home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23289
  0 Brugere, 463 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: hennry176
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen, 2011
| | | | |-+  This is our Passion
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] 4 5 Udprint
Forfatter Emne: This is our Passion  (Læst 25267 gange)
The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: This is our Passion
« Svar #30: 07 Apr 2011, 15:10 »

Mange tak for de flotte kommentarer! Skal nok få langt en update op på et tidspunkt i aften Smiley
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
This is our Passion
« Svar #31: 07 Apr 2011, 22:17 »


Liverpool Echo – Liverpool gået shop-amok | 11.07.2011

Med salget af Fernando Torres var linien lagt for Liverpools transfervindue, og indtil videre har man ikke holdt sig tilbage for at bruge løs af den enorme transfersum klubben modtog for den spanske angriber. Hele seks nye spillere er kommet til Liverpool, men overraskende har Liverpool valgt ikke at hente spillere fra øverste hylde, men derimod spillere der står klar til at bryde igennem på den helt store scene. Det er både forsvaret, midtbanen og angrebet der er blevet forstærket, og alle kæder med meget spændende spillere.

Forsvarskæden er blevet beriget med en ny midtstopper samt en ny venstreback. Den nye mand til midterforsvaret er Toby Alderweireld på enogtyve, som har taget turen fra Holland og til England hvor han skifter Ajax ud med Liverpool. Belgieren der har spillet syv landskampe har sin helt store styrke i det opbyggende spil, hvor han fra sin plads i forsvaret han sætte midtbanen og angriberne godt i scene.
Til venstre forsvarsside har Liverpool købt Fabio Coentrao fra Benfica, hvor den unge back for alvor slog igennem i sidste sæson med mange flotte præstationer. Coentrao har indtil videre spillet otte landskampe for Portugal, men med sine blot toogtyve år går han en stor fremtid i møde.

Mens forsvaret blev forstærket med to mand, er der blevet hentet hele tre til midtbanen. Den nok største overraskelse var købet af det græske stortalent Sotiris Ninis, som formentlig skal stå i lære hos Steven Gerrard og agere som reserve for selv samme Gerrard. Grækeren er hentet i Panathinaikos, som er den eneste klub den tyve årige landsholdsspiller har repræsenteret på seniorniveau.
En handel der også overraskede, dog ikke i samme grad som købet af Ninis, var tilgangen af den schweiziske kantspiller Tranquillo Barnetta, som er hentet i Bayer Leverkusen. Barnetta der kan dække begge kanter anses som et meget vigtigt indkøb, da man med ham og Joe Cole nu har to gode kantspillere der kan supplere hinanden rigtig godt.
Den sidste nye mand på midtbanen er Tom Huddlestone, som siden Jamie Redknapps ansættelse er blevet rygtet kraftigt til Liverpool, en handel der altså nu er gået i orden. Huddlestone der både kan dække den centrale- og defensive midtbane bliver formentlig en nøglespiller for Redknapp i den kommende sæson, da tiltroen til danske Christian Poulsen tilsyneladende kan ligge på et meget lille sted.

Den sidste spiller der i denne omgang er blevet købt er det engelske angrebstalent Andy Carroll, som får den svære opgave at erstatte Fernando Torres. Carroll kan dog slet ikke sammenlignes med spanieren, da han mere er en targetman af den gamle type; en stor og stærk angriber med sin største force i hovedspillet. Netop fordi at Carroll er sådan en type spiller forventes det også, at Liverpool vil forsøge at hente endnu en angriber, og her er især Luis Suarez et varmt navn.
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: This is our Passion
« Svar #32: 07 Apr 2011, 22:38 »

Fed update, der rent skriftligt er helt på toppen. Jeg synes du har lavet nogle generelt gode men dog svingende indkøb. Personligt glæder jeg mig meget over Alderweird, som jeg kunne forestille mig var en meget ønsket mand hos enhver Liverpoolfan, da han vel er netop det modsatte af det græske mareridt uden teknik og pasningsspil.

Portugiseren på venstreback er også et rigtig godt køb, men dog et lidt mere set et. Men igen, et rigtig godt og solidt indkøb.
Ninis har jeg også haft på midtbanen. Umiddelbart en rigtig spændende spiller, der skal blive spændende at følge. Det er i hvert fald nogle store sko han skal fylde.
Barnetta ved jeg intet om, da jeg aldrig selv har investeret i ham. Forhåbentlig klarer han ærterne, og forhåbentlig er han mindre løntung end Cole. Carroll og Huddlestone er fantastiske indkøb, især sidstnævnte Smiley
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
This is our Passion
« Svar #33: 07 Apr 2011, 22:45 »


Bag facaden

Han sad i flyet og funderede over den sidste tids travlhed. Det hele var blevet forandret så pludseligt, den stilling han havde set frem til var pludselig blevet givet til en anden, og nu måtte han agere sparringspartner for to andre, og han skulle hele tiden gå på kompromis med sine egne meningen og holdninger. Han havde lidt det ene nederlag efter det andet, efter at Jamie og Kenny hurtigt havde fundet fælles fodfæste. Han blev overtrumfet både i tide og utide, og han kunne mærke hvordan frustrationen boblede under overfladen.

Han rykkede sig lidt i sædet, hans ryg var øm efter de mange flyvetyre han havde været på, og hans hoved føltes som om det kunne eksplodere hvert sekund. Hans seneste nederlag have fået hans humør til at falde drastisk, hvilket flere stewardesser allerede havde mærket. Han var vrissen og irritabel. Forhandlingerne var gået i hårdknude, og til sidst måtte de opgive at blive enige. For først gang i mange timer spredte et lille smil sig på læben da han kom til at tænke på hvor grotesk hollændernes krav havde været. Han rystede let på hovedet, det ville aldrig blive aktuelt for dem. Suarez havde været hans mand, den ene ting han havde fået trumfet igennem, men han kunne ikke hive handlen i land. Smilet forsvandt hurtigt igen, og skuffelsen genvandt magten over hans sind. Han kiggede ud af vinduet; det eneste han kunne se var skyer, meget symbolsk tænkte han. For lige for tiden kunne han ikke se solen for bare skyer, han følte sig sat uden for indflydelse. Han rykkede igen uroligt på sig, denne gang fandt han dog en behagelig stilling, og langsomt kunne han mærke hvordan han forsvandt ind i mørket.

Han vågnede ved at flyet begyndte indflyvningen til lufthavnen. I horisonten kunne han se den kæmpe store vulkan hæve sig op over alt andet. Han forsøgte at samle tankerne, og kiggede igen ud af vinduet; denne gang kunne han se lufthavnen lige fremme. Han besluttede sig for at give den en skalle og gøre det nødvendige for at hans mission skulle lykkedes, han ville bevise hans værd for de andre, og vinde deres respekt. Han vidste godt at et magtopgør ikke var løsningen; for man går trods alt ikke i clinch med kongen.
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: This is our Passion
« Svar #34: 07 Apr 2011, 22:50 »

Hmm, mon der er en Abel Hernandez på vej? Tunge
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: This is our Passion
« Svar #35: 07 Apr 2011, 22:55 »

Hmm, mon der er en Abel Hernandez på vej? Tunge

Det får du at se inden for længe Wink

Mht. din forrige kommentar; er helt klar over at Coentrao er et meget set køb, men til prisen og med hans evner var han simpelthen ikke til at komme uden om. Jeg er overbevidst som at du vil blive imponeret over Barnetta, ganske vist er det ikke sikkert han kommer til at spille vanvittigt meget, men han kan meget nemt gå hen og blive en meget vigtig spiller for mig.

Jeg er for øvrigt rigtig glad for du læser med og så ivrigt kommenterer, det er rigtigt fedt Smiley
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
This is our Passion
« Svar #36: 07 Apr 2011, 23:03 »


Liverpool Echo – Så er ham der fra Uruguay landet! | 02.08.2011

Ganske som ventet blev det sidste store indkøb fra Liverpools side en angriber fra Uruguay, men navnet på angribere chokerede langt de fleste omkring klubben. Der er nemlig ikke tale om Luis Suarez som de seneste mange uger er blevet meldt tæt på et skifte til Merseyside, men derimod Abel Hernandez. Rygterne vil vide at selvom Suarez meget gerne ville skifte, så kunne klubberne ikke blive enige om prisen for angriberen, da Liverpool ikke ville betale mere end 200 millioner for den vævre elegantier. I stedet vendte klubben altså fokus mod Sicilien og Palermo, hvor Abel Hernandez i sidste sæson viste prøver på sit store talent. 135 millioner måtte Liverpool lægge for Hernandez, samtidig med at Maxi Rodríguez skifter til Palermo som en del af handlen. Hernandez forventes at gå direkte ind i startopstillingen hvor han formentlig skal danne en skræmmende angrebsduo med Andy Carroll.

Men Liverpool var dog ikke helt færdige med at købe og sælge spillere. Ind kom de to engelske talenter Alex Smithies og Alex Chamberlain, begge for omkring fem millioner kroner. Derudover har klubben hentet den fransk/maliske angriber Garra Dembele i Sofia Levski for lidt over tre millioner kroner.

Med alle de nye angribere klubben har hentet, lå det lidt i kortene at hnten Dirk Kuyt eller David N'Gog ville forlade klubben. Det blev sidstnævnte som blev skippet afsted til Atletico Madrid som sendte omkring tres millioner i den anden retning for franskmanden. N'Gog er dog ikke den eneste franskmand der har forladt klubben, målmanden Charles Itandje er nemlig blevet solgt til Lyon for omkring seks millioner kroner. Derudover har Liverpool valgt at sende hele seks spillere ud på lån, hvor de mest prominente navne er Poul Konchesky der får et år i West Ham, Milan Jovanovic der får et år i Sevilla og Daniel Pacheco der får et år i Plymuth. Liverpool har dog sikret sig muligheden for at tilbagekalde Pacheco i tilfælde af skader.
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: This is our Passion
« Svar #37: 08 Apr 2011, 13:47 »

 Hævet Øjenbryn Me like!

Hernandez kan sikkert godt gå hen og blive en strålende succes, det håber jeg i hvert fald. Han er en rigtig spændende spiller, der umiddelbart bør passe rigtig godt sammen med Carroll.
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Jyden
Gæst
 
Sv: This is our Passion
« Svar #38: 08 Apr 2011, 15:10 »

Rigtig gode handler efter min mening Opstemt
Logged

-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: This is our Passion
« Svar #39: 08 Apr 2011, 15:39 »

Spændende blog om gudeholdet! Kan godt li' dit salg af Torres, men især dine indkøb som er realistiske og meget tilsvarende med hvad vi har hentet og eftersigende vil hente. Du skriver godt og har en ganske udmærket opsætning!
Logged

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
This is our Passion
« Svar #40: 10 Apr 2011, 22:47 »


Liverpool Echo – Træningskampe og EL-kval | 07.08.2011

Efter seks træningskampe er det tydeligt at se, at der er sket en stor udskiftning i Liverpool-truppen. Spillet har til tider virket meget forkrampet og det har været tydeligt at der er blevet eksperimenteret en del med taktikken. Faktisk har det været så svingende og til tider dårligt, at de seks kampe kun ville have indbragt Liverpool FC seks point, hvis det havde været turneringskampe. Til det regnestykke skal det ligges, at kun Monaco har haft et niveau der burde gøre dem i stand til at udfordre Liverpool, resten har været hold der niveaumæssigt kan placeres i kategori med hold fra The Championship og League One.

Heldigvis for Liverpool har holdet dog vist en evne til at præstere når det gælder. For da de rødklædte tog imod Elfsborg i 3. kvalifikationsrunde i Europa League, viste holdet nogle helt andre takter end i træningskampene. Holdet fra Merseyside dominerede fra start til slut, og svenskerne der havde kvalificeret sig til Europa League ved at vinde bronze i Allsvenskan, var heldige ikke at blive løbet over ende. Det lykkedes nemlig kun Liverpool at score to gange, først ved Andy Carroll og siden ved Abel Hernandez, som dermed allerede fra start viste sig som en farlig duo.

Returkampen i Sverige blev præget af regn igennem hele kampen, hvilket resulterede i en dårlig fodboldkamp med masser af gule kort og spilafbrydelser. Liverpool formåede dog at hive alt spændingen ud af opgøret lige inden pausen, da Andy Carroll scorede kampens enlige mål og sikrede Liverpool videre avancement i Europa League efter at have slået Elfsborg ud med 3-0 samlet. Dermed venter slovenske NK Maribor i 4. kvalifikationsrunde .
« Seneste Redigering: 10 Apr 2011, 22:49 af The Red » Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
This is our Passion
« Svar #41: 12 Apr 2011, 23:25 »


Liverpool Echo – Dette er truppen | 14.08.2011

Efter et, for Liverpools vedkommende, meget vellykket transfervindue, er det nu tid til at gøre status over den trup, der skal sikre Liverpool en succesrig sæson. Det er en yderst spændende sæson Liverpool går i møde. Det er en frisk start og derfor er truppen også meget forandret i forhold til de seneste par sæsoner.

Målmand
I målet er der ingen tvivl om hvem der er starteren. Spanske Jose Reina har efterhånden siddet på målmandsposten i Liverpool igennem flere sæsoner, og har udviklet sig til en af verdens bedste målmænd. Som reserver for Reina råder Liverpool over Brad Jones og Alex Smithies. Ingen af dem har dog niveauet til for alvor at kunne erstatte Reina hvis det bliver nødvendigt, og det forventes at Brad Jones i vinterens transfervindue vil blive byttet ud med en mere gedigen reserve. Smithies er på grund af sit alder formentlig kun med i førsteholdstruppen med henblik på hans senere udvikling, da han betragtes som et stort talent og en fremtidens mand.

Forsvar
Forsvaret har i det netop overståede transfervindue fået en ordentlig overhaling, og det ser nu langt stærkere ud end tidligere. Især når man tager i betragtning at Jamie Redknapp formentlig vil spille med tre centrale forsvarsspillere og to meget offensive backs. På de to backs vil Fabio Coentrao og Glen Johnson uden tvivl komme til at husere. Det er to meget stærke spillere når det kommer til det offensive, og de vil uden tvivl blive meget vigtige i den kommende sæson. I det centrale forsvar er der straks en større usikkerhed om hvem der kommer til at starte. Når Daniel Agger er skadesfri anses han som en sikker starter sammen med Toby Alderweireld, spørgsmålet er så bare om det bliver Jamie Carragher eller Martin Skrtel der tager den sidste plads. Umiddelbart ser det ud til, at spilletiden vil blive delt meget mellem de to, da det ikke forventes at Carragher kan holde til at spille så mange kampe som tidligere. Som rendyrkede reserver finder man Martin Kelly der både kan erstatte Glem Johnson som wingback, mens også sagtens kan gå ind og spille i det centrale forsvar. Danny Wilson, det skotske stortalent, kommer formentlig kun til at optræde i det centrale forsvar mens Fabio Aurelio er den direkte gardering for Fabio Coentrao.

Midtbane
Også på midtbanen er der sket større ændringer. Mens spillere som Ryan Babel og Maxi Rodriguez har forladt klubben, er Tranquillo Barnetta og Sotiris Ninis kommet til. Dette giver nogle større taktiske muligheder for Redknapp, der nu har to rigtig gode kanter. Dette bliver dog formentlig mere undtagelsen end reglen af disse kommer i spil, da det forventes at Redknapp vil spille helt uden kanter og i stedet stole på at de meget offensive backs kan komme frem og lægge indlæg. Derimod vil der være tre centrale midtbanespillere hvor Tom Huddlestone formentlig vil komme til at blive den med de defensive pligter, Lucas vil få en rolle hvor han både får offensive og defensive pligter, mens Steven Gerrard får frie hænder til at koncentrere sig om det offensive. En spiller uden for startopstillingen der formentlig alligevel vil få meget spilletid er Raul Meireles, der formentlig ofte vil komme til at spille i stedet for Lucas. Shelvey og Ninis kommer til at kæmpe om spilletid når Gerrard ikke er klar, og Spearing vil formentlig gardere for Huddlestone. Christian Poulsen derimod skal formentlig ikke formente specielt meget spilletid.

Angreb
Ligesom i de to øvrige kæder er det også en meget anderledes Liverpool-angreb man kommer til at se i den kommende sæson. Duoen Andy Carroll og Aben Hernandez er udset til at skulle erstatte den enmandshær, som Fernando Torres de seneste sæsoner har været for Liverpool helt i front. Der er stor tro på de to som mange allerede har betegnet son en drømmeduo, men hvis en af de to render ind i en skade eller karantæne, er Liverpool godt dækket ind med erfarende Dirk Kuyt der under Redknapp igen ser ud til at blive decideret angriber, og så det ubeskrevne blad Gerra Dembele, som mange anser for en meget spændende spiller.

Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: This is our Passion
« Svar #42: 13 Apr 2011, 11:26 »

Rigtig gode updates Smiley Det skal nok blive spændende. Jeg glæder mig til at sæsonen går i gang Smiley
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Katanka
Freelance Grafiker
******

Offline Offline


 
Sv: This is our Passion
« Svar #43: 13 Apr 2011, 11:29 »

Super fed trup, og syntes du har lavet nogle realistiske handler.. Thumps up!.. Glæder mig til at se hvordan sæsonen kommer til at forløbe Smiley
Logged

Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: This is our Passion
« Svar #44: 15 Apr 2011, 23:44 »

Ingen tvivl om at du er en fremragende blogger Kasper, og jeg håber snart på nogle flere updates fra dig, for hvis du kan holde niveauet oppe og stabiliteten ved lige er der ingen tvivl om at dine skriftlige evner kan drive det vidt i denne konkurrence.

Jeg vil følge med her ligeså og håbe på mange flere updates snarligt, for der er ingen tvivl om at du er en klasseblogger, hvilket du beviser ved at fange mig trods dit mildest talt elendige holdvalg.

Logged

Sider: 1 2 [3] 4 5 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010