Et sidste fix - #SLUT

 

[Wester]

Selvom du har skiftet stil synes jeg stadig det er en rigtig god blog, så jeg følger stadig

Jeg ville dog meget gerne efterhånden have en trupgennemgang, da man ingen af dine spillere kender

Ja det har jeg ikke gjort meget ud af på det seneste, så skal nok lave en men det er svært at flette sammen, når man skriver storytellingen, i hvert fald ikke uden det bliver plat og kedeligt!

[Wester]

Et sidste fix - Et spørgsmål om viljeWoodstock Sports - By the fans, for the fans

#37

Glædestårer
Kl.03.51 en onsdag nat kom lille Anna-Björk til verden, og vores kære manager blev far for anden gang. Helt som første gang stortudede han af glæde, som var han Flemming Povlsen med EM pokalen i hånden. Det var et stort øjeblik, en vaskeægte solstråle historie i en ellers lidt træls periode for vores manager.

Han var nemlig under et enormt pres i sit arbejdsliv, der ikke ligefrem bød på mange solstråle historier. Woodstock Sports havde ikke ligefrem fået den bedste start på sæsonen, resultaterne havde ikke lige været som ønsket. Moralen på holdet og arbejdsglæden hos manageren var på et absolut lavpunkt. Han frygtede han måtte give efter for presset og gå helt andre veje rent taktisk. Måske skulle Woodstock Sport droppe den romantiske tilgang og tage arbejdshandskerne på?

[Grün]

"Hvad sagde jeg"

Come on Woodstock!

[mathiasnh]

Tillykke med den lille Wester!

[Wester]

Tak 


Ja det var nok lige oversatset nok med Woodstock at spille flydende Gung-Ho som oprykker 

[Damse1994]

Tillykke

[Wester]

Tak

[Alfster]

Tillykke med den lille ny 

[Wester]

Babyer og hundehvalpe er billige point også for at få respons i sin blog 

Tak alle sammen...

[Wester]

Et sidste fix - Et spørgsmål om viljeWoodstock Sports - By the fans, for the fans

#38

♥ the game

Alexandre Michel fra Man City, kåret som året spiller i Premier League og indehaver af titlen som verdens bedste fodboldspiller, tjener 135k £ i ugen, hvilket er det samme som hele Woodstock Sports lønbudget. Hans markedsværdi er på godt 35 mio. £ og selvom Woodstock Sports solgte hele deres hold, så ville der stadig ikke være penge nok til en spiller som Alexandre Michel. Det satte ligesom tingene i perspektiv og understregede hvad Woodstock Sports var oppe imod.

Derfor var det nok lidt naivt af vores kære manager at satse på flydende angrebsfodbold, det havde resultaterne i løbet sæsonen da også vist. Han måtte overgive sig, æde sin stolthed og gå tilbage til de mere simple taktiske dyder, der også havde båret Woodstock op igennem divisionerne de sidste 11 sæsoner. Drømmen om at skabe et hold i toppen af Premier League, der leverede flot fodbold, den levede stadig men var sat i bero.

Igennem hele sæsonen søgte den kære manager efter det helt rigtige koncept men Woodstock Sport blev bare ved og ved med at tabe og tabe. Resultaterne gik bare ikke Woodstocks vej og hele tiden lå de faretruende tæt på nedrykning, og den kære manager brugte selvfølgelig modgangen som undskyldning for at udsætte sit rygestop. Han var under pres, han kunne umuligt smide smøgerne nu.

Det var første gang, at han virkelig mærkede presset som manager. Hans karriere havde indtil videre været en lang succeshistorie men nu så det anderledes ud. Det var nu, at han skulle vise sit værd. Det var nu, han skulle vise, at han var mere end bare en døgnflue og havde kvaliteterne til at vende en modgang. Det hele var et spørgsmål om vilje, og den havde han. For selvom han havde en rygrad som en regnorm, hvad angik hans rygestop. Så var han en ærekær manager, der nægtede at smide håndklædet i ringen. Dette var hans store svendeprøve, og han elskede det! Det var præcis dette, som han elskede ved spillet.


forsættelse følger...

[Wester]

Et sidste fix - Et spørgsmål om viljeWoodstock Sports - By the fans, for the fans

#39

♥ the game - Del 2
Han måtte indrømme, at han havde været naiv og slet ikke gjort sit arbejde godt nok. Han havde sløset med forberedelse inden sæsonstarten og slet ikke forberedt sig ordentligt på livet som oprykker i Premier League. Så havde konens graviditet og ankomsten af hans lille smukke prinsesse Anna-Björk også taget en masse fokus. Men nu skulle det være, han ville finde frem til de vise sten, koste hvad det ville. Woodstock skulle finde frem til det helt rigtige taktiske koncept. Han gennemgik truppen minutiøst, det kunne jo ikke nytte noget, at han forlangte og satsede på Tiki-taka fodbold, når han ikke ligefrem havde en trup fyldt med spillere som Alexandre Michel.

Defensiven
Holdet store akilleshæl havde været midterforsvaret, der havde lavet alt for mange fejl. Han havde nok stillet alt for store krav til hans to midtforsvarer, Monty Gimpel og William Bengondo. De skulle nok spille langt mere simpelt og sikkert, en lidt mere no-nonsense tilgang var nok påkrævet.

De havde dog heller ikke haft nemme betingelser, for de havde ikke haft den store støtte foran sig. Hullet mellem dem og den centrale midtbane havde været alt for stort. Det var ren guf for de etableret Premier League hold, så det hul skulle lukkes. Rhys Ryan skulle rykkes en tak tilbage og fungere som stødpude for midterforsvaret og lukke hullet mellem forsvar og midtbane. En klassisk ankermand.

Derudover var midtforsvaret blevet bombarderet med indlæg fra kanten, som var ren guf for de lidt mindre Premier League mandskaber, som med deres klassiske target-man havde domineret luftrummet. Woodstocks backs var gang på gang blevet overløbet af modstanderens wings og backs, modstanderen havde konstant haft overtals situationer, så blev udnyttet med klinisk præcision.

Backsne Peter Hlika og Isidoro Díaz Fernández havde brug for meget mere støtte. Så Woodstocks wings skulle hjælpe mere til og mandsopdække modstanderens backs, så der ikke opstod de 2 mod 1 situationer.

Han havde også brug for en langt mere balanceret defensiv med en lidt dybere defensivlinje, for de hurtige Premier League spillere, de løb tit fra forsvaret og fik friløbere mod holdet målmand Darren Nixon, som gang på gang var total prisgivet.

Offensiven
Han var dog stadig en fodboldromantikker og han kunne ikke helt droppe ideen om noget lækkert offensivt spil. Det handlede dog om at finde den rette balance. Han ville stadig have stor bevægelighed og kreative typer, især på den centrale midtbane hvor han rådede over Mats Dæhli som skulle været holdet playmaker og det unge talent Shane Lee som med stor bevægelighed og kreativitet skulle hjælpe holdet angriber og wings som at omsætte spillet til mål.

Han ville benytte langt mere klassiske våben end tidligere, han ville leve meget mere på indlæg til hans angriber, for han havde to helt store talenter til netop denne position. Luigi Tagliabue og Erik Dufour som begge kæmpede om pladsen. De to store og stærke havde alt hvad der skulle til i rollen som den komplette angriber. Der både skulle fungere som targetman på indlæg, for holdets wings Svein Falch-Olsen og Jordan Obita men også bevæge sig frit rundt både frem, ned og bredt i banen, for at deltage i spillet og sætte wings og Shane Lee op til chancer.


Forsættelse følger...

[Wester]

Et sidste fix - Et spørgsmål om viljeWoodstock Sports - By the fans, for the fans

#40

♥ the game – Del 3
Langt om længe havde han sin taktik på plads. En taktik der levede op til hans krav og som han kunne stå inde for. En solid defensiv kombineret med en kreativ og bevægelig offensiv, den slags fodbold ville han gerne lægge navn til. Nu var spørgsmålet bare, om den kunne bestå prøven i Premier League? – En lang historie kort, så startede den i hvert fald ud med prompt og pragt, resultaterne var mere end godkendt og Woodstock Sports var pludselig et godt stykke over nedrykningsstregen. Woodstock Sports havde 8 point ned før de sidste 4 kampe, det kunne og måtte bare ikke gå galt.

STILLINGEN

[Wester]

Et sidste fix - Et spørgsmål om viljeWoodstock Sports - By the fans, for the fans

#41

Gløden
Stadion lyset blev slukket og det var kun gløden fra hans cigaret, man kunne se i mørket. Han sad og nød stilheden fra sin plads i managerboksen og kiggede rundt på de tomme sæder. 12 500 siddepladser for at være helt præcis, som for nogle timer siden har de været fyldt til bristepunktet med larmende fans. 12 500, det var for vildt, for han huskede det, som var det i går, da der kun stod 500 fans og drak halvlunkne fadøl i solen.

Det var nye tider i Woodstock Sports, de var ikke længere et miniput hold fra de lavere divisioner, de var et Premier League hold og det var hans fortjeneste. Han var pavestolt, hans mål var nået. Woodstock Sports havde overlevet den første sæson i Premier League.  – Han havde frygtet, at den indre glød ville forsvinde når han nåede sit mål men passionen og gløden lyste mere end nogensinde. Han drømte om at gøre det umulige, han drømte om at gøre Woodstock Sports til en magtfaktor i engelsk og internationalt fodbold. Han drømte om pokaler, de helt store pokaler og helst den med de store øre.

Han var dog jordbunden, for selvom drømmene var store, så var han klar over, at det ville blive en lang og hård rejse. Næste års sæson ville måske blive endnu hårdere end denne, Woodstock Sports kunne ikke længere underspille deres rolle og leve på at overraske. Nu vidste alle hvad de stod for og ingen ville længere undervurdere dem.

[bobbefar]

watford skal spille Europa league

[mathiasnh]

Jeg følger stadig med, og håber selvfølgelig du kan bringe Woodstock til tops!