers også.

Glæder mig til at se, hvad Mateu Ferran kan udrette i Espanyol, og glæder mig særligt meget til historiens forløb. KIU mate!

[kennib]

Kenneth Zohore købt i FCK? Det er vist en gammel update du spiller med??