Først og fremmest vil jeg sige velkommen! :-)
Dette er en start på en måske kommende blog, og jeg vil høre om i kunne være interesserede i at følge den!
Vejen til triumfJeg gik i mine egne tanker. Tænkte tilbage på min fine karriere, som lige var blevet afsluttet. Tænkte på alle de højdepunkter. Alle de minder. Jeg drømte tilbage til 2004. Til gruppesejren, hvor vi endte foran hold som Uruguay og Frankrig.
Jeg sad velfornøjet, da min HTC telefon bippede. Af ren rutine gled jeg ud af mine tanker, og trykkede på lås-op knappen. Jeg plejede ikke få beskeder på dette tidspunkt.
Det kunne selvfølgelig være en der ønskede mig god vind i mit fremtidige liv uden fodbold, og så dog. Jeg havde jo bare indstillet min karriere som spiller. Men ingen vidste hvad jeg gik og dagdrømte om. Jeg havde altid interesseret mig for taktikken i fodbolden, og havde altid fået af vide, at jeg have en god spilforståelse. Mine erfaringer gennem mine tyve år som heltidsprofessionel viste mig også, at især mandskabsbehandling kunne være forskellen på sejr og nederlag. Noget som jeg kunne forestille, at jeg var god til. Ja, trænergerningen kunne meget nemt være mig.
Jeg havde jo også den træneruddannelse som var krævet, for den havde jeg taget sideløbende med min karriere, da man jo altid kunne bruge noget viden.
Beskeden var fra et nummer jeg ikke kendte. Der stod kun et ord, og et tegn: ”Fodboldtræner?”.
Jeg lagde telefonen fra mig, fik kriller i maven. Jeg anede ikke uråd. Skulle jeg gå til bekendelse foran den ukendte, og sige, at jeg havde et brændende ønske om at blive træner? Det kunne både være en direktør for en klub, men kunne jo også være en journalist fra det noget så trælse Ekstra Bladet, som altid graver dybt.
Jeg var i tvivl. Selvom Jette var gået i seng, så tænkte jeg, at jeg var nødt til at vække hende.
Hun var smuk, som hun lagde der. Så sød og uskyldig, og havde altid været så pligtopfyldende. Hvad ville hun dog sige til, at jeg, igen, skulle ud at rejse, og meget ofte ikke ville være hjemme.
Tankerne fløj igennem hovedet på mig. Hvad med Oskar og Josefine? Oskar var lige startet i skole. Ville han kunne klare, at han måske skulle flytte fra Ikast? Josefine der kun var 4, have gentagne gange det sidste sagt, at hun savnede sin far.
Jeg var i 7 sind.
Jeg ruskede blidt i Jette, og hendes små perler af øjne begyndte så småt at åbne sig. Hun kiggede op, og spurgte hvad der var galt, siden hun skulle have ødelagt sin nattesøvn. Jeg sagde, at det var noget vigtigt, og vi gik ind i stuen.
Jeg viste hende min telefon, og hun kiggede hurtigt ned på den forholdsvis store skærm. Hun kiggede hurtigt op igen, og smilede lidt skævt. Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle sige. Heldigvis brød hun den lidt akavede tavshed ved at sige, at hun synes det lød okay.
Hun var noget nær den eneste, der kendte til mine drømme.
Jeg spurgte forsigtigt, hvad der så skulle ske med hende og børnene, men fik bare et hurtigt svar, at det havde da gået ganske godt da jeg selv spillede.
Jeg overvejede det et par gange, og tog så min telefon til mig. Jeg rystede lidt på hånden, så det var lidt besværligt at skrive, at det var noget jeg havde overvejet. Jeg skrev ydermere, hvem det var, som havde taget kontakt til mig.
Jette og jeg åbnede en af de rødvine, som jeg havde fået foræret i afskedsgave, som tak for min tjeneste. Vi sad og snakkede om, hvem det var der kunne have kontaktet mig - og hvad de havde at tilbyde.
Snakken med Jette gjorde, at jeg bare fik mere og mere lyst til at komme ind i fodboldens verden, selvom jeg kun lige havde forladt den. Tiden gik meget langsomt, da det pludselig skete.
Telefonen bippede, og beskeden lød ”Jens Ørgaard her, Allan Kuhn har sagt op. Er du interesseret i at tage over, og have Glenn Ridersholm som din assistent? ”
Da jeg havde læst beskeden, kiggede jeg kort over på Jette. Hun så meget nysgerrig ud, og ville vide hvad der stod. Jeg var meget overrasket, og samtidig enormt glad, så jeg kunne slet ikke fortælle hende det, så hun fik bare telefonen stukket i hånden.
Da hun havde læst den igennem kiggede hun igen på mig, og hun spurgte, om det var noget for mig. Jeg sagde, at alt var perfekt, og lige netop FCM havde altid i mine øjne været Danmarks mest spændende hold. Blandt andet pga. deres enormt dygtige måde at udvikle sine talenter på, og deres frække attitude.
Jeg skrev tilbage til Ørgaard, at jeg synes det ville være enormt spændende, og at jeg var frisk på udfordringen, og hvornår vi skulle aftale et møde. Ørgaard skrev hurtigt tilbage, at vi skulle mødes på hans kontor på MCH Arena dagen efter klokken 14:00.
Det er nu tooghalvfems dage siden, og vi har spillet elleve kampe og vundet dem alle, ligger nummer et i SuperLigaen, videre til 4. runde af Ekstra-Bladet Cup.
Jeg har valgt at hente:
Santiago Solario, 33 år, Argentina, fri transfer
Oliver Kapo, 29 år, Frankrig, fri transfer
Jeg har valgt at leje ud:
Nicolaj Ritter, 18 år, Skive (samarbejdsklub)
Jesper Lauridsen, 19 år, Kolding (samarbejdsklub)
Daniel Meineke, 17 år, Roskilde (samarbejdsklub)
Jeg har valgt, at skille mig af med:
Mustafa Arslan 25 år, Middelfart, Fri transfer
Jonas Raunsbæk, 24 år, Middelfart, Fri transfer
Christian Stistrup, 16 år, Fri transfer
Mads Aasgaard 16 år, Fri transfer
