Marionetten

 

[Ariana Grande]

Skole fra 8-18 og du sidder oppe nu? What the fuck...

[Nibali]

Skole fra 8-18 og du sidder oppe nu? What the fuck...

Jeg bor og går i skole i USA. Thats why. Her er klokken kun 22.30.

PS. Hvorfor i alverden er du dog oppe?

[Ariana Grande]

Jeg bor og går i skole i USA. Thats why. Her er klokken kun 22.30.

PS. Hvorfor i alverden er du dog oppe?

Ahh det forklarer en hel del

Har fri fra arbejde i morgen og nu går det lige så godt med at oddse og spille FM så vil nødigt ødelægge det ved at gå i seng

[blomvikings]

Jeg bor og går i skole i USA. Thats why. Her er klokken kun 22.30.

PS. Hvorfor i alverden er du dog oppe?

Lidt OT, men bare af ren interesse. Hvor går du henne?

Til topic, synes det er en super fed blog du har lavet. Og det går jo også rimelig godt, en del uafgjorte, men du ligger hvor du skal

[Nibali]

Lidt OT, men bare af ren interesse. Hvor går du henne?

Til topic, synes det er en super fed blog du har lavet. Og det går jo også rimelig godt, en del uafgjorte, men du ligger hvor du skal

Jeg er senior på en High School i det nordligste af Minnesota.

Jeg takker og bukker Ja, særligt de første tre kampe var hårde ved min morale, men siden hen er det dog blevet bedre.

PS. Hvis nogle ønsker at følge med i denne blog, må jeg opfodre dem til at tjekke nu og da. For hvis jeg poster updates i hverdagene, bliver det midt om natten dansk tid. Så den dukker nok ikke så ofte under "Seneste aktive emner"

[Nibali]

La Coruña, april 2011 – Riazor
Nonchalant klappede han af Barcelonas mål. Hans blik var distræt. De små lapper af papir han havde skrevet på i løbet af kampen, foldede han sammen i sin knyttede næve. Knorerne blev hvide og blodårene tydelige. Raseriet kogte hans krop indefra. Det var det tredje mål Barcelonas reserver fik lov at score på Aranzubia, der ellers ikke havde lukket mål ind i de fire foregående runder. Hovmodet havde ramt forsvaret allerede i det tiende minut. Ingen havde givet sig fuldt ud, og Jeffren var luntet bag defensiven. Han havde kun hovedrystelse til overs for den slags fejl. Resten af halvlegen havde det været et anderledes drevet Deportivo-mandskab, der havde domineret og sat fire mål på tavlen. I sidste sekund af halvlegen var koncentrationen dog atter faldet til jorden, og de havde foræret Barcelona et mål. Smilet på hans læbe var dog ærligt. Han var tilfreds – fejlene til trods. Offensiven havde reddet forsvaret.

I anden del af kampen havde de forsøgt halvhjertet. Han ønskede at se vilde dyr på savanden, der kæmpede for føden, men i stedet lignede de huskatte på rov i en stofbutik. Deres arrogance drev ham til vanvid. Blot tre nederlag i 32 runder, havde sat sine mentale spor i deres sind. De var ikke længere fokuseret, ikke længere tændte. 20.000 tilskuere til trods, behandlede de det som en vanesag. De viste ikke offervilje. For første gang i sæsonen, var det ikke kun de finansielle aspekter der bekymrede ham. Efter 4:3 sejren, var der endnu ti runder tilbage. Jo vidst indtog de førstepladsen, men hvis spillerne allerede nu tog så let på det, var seks point ikke meget. Det var som om de ikke forstod hvor meget der stod på spil – hvilket de formentlig heller ikke gjorde. Det virkede som om ingen, foruden ham selv, forstod alvoren i hans ord. Præsidenten havde end ikke blinket, da han i et sindigt øjeblik forsøgte at fastslå situationen: Enten skulle de rykke op i denne sæson, ellers kunne de blive nødt til at erklære klubben konkurs. Han grinte blot. Den store mand, der havde ønsket at få en marionet ind, havde blot haft latter til overs, da hans Pinocchio havde åbnet munden og spyttet sin sandhed. At Albero overhovedet selv vidst for slemt det stod til, var et blødende sår på Præsidentens stolthed. Juan havde presset ham til at udlevere oplysninger om klubbens finanser.

Da han havde gået tallene efter, regnede han sig frem til et underskud på mere end tyve millioner pund. Dertil skulle lægges en gæld på 77 millioner £. Langt mere end klubben var værd. Reelt var de konkurs. De skyldte mere end de var værd. Da han en sen aften havde set tallene for første gang, havde han sunket en klump i halsen. For hver måned stod det værre til. De betalte langt mere af på lånene, end de havde råd til. De var som en kræftpatient, der blev slået ihjel af kemoterapien. Så uendeligt meget stod på spil. Om ti runder, kunne de enten kalde sig La Liga mandskab – eller indgive en konkurserklæring. Der var intet imellem.

PART3

[darkalf]

Fremragende spænding

[Nibali]

Tak skal du have, Darkalf. Næste update rammer nok ikke før fredag eller weekenden, da jeg som sagt har nogle lange skoledage indtil da.

[Nibali]

SPÆNDING TIL DET SIDSTE
Diario de Coruña • 6. juni 2011
Aftenhimlen syntes smukkere end nogle sinde før, da Juan Carlos Valerón løftede trofæet op imod den. 379 dage efter at samme Valerón forsikrede at Deportivo La Coruña ville vende tilbage til La Liga, kunne han erklære sig selv som sandsigerske. Forinden gik dog et drama, der nær brændte Riazor, fans såvel som spillere ned. Med ti runder tilbage af sæsonen, lignede Deportivo ellers sikre mestre – men så gik Almería igen. I de sidste 14 kampe, tabte klubben fra det sydlige Spanien således blot fem point. Da dommens time stod, var det dog ikke nok. Deportivo kunne kalde sig for vindere af Liga Adelante.

Førstepladsen var dog ingenlunde sikker. Med seks runder tilbage, virkede SuperDepor knækket. Kun marginalerne havde foræret Albero det ene point mod Huesca, der sågar misbrugte et straffespark undervejs. Ugen før, mod Gimnástic, var det ligeså et Coruña-mandskab på hælene, der tabte 1:2. At Adrián manglede var tydeligt, da det kun var sporadiske forsøg på angreb Deportivo kunne fremføre. Mod Las Palmas, var problemerne imidlertid ikke til at spore. Angriberen Riki overtog pladsen som kreatør fra Adrián, ligesom han havde gjort tre dage før, da Ponferradina havde gæstet Riazor. Også mod Hércules var Riki den store oplevelse i 1:0-sejren, om end den blev dyrt købt. I det 77. minut så profilen Zé Castro rødt, da han stoppede Trezeguet midt på banen. Et måls-føringen holdt kampen ud, men mod Xerez blev Zé Castros betydning gjort klar, da han manglede til at dæmme op for Cyriac Gohi Bi, der løb om hjørner med det det langsomme Deportivo-forsvar, og satte alle målene på tavlen i sit holds 3:0 nedslagtning af Alberos tropper. En kamp, der gjorde op med spøgen og kun efterloden alvoren mejslet ind i spillernes ansigter. Pludselig var føringen til Almería blot ét point, og med endnu to kampe tilbage, var intet længere sikkert.

”Alt eller intet” prægede klubbens hjemmeside inden Salamanca-kampen. Selvom en andenplads lige så giver en oprykning, var det tydeligvis ikke noget de ville stille sig tilfredse med i La Coruña. Næsten 30.000 fans var med til at fyre op under de lokale helte, da netop Salamanca gæstede Riazor. Spillerne betalte prompte tilbage med tre mål på mindre end tyve minutter. 4:1 endte De Stribede med at vinde, hvilket endegyldigt sikrede dem oprykning. Kampen om mesterskabet stod dog stadig vidt åben. For at være sikker, skulle nedrykkerne fra Albacete slås. Allerede i det andet minut blev denne opgave gjort lettere, da Riki satte sæsonens 11 scoring på kontoen. Resten af første halvleg bølgede frem og tilbage, og bød på chancer til begge sider. I pausen kom Juan Carlos Valerón på banen, til stående klapsalver fra begge fanskarer. Straks fik han overrakt anførebindet, hvilket han takkede for, ved at gå forrest fra første fløjt. Den snart 36-årige så determineret ud og lignede den der ville det mest. Derfor var det også en forløsning af de større, da han i det 70. minut fordoblede føringen. Efter et flot opspil, knaldede Valerón til bolden fra kanten af feltet. Med projektilhastighed fløj kuglen over i det modsatte hjørne, hvilket efterlod målmanden chanceløs. Anført af Juan Carlos brød hele Riazor ud i et primatråb, der sikkert kunne høres adskillige kilometer væk. Tre minutter senere bragte Tato fra Albacete spænding tilbage i opgøret, da han scorede efter et hjørnespark. I fem sanseløse minutter balancerede Deportivo på randen af fiasko, før Aythami gjorde Tato kunsten efter og scorede til 1:3. Med blot tolv minutter tilbage, kunne de medrejsende fans endelig kalde sig for vindere. Conquistadors. De kom, de så og de sejrede. Let var det på intet tidspunkt, men efter 42 runder var de ét point bedre end de næstbedste. Deportivo La Corunã vandt Liga Adelante 2010-11.

LIGA ADELANTE: Efter 42 runder

[darkalf]

Sådan.. Tillykke med det og nu skal livet reddes i La Liga.

[Møller]

Tillykke med oprykningen Imponerende af Villarreal's andet hold med 5 point i 42 kampe...

[Nibali]

Sådan.. Tillykke med det og nu skal livet reddes i La Liga.

Tillykke med oprykningen Imponerende af Villarreal's andet hold med 5 point i 42 kampe...

Jeg takker jer begge. Ja, forhåbeligt kan jeg holde mig i La Liga. Kan jeg se det går helt galt, kan det dog være at jeg tager en udrensning og gør os økonomisk klar til Liga Adelante. Hvem ved? Haha ja, Villareals andethold var direkte underholdende. At lukke 126 mål ind, på én sæson - Jeg blev forbavset over at de var SÅ dårlige.

[Nibali]

Dårligdommen drev nærmest ned af væggen, da jeg overtog Deportivo. Særligt pengekassen rungede hult, til trods for at pengene stadig fossede ud. En gæld på mere end 75 millioner £ satte i den grad sit præg på mit første år i klubben, men nu hvor vi er La Liga-mandskab står det lidt bedre til – men dog ikke mere end at jeg stadig har et vågent øje på klubbens bankbog. For hvis jeg ønsker at bruge penge, er jeg stadig nødt til selv at skaffe dem. Således har jeg også måtte tænke både kreativ og konsekvent når jeg har ønsket at iføre mig spenderbukserne, der ikke én eneste gang er gået uden meget små sko. Med minutter til første kamp i La Liga, ser det ud til at kunne blive min redning – i hvert fald økonomisk. Hvor skingerligt det står til sportsligt, kan endnu være svært at spå om.

Uanset hvad, var det dog et træk der var nødvendigt for at overleve. Havde jeg ikke holdt pungen helt inde til livet og satset på at spise resterne fra de riges bord, var jeg formentlig fortid i La Coruña. Da vi afsluttede sæsonen var det med et underskud på mere end 25 millioner £. Et underskud der var kommet i min tid, og et beløb som skulle lægges til de mange millioner klubben allerede skyldte væk. Finanskrisen bankede for alvor på min dør. Takket være et tocifret million beløb i TV-indtægter, forsvandt en betydelig del af underskuddet dog. Ydereligere solgte vi for 7.5 millioner £ i sæsonkort, hvilket også hjalp. I øvrigt en stigning på mere end 30 % i forhold til sidste sæson. I mit sidste desperate forsøg på at opnå sorte tal på bundlinjen, valgte jeg også at luge ud i truppen. Samlet set indbragte dette 6 millioner £, hvilket har bragt mig op på en total indtjening på 36 millioner £ for sæsonen – ligeså meget som hele sidste sæson indbragte.

Om vi er økonomiske sunde, må tiden vise. Regnskabet byder netop nu på sorte tal, men organisationen bag er gældsplaget. Kun en halv million £ fik jeg at lege med på transfermarkedet. Penge jeg dog har valgt at sætte til side og i stedet bruge på at opgradere min haltende stab. De tre nye scouts og to trænere, har samlet set kostet mig 200.000. I skrivende stund får jeg blot en fjerdedel af det beløb jeg sælger for, hvilket dog stadig er bedre end hvad jeg fik før jeg gik tiggergang ved bestyrelsens bord. Så alt i alt, må man sige at vi er i fremgang. I hvert fald økonomisk. Sportsligt er vi i stampe. Overlever vi denne sæson i La Liga, kan klubben reddes. Rykker vi ned, tør jeg ikke tænke på konsekvenserne.

[JimmyGP]

For satan hvor er det fed læsning.. jeg håber selvf. på overlevelse så du kan få "Depor" tilbage på toppen

[Nibali]

For satan hvor er det fed læsning.. jeg håber selvf. på overlevelse så du kan få "Depor" tilbage på toppen

Jeg takker, Jimmy. Jeg har et par updates liggende klar, så måske i morgen ved denne tid sender jeg en afsted. Det skulle være muligt.