9| Entering The Forest.

 

[Tavares]

De kan ikke besejres.

- Sådan lød det slukøret, fra alle Nottingham Forest' modstandere. Med 2 sejre og 5 uafgjorte, står en ting sikkert. Forsvaret står som det skal, samt der har været en god pose held indblandet. Angriberne har dog ikke slået til at samme grad, som de fem første første kampe. Derfor står der fem uafgjorte, istedet for 2-3 stykker. Der skal også lidt spotlight på målmand Lee Camp. Med to clean sheets, og 9 mål lukket ind, har det været helt godkendt. 6 ud af de 9 mål, har han ikke kunne gøre noget ved, og de resterende 3 har været lidt "so, so". Han har været en vigtig mand for The Reds. Han fik da også en tredjeplads, under månedspiller afstemningen. Videre til kampene. Serien på de 7 kampe, startede rigtig godt. Hull blev sendt hjem med 4-2. Matt Derbyshire nettede to gange, og fik igen vidst hvorfor at han skal starte inde. Marlon Harewood og Jonathan Greening, stog for de sidste to scoringer. Der var fantastisk stemning på The City Ground efter kampen, samt højt humør blandt spillerne. Derefter kom der et 1-1 resultat hjemme mod Burnley, hvor The Reds var heldige med at få et point. Nu kom månedens store overraskelse så. Southampton var næste modstander, og de skulle besejres på St. Marys Stadium. Nottingham var under kæmpe pres i hele kampen, men på forunderlig vis, fik Jonathan Greening nettet i dommerens 3 minut af overtiden. I aviserne efter kampen blev der skrevet. "Nottingham Forest: Killing the top 3 teams, time after time." Med en massiv selvtillid, drog The Reds til Bristol, hvor City skulle trampes ned. Bristol var uden træner, da han lige var blevet fyret, efter at de lå på en miserabel 20 plads. Men de overraskede, og kom foran to gange. Men tilbagevendte Ishamel Miller, og Harewood stod for de to mål, som blev scoret efter 70 & 73 minutter. Nottingham lå efter kampen på en fin 13 plads, og skulle op mod 12 pladsen Derby. Det blev dog en utrolig kedelig affære, og endte 0-0. Ishmael Miller måtte igen gå ud skadet, og er ude i yderligere 2-3 måneder, med en skadet ryg. Endnu en nedryknings kandidat skulle mødess, og det var Doncaster Rovers. Der gik endnu en gang noget galt, og kampen endte 3-3. Den tidligere Tottenham back Pascal Chimbonda blev den helt store skurk for Doncaster, da han med et selvmål udlignede til 3-3, med fire minutter igen. Saved by the bell, once again. Seriens sidste kamp, skulle spilles imod Barnsley, som noget overaskende lå 2'er i The Championship. Det blev en meget intens kamp, med flere gode dueller. Barnsley kom da også på 1-0, efter et drøn deres topscorer Robin Nelisse. Lige inden pausen fik Harewood dog udlignet, og det gjorde ham til Nottingham's topscorer. Der var flere gode forsøg på mål fra begge sider. Men med gode målmands præstationer endte kampen 1-1. Status lige nu er at The Reds ligger nummer 12, med otte kampe igen. Der er 10 point op til en play-off plads, så det er ikke umuligt. Men det bliver godt nok svært.

[Dusty78DK]

Et super spændende skifte! Rigtig spændende 

[Tavares]

Det er jo jammerligt det her.
Januar & Februar.

Januar:

Hvorfor kan de ikke bare spille som jeg vil have dem til? Sådan er tankerne fløjet igennem mit hoved, næsten hele sæsonen. Januar måned skulle da heller ikke vise sig at blive det vilde festfyrværkeri. Vi startede det nye år ud, med at møde vores Catalanske storebror, FC Barcelona. Og nøj, hvor gik det galt. Hele 0-5 måtte vi tage hjem med, efter at Messi brillierede med et hattrick, og blev flot suppleret af Pedro, som nettede to gange. Nå, skidt pyt. Jeg havde jo egentlig ikke forventet andet. Vi fik fornøjelsen af at møde en anden nedrykningskandidat, i form at Celta Vigo, hjemme i Barcelona. Det blev mildest talt en meget kedelig kamp, hvor den store historie var skader til Sergio Garcia og Juan Verdu. Det blev til pauser på 2 og 4 uger. Det var uden tvivl et kæmpe tab for os. Kampen efter blev noget mere begivenhedsrig. Mallorca kom på besøg, og det startede ellers rigtigt godt for os. Vores nye angriber Abel Hernandez var for første gang på pletten, og bragte os foran. Men med mål af Fernando Tissione (27' min) og Josep Marti (30' min), var vi endnu en gang det tabende hold. Vi gjorde det også sværere for os selv, da Emilio Nsue, gjorde det til 3-1. Højreback Felipe Mattioni, fik dog reduceret, men intet hjalp det. Vi tabte endnu en gang, og vi har nu ikke vundet, i gud ved hvor mange kampe. Vi skulle da også lige slutte måneden af med et nederlag. Vi spillede ude mod Zaragoza, som også lå med i kampen om nedrykning. Første halvleg endte med en skade til Sergio Tejera, som efterfølgende var ude indtil midten af April. Kampen enlige mål, faldt efter 60 minutter. Ruben Rochina udnyttede et koks i vores forsvar, og nederlaget var en realitet. Det var dog en omgang lort, for at sige det mildt.

Februar:
Jeg læner mig kraftigt op af en fyringsseddel. Det er min umildbare tanke, efter et par forfærdelige måneder. Men månedens første kamp, gav mig da et lille smil på læben. Vi kørte simpelthen Levante midtover, da Juan Forlin og Abel Hernandez scorede vores to mål. Vi havde bolden nærmest hele kampen, og de måtte tage hjem med kun 3 skud mod mål. Næste kamp, der fik sørme også point med hjem, og det var imod ingen andre end Athletic, som lå på 4. pladsen inden kampen. Det blev endnu en meget kedelig kamp, hvor begge forsvar stod meget solidt, og ikke lod meget gå igennem. Kampen endte 0-0. Vi var ligepludselig igang med en point streak, og det forsatte skam mod Real Betis. Allerede 8 minutter inde i kampen nettede vores nye angriber Hernandez, da han satte Betis forsvaret af, og elegant sendte bolden ind i kassen. Vi kunne dog ikke holde nettet rent, og Salva Sevilla kunne heade bolden i nettet efter et højrnespark. Det har hele vejen igennem sæsonen været en af vores største problemer, og det er noget jeg bliver nødt til at gøre noget ved. Men for lige at være hele sæsonens problemer tro, sluttede vi da også lige måneden af med et nederlag. Osasuna, var måske lidt heldige med at sende os hjem med et nederlag. Vi havde egentlig bolden meget, men efter vores venstreback Hrvoje Cale blev skadet, fik vores venstreback problemer. Det var også efter et indlæg at Joseba Llorente headede bolden ind. Nå, vi kan ikke brokke os over den Februar måned. Men vi ligger stadig i den forkerte ende af tabellen, og vi må nok efterhånden erkende, at vi er en del af nedrykningsstriden.

[Brodtgaard]

Fin blog 
Eneste lille mikro-ting du kunne rette, var at dele det lidt op i afsnit, så det vil være lidt nemmere at læse

[Dusty78DK]

Fin blog 
Eneste lille mikro-ting du kunne rette, var at dele det lidt op i afsnit, så det vil være lidt nemmere at læse

Enig, men det er en meget lovende blog

[Tavares]

Enig, men det er en meget lovende blog

Fin blog 
Eneste lille mikro-ting du kunne rette, var at dele det lidt op i afsnit, så det vil være lidt nemmere at læse

Jeg lå selv og tænkte en del over det igår, og jeg vil gøre mit bedste for at gøre det nemmere at læse. Og tusind tak!

[Tavares]

Trupgennemgang

Målmand:
Vi er egentlig meget godt besat i målet. Christian Alvarez er vores sikre mand i målet. Argentineren har været i klubben siden 2008, men blev først reelt første keeper i 2011, da Carlos Kameni skiftede til Málaga. Backuppen er Kiko Casilla, som er god nok til at være første valg, men med Alvarez høje niveau, bliver det svært for ham at slå ham af.

Back:
De startende backer er Venstre: Hrovje Cale / Højre: Javi Lopez. Cale er kommet til på en fri transfer inden sæsonen, da Joan Capdevila var for gammel og langsom til at indgå ordenligt i mine planer. Javi Lopez starter kun pga. mangel af bedre. Felipe Mattioni er ikke god nok, og holdets alt muligt mand Victor Sanchéz er vigtigere på andre pladser.

Centerforsvaret:
Der er ingen tvivl om at det her er holdets stærkeste punkt. Det er Juan Forlin og vice kaptajn Héctor Moreno, der er de to sikreste mænd på hold kortet, da deres store talent og defensive færdighedder, er gode nok til at være blandt de bedste i divisionen. De to backups Diego Coletto og Raul Rodriguez bliver kun brugt hvis der er enten skader eller karantæner. Coletto er egentlig tæt på at være god nok, men han mangler det sidste for at være en trussel mod de to startere.

Fløje:
Det er to ældre herre der er startende på de to fløje Venstre: Simão / Højre: Martin Petrov. Simão har stadig noget tilbage i tanken, men starter kun pga. at der ikke er bedre spillere i truppen. Det samme kan siges om Martin Petrov, som dog yder et højt niveau i alle de kampe han er med i. Det eneste alternativ til de to pladser er Sergio Garcia, men da han er vores startende angriber holder de skansen.

Centermidt:
Midtenbanen bliver styret af Raúl Baena og Sergio Tejera. Baena er en talentfuld spiller, som er ved at folde sig ud som en stjerne på Espanyol mandskabet. Tejera kom fra Mallorca inden sæsonen, og har bidt sig fast fra start af. Alt mulig manden Victor Sánchez kan hoppe ind og starte hvis der er brug for en pause til en af de to startere. Mubarak Wakaso er en okay spiller, men han er ikke god nok til at starte, men er en ganske habil backup, og får da også sine minutter fra tid til tid.

Offensiv midt:
Der er ingen tvivl om hvem der starter her. Juan Verdu er en af de sikreste på holdkortet, og han har lige siden han kom til klubben i 2009, været med til at holde Espanyol som et midterhold i La Liga. Backuppen er Cristian Alfonso, som på ingen måde er god nok til at starte, men han er altid med på bænken hvis der skulle opstå en skade.

Angreb:
Holdets nok svageste punkt, er angrebet. Sergio Garcia er det sikre valg, men han er ikke giftig nok foran mål, og må derfor ses som en der nok bliver erstattet, når der er midler til bedre. De to backups er Samuele Longo der er på leje fra Inter, og Christian Stuani. Longo er ikke god nok til at starte, men det forventes at han kan lave nogle gode indhop. Stuani er tæt på Garcia's niveau, og kan overtage hans plads med godt spil.

[Tavares]

Det bliver nok den sidste update idag. Jeg drager ud mod den dejlige efterskole Unge Hjem, hvor jeg ikke har alt for meget fritid. Men jeg skal nok få posted nogle updates, inden jeg drager til Berlin på søndag.