home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  0 Brugere, 1138 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Minimalistic
0 Brugere og 13 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 4 5 [6] 7 8 ... 41 Udprint
Forfatter Emne: Minimalistic  (Læst 152486 gange)
g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic
« Svar #75: 31 Mar 2012, 23:20 »

Øv, nu havde jeg lige glædet mig til at spille på samme måde og så kan jeg ikke komme ind på siden med LLM-generatoren?!?  ticked off

Hmm, ja jeg kan da godt se den ikke virker længere - og jeg har desværre ikke lige umiddelbart kunnet finde andre. Du må i gang med saks og papir, sådan som jeg selv har gjort så ofte før Wink
Logged



Saviola
FmFreaks Crew
(Ejer)
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic
« Svar #76: 02 Apr 2012, 22:55 »

God sæson! Virker til at der er godt med potentiale i klubben!
Logged

g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic
« Svar #77: 02 Apr 2012, 23:00 »

2025/26 - Southampton - League One (19. sæson)
10. plads (18-14-14, 89-77)

Med er par solide forstærkninger til truppen, regnede jeg med at vi endelig skulle kunne bryde igennem til playoff-pladserne. Sådan skulle det ikke være, og en hel del uforklarligt dårlige resultater efterlod os i den nederste halvdel af tabellen. En god slutspurt blev dog sat ind, og vi kravlede til sidst op på en 10. plads.

Selvom han tilbragte en stor del af sæsonen på bænken, endte sidste sæsons topscorer næsten som topscorer igen - ikke mindst pga. fantastiske 18 mål i de sidste 9 kampe. Han må dog se sig slået med en enkelt kasse af manden som i lang tid tog hans plads på holdet, en mand som faktisk hedder det samme som den nuværende verdensmester i dart, og som endte med 32 scoringer i 47 kampe. Den nye topscorer er dog formentlig væk efter sommerpausen - hans kontrakt udløber efter næste sæson, og han vil ikke forlænge. Det samme gælder for min absolut bedste spiller, det skotske omdrejningspunkt på midtbanen, så der skal købes ind også.

Købt ind blev der også inden den netop overståede sæson, idet der blev hentet 7 spillere for samlet £925K. En af disse er en mexicansk højre back som ikke fik arbejdstilladelse, så han skal tilbringe de næste 3 sæsoner hos min belgiske feeder club. Jeg fik solgt spillere for i alt £1,5M, og økonomien er generelt rigtig god. Klubbens største banklån blev færdigbetalt inden sæsonen, så pengene ruller nærmest bare ind. Pt. er der mere end £8M på bundlinjen.

FA Cup 3. runde: Southampton 0-1 Leyton Orient
Carling Cup 2. runde: Chelsea 3-2 Southampton
Johnstone’s Paint Trophy S 1. runde: Derby 5-2 Southampton


Logged



Saviola
FmFreaks Crew
(Ejer)
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic
« Svar #78: 02 Apr 2012, 23:08 »

Årh, en kedelig sæson! En rigtig midtersæson! Lad os håbe at du brager igennem i næste sæson!
Logged

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic
« Svar #79: 02 Apr 2012, 23:27 »

Lidt kedelig midtersæson, men fedt at økonomien er så god.. det må derfor være muligt at erstatte de, der er på vej væk.. Go vind herfra Thumbs Up
Logged

- Veni, vidi, vici -

Naustratze
Gæst
 
Sv: Minimalistic
« Svar #80: 03 Apr 2012, 00:07 »

Dejligt med økonomien, det lover til, at blive et par transferfyldte updates måske? Smiley
Logged

g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic
« Svar #81: 03 Apr 2012, 00:09 »

Well, jeg henter vel normalt 10-15 nye spillere hver sommer, så det ville da ikke være nogen overraskelse hvis der skete lidt i dette vindue også Wink
Logged



g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic
« Svar #82: 06 Apr 2012, 00:06 »

Tidligere klubber

Workington - Det blev kun til en enkelt sæson tilbage i Blue Square North for Workington, som med en 4. plads sikrer sig playoff-kampe. Her slår de Redditch 2-1 ude og 4-1 hjemme, inden Hyde i finalen besejres med 3-1.

Shrewsbury - Shrewsbury må til gengæld blive endnu en sæson i League Two, da deres præstationer i den forgangne sæson kun rækker til en 9. plads, á point med Halifax på 6. pladsen, men en målforskel som er ét mål dårligere.

Fulham - Heller ingen hurtig tilbagevenden for Fulham, som skuffer gevaldigt i Championship. Det bliver kun til en 16. plads, hele 14 point fra playoff - og 11 point fra nedrykning.

Logged



g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic
« Svar #83: 06 Apr 2012, 14:35 »

2026/27 - Southampton - League One (20. sæson)
5. plads (21-12-13, 73-59)

Efter en skidt start på sæsonen, som var plaget af mange skader, kravlede vi stille og roligt op omkring playoff-pladserne. Det så dog stadig skidt ud på udebane, hvor tingene slet ikke fungerede. Jeg lavede derfor en specifik udebanetaktik, og straks efter vandt vi 4 udekampe i træk. Vi lå i top 6 resten af sæsonen, og var endda tæt på pladserne som giver automatisk oprykning. Som så ofte før choker vi dog til sidst, og med blot 2 sejre i de sidste 8 kampe, er det først i sidste spillerunde at vi med 0-0 i Hartlepool sikrer en playoff-plads.

Vi skal møde Charlton i semifinalerne, og dem slog vi både ude og hjemme i sæsonen. På hjemmebane fører vi 4-0, men lukker dem ind i kampen med 2 mål - som selvfølgelig bliver afgørende. Vi taber nemlig med hele 5-1 på udebane, og dermed kommer vi ikke ud af League One i denne omgang. I det mindste var vi da med helt fremme i denne sæson.

Med salget af flere afgørende spillere for i alt £4M blev truppen barberet kraftigt ned. Kun 4 spillere blev købt for samlet £1,5M, og vi holdt os dermed langt under lønbudgettet. Til gengæld er der klassespillere over hele linjen, og mere end £11M på bankbogen. Endnu et par af de ældre spillere forlader os til sommer, så der skal nok blive brugt lidt af pengene på at sikre bredden i truppen.

FA Cup 3. runde (replay): MK Dons p2-2 Southampton
Carling Cup 2. runde: Southampton 0-2 Middlesbrough
Johnstone’s Paint Trophy S 2. runde: Yeovil p1-1 Southampton


Logged



g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic
« Svar #84: 07 Apr 2012, 22:37 »

Tidligere klubber

Workington - Workington overlever deres tilbagevenden til Blue Square Premier i fin stil, da de med en 15. plads opnår en ganske udmærket midterplacering.

Shrewsbury - Shrewsbury ender på en 5. plads i League Two, og må derfor igennem playoff-møllen. De starter med at tabe 1-0 ude mod Accrington, men efter en hjemmesejr på 2-0 kommer de i finalen, hvor de med en sejr på 1-0 over Aldershot spiller sig tilbage i League One efter 2 sæsoners fravær.

Fulham - Fulham skuffer igen, men selvom de på et tidspunkt lå til nedrykning, redder de sig med endnu en 16. plads. Denne gang var det dog tættere på, og der var kun 8 point ned til stregen.

Logged



g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic
« Svar #85: 07 Apr 2012, 22:41 »

Så er der spillet 20 sæsoner, og det er derfor på tide med en opsummering:



Logged



g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic
« Svar #86: 08 Apr 2012, 22:05 »

2027/28 - Southampton - League One (21. sæson)
11. plads (17-14-15, 70-74)

En kæmpe skuffelse - så nemt kan det siges. Efter 6 sejre i de første 7 kampe lå vi nr. 1, og jeg troede (igen) at det skulle være vores sæson. Herefter gik alt galt, vi tabte næsten samtlige udekampe, og fik også skrabet 6 røde kort sammen. Der er altså et eller andet galt, når man (ganske fortjent, i øvrigt) først slår Stoke fra Championship 3-0 ude i FA Cuppen, for derefter at tabe 6-1 til Stockport. I det mindste failede vi da med maner - det blev til nederlag på både 5-2, 4-0, 5-0 og førnævnte 6-1. Deraf den dårlige målforskel.

Efter 7 nederlag i træk sluttede vi i det mindste sæsonen af med 5 kampe uden at tabe, så der er da håb endnu for næste sæson. 11. pladsen bliver den endelige placering, og det er dermed det dårligste siden Southamptons tilbagevenden til League One.

Efter så dårlig en sæson havde jeg næsten indstillet mig på at min kontrakt ikke ville blive forlænget, men ikke desto mindre kom de som sædvanlig med et udspil inden sæsonens sidste kamp. Til min store overraskelse tilbød de mig næsten det dobbelte i løn, så det tog mig ikke mange øjeblikke at skrive under på en ny 2-årig kontrakt til £4.300 om ugen.

FA Cup 4. runde: Wigan 3-0 Southampton
Carling Cup 1. runde: Bristol Rovers 3-2 Southampton
Johnstone’s Paint Trophy S-kvartfinale: Southampton 0-1 MK Dons


Logged



g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic
« Svar #87: 09 Apr 2012, 22:28 »

Tidligere klubber

Workington - Denne gang gik den så ikke for Workington, som ender på sidstepladsen i et tæt bundfelt. Kun 1 point adskiller de 4 nedrykkere, og der var kun 3 point op til redning.

Shrewsbury - God sæson for Shrewsbury, som hele sæsonen er med i den øverste halvdel. De ender minsandten på 10. pladsen, á point med undertegnede - men med en bedre målforskel.

Fulham - God sæson i Championship for Fulham, som slutter på 3. pladsen - dog 9 point fra automatisk oprykning. I playoff-semifinalerne taber de 5-0 ude mod Preston og spiller herefter 2-2 hjemme.

Logged



g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic
« Svar #88: 12 Apr 2012, 21:10 »

2028/29 - Southampton - League One (22. sæson)
5. plads (23-10-13, 103-81)

Dette Southampton-hold er med afstand det bedste jeg har haft siden min ankomst. Inden forrige sæson opdagede jeg helt tilfældigt at jeg kunne scoute hele Europa (det kan jeg ikke længere), og det blev i den grad udnyttet. Jeg har hentet en norsk målmand, en norsk venstre back, 2 franske midterforsvarere, en hollandsk højre fløj, en spansk angriber og en tanzaniansk angriber. I besiddelse af dette klassemandskab er det selvfølgelig ingen overraskelse at det går ad H til, og vi efter 21 kampe ligger nr. 17.

Herefter går det dog kun fremad, og med kun 3 nederlag i de sidste 17 kampe kravler vi helt op i toppen igen. Helt indtil sidste spillerunde har vi faktisk chancen for automatisk oprykning, men ender på 5. pladsen. I playoff møder vi Wycombe, og da vi ikke tabte til dem i den ordinære sæson er det meget naturligt at vi taber begge kampe her - 3-4 hjemme og 0-3 ude. Hvis vi dog bare havde spillet samtlige kampe som vi gjorde i 2. halvdel af sæsonen, var vi uden tvivl rykket op.

Det bliver dog alligevel til lidt succes, da vi for 2. gang går hele vejen i Johnstone’s Paint Trophy. Jeg har kontrakt for endnu en sæson, og jeg håber meget at vi kan rykke op i Championship her - jeg føler endnu engang at jeg er ved at gå lidt i stå i karrieren.

FA Cup 1. runde: Rushden 2-1 Southampton
Carling Cup 3. runde: Southampton 1-2 Sunderland
Johnstone’s Paint Trophy-finale: York 1-2 Southampton


Logged



Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic
« Svar #89: 12 Apr 2012, 21:50 »

Det her er stort. Vildt at du kan nå en sæson på så få dage
Logged

Sider: 1 ... 4 5 [6] 7 8 ... 41 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010