Er så småt kommet i gang med spillet. Jeg har valgt at starte op uden tilføjelse af trænere, scouts osv, og da der ikke er nogen spillere i truppen, forestår der et kæmpe arbejde med at finde både spillere, trænere, scouts, en assistent og physios.
Min førsteprioritet var derfor en assistent, men som en klub i den 10. bedste række i England, er det jo ikke ligefrem et tag-selv-bord. Jeg bruger dog min assistent ret meget ifm. at scoute spillere og staff, så han var vigtig at få på plads. Det er han nu kommet og navnet er
Jamie Whitbread. Han passer nok meget godt til niveauet, og har fået en et-årig kontrakt.
Ellers så har jeg installeret FM2006. Årsagen er den simple, at jeg i den udgave også spillede med Darwen. Jeg rykkede dem op i Conference North/South som det hed dengang, via editoren, så i virkeligheden var det en noget større udfordring end denne gang. Jeg husker ganske præcist, at jeg havde enormt svært ved at hente spillere, da klubbens rygte var lavt selv for den 6. bedste række, og endte med spillere der kunne have slået Milans aldersmæssigt for et par sæsoner siden. Havde flere spillere over 40 bl.a.