home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23288
  0 Brugere, 534 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: pedenmedroden
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  En oprigtig stolthed
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 3 [4] 5 6 7 Udprint
Forfatter Emne: En oprigtig stolthed  (Læst 30096 gange)
Guldbrand
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: En oprigtig stolthed
« Svar #45: 17 Sep 2011, 16:45 »

Så er jeg tilbage fra min ferie, og jeg glæder mig til at forsætte mit blogeventyr med OB. Jeg når desværre nok ikke at komme med en update, før engang sent i aften, men der lover jeg tilgengæld også at jeg nok skal få jer opdateret.   Thumbs Up
Logged

Guldbrand
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: En oprigtig stolthed
« Svar #46: 17 Sep 2011, 22:46 »


7. Januar 2012

16#
En tårevældende farvel
Florin Bratu har virkelig taget Odense og undertegnet med storm og har i den grad fået savnet af Peter Utaka til at forsvinde. Den rumænske målræv har nærmest fungeret som en en-mands-hær, og jeg har svært ved at undgå at give ham æren for vores succesfulde Champions League eventyr og flotte efterår i Superligaen. Derfor er det også
bittert at manden som jeg ikke engang selv ville sælge for 100 millioner kr. nu er revet ud af hænderne på mig, for en beløb på sølle 22 millioner kr. Årsagen er en klausul i kontrakten som Tottenham altså har valgt at udnytte. Derfor blev det bare til et halvt år i klubben for Florin Bratu, der allerede er blevet en favorit personale i klubben på højde med Peter Utaka.

At finde en afløser for Florin Bratu er nærmest en umulig opgave, og selvom jeg har fået godt 20 millioner kr. til rådighed, så har jeg svært ved at finde en afløser som jeg finder værd at smide penge efter – Måske fordi jeg har opbygget mig en form for nærighed i FM, for jeg har svært ved at finde lysten til at smide mere end et par millioner kr. efter en spiller.

Et par millioner kr. kunne dog alligevel ikke gøre det, da jeg hentede Mads Junker. Nærmere seks millioner kr. kostede den 30-årige angriber, som i denne sæson er topscorer i Holland med 15 mål i 20 kampe for Roda. Netop denne målfarlighed i en liga der er større end den danske har været grundlag for mit valg, selvom jeg ikke helt mener at hans stats passer ind i rollen som skarpretter. Men målfarlig har han vist sig at være i Roda, og det er denne målfarlighed jeg søger i en ny angriber.

 



Logged

Guldbrand
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: En oprigtig stolthed
« Svar #47: 18 Sep 2011, 19:47 »


25. Marts 2012

17#
Skandinavien League
Traditionens tro så er der igen blevet afholdt en mini liga for de bedste hold i Skandinavien hvor de nykårede svenske og norske mestre sammen med det bedst rangerede danske hold og os har dystet om at være Skandinaviens bedste. Sidste år var det FC København der tog titlen, men i år har de slet ikke været repræsenteret, men er i stedet blevet afløst af AGF som på nuværende tidspunkt ligger højere end FCK i Superligaen.

AGF gjorde dog ingen god figur i turneringen og endte på sidstepladsen, hvorimod vi med syv point sikrede os førstepladsen foran Helsingborg og Molde. Med 1:1 mod Molde, 2:1 over AGF og 3:0 i en”gulddyst” mod Helsingborg sikrede vi os denne lille vintertitel som de bedste i Skandinavien.

Slut for et mindeværdigt Champions League år
Imens FC København er nået til kvartfinalen i Champions League, så sluttede vores lille eventyr efter mødet med Liverpool FC, og ikke mindst Fernando Torres som med sin hurtighed gjorde livet surt for mit forsvar. Allerede efter det første opgør i Odense, var det reelt set afgjort da Liverpool med en 1:3 sejr gjorde det meget vanskeligt for os i retur opgøret på Anfield. Vi formåede dog alligevel at levere et flot resultat da vi fik 1:1, men måtte acceptere at Liverpool var en for stor mundfuld, og at ottendedelsfinalern e bliver vores endestation.

I Superligaen er vi tilgengæld ikke til at stoppe, og i fraværet af Florin Bratu er mine andre spillere begyndt at vise karakter. Specielt Wilfried Niflore har været i særklasse, og med otte scoringer i bare fem Superliga kampe har han taget rollen som den nye bomber på mit OB mandskab. De mange mål fra hans side har også resulteret i fem sikre sejre over SønderjyskE, Silkeborg, FC Nordsjælland, Viborg og Lyngby. Viborg blev endda slået med hele 6-3, i et opgør hvor flere reservespillere kom ind ved halvleg ved 0:4 stillingen.

Med de seneste fem sejre i træk, er vi kommet os ovenpå den dårlige periode fra efteråret, hvor vi ikke formåede at vinde i de sidste fem kampe. Derfor holder vi stadig skarp afstand til FC København som ser ud til at have fået styr på deres spil, og nu har indtaget andenpladsen fra AGF. Men med ti point foran københavnerne og med bare ti spillerunder tilbage, så føler jeg mig stærk i troen på at mesterskabet vil havne i OB.



 

Resultater:
Superligaen:
3-0 SønderjyskE | 2-0 Silkeborg | 1-0 FC Nordsjælland | 6-3 Viborg | 2-1 Lyngby
 Champions League:
1-3 Liverpool | 1-1 Liverpool



Logged

Guldbrand
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: En oprigtig stolthed
« Svar #48: 21 Sep 2011, 15:55 »


13. Maj 2012

18#
Fynsk mesterskab
En storartet sæson er overstået, og vi kan se tilbage på endnu en fantastisk sæson, hvor vi med 76 point kan glæde os over det første mesterskabet siden 1989 –Endda med hele ti point foran FC København og 22 point ned til FC Nordsjælland på tredjepladsen.

Det store forspring ned til københavnerne kommer dog på en billig baggrund, da vi har nydt godt af FC København og deres meget dårlige sæson. Faktisk er vores 76 point i år, det samme antal point som vi skrabede sammen i sidste sæson, hvor det altså endte med sølvmedaljer.

I mens Florin Bratu var den helt store profil for mit mandskab i efteråret, så har Wilfried Niflore taget rollen som den nye bomber, efter Bratus afgang til Tottenham. Jeg var ellers meget nervøs for mit angreb efter afgangen af Bratu, og da nyindkøbet Mads Junker har været skadet i stort set hele foråret, så var jeg for alvor nervøs da hverken Niflore, Keric eller Toft har været de skarpeste angribere. Men meget kan tyde på at de simpelthen blot har
stået i skyggen af Bratu, for efter hans afgang har både Keric og Niflore fået gang i deres målscoringer, med Niflore som den nye angrebsprofil.

Revanche
I sidste sæson tabte vi mesterskabet på gulvet i sidste spillerunde, da vi ikke formåede at besejre SønderjyskE på hjemmebane. I år har vi dog fået vores revanche ved at sende sønderjyderne ned i 1. Divisionen efter 1-1 i Haderslev. Resultatet betød nemlig at SønderjyskE må en tur i 1. Division, hvor de noget overraskende får følgeskab af AaB, der ligesom med Brøndby sidste sæson står for den helt store overraskelse i år.

Oprykkerne i år bliver suveræne Brøndby der vender tilbage til den store scene og det gør de i følgeskab med Kolding FC der yderst overraskende tog andenpladsen med et point foran både Horsens, FC Fyn og Velje. Horsens lignede ellers en sikker oprykker med Brøndby, men de hentede blot to point i de sidste syv kampe af sæsonen.

 


Resultater:
Superligaen:
3-1 FC Midtjylland | 1-1 FCK | 3-0 Esbjerg | 2-0 AaB | 0-1 Randers | 4-1 AGF | 1-1 SønderjyskE | 1-2 FC Nordsjælland | 2-0 Viborg | 2-1 Silkeborg
 




Logged

Guldbrand
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: En oprigtig stolthed
« Svar #49: 22 Sep 2011, 12:37 »


1. Juni 2012

19#
Overblik over 2011/2012 sæsonen
Vi skal endnu engang en tur ud i det store Europa, for at følge udviklingen i de europæiske ligaer og se hvor de mange mesterskaber er havnet. Ud af de 34 ligaer blev otte af dem genvundet, mens man i flere lande har fået afbrudt én klubs dominans. Vi kan meget passende starter herhjemme, hvor det altså lykkedes mig i spidsen for OB at stoppe de nykårede dobbelt pokalmestre FC Københavns stribe på tre mesterskaber i træk. I Ungarn sørgede Ferencvaros ligeledes for at stoppe Debrecen og deres stime på tre mesterskaber, mens Hajduk i Kroatien stoppede en fornem stime på hele seks mesterskaber fra Dinamo. Mest imponerende var det dog at Dundee United

    Headlines:
  • Dundee United er skotske mestre !
  • Tottenham har brudt "The big four"
  • AaB er sensationelt rykket ud af Superligaen
  • Simon Kjær og Wolfsburg er tyske mestre
  • Frankrig er Europas bedste
  • Christian Eriksen og Ajax genvinder mesterskabet
  • Molde tog fusen på Rosenborg
stoppede en periode på hele 26 år med mesterskaber fordelt til Rangers og Celtic. Man skal faktisk helt tilbage til 1985 for at finde den seneste vinder som ikke er fra byen Glasgow. Dengang var det Aberdeen der tog mesterskabet, med ingen ringere end Sir Alex Furguson i spidsen for holdet som cheftræner.

I Bundesligaen kunne Simon Kjær fejre sit første mesterskab med Wolfsburg, da de foran Bayern og Leverkusen sikrede sig mesterskabet med bare et enkelt point. I Holland kunne Christian Eriksen glæde sig over endnu et mesterskab med Ajax, dog kun i en rolle som reserve for holdet. Sølle fem kampe nåede han i denne sæson, hvor den anden dansker Nicolai Boilesen var lejet ud hele sæsonen. I Østrig blev det til endnu et danskpræget mesterskab da Thomas Augustinussen sammen med Salzburg sikrede sig mesterskabet i suveræn stil med hele 13 point ned til nummer to Austria Wien.

Af store overraskelser rundt omkring i Europa, skal vi endnu engang en tur til Danmark, hvor AaB har mistet titlen som det hold der har været længets tid i Superligaen. De må den skamfulde tur ned i 1. Divisionen nøjagtigt som Brøndby måtte i sidste sæson. Ellers tegner Dundee United, Tottenham og Molde sig for de største mesterskabs overraskelser i denne sæson. I fransk fodbold er man endnu engang ramt af en kæmpe overraskelse i og med at Auxerre må en tur ned i den næstbedste række. Sidste år var det Bordeuax der måtte en tur ned, men de er igen at finde i landets bedste fodboldrække.

Sidst med ikke mindst skal vi runde de store turneringer, hvor Chelsea efter en finalesejr over Real Madrid kan fejre Champions League trofæet for første gang i deres historie. På vejen til finalen er både Fiorentina, FCK og Liverpool blevet besejret. I Europa League var At. Madrid for tredje år i træk at finde i finalen, men denne gang var det Lyon som snuppede titlen. På deres vej blev både Villareal, Lille, Manchester City og Paris SG slået, hvilket vidner om en meget fortjent vinder af dette års Europa League.

Også Europa mesterskaberne er blevet afholdt i Polen/Ukraine – Desværre uden dansk deltagelse, da de blev slået af Italien i playoffen. Der var dog flere overraskelser ved dette års EM, blandt andet at både Ukraine og Belgien var at finde i semifinalen, og at Belgien netop på bekostning af Ukraine sikrede sig en billet til finalen, som de tabte med 0-1 efter forlænget spilletid til Frankrig.

Både Portugal, Holland og Tyskland blev alle slået ud i gruppespillet, mens Spanien tabte i kvartfinalen til netop Frankrig.


Logged

blomvikings
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: En oprigtig stolthed
« Svar #50: 22 Sep 2011, 12:49 »

Stærkt ! Smiley

Rykkede Brøndby op igen?
Logged

Guldbrand
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: En oprigtig stolthed
« Svar #51: 22 Sep 2011, 12:58 »

Stærkt ! Smiley

Rykkede Brøndby op igen?

Ja det gjorde de, det står sidst i update 18...  Thumbs Up De rykkede op sammen med Kolding FC, der udnyttede at Horsens ikke vandt i deres sidste syv kampe, og dermed dumpede ned fra en sikker 2. plads.
Logged

Guldbrand
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: En oprigtig stolthed
« Svar #52: 22 Sep 2011, 16:31 »


18. juli 2012

20#
Transfervinduet
Med et transfer budget på astronomiske 80 millioner kr, er der ingen undskyldninger for ikke at hente profilerede spillere til klubben – Hvis det altså ikke er fordi at jeg er en nærig røv når det kommer til FM, og at jeg ikke har lyst til at betale mere for en spiller end hvad jeg mener han er værd. Så selvom midlerne i særdeleshed er til stede, så blev det alligevel til en relativ rolig transfervindue, hvor det dog trods alt blev til to forstærkninger. Jeg har tidligere nævnt Tomas Marek som en særdeles eftertragtet spiller, og nu er han endelig kommet til klubben for sølle 550.000kr. Den tjekkiske landsholdsspiller er dog kun tiltænkt en rolle som backup for Eric Djemba-Djemba, men han er en stærk alternativ til pladsen, hvor også Hans Henrik Andreasen kan spille.

    10 største salg:
  • Peter Utaka, OB til Napoli – 38.000.000kr.
  • Claudemir, FCK til Sao Paulo – 31.000.000kr.
  • William Kvist, FCK til Galatasaray – 30.000.000kr.
  • Andreas Bjelland, FCN til Toulouse – 28.000.000kr.
  • Florin Bratu, OB til Tottenham – 22.000.000kr.
  • Kalilou Traore, OB til Fenerbache – 22.000.000kr.
  • Pierre Bengtsson, FCN til Benfica – 22.000.000kr.
  • Mathias Jørgensen, FCK til Catania – 20.000.000kr.
  • Espen Ruud, OB til Panathinaikos – 20.000.000kr.
  • Yura Movsisyan, Randers til Basel – 18.000.000kr.
  • 10 største indkøb:
  • Kamil Zayetta, Hull til FCK – 15.000.000kr.
  • Erik Lund, Göteborg til FCK – 9.000.000kr.
  • Stephan Petersen, AGF til FCK – 8.500.000kr.
  • Mikkel Cramer, Randers til FCN – 6.750.000kr.
  • Mads Junker, Roda til OB – 6.000.000kr.
  • Jesper Juelsgård, FCM til FCN – 6.000.000kr.
  • Mikkel Vendelbo, Esbjerg til FCK – 5.500.000kr.
  • Salmäo, Getafe til FCK – 5.000.000kr.
  • Daniel Kolar, Ostrava til Randers – 4.750.000kr.
  • Mads Fenger, Randers til FCK – 4.750.000kr.

Den anden spiller jeg har hentet er danske Michael Silberbauer der skifter på en fri transfer. Rurik Gislason havde længe ytret ønske om at forlade klubben, og da jeg havde muligheden for at hente Silberbauer var tidspunktet perfekt for at gennemfører handlen. Den islandske højrekant skifter til Toulouse for 15 millioner kr hvilket svarer til hans klausul, mens Silberbauer går direkte ind i startopstillingen som hans afløser.

Min primære opgave i transfervinduet var dog at forstærke angrebet, hvor jeg søgte efter en spiller med et internationalt snit, som for alvor kunne løfte opgaven efter Florin Bratu. Desværre er det ikke lykkedes mig efter et utal af gennemgåede spillere at finde en spiller som jeg mener har et højt nok snit, og som kan forsvares rent økonomisk. Der var op til flere spillere inde i billedet, men jeg ønsker ganske simpelt ikke på nuværende tidspunkt at smide over 40 millioner kr. efter en enkelt spiller. Så hellere satse på de nuværende angribere, som uden tvivl har niveauet til Superligaen, men som dog får det svært i de store europæiske kampe.

Et tilbageblik imod de seneste sæsoners transfers
Fire transfervinduer er gennemført, og det er på tide at gøre status over de største handler i dansk fodbold. Starter vi med afgangene fra Superligaen, så løber de ti største salg op i intet mindre end 248 millioner kr, hvor Peter Utaka stadig står noteret som det største salg med 38 millioner kr, foran Claudemir og William Kvist med henholdsvis 31 og 30 millioner kr. Af de ti største salg, er OB det mest repræsenterede hold med fire spillere på listen: Peter Utaka, Florin Bratu, Kalilou Traore og Espen Ruud.

På indkøbs siden af de ti største indkøb er der blot blevet handlet for 71.25 millioner kr, og her er det FC København der med halvdelen af alle indkøbende står noteret som det mest spenderende hold i Superligaen. Modsat FCK som også tegner sig for de tre største indkøb, så er OB kun repræsenteret en enkelt gang, mens FCN er repræsenteret to gange og Randers også kun en enkelt gang. Yderst bemærkelsesværdigt er det at hverken Brøndby, AGF, AaB eller FC Midtjylland er med på listen.

 



Logged

Marchang
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: En oprigtig stolthed
« Svar #53: 22 Sep 2011, 16:55 »

Ærgeligt du ikke lige fandt en ang. der passede dig, men det der med overpris, er FM altid god til Wink

Dog kan du jo nå det endnu, der var ikke noget interessant på fri transfer? Smiley

Desuden synes jeg altid det er spændende, når udlandsprofferne bliver hentet hjem Smiley
Logged

Maradona good; Pelé better; George Best

Green and Gold..

Guldbrand
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: En oprigtig stolthed
« Svar #54: 22 Sep 2011, 19:39 »

Ærgeligt du ikke lige fandt en ang. der passede dig, men det der med overpris, er FM altid god til Wink

Dog kan du jo nå det endnu, der var ikke noget interessant på fri transfer? Smiley

Desuden synes jeg altid det er spændende, når udlandsprofferne bliver hentet hjem Smiley

Nej der var desværre heller ingen angribere på fri transfer som jeg finder gode nok, så det må vente med en ny angriber. Men Keric, Niflroe, Toft og junker er dog også fine nok til det niveau jeg er på nu..

Men ja, syntes godt nok også at klubberne er gode til at kræve et stort beløb for deres spillere..   ticked off


Men jeg er dog ikke helt færdig endnu med at købe ind, og i næste update kan jeg løfte sløret for en stor signing i mine øjne, og en spiller som burde hæve niveauet rigtig meget i truppen.
« Seneste Redigering: 22 Sep 2011, 20:10 af Guldbrand » Logged

Katanka
Freelance Grafiker
******

Offline Offline


 
Sv: En oprigtig stolthed
« Svar #55: 23 Sep 2011, 12:00 »

Syntes det er en rigtig god blog du har gang i. Nogle SUPER flotte resultater som du har fået skabt. Dog er jeg lidt uenig i dine handler med Silberbauer og Marek. De er gode, men syntes at deres alder er imod dem, vil mene der kunne findes nogle alternativer, som måske var yngre, men når man tager din indkøbspolitik med i overvejelserne, så har du nu gjort det godt Smiley

Det er ikke for at svine dine handler, syntes måske at du kunne have fundet en yngre mand Wink
Logged

Guldbrand
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: En oprigtig stolthed
« Svar #56: 23 Sep 2011, 13:10 »

Syntes det er en rigtig god blog du har gang i. Nogle SUPER flotte resultater som du har fået skabt. Dog er jeg lidt uenig i dine handler med Silberbauer og Marek. De er gode, men syntes at deres alder er imod dem, vil mene der kunne findes nogle alternativer, som måske var yngre, men når man tager din indkøbspolitik med i overvejelserne, så har du nu gjort det godt Smiley

Det er ikke for at svine dine handler, syntes måske at du kunne have fundet en yngre mand Wink

Der er jeg så omvendt slet ikke enig med dig..   Smiley

For mig at se, så spiller alderen overhovedet ingen rolle så længe de har kvaliteterne. Specielt ikke når jeg ikke skal ofre en transfersum på dem. Der hvor Silberbauer og Marek har deres store fordel, er at de er nogle intelligente spillere i forhold til mange andre i truppen, og dette har stor betydning for mig.

For mig at se, så har de mindst 2 sæsoner i sig endnu, og når man tænker over det, så er der faktisk mange spillere som slet ikke når to sæsoner i samme klub, inden de bliver sendt videre. Derudover kæmper jeg en hård kamp med FCK om mesterskabet, og så kan jeg ikke i samme omfang tillade mig at satse på unge talenter fremfor etablerede spillere, da det vil komme til at koste på pointtavlen.
Logged

Guldbrand
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: En oprigtig stolthed
« Svar #57: 23 Sep 2011, 14:24 »


16. september 2012

21#
Perfekt start
Vi er i den grad kommet stærk fra land i den nye sæson, og på nuværende tidspunkt ser det ikke ud til at nogen hold har hvad der skal til for at kæmpe med mod os. Otte kampe er spillet, og samtlige kampe er vundet, og det er tilmed med sejre over FC Midtjylland, AGF, Brøndby og FC København. Efter 4:2 ude over Brøndby i præmieren, så formåede vi at holde nullet i de efterfølgende fire kampe mod Silkeborg, Lyngby, FCN og Esbjerg hvilket vidner om en utrolig stærk defensiv.

FC København er indtil videre de eneste der har udfordret i denne sæson, men en scoring to minutter inde i overtiden sikrede os en 1:0 sejr takket været Selim Benachour der lavede et fremragende indhop i kampen. Med 24
point for otte kampe har vi lagt os suverænt i spidsen af Superligaen med seks point ned til FC København på andenpladsen.

Magnus Troest til OB
Det var tæt på at glippe, da Magnus Troest allerede havde acceptere et tilbud fra en Serie A klub, men da klubben ikke kunne betale Villareal, slog vi hurtigt til, og udnyttede muligheden for at Hente Magnus Troest for bare ti millioner kr. Den stærke centrale forsvarsspiller er inde omkring periferien til det danske landshold, og er en klar forstærkning til mit hold. Derfor er jeg yderst tilfreds med denne handel, selvom vi er godt besat i forvejen med Kasper Larsen, Daniel Høegh og Anders Møller Christensen i det centrale forsvar.

Udvidet scoutingnetværk
Vi har udvidet vores scoutingnetværk med fem nye ansatte som skal være med til at dække en større del af Europa, og være med til at give mig en ny viden om flere lande, hvor jeg finder det muligt at hente nye alternativer til truppen.Den bedste række i Ukraine, Grækenland, Portugal, Belgien og Holland vil fremover blive spejdet af en af mine talentspejdere, da disse ligaer alle besidder nogle interessante spillere som vil kunne pynte på mit hold. Det er dog af klubberne under de øverste hvor jeg vil finde mine muligheder, men niveauet i disse ligaer er så højr at selv spillere på det plan har et rigtig højt niveau.
 





Stillingen     -     Magnus Troest

Logged

Guldbrand
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: En oprigtig stolthed
« Svar #58: 25 Sep 2011, 12:54 »


27. Oktober 2012

22#
Champions League
Lykkens gudinde har på ingen måder tilsmilet mig i Champions League gruppespillet, hvor vi er havnet i en sand dynamit gruppe med Manchester United, Juventus og FC Porto. Selvom vi tidligere har slået AC Milan og Barcelona samt spillet uafgjort med Liverpool på Anfield, så var jeg inden starten på gruppespillet forberedt på en hård pulje, uden store chancer for videre avancement eller en stor pointhøst.

Men faktisk er vi sluppet godt afsted med de første tre kampe og har fået skrabet fire point sammen, hvilket på nuværende tidspunkt rækker til en andenplads. Alligevel så er mine forventninger stadig lave og troen på videre avancement til hverken Champions League eller Euro League knockout fasen er stadig utrolig lille.

Den første kamp i gruppespillet vandt vi 0:1 i Portugal mod FC Porte, men til historien skal det også fortælles at FC Portos målmand så rødt, efter han samlede bolden op uden for feltet. Dette havde uden tvivl en massiv indflydelse på kampen til vores fordel, da vi var blevet sat under pres i kampens indledning. Ellers er det blevet til et smalt 1:2 nederlag hjemme mod United, og senest 1:1 hjemme mod Juventus. Dermed venter der os altså to meget svære udebaneopgør i England og Italien, samtidigt med at vi heller ikke kan føle os for sikre på hjemmebane mod FC Porto i de resterende tre opgør.

Tilskuerne strømmer til TRE-FOR Park
Mesterskabet i sidste sæson har i høj grad haft indflydelse på dette års tilskuertal, hvor klubben oplever en stærk opbakning på TRE-FOR Park. I Superligaen har vi opnået et snit på 13.166 pr. Kamp, hvilket er det næsthøjeste i ligaen. FC København er stadig milevidt fra alle andre med et snit på 21.028, mens Brøndby har et snit på 13.097.
AGF ligger skuffende på femtepladsen med et snit på 8754, næsten 500 tilskuere færre end FC Midtjylland på fjerdepladsen.

Høj fart i Superligaen
Der er blevet spillet yderligere fire kampe i Superligaen, og det er blevet til fire sejre mere til samlingen, hvor alle andre end FCK er hægtet fuldstændig af i topstriden. Med forsat seks point ned til FCK, er der derudover yderligere ni point ned til Randers på tredjepladsen, og dermed ser det igen ud til at blive et kapløb mellem os og FC København. Oprykkerne Brøndby ligger nr. 11 i ligaen, dog i hård kamp med FC Nordsjælland og Lyngby om at undgå nedrykning, mens FC Kolding har fået en hård velkomst til Superligaen med tolv nederlag og en målscore på 7-44 efter tolv kampe.
 



Logged

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: En oprigtig stolthed
« Svar #59: 25 Sep 2011, 13:10 »

Du skriver rigtig flot, og din grafik er helt outstanding!

Fortsæt arbejdet, og følger naturligvis Smiley
Logged

Sider: 1 2 3 [4] 5 6 7 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010