Per aspera ad astra

 

[Krile]

Per aspera ad astra
-   gennem vanskeligheder når man til stjernerne

I disse dage kæmper rytterne på bjergene i det sydlige Frankrig, hvor Tour de France-feltet er i gang med en drabelig kamp i Pyrenæerne. Utallige fans sidder klistret til skærmen og følger med i denne kamp, men de tilskuere som går mest op i det, er den orange hær af baskere der i disse dage flokkes i og omkring Pyrenæerne for at hylde deres helte fra Euskatel, samtidig med at de nyder omverdenens fokus på deres uofficielle land. Baskerlandet.

I en anden sportsgren er det et andet hold som man støtter og hylder, og også her er støtten massiv. Specielt er man stolte over klubbens sammensætning. For I en tid hvor fodboldspillere bliver solgt for flere hundrede millioner, hvor frikøbsklausuler snildt når en milliard og klubber konstant bliver overtaget af griske rigmænd, ja i denne materialistiske tid, ligger der en professionel fodboldklub i Baskerlandet, der stadig arbejder på samme måde, som da klubben blev dannet tilbage i 1898.

Klubben er beundret for, at promovere egne talenter, men samtidigt mener folk også, at Athletic isolerer sig fra resten af Spanien og Europa. Historisk set er Athletic den tredje største klub i Spanien, efter Real Madrid og FC Barcelona, men samtidigt har klubben ikke vundet noget trofæ, af værdig betydning, siden deres ”double” tilbage i 1984. Dette er et tydeligt resultat af fodboldens modernisering, som Athletic ikke kan følge.

Alligevel møder de lokale trofast op på San Mamés, for at hylde de lokale helte, i håbet om at klubben en dag, vil besejre vanskelighederne og kravle op til stjernerne. For i Baskerlandet lever man stadig i drømmen om, at Athletics romantiske måde at drive klubben på, en dag vil overvinde fodboldens udvikling og alle vanskelighederne, og sikre Baskerlandet de triumfer de sukker efter.

Velkommen til Baskerlandet
Velkommen til Athletic Bilbao

[Krile]

Haps!

[chackpercom]

Fantastisk intro og et fantastisk klubvalg til en blog.

Glæder mig utroligt meget til at følge denne blog

[Daniel Nordentoft]

Fed intro!

Du er sidens bedste blogger/skribent i min optik, så jeg har store forventninger. Jeg elsker dine blogs, hvori du beskriver på en fantastisk måde. Dog er du ikke kendt for, at være den langtidskørende og vedvarende blogger, men jeg håber da at denne holder lidt længere end de tidligere. Dit grafiske layout er enkelt og flot, og det falder lige i min smag. Samtidig er klubvalget umiddelbart spændende, og jeg glæder mig til det videre forløb.

KIU, Krile!

[Krile]

Fantastisk intro og et fantastisk klubvalg til en blog.

Glæder mig utroligt meget til at følge denne blog

Mange tak, jeg håber at jeg kan leve op til forventningerne

Fed intro!

Du er sidens bedste blogger/skribent i min optik, så jeg har store forventninger. Jeg elsker dine blogs, hvori du beskriver på en fantastisk måde. Dog er du ikke kendt for, at være den langtidskørende og vedvarende blogger, men jeg håber da at denne holder lidt længere end de tidligere. Dit grafiske layout er enkelt og flot, og det falder lige i min smag. Samtidig er klubvalget umiddelbart spændende, og jeg glæder mig til det videre forløb.

KIU, Krile!

Mange tak Daniel!

- Og ja mine seneste mange blogs har ikke ligefrem været de længste, og det findes der adskillelige dårlige undskyldninger for deriblandt; computerproblemer, manglende tid og crash dumps... Men nu er tiden der, og computeren er blevet fikset, så jeg satser meget på at dette bliver et meget langt eventyr i Baskerlandet

***

Næste update kommer nok i eftermiddag/aften

[Krile]

Athletic Bilbao ryster posen
1.7.10 - Per aspera ad astra
”Forandring fryder!”, sådan lyder et velkendt ordsprog og det kan meget vel være det ordsprog som ledelsen af Atletico Bilbao har tænkt på. Ledelsen har i hvert fald valgt at det var tid til at prøve noget nyt, hvilket har kostet Joaquín Caparrós og en stor del af hans stab jobbet. Efter tre år i spidsen for Athletic Bilbao, blev Caparrós tidligere i dag smidt på porten, sammen med hele 11 medlemmer af hans tidligere stab, deriblandt hans tidligere assistent Luciano Martín.

Kort efter pressemeddelelsen fra Bilbao blev modtaget, begyndte rygterne om hvem der skulle være den nye træner at løbe. På en time havde tre af Spaniens største sportsaviser, en nyhed på deres hjemmeside hvor de hver især bekendtgjorde, at de fra kilder havde navnet på den nye træner. Da offentliggørelsen af den nye træner kom i dag, vidste det sig dog at ingen havde gættet rigtigt.

Ny træner på San Mamés, bliver en tidligere spiller i klubben, spanieren Ismael Urzaiz, som over en periode på 11 år, nåede at spille 367 kampe med 116 mål til følge. De mange mål gjorde Urzaiz til klubbens topscorer i en del sæsoner, og angriberen blev en meget populær skikkelse rundt omkring i det baskiske område. Den tidligere topscorer får til opgave at vende skuden og bringe klubben frem til den succes som man længes efter.

Til at hjælpe sig med den opgave har han hentet hele 13 nye stabsmedlemmer ind, som skal være med til at optimere træningen både på senior niveau, men især også blandt ungdommen i klubben, da det er derfra klubbens fremtids spillere kommer fra. At klubben mener det alvorligt, vidste man da man samtidig offentliggjorde at man inden længe vil begynde at forbedre ungdomsfacilitetern e i klubben, så de bliver blandt de bedste i landet. Dermed er banen kridtet op til en ny periode i klubbens historie, som forhåbentlig skal bringe succes til de hungrende fans.

[Inferno]

Jeg glæder mig til mere. :-)

[Krile]

Aftenstilheden var ved at sænke sig over landsbyen. De sidste flaksende høns blev gennet ind, og vildfarne småbørn indfanget. Der lå en doven dis over søen. Det havde været en varm dag, men aftenluften var klam og kølig. Han sad på den gamle, trætte terrasse denne milde sommernat, og lyttede til den sagte brise i trækronerne. Han var ikke sikker, men mente klokken måtte være nær elleve. Han bar aldrig ur. Det var en princip sag. Ikke hans egen, men hans fars princip.

Det var første gang i lang tid, at han fik tid til at slappe af og lade tankerne fare. Opstarten var overstået, og det hele havde startet så godt, men var endt på det acceptable. Det irriterede ham grænseløst, i sin egen karriere havde han altid gjort sit bedste, og forventet det perfekte. Han løftede glasset op til munden for at nyde de sidste dråber af den tilbageværende vin, mens han lod blikket glide ud over det smukke baskiske landskab. Langsomt gik det op for ham, at holdet var nød til at præstere. At han var nød til at præstere. Det havde de fortjent.

Han huskede stadig den aften, hvor hans far for første gang havde taget ham med til De Glemtes Fans Samlested. Det var lige i begyndelsen af sommeren 1979, og de havde gået igennem et Bilbao fanget under en askegrå himmel og en sløret sol, der langsomt drev ned bag horisonten som en guirlande af flydende kobber.

”Ismael, det du får at se i dag, må du aldrig fortælle til nogen”, havde hans far advaret. ”Ikke engang til din ven Daníel. Ikke til en eneste.”

”Ikke engang til mor?” havde han spurgt med lav stemme.

Hans far sukkede, forskanset bag det sørgmodige smil, der fulgte ham som en skygge gennem livet.
”Jo, selvfølgelig,” Svarede han med bøjet hoved. ”Hende har vi ingen hemmeligheder for. Hende kan du fortælle alt.”

***

Venskabskampe:
Vs. Ulm 7-0
Vs. Oviedo 7-0
Vs. Torino 3-1
Vs. Bologna 1-2
Vs. Inter 0-1

[Daniel Nordentoft]

For helvede hvor skriver du godt, Krile! Du kan blive en fremragende forfatter e.l. en dag!

Din dystre og spændende indgangsvinkel til historien gør bare det hele så interessant.

Følger naturligvis.

[Guldbrand]

Helt enig med DN. Du har en fantastisk måde at beskrive dine historier på, der både gør dem livlige og utrolig spændende at følge.. 

[Schmidt]

Lækkert skrevet! Jeg følger

[Krile]

Jeg glæder mig til mere. :-)

Mange tak Inferno :-)

For helvede hvor skriver du godt, Krile! Du kan blive en fremragende forfatter e.l. en dag!

Din dystre og spændende indgangsvinkel til historien gør bare det hele så interessant.

Følger naturligvis.

Mange mange tak Daniel, det er dejligt at du kan lide hvad jeg skriver

Helt enig med DN. Du har en fantastisk måde at beskrive dine historier på, der både gør dem livlige og utrolig spændende at følge.. 

Mange tak til dig også Guldbrand. Jeg håber at jeg kan holde jer "fanget"

Lækkert skrevet! Jeg følger

Mange tak Schmidt

Til interesserede kan jeg fortælle, at næste update formentlig kommer imorgen eftermiddag/aften

[Krile]

Per asoera ad astra⁴
Mens transfervinduet stadig var i fuld gang, men lagt i koma i Bilbao-egnen, startede den længeventede sæson efter en lang sommerpause. Athletic Bilbao startede ude mod Hércules, en kamp, der på trods af udebanehæmningen, skulle vindes. Efter blandede resultater i venskabskampene, stod Urzaiz klar til sin første reelle udfordring som manager for den basiske klub. Der var inden kampen store forventninger, men på trods af favoritværdigheden og det på papiret klart stærkeste hold, kom Athletic Bilbao skuffende fra start.

Den spanske sæson var nemlig blot tre minutter gammel, da Trezeguet, Hércules´ nyindkøbte franskmand, gjorde det til 1-0. En chokstart for det basiske udehold, en chokstart for Urzaiz og et hjemmepublikum i ekstase ovenpå den allerførste scoring i La Liga 10-11-sæsonen. Men det varede ikke længe førend at baskerne kom tilbage igen. For scoringen af Trezeguet, virkede som et wake up call for de 11 spillere på banen – og da der først kom gang i Bilbao-offensiven, blev der ikke skruet ned for blusset.

De første 15 minutter var dog ene og alene Hércules-pres og ovenpå scoringen kom Hércules til 7 ekstra chancer, inden kampen vendte og blev til rent Athletic Bilbao-pres. Den første trykbølge af pres kom efter 20 minutters spil, hvor vi først så Fernando Llorente i en imponerende solopræstation og et efterfølgende hjørnespark hvor Amorebieta – midterforsvaren - var millimeter fra at stange bolden i nettet til en Athletic Bilbao-udligning.

Forløsningen kom dog blot 2 minutter senere. Iker Muniain viste storspil i venskabskampene og fortsatte det fremragende i spil i La Liga, hvor han igen vidste storspil. Først modtog han bolden 15 meter udenfor straffesparksfeltet, vendte med en mand i ryggen og sendte Markel Susaeta på højrefløjen af sted i dybden. Susaeta satte en mand og var hurtigt ved baglinien, her lod han som om han ville slå den til det bageste område, men med en kæk kigvækfinte lagde han en flot aflevering, til den fremadstormende Munian, der bragede den ind bag en chanceløs keeper.

Fernando Llorente dukkede halvvejs i anden halvleg op og lukkede kampen til slutstillingen 1-2 til Athletic Bilbao – udeholdet med Urzaiz i spidsen havde vendt kampen og hentet en fortjent sejr; 10-17 i chancestatistikken siger ikke vildt meget, men kampen var ene og alene Athletic Bilbaos, på trods af det første kvarter. Dermed har Urzaiz og Bilbao fået en god start på sæsonen, og er ved at være klar til de kommende kampe, hvor både Atlético Madrid og Barcelona kommer på besøg.

***

Hércules 1 - 2 Athletic Bilbao
David Trezeguet 1-0
Iker Munian 1-1
Fernando Llorente 1-2

[Krile]

17. Juli 1979 – Bilbao | Del 1

Per asoera ad astra⁵
Kort før hans fireårs fødselsdag, havde et udbrud af en alvorlig sygdom revet hans mor væk. De begravede hende på Iglesia de San Antón på hans fireårs fødselsdag. Det eneste han huskede fra den dag, var at det havde regnet, stille men vedholdende, hele dagen og natten. Da han havde spurgt hans far, om det var himlen der græd, og hans far ville svare, svigtede faderens stemme, for første og hidtil eneste gang.

Seks år efter var hans mors fravær stadig noget uvirkeligt for ham, en luftspejling, en skrigende stilhed, som han endnu ikke havde lært at bringe til tavshed med ord. Han talte med hende i tavshed hver aften, og vænnede sig langsomt til at falde grædende i søvn. Han kunne ikke fornemme hendes ansigt, men med den barnetro, han stadig var besjælet af i alder, hvor han stadig kunne tælle årene på fingrene, troede han at hun kunne høre ham der hvor hun nu var henne.

Han huskede stadig denne sene juliaften, hvor han var vågnet med et skrig. Hjertet hamrede i brystet på ham, som om sjælen ville bryde ud og løbe væk, ud i den mørke fortabthed. Hans far kom forskrækket løbende ind på hans værelse, og lagde armene omkring ham for at berolige ham.

”Jeg kan ikke huske hendes ansigt. Jeg kan ikke huske mors ansigt”, hviskede han stakåndet.

Hans far trykkede sig ind til ham.

”Det skal du ikke være ked af, Ismael. Jeg skal nok huske for os begge to.”

De havde siddet kiggende på hinanden, søgende efter ord, der ikke fandtes.  Det var den aften, at han for første gang opdagede, at hans far var ved at blive gammel, og at faderens blik, der var fuldt af tåge og tab, altid var rettet bagud. Faderen havde rejst sig og trukket gardinet fra, så det sidste af solens stråler kunne sive ind i det mørke rum. Det var i dette halvmørke værelse, at han forstod hvad hans mission i livet var. Han skulle genvinde mindet af moderens ansigt.

[Inferno]

Flot, flot, flot. Bloggen får for lidt opmærksomhed, trods det meget høje niveau!