FM noveller - FM 12 blog #3,2

 

[Wester]

Rivalerne

En kamp mellem to bedste venner som holder med hver deres hold.

Inter vs Milan.

Baseret på DM i FM challengen - Rivalerne



2,1: Min far er…

De er bedste venner og har kendt hinanden hele livet. Sønner af to familier der har kendt hinanden igennem generationer. Der har altid været et sundt konkurrence forhold mellem de kammerater, som i den tidlige barndom kom til udtryk med:

Min far er sejere og stærkere end din far.

Ahh som om! Min far har engang løftet en elefant.

Eller…

Min far er rigere end din far.

Baaah. Min far er så rig, at han har et lokum lavet af guld.

Osv….

Senere i livet handlede kampen om nogle lidt andre ting, såsom hvem var bedst til fodbold og hvem fik den smukke pige. Der er dog en kamp der har været der igennem hele deres liv, kampen om hvis fodboldhold der er bedst. Den ene er Inter fan, den anden er til Milan. En kamp der er gået i arv igennem generationer og som har ødelagt mange middage mellem de to familier.

[Wester]

Rivalerne

2,2: Skraldespand for United

Milan måtte gå på lånemarkedet for transferbeløbet var på 0.. Ind blev hentet Macheda og Welbeck i Man Utd. Det tog ikke mange sekunder efter det blev offentliggjort, før der blev sendt en SMS af sted.

Haha mega lol. I er jo ikke andet end skraldespand for United. I kan så få de spillere der er for dårlige til de selv vil bruge dem.

Luk røven.

Ja det var måske ikke det mest modne svar fra en mand på over 30 år men hvad helvede skulle han sige? Han syntes jo det samme men det ville han aldrig indrømme, ALDRIG!

[Wester]

Rivalerne

2,3: Supercoppa

De har igennem årevis opbygget en fast tradition når rivalerne skal mødes. Så er der familiekomsammen med morgenbrød og cappucino. En mulighed for at huske hinanden på at venskabet betyder mere end fodbolden. Det var tid til familiekomsammen, det var tid til årets første kamp af betydning, den italienske Super Cup, et opgør mellem ærkerivalerne Inter og Milan, et opgør mellem naboer, familie og venner.

Normalt ville de ”unge” tage af sted til kampen, den blev dog spillet på det Olympiske Stadion i Beijing, og der var ingen chancer for de havde råd til sådan en rejse, det var hårde tider i Italien. Den økonomiske recession havde ramt alle hårdt og Silvio Berlusconi var skurk på mere end et plan i blå familie, det var dog et emne der var off limit når familierne mødtes.

Et par timer før kampstart sagde familierne farvel til hinanden på klassisk sydlandskmanerer med store kindkys og kram. Om få timer ville de være fjender, om få timer ville de ikke kunne være i stue med hinanden, det vidste de alle sammen. Det var nu kys og kram skulle leveres, for de næste par uger ville de ikke se hinanden, det var reglen. Ingen sammenkomster 2 uger efter en kamp, det ville ende galt! Det havde de prøvet før. Reglerne nævnte dog intet om SMS’er.

Flot mål Lúcio

DØ

(Milan vandt 2-1 blandt andet på et selvmål af Lúcio)

[Wester]

Rivalerne

2,4: Tavshed er guld

4-0 sejr til Milan over Roma i åbningskampen i Serie A og det kriblede i vores røde vens fingre for at sende en besked og bruge sin veltjente håne-ret, for Inter havde samtidig tabt 3-0 ude mod Catania. Han valgte dog at vente og nyde øjeblikket face to face, når de skulle mødes senere på ugen til en omgang Squash.

Vores to venner mødte hinanden på gangen udenfor omklædningsrummet, det var tid til en omgang Squash. Han havde et smil på læben der ikke kunne misforstås men han sagde intet, det eneste der blev udvekslet var:

Hey

Hey

Der var larmende stilhed i omklædningsrummet og han nød det i fulde drag. Han var lige ved at knække af grin men han ville ikke bryde stilheden. Han ville have hans ven til at knække under presset. Luften var tyk og stilheden sagde mere end 1000 ord. Og så kom det, forløsningen, det han havde ventet på og han nøde det. Det var bedre end sex.

Ahhh for helvede.. Luk røven din nar.

Jeg behøver vel ikke fortælle, at det blev en drabelig omgang Squash.

[Wester]

Rivalerne

2,5: Samlingspunktet er ej mere

Det gør mig ondt min ven. Var det første der blev sagt da de to venner mødtes, denne gang havde det ikke reference til kampe i Serie A, selvom det sagtens kunne have været det. Milan havde netop slået Napoli 3-0 og overtaget 1.pladsen i ligaen mens Inter havde lidt et 5-2 nederlag til Juventus.

Nej det havde reference til at Bedstemor I Nerazzurri var død efter længere sygdom. Det havde ramt alle hårdt i begge familier, for hun havde været samlingspunktet til de fleste familiekomsammener. Nu var hun ej mere og hvem skulle så hygge om dem med lækker mad old skole italiensk stil? Værre endnu, hvem skulle nu levere den verbale lussing og holde dem i kort snor, når fodbolddiskussioner ne når de høje nagler. Hun var den eneste, der kunne styrer tropperne, uden hende ville det jo ende galt.

[Wester]

Rivalerne

2,6: Noget manglede

Det var tid til årets første opgør mellem Milan vs Inter i Serie A og om det var den kedelig mad eller respekt for den afdøde Bedstemor I Nerazzurri det var svært at sige, en ting var i hvert fald sikker, der manglede noget. Stemningen var bare ikke den samme og den traditionelle heftige fodbolddebat udeblev.

Han sad med en flad fornemmelse da dommeren fløjtede kampen i gang, alt var bare anderledes denne gang. De 80 000 andre på stadion var dog i stemning og efter 9 minutter af kampen scorede Inter og få sekunder efter ankom der en SMS på hans telefon.

Jaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaa. Tag den røvhul.

Den SMS var en ren lettelse, livet går videre også selvom man er ked af det. Nu handlede det om bold og ikke alt muligt andet. Han valgte ikke at svare, han havde prøvet det før. Han ville vente og se tiden an. Det var han glad for han gjorde, for kampen endte 2-1 til Milan og denne besked blev sendt af sted:

Hvad sagde du?

[Wester]

Rivalerne

2,7: Italiensk temperament

Det var nytårsaften, han var på vej til fest og han følte sig utrolig kæk. Han var ovenpå, for det havde været den perfekte halvsæson i Serie A. Han glædede sig selvfølgelig til en hyggelig aften med dejlig mad og god italiensk vin. Han glædede sig dog endnu mere til en aften, hvor håne-retten var på hans side.

Han blev mere og mere kæk som aftenen skred frem og vinen fyldte hans krop, det tog også lidt overhånd og det udviklede sig ikke for heldigt. Til sidste blev det for meget og det italienske temperament kom frem. De to venner røg i et større skænderi som pludselig handlede om meget mere end fodbold, gammel jalousi over en pige og meget andet kom også frem i lyset. Pludselig blev der sendt et knytnæve slag igennem luften og han gik i gulvet.

Dagen efter vågende han med et kæmpe sæbeøje og en bitterhed indeni. Jo han havde måske trådt over stregen rent verbalt og hans jalousi udbryd var måske ikke ok. Han havde sagt ting der ikke var ok men et knytnæve slag, det var sq for meget. Han forbandede sin ven langt væk.

[Wester]

Rivalerne

2,8: Ulykken

Det var efterhånden 2 måneder siden de to venner havde snakket sammen. Intet havde hjulpet selvom både familien I Nerazzurri og familien Rosso Scuro havde prøvet at mægle mellem dem. De var begge sure og bitre over hændelsen nytårsaften. De savnede hinandens selskab men de var begge for stolte til at sige undskyld.

En aften i starten af marts ringede telefonen, det var Papà I Nerazzurri der var i røret: Han har været ude for en ulykke. Han er kørt galt på sin motorcykel.

Han var i chok. Hans bedste ven var i koma og i overhængende livsfare. Han ville aldrig tilgive sig selv, hvis han ikke nåede at sige undskyld. Han forbandede sin egen stolthed langt væk.

[Yessir]

Ikke meget respons du får, men du har en læser her! Spændende måde at blogge på. 

[Wester]

Ikke meget respons du får, men du har en læser her! Spændende måde at blogge på. 

Wuuuuhuuuu en læser 

Tak...

Nej det falder måske ikke i folks smag ellers er jeg måske bare for "ny" her på siden til at have en læserskare. Men dejligt at vide der er en enkel der følger med...

[Wester]

Rivalerne

2,9: Det handler om venskabet

Hans ven var heldigvis udenfor livsfare men lå stadig i koma og han ville være ved hans side. Så hver eneste dag den seneste måned når han havde fri fra arbejde, så var han taget op på sygehuset. I dag havde han også taget turen derop, selvom han havde billetter til topopgøret mellem rivalerne Milan og Inter.

Han satte sig i stolen ved siden af sin ven og tændte for fjernsynet på stuen. Som kampen skred frem stod det klart, Milan var bare lysår foran i denne sæson. Det stod dog også lysene klart for vores ven, det hele var uendeligt ligegyldigt uden hans ven. Det var jo ikke fodbolden der havde været vigtig i de mange år, det var venskabet og det fælles tredje der var det vigtige. Milan vandt kampen med 4-1 og mesterskabet var så godt som hjemme men det betød ikke en skid, nu hvor han ikke kunne drille sin ven.

[Wester]

Rivalerne

2,10: Tilbage til det gamle

Han sad på arbejde og var fraværende. Han zappede lidt rundt på diverse sport sites på internettet, hvor han læste om Milans suveræne sæson i Serie A og om pokalfinalen som Milan vandt 2-1 over Juventus. Pludselig ringede hans telefon, det var en sygeplejerske der sagde:

Han er vågen, det første han spurgte efter var dig.

Han smed alt hvad han havde i hænderne og skyndte sig op på sygehuset. Da ham ankom til stuen, sad hans ven oprejst i sengen med et skævt smil og sagde:

Undskyldning min ven, tilgiv mig.

Luk nu røven, det er mig der undskylder. Lad os nu bare glemme det.

Fortæl mig nu hvordan sæsonen gik?

Han fortalte hvordan det var gået og responsen var befriende.

Ahhh for helvede..

Alt var tilbage ved det gamle.

The End

[Wester]

Se7en

Det er en dødssynd ikke at læse denne historie om Uruguays vej mod VM succes

Baseret på DM i FM advent challengen – VM 2014

3,1: Dovenskab

Han havde gjort alt, hvad han kunne for at undgå en ærlig dags arbejde i sit liv. I årevis havde han suttet på labben i det sociale system og det var ikke fordi han var syg som sådan, at han ikke havde arbejde. Han var bare for lad, ugidelig og doven til at tage sig sammen. Hans største mission i livet havde været at få førtidspension og han havde undskyldt sig med alverdens psykiske lidelser og havde efterhånden også udviklet et heftigt hashmisbrug, der ikke ligefrem hjalp på dovenskaben.

Efter årevis i kamp med systemet var det endelig lykkes ham at få sin førtidspension og det skulle selvfølgelig fejres. Så han røg en tur i Netto efter en ordentlig flok guldøl som skulle indtages foran fjernsynet til VM i fodbold som lige var blevet skudt i gang.

Det var uger siden sidst han havde ryddet op i sin lejlighed, han var dog iskold, det rørte ham ikke. Så han satte sig midt i lortet på sofaen, åbnede en guldøl og tændte for fjernsynet. Aftenens kamp var mellem Schweiz og Uruguay. Det blev en ret underholdende kamp, hvor Uruguay udspillede Schweiz på kryds og tværs og vandt kampen 6-0

Da kampen var slut, var han halvsnalret og magtede ikke at gå ind i seng. Så han vendte sig på sofaen og lagde sig til at sove. I sin søvn kom han til at skubbe til sofabordet så askebægeret, der var overfyldt med skodder fra de sidste 3 uger, faldt på gulvet.

Dagen efter kunne man læse i den lokale avis:

En 43-årig mand er ifølge politiet i Vejen død af de kvæstelser, han kort før midnat natten til søndag pådrog sig ved en brand i sin lejlighed i Vejen.

Branden var brudt ud i hans lejlighed og skyldes tobaksrygning, oplyser politiet.

Manden blev bragt til hospitalet, men døde her af sine brandsår.

[Wester]

Se7en

3,2: Fråseri

Det var Bahrains første deltagelse ved et VM nogensinde, og det måtte den rige og fodboldglade oliesheik Gula Hussain bare ikke gå glip af. Så han havde selvfølgelig taget sit privat jet til Brasilien og indkvarteret sig på Golden Tulip Ipanema Plaza Hotel i Rio, ikke fordi det nødvendigvis var det bedste hotel i byen men fordi de havde en seng, der kunne bærer hans 350 pund store korpus og fordi de døgnet rundt kunne levere præcis den mad han efterspurgte.

Det var fredag morgen og Sheik Gula Hussain stod op til den helt store morgenbuffet og den fik ekstra gas, for der skulle ekstra energi til i dag, for det var tid til Bahrains 2. kamp i gruppespillet. Den første havde de tabt 2-3 til Canada. Denne gang stod den på Uruguay. Inden kampen gik i gang kl.15.00 havde han selvfølgelig også nået en snack før frokost, en fuldfed frokost og en tur på Burger King lige inden kampstart. Under kampen blev der også fortæret en let stadion platte bestående af 2 liter cola og 4 store snackkurve.

Kampens resultat var dog ikke så nem at sluge som dagens overflod af mad, Bahrain tabte kampen 0-3 og Sheik Gula Hussain var ikke ligefrem i godt humør. Det måtte trøstespises væk, så på turen i limousinen på vej tilbage til hotellet slog de også et smut fordi drive in på McD.

Mens de holdte og ventede på maden kom en lille dreng på omkring 8 år forbi og begyndte at vaske limousinens vinduer. Det gjorde han for at tjene lidt penge til familien, så de kunne klare dagen og vejen. Sheik Gula Hussain blev rasende, for var der noget han hadede, så var det fattige. Han væmmes ved dem og nu havde han mistet appetitten. Sheiken åbnede bilruden og pandede drengen en knytnæve lige i ansigtet og kommanderede til sin chauffør til at køre. Sheiken brugte ikke et sekund mere på at tænkte på drengen. Den klamme fattige møgunge skulle bare lærer at holde sig væk.

Om aftenen inden Sheiken skulle i seng, så tog han et karbad men hans store vægt fik badekaret til at give efter og det fik en flænge så vandet fossede ud på gulvet. Hotellets ledelse undskyldte selvfølgelig mange gange for hændelsen, da Sheiken følte hans ære var blevet krænket. De lovede at opholdet selvfølgelig var gratis og de straks ville sende en rengøringsdame op og få styr på badeværelset. Med disse ord gik Sheiken til ro i det tilstødende soveværelse.

Om natten vågende Gula Hussain, han skulle lade vandet og måske nappe en snack fra minibaren. Han gik søvnigt ud på badeværelset og trådte derind i mørke. Han mistede fodfæstet for gulvet var stadig vådt. Han faldt og slog hovedet voldsomt i gulvet. Han døde på stedet. Skæbnen ville, at rengøringsdamen aldrig fik besked, for hun havde taget fri for at tage op på skadestuen til sin søn, som tidligere på dagen var blevet slået ned af en mand i en limousine.