Velkommen
Gæst
SENEST AKTIVE EMNER
Dato
Forfatter
Forum
Emne
I går
kl. 16:21:02
Brodtgaard
Challenges
The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53
ydersog
Klubsøgnin...
Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24
Lars Pedersen
Omklædning...
Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58
andersnomanni
Blogs
SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05
Broen13
Blogs
Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05
Bubbles
Blogs
#2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31
Svartowiz
Omklædning...
Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere:
23459
1 Bruger, 984 Gæster Online.
Indlæg: 1132947 over 31381 Emner
Nyeste Bruger:
scarlett07071
FORUM
FmFreaks Forside
Forum: Andre Managerspil
Nostalgi
FM2011
Kategori: Blogs
From Borussia with love
0 Brugere og 7 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider:
[
1
]
2
Forfatter
Emne: From Borussia with love (Læst 6771 gange)
Krile
Gæst
From Borussia with love
«
:
01 Maj 2011, 13:31 »
Alt er stille. Byen ligger øde hen. Husene tomme og lukkede. Alt tomt, - som en heldags siesta, midt i det hele. Solen står på sit højeste, og bager ud over den tomme by. Kun ét sted er der liv. Stedet hvor drømme bliver udlevet, og passioner vist frem. Det er dér de er. Alle sammen. Stivnede. Forheksede. Ventende på nederlagets skuffelse, og sejrens sødme. Ventende på faldet ned i støvet, og mesterskabets glæder. - Ventende på deres skæbne.
Welcome to Ballspielverein Borussia Dortmund. Welcome to the Opera House of German Football
Logged
Krile
Gæst
Sv: From Borussia with love
«
Svar #1:
01 Maj 2011, 13:32 »
Haps!
Logged
Daniel Nordentoft
Manager
Offline
Sv: From Borussia with love
«
Svar #2:
01 Maj 2011, 14:52 »
Fedt!
Endnu en blog fra dig, lige efter konkurrencen.
Fed intro. Glæder mig til at se, hvad du kan udrette i traditionsklubben.
Logged
Krile
Gæst
Sv: From Borussia with love
«
Svar #3:
01 Maj 2011, 20:02 »
Klopp trækker sig, hvad nu?
21.06.10 – Schwarzgelben.eu
I en varm og spændende fodboldsommer, alt imens det tyske landshold brager frem i Syd Afrika, raser en skandale i hjemlandet. Borussia Dortmund har igennem længere tid været præget af en dårlig økonomi, og nu har klubben taget konsekvensen. Flere store stjerner rygtes væk, og samtidig har klubbens ledelse nægtet at hæve transfer – og lønbudgettet i traditionsklubben. Nu toppes nedturen med afgangen af mestertræneren Jürgen Klopp, som har sagt sin stilling op grundet de manglende transferpenge.
Jürgen Klopp har i sin tid som cheftræner ført holdet til en 6- og en 5-plads samt nogenlunde succes i pokalturneringen, hvilket må siges at være en særdeles godkendt præstation. Dette gør at erstatningen, vil have svært ved at leve op til Klopp. Allerede nu nævnes Jürgen Kohler som hovedfavorit, mens den tidligere fodboldspiller Zinedine Zidane også nævnes som en mulig arvtager, hvilket dog umiddelbart virker meget tvivlsomt, idet han officielt ikke har trænerlicens. En helt tredje mulighed ligner danske Michael Laudrup, som netop har forladt posten som cheftræner for Spartak Moskva.
Kilder tæt på klubben er stik imod pressens favoritter. I mandags forlod nogle folk fra klubbens ledelse Tyskland for at rejse til Rusland, hvilket klubben endnu ikke officielt har begrundet. Om de er taget til Rusland for at forhandle med en mulig træner er uvist, idet der spekuleres i om trænerrokaden allerede i mandags var kendt i Dortmund ledelsen. Uanset hvad, hvis dette er situationen, virker navne som Leonid Slutsky og Yuri Krasnozhan fra henholdsvis CSKA Moskva og Lokomotiv moskva som de største favoritter, om end alting endnu er uvist.
En ting er sikkert, og det er at den kommende sæson byder på topkamp i Bundesligaen, og uanset hvad skal holdet igennem et mindre generationsskifte, da mange af de nuværende stjerner simpelthen tjener for mange penge, i forhold til deres evner. Derfor bliver det en utrolig spændende sæson, som klubben tager hold på sidst på sommeren.
«
Seneste Redigering: 03 Maj 2011, 14:40 af Krile
»
Logged
Krile
Gæst
Sv: From Borussia with love
«
Svar #4:
02 Maj 2011, 21:23 »
En frustrerende lyd forstyrrede hans evne til at tænke bare lidt klart. Han prøvede forgæves at vifte fluen væk, men den lettede bare med en lethed der virkede ufattelig, og landende derefter drillende på hans pande igen. En pande som efterhånden var helt gennemblødt af sved. Hans øjne fløj med en umættelig sult, henover det hvide papir han havde liggende foran sig. De små sorte tegn, dannede ord, som ydermere forvandlede sig til sætninger. Sætninger som han slugte råt.
Overfor ham sad de. Hans kommende arbejdsgivere. De smilte smørret til ham, og han mærkede nervøsiteten stige som var han til eksamen. Inderst inde, grinte han af sig selv. Hvorfor skulle han være nervøs. Nervøs for et par gamle herre i fornemme jakkesæt. Da festmåltidet af ord, var opspist foldede han kontrakten sammen og kiggede op. Han ventede tålmodigt på at de skulle tage ordet. De var stædige, og nægtede. Men han var ikke en stædig tysk mand for ingenting, og holdt munden harmonisk lukket. Det var vel dem der havde inviteret ham?
Endelig blev den larmende stilhed brudt, da den person som sad til højre for ham, smed en kort bemærkning, der udviklede sig til et meget simpelt spørgsmål. Et spørgsmål som han havde forudset, og allerede havde svaret klar på. Et tydeligt og klart ”ja” rungede igennem rummet. De rejste sig, og gav hånd. Hvorefter de førte ham frem til et aflangt bord. Et bord som havde en dug i klubbens farver lagt henover. Det eneste som lå på bordet, var en den rigtige version. Den som han skulle skrive under på.
Med en hurtighed som overraskede alle, inklusiv ham selv, fik han sat sin signatur på det fornemme papir. Den trykkede stemning der havde været under forhandlingerne, var forsvundet som dug for solen. I let snak gik de, i langsomt tempo, imod udgangen. Inden han gik de sidste meter ud imod den ventende bil, blev han mindet om pressemødet. Han nikkede. Men inderst inde frygtede han det. Han hadede dem. Pressen. Som små glubske ulve, lå de altid på lur og straffede hver en fejltagelse. Men han måtte overleve det.
Vejret udenfor var fantastisk, og solen fik næsten sveden på hans pande til at bryde i kog. Han skyndte sig derfor over til den ventende bil, hvor airconditionen hurtigt blev tændt, og den befriende brise kom som et frisk pust. Så kom den som et lyn fra en skyfrihimmel. Lettelsen. Men den var ikke alene. Glæden og spændingen, kom også. I morgen ville det blive kendt. Han var klar. Mere klar end nogensinde.
Logged
Swizz CataR
Manager
Offline
Sv: From Borussia with love
«
Svar #5:
02 Maj 2011, 22:13 »
Må desværre komme med lidt kritik. Rubrik to i update to ("Klopp trækker sig, hvad nu) har flere sjuskefejl. I anden sætning er der noget underligt omkring kommaerne (ikke kommaerne i sig selv, og i den sidste sætning i samme rubrik får du Laudrup til at lyde som at han er russer, eller at Spartak er dansk.
Logged
DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!
Krile
Gæst
Sv: From Borussia with love
«
Svar #6:
03 Maj 2011, 14:42 »
Citat af: Daniel Nordentoft 01 Maj 2011, 14:52
Fedt!
Endnu en blog fra dig, lige efter konkurrencen.
Fed intro. Glæder mig til at se, hvad du kan udrette i traditionsklubben.
Mange tak Daniel, jeg glæder mig ligeså til at se hvad jeg kan opnå
Citat af: Swizz CataR 02 Maj 2011, 22:13
Må desværre komme med lidt kritik. Rubrik to i update to ("Klopp trækker sig, hvad nu) har flere sjuskefejl. I anden sætning er der noget underligt omkring kommaerne (ikke kommaerne i sig selv, og i den sidste sætning i samme rubrik får du Laudrup til at lyde som at han er russer, eller at Spartak er dansk.
Tak for rettelserne Swizz! Jeg ved ikke lige hvad jeg har tænkt på der, men nu skulle de være rettede
Logged
Krile
Gæst
Sv: From Borussia with love
«
Svar #7:
03 Maj 2011, 16:34 »
Noget nyt, noget gammelt og noget blåt
28.06.10 – Schwarzgelben.eu
Trænersædet er nu udfyldt. Endelig kom dagen, som tusindvis af spændte fans havde ventet på. Som overskriften indikerer, så var der lidt til enhver smag, da Dortmunds CEO Dr. Reinhard Rauball åbnede døren for pressen
Lars Ricken, Rainer Adrion og Stefan Reuter. Ikke blot en, men tre erstatninger er altså fundet efter tabet af Jürgen Klopp. I stillingen som cheftræner er det, højst overraskende, den 57-årige tyske træner Rainer Adrion, der tidligere har stået i spidsen for noget så obskurt som Stuttgarter Kickers – såvel som været øverste chef for det tyske U/21 landshold. Med sig på bænken tager han en rigtig kender af klubben, nemlig den tidligere træner for TSV 1860 München, og tidligere Borussia Dortmund-spiller, Stefan Reuter.
En lettere måbende pressestab kunne, efter disse højst overraskende nyheder, endnu engang lade sig forundre. Legenden Lars Ricken, der spillede hele sin aktive karriere i klubben med over 300 kampe tilfølge, vil for fremtiden være øverste ansvarlig for førsteholdets aktiviteter – dette gælder både talentudvikling, transfers og planlægning af sæsonen generelt. For de forvirrede kan det simplificeres. Lars Ricken vender tilbage til Dortmund og fodboldverdenen i rollen som sports og akademi-direktør.
Som overskriften indikerer, har modtagelsen af netop disse hyringer fået en noget blandet velkomst. Blandt klubbens mange tilhængere havde man håbet på netop Ricken, men i rollen som cheftræner for førsteholdet, og ikke i en mere tilbagetrædende og administrativ rolle. Lars Ricken spillede i alt 301 kampe for Dortmund, og mange af disse i rollen som anfører. Og håbet var derfor at den pensionerede midtbanegeneral, ville have genfundet sine lederegenskaber, og derefter trådt ind i en rolle, der kunne føre Dortmund tilbage til toppen i Europa.
Men i stedet får man en relativt urutineret tysk duo, hvor assistenten oven i købet har trænet 1860 München – over en periode på hele fire år. Den nye assistent vil gå en hård tid i møde, hvis klubben ikke starter som lyn og torden i den kommende sæson. Men Reuter må også, naturligvis ret spekulativt, have visse talenter, som Dortmund så sandelig kan få glæde af. I sin tid som aktiv spiller har han været kendt som en frygtløs leder, og han spillede i alt knap 70 landsholdskampe for Tyskland, med hvem han både nåede at vinde Europamesterskabet og Verdensmesterskabet
.
Cheftræner Adrion har en noget anderledes karriere på fodboldbanen, i forhold til sin assistent, men har modsat Reuter mere erfaring i trænersædet. Han har igennem en lang årrække været stået i spidsen for flere større og mindre klubber i og omkring Stuttgart, og indtil ansættelsen i dag, stået i spidsen for det tuske U/21 landshold. En periode på godt 1½ år som chef for talenterne, har forhåbentlig for Dortmund modnet Adrion så meget, at han er klar til at stå i spids for en klub, som forventer resultater med det samme.
Adrion har ligesom Reuter en fortid som professionel fodboldspiller – men den er på ingen måde lige så glorværdig. Han har primært tjent til dagen og vejen i hjembyen Stuttgart, hvor han startede i den lille regionalklub FV Zuffenhausen. Herefter blev det bl.a. til ophold i SpVgg 07 Ludwigsburg, SpVgg Unterhaching, VfB Stuttgart hvor han opnåede 22 kampe, inden han vente tilbage til Zuffenhausen, hvor karrieren som professionel blev indstillet.
Ved dagens pressemøde sagde Adrion følgende om ansættelsen:
"Jeg er stadigvæk lidt overrasket over dette, men samtidig også meget stolt, og mest af alt meget motiveret. Siden jeg tog min trænerlicens har jeg ønsket at komme i en position som denne, og det er en drøm at sidde her i dag.
Det vil være arrogant at tro, at folk ikke vil tvivle på mine og Stefans evner som en effektiv trænerduo. Men jeg håber vi kan få den fornødne tillid, så vi kan vise jer, hvorfor valget faldt på netop os. Vi vil gøre alt for at bibeholde de stolte traditioner der er her på stedet, og forventer os meget af den kommende sæson ".
Den nye trænerstab får sin ’debut’ allerede den 8. juli, hvor holdet er draget til noget så utraditionelt som Sydafrika i træningslejr.
Logged
Krile
Gæst
Sv: From Borussia with love
«
Svar #8:
03 Maj 2011, 19:29 »
Spændingen, viljen og adrenalinen pumpede rundt i kroppen på ham, mens han satte dåsen med cola til munden. Sveden dryppede stadig ned af ryggen på ham, og fik den i forvejen tætsiddende trøje til at klistre til kroppen, som var den malet på. Sekundet forinden havde han næsten febrilsk, tonset rundt på banen for at vise dem den vilje han ville have frem. Længe havde han stået og kigget på, mens han lod vreden få fuld udløb i hans indre. De var nød til at vise den glødende lidenskab, der var vigtigere end noget. Hvis de ikke kunne finde den frem til træning, hvornår skulle de så kunne?
Han vidste at dette var hans første rigtige prøve, og at han var nød til at give sig fuldt ud for at vinde respekten. Den glødende respekt han havde nydt på landsholdet. Han overvejede et kort øjeblik at droppe Dortmund. Droppe hans fremtid, og bare tage tilbage til det ufarlige og sikre. Men han var nød til at blive. Nød til at kæmpe. Hans spillere stod lidt og kiggede på ham, mens han drak det sidste indhold i dåsen. De stod med en blanding af respekt og undren i øjnene.
Den pludselige indskydelse så ud til at virke, da de efter den korte pause genoptog den hårde træning. Deres præstationer steg voldsomt, og alle gav nu det ypperste for at bevise, at netop de var gode nok til en plads på holdet. Det var den vildskab og vilje han ville have ind på holdet, og endelig så det ud til at spillerne havde forstået hvad han havde prøvet at forklare. Pasningerne sad i skabet, afslutningerne var perfekte, tacklinger hårde og præcise uden at blive voldelige.
Han forlod smilende banen, og overlod træningen til sin nye assistent Stefan Reuter. Den våde trøje klæbede stadig til hans krop, og han begyndte at mørke kulden omfarme ham. Da han nåede op til sit kontor, tog han den gennemblødte trøje af og fandt en tør frem, inden han satte sig bag skrivebordet og tog en dyb indånding. Den friske ilt bredte sig i hans lunger, og fjernede langsomt men effektivt den smerte og fortvivlelse der havde været i hans krop. Han var klar. Klar til at skabe forskellen.
Logged
cube
Manager
Offline
Sv: From Borussia with love
«
Svar #9:
04 Maj 2011, 01:07 »
Godt at se en blog med masser af passion for det sproglige. 'Show it don't tell it' klarer du flot
Logged
Tjek mit kunst/design ud på
KasperPyndt.dk
Krile
Gæst
Sv: From Borussia with love
«
Svar #10:
04 Maj 2011, 21:06 »
Silly-season begynder
03.07.10 – Schwarzgelben.eu
Der skulle blot gå 4 dage, før Dortmunds nye cheftræner satte sit præg på truppen. Den 27-årige venstreback Marcel Schmelzer rejser nordpå til Bremen, mens en ung angriber har sluttet sig til det talentfulde ungdomshold i Dortmund, - Svingdøren er startet
Den 2. juli er transfervinduets åbningsdag, og den 2. juli var dagen, hvor Dortmund tog det første skridt på vejen mod mesterskabet. Ind er kommet den 17-årige angriber Gael Etock, mens Marcel Schmelzer har valgt at rejse nordpå til rivealerne fra Werder Bremen som stod klar med en større lønscheck end han kunne få i Dortmund.
Marcel Schmelzer nåede altså seks sæsoner i Dortmund, inden den større løncheck i Werder Bremen trak i den angrebsivrige wingback. Men Schmelzers afgang skaber en del spørgsmålstegn. I sidste sæson var tyskeren startende mand som venstre back, og spillede i alt 29 kampe i løbet af sæsonen. Det hul skal nu udfyldes, og det bliver det i hvert fald ikke af de to unge spillere som er hentet ind. Og salget af Schmelzer skyldtes i hvert fald ikke hans præstationer, i og med han var en del af et relativt velsammenspillet forsvar, der var blandt ligaens bedste.
Dortmunds nye mand med det sydlandsk klingende navn Gael Etock, er nok et meget ubeskrevet blad for mange. Og hvis det fanger nogens opmærksomhed, så er det nok fordi Etock huskes for sin meget korte periode i Barcelona, hvor han blev vejet for let og løst fra sin kontrakt.Dette udnyttede man sig af i Dortmund, hvor man ikke kunne sige nej til en gratis talentfuld angriber. Nu må tiden blot vise om han kan slå igennem, eller om Barcelona havde ret i deres forudsigelse.
Hvad Etocks rolle på Dortmund holdet bliver, står dog hen i det uvisse. Han har i løbet af sin korte karriere spillet både i angrebet og på den offensive midtbane, og da alle disse pladser i øjeblikket er optaget, må han derfor regnes som en ung reserve der kan få nogle enkle kampe, og så ellers tage sig til takke med en masse kampe på ungdomsholdet.
Udover den førnævnte afgang af Marcel Schmelzer, meldes en af klubbens spillere også væk. Markus Feulner skulle efterfølgende have spurgt ledelsen om at finde ham en passende klub, eftersom han føler, at han ikke har fået nok kampe på førsteholdet. Efter to sæsoner i klubben, har Feulner kun opnået elleve kampe i klubben, og man kan derfor godt forstå hans utålmodighed.
Til sidst kan det nævnes, at Etock har fået tildelt trøjenummer 32, og er straks rejst til Sydafrika, for at være en del af holdets træningslejr.
Logged
Krile
Gæst
Sv: From Borussia with love
«
Svar #11:
05 Maj 2011, 15:31 »
Citat af: cube 04 Maj 2011, 01:07
Godt at se en blog med masser af passion for det sproglige. 'Show it don't tell it' klarer du flot
Mange tak for kommentaren cube
Logged
Zachar
Reserveholdsspiller
Offline
Sv: From Borussia with love
«
Svar #12:
05 Maj 2011, 15:54 »
Fed start - ser frem til at følge med
KIU
Logged
nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
Offline
Sv: From Borussia with love
«
Svar #13:
05 Maj 2011, 17:05 »
Det er som altid en flot blog fra din side.
Opsætning er enkel, dine topbannere er flotte, og din skriftlige evner er fantastiske.
Logged
FCK
Krile
Gæst
Sv: From Borussia with love
«
Svar #14:
05 Maj 2011, 17:16 »
Han lagde det sølvgrå armbåndsur på spisebordet. 13:38, masser af tid. Han trak en grå bluse over hovedet og kiggede henover bordet, mens armene fandt vej gennem ærmerne. Hans eget tøj lå i en bunke på en af spisebordsstolene. Vasket, strøget og forhåndsparfumeret med Yenna Lee's Duft 72. Alle de bukselomme-tilhørende effekter lå på rad og række på kanten af bordet. Afstanden mellem dem var opmålt med lineal. Æsken med spearmint tyggegummi blev taget op og rystet. Det raslede fra den halvfyldte pakke, og den blev lagt tilbage. Vinkelret i forhold til kanten af bordpladen. Han delte krop med en ryger. Han sørgede altid for at have rigeligt med tyggegummi parat til at fjerne den fæle smag af askebæger.
Det var den samme rutine hver dag. Tre tyggegummier i munden, og ind under bruseren. Tre indsæbninger af både krop og hår, inden en afskylning ved en vandtemperatur der kunne koge et æg. Tyggegummiklumpen i toilettet, og tre nye i munden mens tøjet blev taget på. Derefter en koreograferet parfumering fra top til tå. Hvis lugten af røg stadig klistrede til huden, startede han forfra. Nogle dage ville stanken ikke slippe, og han følte sig til sidst som røven på en bavian, stinkende og lyskryds-rød af den frivillige skoldning.
Klokken 15:00 parkerede han på parkeringspladsen udenfor lufthavnen, hvorefter han bevægede sig ind i lufthavnen. Et hav af blitz ledte ham på rette vej, hen imod klumpen af spillere der ventede på hans ankomst, så de kunne komme af sted. Til at starte med kunne han gå lige igennem massen af journalister, uden at de ænsede ham et blik. Noget der passede ham særdeles godt, da han aldrig rigtig havde brudt sig om de glubske ulve der stod klar til at fordreje samtlige ord. Desværre var der en journalist der opdagede ham, da han var ved at checke ind, og indenfor ganske få sekunder, var hele den tyske sportspresse samlet omkring ham.
Blitz på blitz. Hvor han dog hadede dette. Dette menneskehav. Dette menneskehav af glubske journalister med kun en ting for øje. Spørgsmål for spørgsmål åd han sig dog igennem spørgsmålene. Den generelle reaktion var forbløffelse. Forbløffelse over at nogen havde ansat ham og hans assistent. Han smilte hver gang nogen nævnte det. Folks modvilje blev trods alt vendt en smule. Alligevel var det en befrielse at komme ud fra det klaustrofobiske rum, og slippe for alle de retoriske og kedelige spørgsmål. Nu glædede han sig bare til at komme i gang.
Logged
Sider:
[
1
]
2
Vælg et område:
-----------------------------
Football Manager 2024
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2023
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Challenges
=> Træningsbanen
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
-----------------------------
Football Manager 2022
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Træningsbanen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2021
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2020
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2019
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2018
-----------------------------
=> Omklædningrummet
=> Lower League Management
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
===> November challenge
===> December challenge
===> Januar/februar challenge
===> Journey for the money
-----------------------------
Football Manager 2017
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
===> Det taktiske panel
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lower League Management
=> Challenges
===> Europæisk Outsider
===> Galiciens helte
===> Genrejsningen af Østtyskland
===> Journey for the money
===> Mine FM17 saves
=> Designerfreaks
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2016
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lav din egen klub
=> Lower League Management
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Netcaféen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2015
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens anbefaling
=> FmFreaks anbefaler
-----------------------------
Football Manager 2014
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens Anbefaling
-----------------------------
Andre Managerspil
-----------------------------
=> Nostalgi
===> Blogs fra de ældre udgaver
===> FM2013
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Netcaféen
=====> Challenges
=====> Lower League Management
=====> TV-Stationen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> DesignerFreaks
=====> Månedens anbefaling
===> FM2012
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> TV-stationen
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> DesignerFreaks
=====> Netcaféen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> Månedens anbefaling
===> FM2011
=====> DesignerFreaks
=====> TV-stationen
=====> Annonceringer
=====> Idéfabrikken
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> Netcaféen
=====> Blogs
===> FM2010
=====> Blogs FM2010
=====> Netcaféen FM2010
=====> Annonceringer FM2010
=====> Omklædningsrummet FM2010
=====> Træningsbanen FM2010
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2010
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2010
=====> Skadestuen FM2010
=====> Lower League Management FM2010
=====> Idéfabrikken FM2010
===> FM2009
=====> Idéfabrikken FM2009
=====> Træningsbanen FM2009
=====> Blogs FM2009
=====> Lower League Management FM2009
=====> DesignerFreaks FM2009
=====> Skadestuen FM2009
=====> Netcaféen FM09
=====> Omklædningsrummet FM2009
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2009
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2009
=> Pro Cycling Manager
=> Football Manager Live
===> Blogs
=> DesignerFreaks
=> Annonceringer FM2012
-----------------------------
Andet
-----------------------------
=> Fodbold
===> VM 2010
===> EM 2012
===> VM 2014
===> EM 2016
=> Baren
===> Cykling
===> Redskabsrummet
=> Børnehaven
-----------------------------
FmFreaks.dk
-----------------------------
=> Introduktionsforum
=> Mødelokalet
===> Måneds awards
=> FmFreaks Blogs Hall of Fame
=> Konkurrencer
===> Premier League Picks
===> Champions Freak
===> Supertipperen
===> FmFreaks Awards 2007
===> Nekrolog Konkurrence 2008
===> Digtkonkurrence
===> VM-Konkurrence
===> Fmfreaks Tour de France konkurrence
===> Nekrologkonkurrencen, 2010
===> Nekrologkonkurrencen, 2011
===> Månedens mål
===> FMF Fantasy League
===> EM Last Man Standing
===> DM i Football Manager 2013
===> Prediction Mastery
===> Blogkonkurrencer
=====> Blogkonkurrencen 2016
=====> Blogkonkurrencen 2015
=====> Blogkonkurrencen, 2014
=====> Blogkonkurrencen, 2013
=====> Blogkonkurrencen, 2012
=====> Blogkonkurrencen, 2009
=====> Blogkonkurrencen, 2011
=====> Blogkonkurrence FM2008
=====> Blogkonkurrencen 2017
=====> Blogkonkurrencen 2018
=====> Blogkonkurrencen 2019
=====> Blogkonkurrencen 2020
=====> Blogkonkurrencen 2021
=====> Blogkonkurrencen 2022
=====> Blogkonkurrencen 2023
=====> Blogkonkurrencen 2024
===> FmF Mesterskabet
===> FmFreaks årsawards 2013
===> VM Last man standing
===> FmFreaks' årsawards 2014
-----------------------------
Administrator forum
-----------------------------
=> test
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only.
« More Info »