home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 16:21:02 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23459
  0 Brugere, 1032 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31381 Emner
Nyeste Bruger: scarlett07071
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  #3; Rinus Michels: Generalen vender tilbage
0 Brugere og 6 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: #3; Rinus Michels: Generalen vender tilbage  (Læst 1649 gange)
Gazza
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
#3; Rinus Michels: Generalen vender tilbage
« : 30 Jun 2011, 16:57 »

Opdatering #1: Sommeren 2010


‘Det mener du ikke alvorligt?’, spørger jeg retorisk min sekretær, da hun fortæller mig over kaldeanlæget at Erwin Kempers står uden for mit kontor. Kempers er agent, og jeg hader agenter. Men Kempers er øretæveindbydende ud over det sædvanlige. Det gør det ikke mere trist, at han repræsenterer hele tre af mine spillere, og det er derfor at han står der igen. Det er nok ottende gang, siden jeg overtog roret i Ajax, at han står uden for mit kontor. Hver gang Shakhtar har budt på Toby Alderweireld, og hver gang der har været bud efter Kenneth Vermeer eller Jan Vertonghen, har han stået der med krav om lønforhøjelser og agentsalærer, og lovet bål og brand hver gang. Men så skulle han ikke have underskrevet kontrakterne for spillerne sidste år, før jeg overtog styringen. De har henholdsvis tre, tre og fire år tilbage af kontrakten, og mit lønbudget er på vippen til at sprænges. Vi har simpelthen ikke råd til det på nuværende tidspunkt. Men det vil klovnen jo ikke høre på. Selv om jeg da også forstår ham lidt af vejen. To af hans spillere er ryggraden i mit forsvar, og de hører ikke de højestlønnede spillere. Men så skulle de ikke have sagt ja sidste år. Klovn. Jeg hader agenter.

Men jeg vidste jo godt at de var en del af spillet, før jeg blev professionel manager. De seneste fem år, hvor den har stået på tjanser for et par hollandske amatørhold, fyldte de ikke så meget. Men jeg var nødt til at sige ja, da bestyrelsesformand Uri Coronel ringede og bad om hjælp. Jeg har altid været fan af klubben, og med over 200 førsteholdskampe og over 100 mål, var det på tide at tage ansvar. I første omgang har jeg fået en to-årig kontrakt og krav om at være med i topstriden. Det skal det her hold også kunne klare. Der er kun 48 timer til at transfervinduet lukker, men der er ikke noget under opsejling. Ikke med mindre, at der pludselig kommer bud ind, som der ikke kan siges nej til.

Sæsonstarten har ikke været imponerende. Holdet har haft svært ved at omstille sig til spillestilen med den megen boldbesiddelse og de mange positionsskift og -løb. Men det skal nok komme. Jeg vil revolutionere ikke bare Ajax, og bringe totalfodbolden tilbage til klubben - jeg vil revolutionere fodboldspillet i det hele taget. Men i første omgang Ajax. De er vant til at spille 4-3-3, men ikke på denne måde. Det bliver spændende at se, hvordan efteråret kommer til at gå...

Om bloggen: Bloggen er baseret på et spil inspireret af den hollandske trænerlegende Rinus Michels, som jeg i går lagde en artikel op om. Den kan læses her: http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30816.0. Der vil blive en opdatering for hvert kvartal i spillet, hvilket tager noget tid for mig at spille. Man skal derfor have tålmodighed mellem hver opdatering. Jeg vil de næste gange skrive mere om kampene, og måske også lægge et par screenshots op. Dette er min første blog herinde, så jeg håber at I bærer over med mig for den kedelige opsætning.
« Seneste Redigering: 03 Jul 2011, 11:53 af Gazza » Logged

It's Not A Game - It's A Lifestyle!
Audere Est Facere!

Præsidenten
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Rinus Michels: Generalen vender tilbage
« Svar #1: 30 Jun 2011, 17:04 »

En udmærket intro! Følger med og glæder mig til noget offensivt fodbold! Wink
Logged

FC Barcelona

asj89
Gæst
 
Sv: Rinus Michels: Generalen vender tilbage
« Svar #2: 30 Jun 2011, 17:04 »

Det her bliver spændende. Følger!

KIU! Thumbs Up
Logged

Gazza
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: Rinus Michels: Generalen vender tilbage
« Svar #3: 30 Jun 2011, 21:30 »

Opdatering #2: Sommeren 2010, del 2


Baggrund: Ajax er berømt for sin status som talentfabrik, hvor man ikke er bange for at give de unge spillere chancen, og hvor man spiller offensivt orienteret og attraktiv fodbold med høj boldbesiddelse. For at gøre det lidt nemmere for mig selv, har jeg ikke kastet mig ud i selv at skabe den ultimative totalfodbold fra bunden. Heldigvis er det et populært koncept, så det tog mig ikke lang tid at finde en taktik, skabt til FM 2010. Den kan ses her: http://www.unbelievable-jeff.com/forums/index.php/topic/990-project-totaal-voetbal-a-dutch-emulation-tactic/

Den overordnede taktik kan ses her nedenfor:



Truppen var ikke helt optimal til denne type fodbold, som kræver en meget boldsikker angriber, scoringsdygtige wings, tre boks-til-boks midtbanespillere og to boldsikre midterforsvarere.

Truppen havde en overvægt af centrale midtbanespillere, og derfor skilte jeg mig af med svenske Rasmus Lindgren, da AJ Auxerre kom med £4.200.000. Desuden blev målmanden Jeroen Verhoeven sendt til bænken i Bayern München for £300.00, og den lidt for løntunge spanier Oleguer sendt til Stuttgart for £575.000. Ind kom to unge belgiere til fløjene, Jonathan Legear fra Anderlecht og Maxime Lestienne fra Club Brügge, førstnævnte i konkurrence med en del klubber. Desuden er den unge franskmand Eliaquim Mangala hentet ind som dækning i midterforsvaret, hvor André Ooijer ikke har været tilfreds, efter at han blev fjernet som vicekaptajn.

Truppen er derfor som følger:

Målmænd : Maarten Stekelenburg og Kenneth Vermeer.
Et godt team, der har arbejdet sammen i nogle år, og hvor Vermeer er en god dækning for den store Stekelenburg, som har fået forlænget sin kontrakt til 2014.

Forsvarere: Bruno Silva, Gregory van der Viel, Vurnon Anita, Timothée Atouba, André Ooijer, Jan Vertonghen, Toby Alderweireld, Eliaquim Mangala og Nicolai Boilesen.
Der har været en del bud efter van der Viel, Vertonghen og Alderweireld, som er klasser over de øvrige. Anita ligner en starter på venstre back, mens Silva og Atouba er reserver på backs, André Ooijer backup til det centrale, hvis Boilesen og Mangala viser sig at være for unge. Ooijers manglede hurtighed dog et stort problem.

Midtbanen: Daley Blind, Eyong Enoh, Teemu Tainio, Demy de Zeeuw, Christian Eriksen, Siem de Jong og Nicolás Lodeiro.
de Zeuw er en sikker starter med sin løbestyrke og boldsikkerhed, mens Eriksen får rollen som den mest offensive af midtbanespillerne, mens Enoh, Blind og de Jong kæmper om den sidste plads. Lodeiro er backup for Eriksen, mens Tainio blot er en billig reserve. Der forventes en del rotation på disse positioner, da der skal løbes meget.

Angribere: Miralej Sulejmani, Maxime Lestienne, Jonathan Legear, Lorenzo Ebecilio, Suk Hyun-Joon, Mounir El Hamdaoui og Darío Cvitanich.
Umiddelbart et sted, som gerne må forstærkes yderligere over de næste år, hvis de unge spillere ikke udvikler sig hurtigt nok. El Hamdaoui er nok det bedste bud på den centrale angriber, mens Legear og Sulejmani nok får flest kampe på kanterne. Ebecilio får nok ikke mange kampe i år, mens Cvitanich står på lur, hvis El Hamdaoui ikke slår til.

Klubbens økonomi er ikke god, da der skal betales et lån på £42.500.000 skal betales af i løbet af de to år, hvor min kontrakt løber. Champions League-succes er derfor en nødvendighed, hvis der skal blive penge til forstærkninger.

Hollandsk Super Cup mod FC Twente, 24.7.2010:

Efter blot tre minutter gav Eriksen El Hamdaoui en dyb stikning, som han næsten ikke kunne undgå at score på. Men som kampen skred længere og længere frem, stod det klart, at den megen boldbesiddelse ikke var nok i sig selv. Twente fik flere kontrachancer til den fedladne kreatør Theo Janssen og østrigske Janko, og Janko scorede to gange, i det 18. og det 67. minut. Desuden blev anfører Jan Vertonghen skadet efter en halv times spil. Da Twente fik en mand vist ud med 20 minutter igen, blev der presset endnu voldsommere på, men lige lidt hjalp det. De mange succesfulde afleveringer var ikke nok, og særligt de Zeeuw og Legear havde store afbrændere. Den første titel udeblev, da Twente hold 2-1-føringen hjem.

Champions League-kvalifikation, første kamp hjemme mod Unirea Urziceni, 17.8.2011:

Stemningen var som i et gravkammer. Den skadede kaptajn Vertonghen træder ind, men ingen letter hovedet. Hvordan kunne det gå galt? 20 chancer mod 2, to skud på træværket, masser af hjørnespark og boldbesiddelse, men et totalt dejavú til Twente-kampen. Hjemmekampen til rumænerne er tabt 1-0, og moralen er i bund. Mellem de to kampe har ellers været et okay forløb med to sikre sejre tidligere i kvalifikationen mod belgiske AA Gent, en 5-1-revanche hjemme mod Twente i ligaen og en pligtsejr mod Excelsior, men også et 1-0-nederlag i Utrecht og en lidt heldig 1-1 i Groningen. Udebanekampene var svære for de unge spillere, og nu skulle man til Rumænien bagud 0-1 fra første kamp.

Vertonghen var ikke tilbage til returkampen, men han var en vigtig bidragyder med tilråb fra sidelinjen og en positiv stemning i omklædningsrummet. Jeg frygtede dog kampen. Glippede kvalifikationen, måtte man nøjes med Europa League, og det var ikke godt i forhold til afbetalingen af klubbens store lån. Efter et par dårlige kampe var El Hamdaoui afløst af Cvitanich som central angriber, og de Jong erstattede Enoh på højre side af midtbanen. Rumænerne startede overraskende defensivt, og satsningen med de Jong i stedet for Enoh var derfor fornuftigt, men vi blev holdt godt fra store chancer i starten - indtil en Legear med en viunderlig pasning finder Cvitanich bagerst i feltet, og argentineren header den ind til 1-0 i det 34. minut. Unirea virkede rådvilde. De havde tilsyneladende ikke regnet med at komme bagud. Presset fortsatte, og lige før pausen headede Anita et Eriksen-hjørnespark ind til 2-0, og Cvitanich scorede til 3-0 på oplæg af Sulejmani.

3-0 ved pausen var vanvittigt, og rumænerne skulle score tre gange selv for at gå videre. Alderweireld scorede til 4-0 på endnu et hjørnespark fra Eriksen, inden rumænerne fik reduceret, men i de sidste minutter fik Legear kronet en god aften med en scoring, inden Cvitanich fuldendte sit hattrick. 6-1 ude mod Urziceni viste virkeligt, hvad totalfodbolden kunne gøre, når den fungerede. Spørgsmålet var nu, hvor langt denne chancebetonede fodbold kunne bringe holdet, både i ligaen og i Champions League, hvor Inter, Zenit og Sparta Prag blev udtrukket som modstanderne. Jeg var betænkelig ved, om midtbanespillerne kunne holde til de mange kampe, og håbede blot at El Hamdaoui og Cvitanich ikke ville få et udfald samtidig - for så var holdet for alvor i problemer.

« Seneste Redigering: 30 Jun 2011, 21:33 af Gazza » Logged

It's Not A Game - It's A Lifestyle!
Audere Est Facere!

asj89
Gæst
 
Sv: #2 Rinus Michels: Generalen vender tilbage
« Svar #4: 01 Jul 2011, 12:08 »

I ♥ It! Smiley
Logged

Gazza
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: #2 Rinus Michels: Generalen vender tilbage
« Svar #5: 03 Jul 2011, 11:49 »

Opdatering #3: Efteråret 2010


Jeg skutter mig i vinterkulden, og selv jeg har fundet både den store vinterfrakke og en klassisk russerhue frem, går kulden stadig gennem marv og ben. Jeg når lige at tænke på, hvor koldt de 22.000 tilskuere har det, før min opmærksomhed bliver vendt mod kampen igen, hvor Nicolás Lodeiro i sin jagt på den røde bold bliver fældet af hjemmeholdets Lukovic. ‘Hey!!’ råber jeg, og appelerer for advarsler, kort og alt muligt andet, men min stemme forsvinder i tilskuerlarmen og fagterne i det milde snevejr. Hvis blot vi kan vende kampen, ser vores muligheder for at spille Champions League i foråret bedre ud. Det er femte kamp i gruppespillet, ude mod Zenit. Inter er stort foran i deres kamp, og har snart 11 point, mens vi har 7 point og Zenit 4 - men vi har Inter i sidste puljekamp, hvor Zenit skal på besøg hos bundproppen Sparta Prag. Et uafgjort resultat vil gøre Inter-kampen så meget lettere for os, men vi er bagud 0-1 på et kontramål af Kerzhakov, og der er kun 25 minutter tilbage. De unge spillere er ved at slå lidt op i banen, og kulden passer tydeligt ikke vores to sydamerikanere og to afrikanere. Vi er nødt til at satse på at score, og Cvitanich er faldet ud af kampen. Ind med sydkoreanske Suk. Ud med Daley Blind - og ind med mere offensive Siem de Jong. Vi holder presset, og Sulejmani er tæt på med et hovedstød. Med 10 minutter tilbage af kampen, slår hjemmeholdet endnu en god kontra. Lombaerts finder Semak, som spiller indskiftede Huszti fri - og på endnu en flot kontrachance afgør han kampen. Jeg bander for mig selv. Totalfodbolden har tabt i dag, og Champions League-deltagelsen hænger i en tynd tråd. På den lange bane skal konceptet nok vinde.

Efteråret har ellers været godt. Otte sejre i ligaen i træk i september og oktober har sendt os på førstepladsen i ligaen, og særligt 4-0-sejren over de nærmeste forfølgere fra NEC Nijmegen var fantastisk, og en anden kamp bør også fremhæves: Mit første ‘De Klassieker’ som træner - udekampen på De Kuip mod Feyenoord. Endnu en kamp, hvor vi havde bolden klart mest, men også en kamp, hvor vi skabte få chancer. Tim de Cler bragte hjemmeholdet foran på et straffespark efter et kvarter, men vores stjerne Sulejmani bragte balance i regnskabet otte minutter senere. På et fantastisk mål fra kanten af feltet, bragte han os også foran 2-1 efter en times spil, men med 12 minutter tilbage, udlignede unge Leroy Fer. Her begyndte dramaet, hvor Atouba fik sin anden advarsel for et dumt frispark, og blev vist ud kort efter scoringen. Tre minutter senere måtte Eriksen udgå, men i en situation hvor alle udskiftningerne var brugt. To mand i undertal, fandt Anita den indskiftede Suk med en god lang stikning, og den ellers rutinerede Vlaar begik et vanvittigt straffespark i en ellers ufarlig situation. Men hvem skulle sparke? I overtiden. På udebane. To mand i undertal. Ved stillingen 2-2. I et af fodboldens største derbyer. Sulejmani var hurtig til at signalere, at han gerne ville sparke - og han scorede flot. En ufortjent sejr, men den syvende i træk i ligaen, hvor Feyenoord sammen med PSV og Twente stadig haltede efter. Foruden NEC var Groningen og AZ de nærmeste forfølgere, og efter 16 kampe var stillingen tre points forspring til NEC, otte til Groningen og AZ, og henholdsvis 10, 11 og 14 til de tre øvrige favoritter.

Truppen fungerede også godt i denne periode, også selv om nogle af de forventede nøglespillere havde haft svært ved at omstille sig til totalfodbolden, og efteråret var også præget af længere skadesperioder for en række nøglespillere - heldigvis på skift. Den belgiske forsvarsduo Vertonghen og Alderweireld var fantastiske, når de spillede sammen - og ellers stod nyindkøbet Eliaquim Mangala klar i kulissen. Boilesen har også fået en del kampe. Angriberen Cvitanich var startet godt som den vigtige centrale angriber, men havde også lange perioder uden scoringer. Efter at have lavet otte mål i hans første otte kampe, scorede han kun fire i de næste 16. Sulejmani var topscorer med 13 mål i 25 kampe, fra en position på venstre wing. På højre wing havde Legear spillet godt, men blev også skadet. El Hamdaoui spillede bedre på denne position end som central angriber. De to backs Anita og van der Wiel var også glimrende, og målmand Stekelenburg var forholdvis sikker. Når Vermeer fik chancen, greb han den også - men begge målmænd leverede forholdsvist få ‘clean sheets’. Det er bagdelen ved totalfodbolden. På midtbanen har de Zeeuw været den bedste i den vanskelige position boks-til-boks, mens Lodeiro i perioder har holdt Eriksen på bænken. Siem de Jong, Daley Blind og Eyong Enoh har delt kampene på den sidste plads, men særligt på midtbanen har spillerne haft det svært med det store løbearbejde og de mange afleveringer.

Desuden er Evander Sno endelig blevet solgt. Har var i starten af sæsonen ude med psykiske problemer, og da han vendte tilbage havde han store skænderier med assistenttræner Danny Blind under træningen. Vi var godt besat på hans centrale midtbaneposition, og da har havde truppens tredjehøjeste lån, er er der blevet arbejdet hårdt på at finde ham en ny klub. Han starter i fransk Brest til nytår - og giver lidt luft i lønbudgettet. Jeg håber at få råd til en stærk og boldsikker angriber, måske Jelle Vossen, Romelu Lukaku eller Yaya Sanogo - men de to sidstnævnte er måske for unge, og ellers er klubbens tidligere spiller, venstrebacken Maxwell sat til salg i Barcelona. Men mest af alt gælder det om at sikre forårskampe i Champions League, og en stabil føring i ligaen inden vinterpausen. Januar byder ikke på mange kampe, og i stedet er der tid til at gå på angriberjagt der.

Note: I Spanien blev jobbet i Barcelona ledigt - ærgeligt at det var to-tre år for tidligt i forhold til projektet. Guardiola blev spansk landtræner, da Vicente del Bosque blev fyret i efteråret. I stedet har Marcello Lippi taget over i Barcelona. Han trækker sig forhåbentlig om et par sæsoner.
« Seneste Redigering: 03 Jul 2011, 11:52 af Gazza » Logged

It's Not A Game - It's A Lifestyle!
Audere Est Facere!

Gazza
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: #3; Rinus Michels: Generalen vender tilbage
« Svar #6: 03 Jul 2011, 23:52 »

Jeg når desværre ikke flere opdateringer, inden jeg tager på sommerferie på tirsdag, og først kommer hjem igen om 14 dage. Bare rolig, hverken spillet eller bloggen er død.
Logged

It's Not A Game - It's A Lifestyle!
Audere Est Facere!

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010