home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
22 Dec 2024, 22:25 Wester Jr. Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23475
  2 Brugere, 656 Gæster Online.

Indlæg: 1132957 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: roysamantha224
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2012
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  Jagten på succes [#66]
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 11 12 [13] 14 Udprint
Forfatter Emne: Jagten på succes [#66]  (Læst 46434 gange)
SkjoldManden
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Jagten på succes [#57 - Reborn!]
« Svar #180: 19 Maj 2012, 01:21 »

Super fedt du tilbage Smiley
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes [#57 - Reborn!]
« Svar #181: 19 Maj 2012, 19:24 »

#58 – Den afgørende debut

August 2020


Banner = Brodtgaard








Der har været flere afgørende øjeblikke i Dan Marksens karriere. Eksempelvis den første kamp for Oldham kort efter ansættelsen, eller hvad med den absolut første kvalifikationskamp som Slovakiet-træner?

Situationen er en anden nu. Dan Marksen arbejder ikke blandt de håbefulde mere. Han arbejder blandt de store. Det er nu en eventuel karriere som manager på topplan kan skabes eller tabes. I august 2020 skal RB Leipzig nemlig debutere i Bundesligaen, som de aldrig har været i, og som to gange har kostet Michael Laudrup en fyreseddel i dette save (Schalke 04 før Hoffenheim). Derudover skal Dan Marksen også lige før transfervinduet lukker i, udtage sit første bud på det danske landshold til de meget afgørende første kvalifikationskampe mod VM. Men den historie venter til næste update.

Her vil jeg beskæftige mig med RB Leipzigs præstationer i August.



RB Leipzig – Mainz   1 – 0
Den første kamp i den bedste tyske række er uhyre vigtig. En sejr er nærmest altafgørende for at give lilleputterne troen på at overlevelse kan lade sig gøre. Men nerverne kan absolut sagtens spille ind, specielt også fordi det er Dan Marksens kamp nr. 100 hos de østtyske underdogs. Resultatet bliver en meget nervepirrende kamp med godt spil, men også en hel del sjusk grundet nerver. Den store forløsning kommer dog, da højrebacken Okiljevic sparker ”Die Ossies” i front lige før slutfløjtet efter et hjørnespark. Uha, det lettede.



Hamburger SV – RB Leipzig   1 – 1
Denne kamp er så absolut en hel del mere krævende end første kamp. Selveste HSV, et af de smarte vesttyske hold med masser af sølvtøj i skabene og en selvfed attitude, der passer til. I sæsonen 13/14 vandt de mesterskabet sidst, og siden da er det blevet til tre placeringer i top 5. Den unge Johnny Colon i forsvaret er en af de spillere, der har svært ved at stå for presset på udebane. Han trækker i nødbremsen allerede efter 16 minutter som sidste mand og får derfor fortjent rødt kort. Derfra er Leipzig helt kørt over, men får alligevel mirakuløst 1-1 med hjem. I denne kamp er det absolut det hårde slid, er giver resultatet.



RW Ahlen – RB Leipzig   0 – 1 (DFB Pokal)
En af den slags kampe, som skal vindes. Det ved holdet godt, men de er simpelthen både fysisk udmattede af den hårde sæsonstart og mentalt pressede af de store forventninger de spiller under. Det viser sig blandt andet ved at den i foråret så sikre Bozinovic brænder et straffespark midt i anden halvleg.



RB Leipzig – Hannover 96   0 – 0
Første kamp, hvor ”Die Bullen” i egen hule møder et hold, der er topfavorit til at vinde. Men den det østtyske hold viser sin meget positive udvikling ved at spille lige op med modstanderne, forsøge at arbejde sig gennem modstandernes forsvar og ved at stå godt i bagerste række. Det er ikke specielt kønt, men det giver point.



Hoffenheim – RB Leipzig   1 – 1
Man skulle tro at Hoffenheim efter Laudrup ikke ønskede sig en ny dansk træner. Men nej. Glen Riddersholm, der startede savet som FCM manager, har taget turen til Brøndby og Nürnberg inden han blev udpeget som den danske legendes afløser (Michael Laudrup er nu skrantende manager i Vitesse og er dermed billedet på en sørgelig deroute). Det giver et ekstra krydderi til kampen. Hoffenheim er klart favorit, men bliver overrasket som mange andre af den ungdommelige entusiasme på Leipzig’s hold. Bozinovic scorer med et kvarter tilbage og Hoffenheim er heldige at udligne i overtiden.



August viser at satsningen på 4-5-1 er den helt rigtige medicin for en klub, der er økonomisk trængt og derfor tvunget til at satse på meget unge spillere. Fire kampe, en sejr og tre uafgjorte har givet os seks point og en lun placering midt i tabellen. Det er langt mere end jeg havde regnet med der var i holdet, men miraklernes tid er åbenbart endnu ikke forbi.

Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes [#58 - Reborn!]
« Svar #182: 19 Maj 2012, 19:29 »

Mange tak for de pæne modtagelser og den store interesse for denne genoplivede blog  Smiley
Logged

Fitzpatrick
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Jagten på succes [#58 - Reborn!]
« Svar #183: 21 Maj 2012, 15:38 »

Det er tæt på årtier siden, at jeg for alvor har fulgt en blog, men nu fik jeg lige læst din igennem og så er der jo ikke så meget andet at gøre, end at sidde og trykke på F5 i tide og utide. Jeg har jo fulgt størstedelen af dine blogs siden den legendariske om Genoa, som for mig stadigvæk står som den ultimativt bedste blog siden endnu har set (i skarp konkurrence med Røven af 4. division af Bademesteren).

Jeg har faktisk stort set ikke haft et spil siden 2007-versionen, som har været anderledes end det spil du beskriver her. Jeg har virkelig svært ved at motivere mig til at starte på andre måder, selvom jeg nu ikke er det store geni til Manager og derfor får en del hug. I 2012-versionen begrænser mine største sejre sig til en oprykning med Thisted i Danmark (fra 2. division til 1. division), Carrick i Nordirland (fra den næstbedste til den bedste række) og så Deltras i Indonesien, hvor jeg både rykkede op og vandt pokalen (imens jeg lå i den næstbedste række og ikke rykkede op, hvilket betød at jeg skulle spille asiatisk Champions League, selvom jeg lå og rodede i den næstbedste række).

Fortsæt det gode arbejde og kom så med en update!
Logged

Build Me Up Buttercup!

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes [#58 - Reborn!]
« Svar #184: 24 Maj 2012, 22:18 »

Det er tæt på årtier siden, at jeg for alvor har fulgt en blog, men nu fik jeg lige læst din igennem og så er der jo ikke så meget andet at gøre, end at sidde og trykke på F5 i tide og utide. Jeg har jo fulgt størstedelen af dine blogs siden den legendariske om Genoa, som for mig stadigvæk står som den ultimativt bedste blog siden endnu har set (i skarp konkurrence med Røven af 4. division af Bademesteren).

Jeg har faktisk stort set ikke haft et spil siden 2007-versionen, som har været anderledes end det spil du beskriver her. Jeg har virkelig svært ved at motivere mig til at starte på andre måder, selvom jeg nu ikke er det store geni til Manager og derfor får en del hug. I 2012-versionen begrænser mine største sejre sig til en oprykning med Thisted i Danmark (fra 2. division til 1. division), Carrick i Nordirland (fra den næstbedste til den bedste række) og så Deltras i Indonesien, hvor jeg både rykkede op og vandt pokalen (imens jeg lå i den næstbedste række og ikke rykkede op, hvilket betød at jeg skulle spille asiatisk Champions League, selvom jeg lå og rodede i den næstbedste række).

Fortsæt det gode arbejde og kom så med en update!

Bliver helt rørt over den smørre. Jeg er også selv blevet helt hooked på denne måde at spille på. Jeg har prøvet at starte med forskellige hold i FM12, men intet bider lige så godt som et LP Challenge spil, så jeg tror det også bliver mit næste save.
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes [#58 - Reborn!]
« Svar #185: 24 Maj 2012, 22:20 »

#59 – De danske drenge anno 2020

30. august 2020


Banner = Brodtgaard








Det danske landshold skal udtages for første gang i forhold til den kommende VM-kvalifikation, og det giver Dan Marksen mulighed for at se på sit hold.

Der er naturligvis nogle kendte ansigter, men også mange regens. De store stjerner på holdet må siges at være offensiv midtbanemand Lucas Andersen, der tjener sit levebrød i Tottenham. En anden vigtig spiller, er manden, der score to gange mod Slovakiet under EM, Bashkim Kandrii fra Sevilla, men han er desværre skadet op til de to første kvalifikationskampe . Den kreative midtbanespiller Jens Stryger Larsen, der efter Brøndby var forbi Celtic og PSG inden han endte i RC Lens, har vigtig rutine i forhold til det hold, der skal bygges op. Men den mest rutinerede mand på holdet er dog Christian Eriksen. Med hele 86 kampe og kun 28-år gammel, er der ufatteligt mange år tilbage i denne gut. Han er god, men er ikke blevet så vild som man kunne tro. Efter at være blevet solgt fra Ajax til Tottenham for 62,5 millioner kr. i 2014, brugte han et par sæsoner til at spille sig ind i den engelske fodboldmentalitet. Han er ikke blevet den megastjerne som man måske ville have troet, men leverer meget på landsholdet.

Taktisk har jeg for første gang brugt den taktiske analyse, som FM12 giver mulighed for. Den fortæller helt klart, at det eneste, der har fungeret for Danmark indenfor de sidste 20 landskampe, der var en del af en turnering, er 4-4-1-1. ”Morten Olsen taktikken” har givet problemer med mange scoringer til modstanderne og problemer med at vinde.
Dan Marksen vælger med udgangspunkt i sin analyse at disponere på følgende måde: Taktikken til de to første kampe bliver 4-4-1-1. Assistenten Dario Marcolin, der til daglig jobber som assistent i Genoa, har fået lov til at vælge truppen uden indblanding denne gang, men allerede nu har Dan Marksen et vågent øje med bestemte spillere på særligt U-21 holdet.

I starten af september får den nye landstræner ilddåben med en hjemmekamp mod Italien og udekamp mod Israel. De øvrige hold i gruppe 9, er Makedonien og Østrig.

Logged

darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes [#59 - Reborn!]
« Svar #186: 25 Maj 2012, 06:05 »

Det bliver spændende at følge med i Danmarks fremmarch under Dan Marksen.
Logged


Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes [#59 - Reborn!]
« Svar #187: 27 Maj 2012, 13:04 »

#60 – The Boring Season

Bundesligaen, sæson 2020/21


Banner = Brodtgaard








Jeg ved ikke med jer andre, der deltog, men stemningen hos mig efter en veloverstået blogkonkurrence er altid sådan lidt mat. Lidt ligesom morgenen efter en glad aften på pub, eller måske når man står op efter at have sovet tre dage ved hjemkomsten fra Roskilde-festivalen.

Derfor er det lidt held i uheld at den generelle uengagerede FM-stemning i de sidste dage af blogkonkurrencen og starten af afstemningsperioden, falder sammen med at Dan Marksen spiller en tung, defensiv sæson. Eneste lyspunkt er at denne sæson er den første nogen sinde for den danske manager i et lands bedste række. Og så er det endda i en af Europa’s fem bedste ligaer, nemlig Bundesligaen.

Faktisk viser sæson 2020/21 det mest kedelige spil som Dan Marksen har præsteret som manager. Hele sæsonen spilles med 4-5-1 eller 4-4-1-1. Kreative kræfter, som midtbanetroldmanden Desiré Marc bliver parkeret på bænken hele sæsonen og i stedet er det knoklearbejdet på den centrale midtbane, der skal trække holdets resultater. Dvs. folk som Beale, Schuster og Eraslan. Ikke folk, der laver spetakulære ting, men hvis bedste egenskaber er at spille jævnt og sikkert.

Ganske som forventet bliver sæsonen en hidsig tangodans med nedrykningsstregen. I efteråret skraber Die Ossies flere point sammen end i foråret, muligvis fordi Leipzig som den nye dreng i klassen overrasker enkelte hold. I foråret ser det i lang tid ud som om nedrykningen er en kendsgerning, men i de sidste spillerunder finder Dan Marksens drenge et ekstra gear frem og vinder bl.a. en meget vigtig 1-0 sejr over det sensationelle bundhold fra Schalke. De ender med at overleve playoff.

I sidste ende bliver det Leipzigs fantastiske evne til at spille uafgjort der redder holdet. I løbet af sæsonen klarer Die Ossies uafgjort i svære udekampe mod hold som Werder Bremen, FC Köln og Leverkusen. Det giver den afgørende fordel.

Resultatet bliver at Leipzig lige præcis slipper for at skulle spille playoff. Sæson nr. 2 i bundesligaen er sikret. Det giver 88 millioner kr. i en klubkasse, der det meste af sæsonen har danset sin egen dødedans med røde tal i regnskabet.



Ved sæsonafslutning har Leipzig 86 millioner kr. i klubkassen. Det er 75 millioner kr. mere end hvad klubben havde ved sæsonstart. Dan Marksen er led og ked af 4-5-1 og jeg selv har gabt mig igennem den ene 0-0 kamp efter den anden.

Nu skal det være anderledes! Jeg lover højt og helligt denne blogs læsere at sæsonen 2021/22 i Leipzig skal være kendetegnet ved at de kreative spillere skal fylde noget mere. Jeg vil fortsat satse primært på unge supertalenter, men vil se hvor mange erfarene folk jeg kan hente primært til forsvaret og angrebet.

Read my lips: More 4-4-2 next season!!




Tro nu ikke det danske landshold er glemt. Næste update handler om deres vej til VM i efteråret 2020 og foråret 2021
Logged

xxbikbokxx
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes [#60]
« Svar #188: 27 Maj 2012, 14:13 »

Yes! Fantastisk! Smiley KIU
Logged

Hala Madrid!

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes [#60]
« Svar #189: 31 Maj 2012, 20:11 »

#61 – The long and bumpy road, part I

Det danske landshold, 5. September 2020 – 9. juni 2021


Banner = Brodtgaard








Dan Marksen vendte tilbage til sit hjemland for at træne de rød/hvide. Et hold, der står foran et generationsskifte og samtidig skal forsøge at holde gang i de gode resultater holdet har vist de sidste to slutrunder. Henrik Jensen var måske ikke verdens mest oplagte landstræner, men han skaffede en VM og en EM deltagelse, og det er disse mål Dan Marksen vil blive målt imod.



Efterår 2020
Kvalifikationen indledes 5. september med en hundesvær kamp i parken mod EM-sølvholdet fra Italien. Dan Marksen er meget i tvivl om de taktiske muligheder, men vælger at støtte sig til statistikken, der siger at 4-4-1-1 giver flest point. De knap 39.000 tilskuere bliver vidne til en ufattelig dårlig kamp. De danske spillere virker umotiverede, ukoncentrerede og uengagerede. Italienerne kan sort set kombinere sig gennem forsvaret som de vil, selv om de heller ikke spiller overbevisende. 0-3 er ikke kun resultatet, men karakteren for holdets samlede indsats – i hvert fald hvis der sættes en minus foran.

Fire dage senere er der pres på i Tel Aviv, hvor Israel er næste modstander. De danske drenge SKAL vinde for at give nogen som helst troen på at de kan kvalificere sig. Dan Marksen skrotter 4-4-1-1 til fordel for en flad 4-4-2, der jo virkede rigtig godt med Slovakiet. Ud over et taktikskifte får et par andre spillere chancen. Blandt dem er den unge 20-årige AGF angriber Jacob Trahne, som bliver dobbelt målscorer i en yderst vigtig 3-1 sejr.




En af landsholdes største, Bashkim Kandrii, er tilbage efter en skade, da Danmark i årets sidste kvalifikationskamp møder Makedonien i parken. Danmark får det svært mod de defensivt orienterede og fysisk meget stærke spillere, og der står 1-1 indtil de døende minutter, hvor Kandrii føler bolden ind i kassen til 2-1 og den unge forsvarsspiller Ole Galler scorer til slutresultatet 3-1 på straffe i overtiden.

Konklusionen på efteråret må være, at pointhøsten blev nogen lunde som forventet (ville meget gerne have haft et point mod Italien), men at spillet slet ikke har været godt nok.


Foråret & sommeren 2021
Nå, tænkte Dan Marksen så. Det har været lidt (æh, meget) ujævnt det holdet har vist, men vi er i gang, nu arbejder vi formen opad. Men nej. Danmark rejser til Østrig d. 24. marts og spiller endnu en mareridtskamp mod et topmotiveret hjemmehold. Trods massivt pres fra modstanderne får kvalifikationens bedste spiller hidtil Lucas Andersen scoret til 1-0 lidt ufortjent ti minutter inde i anden halvleg. Men allerede tre minutter senere kan Østrig udligne og med et kvarter igen falder sejrsmålet til hjemmeholdet. Danmark kunne ikke levere i en svær udekamp og har gjort det svært for sig selv i kvalifikationen.



Dan Marksens mundvige hang nedad, da det danske hold ankom til San Filippo for at spille den ufatteligt vigtige udekamp mod Italien i juni 2021. De danske spillere ligner ikke nogen, der tror på det og med et sprudlende hjemmehold, er der ikke meget at stille op. Med én sølle dansk afslutning indenfor målrammen er de rød/hvide slet ikke på niveau, og de taber 0-2 i en dårlig kamp.


Det er ikke helt umuligt at nå til VM. Men det kræver at danskerne finder et meget bedre spil frem og kæmper røven ud af bukserne i efteråret. Det kan siges enkelt: Danmark har tre finaler i efteråret. Hjemme mod Israel, ude mod Makedonien og hjemme mod Østrig. Alle tre kampe SKAL vindes for at play-off skal være realistisk. Det burde kunne lade sig gøre, men efter udekampen mod Italien kan Dan Marksen ikke lade være med at spekulere på om drømmen om at være dansk landstræner er ved at udvikle sig til et mareridt. Det er næppe et godt tegn, at landsholdet er uden sejr i 2021, selv om de har haft fire forsøg.




Logged

Fitzpatrick
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Jagten på succes [#61]
« Svar #190: 31 Maj 2012, 20:57 »

Der er langt til Genoa med de resultater Wink

Jeg følger som altid med. Ikke meget at klage over.
Logged

Build Me Up Buttercup!

mathiasnh
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes [#61]
« Svar #191: 31 Maj 2012, 21:17 »

Jeg følger stadig med i denne fremragende blog! Smiley
Logged

Neal Caffrey!

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes [#61]
« Svar #192: 31 Maj 2012, 22:43 »

Der er langt til Genoa med de resultater Wink

Jeg følger som altid med. Ikke meget at klage over.

Hæ, FM 12 er faktisk også pænt meget sværere end FM06

Jeg følger stadig med i denne fremragende blog! Smiley

Tak for det. Jeg synes ikke der er den samme energi herinde i blogforummet som i gamle dage, men det er fedt at nogle enkelte entusiaster holder fast
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes [#61]
« Svar #193: 03 Jun 2012, 22:28 »

#62 – Optakt til 2021/22 sæsonen

Juni, juli og august 2021


Banner = Brodtgaard









Sportslige ambitioner
Klubbens udspil: Undgå nedrykning
Mit udspil: Accepterer ovenstående
Forventninger til pokalturnering: Tredje runde af DFB-Pokalen
Prioritering af liga: Høj
Prioritering af pokalturnering: Mellem


Økonomi
Transferbudget: 11,35 millioner dkr.
Lønbudget: 1,3 million dkr.
Brugt lønbudget: 1,283 millioner dkr.
Klubbens egenkapital: 106,7 millioner dkr. (20/6 2021)


Pressens forventninger
Medieforudsigelse: nr. 17 i 2. bundesligaen (ud af 18 hold)
Odds på mesterskab: 2001,00



Vurdering af sæsonen
Missionen: At skabe et hold, der kan spille noget meget pænere bold end det, der blev præsteret i den foregående sæson.

Men hvor let er det så? Helt ærligt: Pisse hamrende fucking svært! Den store kapitalindsprøjtnin g grundet overlevelsen i Bundesligaen er ikke blevet omsat i en stor investeringstrang hos klubbens ejere. Red Bull laver stadig dårlige reklamer frem for at kaste penge efter deres fodboldflagskib i Tyskland. Ingen regner åbenbart med at projektet med overlevelse nr. 2 lykkes.

Derfor er alle muligheder stærkt begrænsede, og de bliver kun marginalt bedre af at jeg afskiber to unge, lovende spillere til sammenlagt 10 millioner kr. Alle indkøb skal vise deres kvalitet denne sæson.

Det vigtigste køb er ”den anden angriber”. Hvis Leipzig skal have bare en lille chance for at score nogle point med to angribere frem for én, skal spiller nr. 2 være nogen lunde på samme niveau som Bozinovic. En sådan spiller kan let koste hele transferbudgettet, men da der samtidig er alvorlig brug for oprustning i defensiven og på midtbanen, må Dan Marksen lade sig nøjes med Marian Ene – en klassisk fremskudt angriber – lynende hurtig, god med hovedet, men måske ikke helt så teknisk stærk som de spillere Dan Marksen havde håbet at få. Til gengæld bliver resten af holdet opdateret på de andre pladser, der er afgørende nødvendige: Midterforsvar, højre back, venstre back, samt venstre fløj. I nogle tilfælde er forbedringen kun fra 2½ til 3 stjerner, men det bør gøre det muligt for Leipzig at slutte bare to placeringer over den meget truende nedrykning.

Det er i hvert fald missionen af 4-4-2 diamant fra nu af skal bære RB Leipzig til succes.






Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes [#62]
« Svar #194: 06 Jun 2012, 23:17 »

#63 – The Long and Bumpy Road, Part II

Det Danske Landshold, 11. August – 17. November 2021


Banner = Brodtgaard








Efter fire kampe i foråret og sommer uden sejr eller uafgjort var det slut for Dan Marksen med at være den hyggelige manager, der laver en smule om på holdet fra landsholdssamling til landsholdssamling. Som da Sepp i sin tid overtog holdet, er de nye kodeord disciplin og at piske arbejdshestene frem forreste geled. Hele 7 spillere bliver skiftet ud, hårdest går det ud over midtbanen, hvor flere arbejdstunge spillere får pladsen fra de fine teknikere, og oppe foran hvor folk med fine kontrakter bliver kylet ud på bekostning af unge fremadstormende talenter med klar næse for mål.

Det er alvor. Efteråret byder på tre finalekampe om kvalifikationen til VM i Qatar og derefter muligvis playoff.

Lad spændingen blive udløst med det samme: Efter en mildest talt miserabel indsats mod Australien i optakten, får Israel bøllebank med 3-0, hvilket bringer Danmark op på 2. pladsen igen. Den placering holder de rød/hvide til den bitre ende. En ende, som bliver bitter med en meget usikker præstation mod Østrig i sidste kamp. Danmark må ikke tabe opgøret og er bagud to gange. Men heldigvis kan de erfarne kræfter som eksempelvis Christian Eriksen hente et ekstra gear frem. Han scorer til slutresultatet 2-2, og Dan Marksen jubler afdæmpet over play-off biletten.



Selve pladsen ved VM bliver reelt sikret via en flot gang kontrabold i stil med det Slovakiet præsterede i sine svære udekampe. Den nye, unge angrebsduo Lucas Andersen og Jeff Hartmann fører an i en 3-0 sejr på udebane og derfra kan Danmark køre resultatet hjem på rutinen. Men det er en meget slatten rutine i Dan Marksens øjne.

Det danske landshold ligner en gruppe spillere i krise, som ikke kan finde hinanden. Det hænger måske sammen med at Dan Marksen har skiftet voldsomt ud uden helt at finde de spillere, der fungerer i hans 4-4-2 koncept. Særligt i forsvaret og på den centrale midtbane. Man skal være mere end almindelig roligan for at sætte penge på at Danmark skulle vinde deres indledende gruppe, uanset hvem de skulle op imod.

Med de dystre ansigter tager Dan Marksen plads ved lodtrækningen til VM-puljerne. Ved VM skal Danmark op imod Uruguay, England og Ghana (i nævnte rækkefølge). Hvis Danmark mirakuløst finder melodien i foråret er det muligt at gå videre. Men hvis vejen mod resultaterne bliver ved med at være så svingende som under VM-kvalifikationen skal holdet nok gå efter ikke at blive ydmyget.





Logged

Sider: 1 ... 11 12 [13] 14 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010