Per aspera ad astra

17. Juli 1979 – Bilbao | Del 2

Per asoera ad astra⁹

”Kom, Ismael, tag tøj på. Der er noget, jeg skal vise dig”, sagde hans far pludselig.

”Nu? Klokken et om natten?”

”Der er visse ting, man kun kan se i halvmørke,” antydede hans far og sendte ham et gådefuldt smil, som han sandsynligvis havde lånt fra en roman.

Da de kom udenfor, lå gaderne hen i disens og nattevægternes varetægt. Lygterne lags gaden aftegnede en boulevard af em og flimrende i takt med, at byen langsomt forsvandt og faldt i søvn. Da de kom til kirken, som han huskede så godt, begav de sig ned af en smal vej, mens lysskæret fra lygterne bag dem, langsomt fortog sig. Endelig stoppede hans far op foran en udskåret træport, sortnet af alder og fugt. Og noget, der lignede det efterladte kadaver af et palads, eller et museum af skygger, rejste sig foran dem.

En mandsling med rovfugletræk og sølvgråt hår åbnede for dem, og så ned på ham med uudgrundeligt ørneblik.

”Godaften, Tomás. Det er min søn Ismael,” Meddelte hans far. ”Han bliver snart elleve år, og en dag skal han videreføre slægten. Han er nu så gammel, at han skal lære dette sted at kende.”

Den mand, hans far havde kaldt Tomás, bød dem indenfor med et svagt nik. Der hvilede et blåligt halvmørke over det hele, som svagt antydede omridset af en marmortrappe og et galleri af malerier befolket med engle og fabeldyr. De fulgte efter opsynsmanden gennem en paladsagtig korridor, og kom ind i en stor, cirkelrund sal, hvor en basilika af halvmørke bredte sig under en kuppel. Det eneste lys der var, kom fra de lysstråler, som nattens mørke nænsomt skænkede.

En labyrint af gallerier og reoler fulde af forskellige bøger, rejste sig fra gulv til loft og dannede en bikube med et væv af tunneller, trapper, afsatser og broer, der tegnede et enormt bibliotek, fyldt med Athletic bøger, fodbold artikler og fan-udstyr, udført i en utrolig geometri. Han så måbende på hans far, der smilede og blinkede til ham.

”Ismael, velkommen til De Glemte Fans Samlested.”