home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 20:40:38 Wester Blogs Hard Brexit
I dag kl. 17:03:08 Broen13 Omklædning... Spørgsmåltråden
I dag kl. 09:17:41 mama99ai Omklædning... Hvem skal i være ?
I dag kl. 09:02:28 mama99ai Klubsøgnin... Chelsea
I går kl. 13:22:46 Broen13 Klubsøgnin... Journeyman
16 Okt 2019, 11:46 Broen13 Spillersøg... Så gode bliver de
16 Okt 2019, 11:01 Tonesvendsen Spillersøg... Jeres bedste spiller i...
Antal Registrerede Brugere: 21143
  3 Brugere, 179 Gæster Online.

Indlæg: 1124776 over 30897 Emner
Nyeste Bruger: okubid
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen, 2011
| | | | |-+  '32' Kronjylland
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 3 [4] 5 Udprint
Forfatter Emne: '32' Kronjylland  (Læst 23146 gange)
Jyden
Gæst
 
Sv: '16' Kronjylland
« Svar #45: 13 Apr 2011, 22:09 »

 


Kronjylland - Part sytten
02.06.2011
Pokalfinalen anno 2011 stod mellem FC København og Randers FC. Kampen blev spillet i Parken, hvor hele 24.736 tilskuere var mødt op. Lugten af pølser og alkoholfri øl, havde allerede spredt sig udover  hele Østerbro. Stemning var allerede i top både blandt Randerses fans, men så sandelig også blandt københavnerne.

Kampens dommer hed Claus Bo Larsen, og præcis klokken 17:00 fløjtede han kampen i gang, i blæsende, men sommerligt vejr. Kampen startede i et hæsblæsende tempo, hvor begge hold stormede frem. Der gik heller ikke mere end to minutter før FC København fik tilkæmpet sig et straffespark. Manden der skulle tage det store pres på skulderne og sparke bolden i kassen, var César Santín. Et skidt skud og en pragt redning fra David Ousted sikrede dog at straffesparket blev brændt. Randers var dog ikke hurtige nok over returbolden og den unge Nicklas Pedersen, kunne hamrede bolden i kassen til en 1:0 føring. Randers lod sig dog ikke slå ud, og blot fem minutter senere blev Fejzullahu nedlagt i FC Københavns felt, og så var det pludselig Randers der stod med et straffespark. En iskold
Rasmus Hansen hamrede bolden ind bag en stillestående Wiland.  Kampen var tilbage i balance, og spillet kunne forsætte.  Der gik dog ikke ret mange minutter, før den var gal igen. FC København fik tilkæmpet sig et hjørnespark, som blev savet perfekt og en helt fri Mikael Antonsson kunne heade Københavnerne i front endnu engang. Selvom Randers forsøgte at ligge et pres på København, formåede de ikke at score yderligere i første halvleg.

I Pausen blev de mange fans underholdt med et flot show, fra de to "Talent 2010" deltagere Patrick og Tobias, som lavede ting med en bold, som kunne få selv den mest garvede boldkunstner i Superligaen til at blegne.

Efter det flotte show, blev der fløjtet ind til anden halvleg. Randers var nede med en, og skulle forsøge at kæmpe sig tilbage i kampen, selvom det så meget svært ud. FC København åbnede anden halvleg godt, og kom til et par store chancer, dog uden det resulterede i mål. Godt et kvarter inde i anden halvleg blev bolden erobret midt på banen og spillet til Mikkel Beckmann. Beckmann tog et enkelt træk, og derefter hamrede han bolden direkte op i hjørnet, og så var Randers FC tilbage i kampen. Det uafgjorte resultat holde dog ikke mange minutter, før København endnu engang lagde sig i front. Brasilianske Claudemir blev nemlig sendt på dribletur, det gjorde han så godt, at han til sidst kunne afslutte selv og score. Om det var det faktum, at Randers for tredjegang, var kommet bagud i kampen, eller bare almindelig aggressioner, vides ikke, men i hvert fald modtog Ahmed med tyve minutter igen hans andet gule kort, og måtte forlade banen. Rander var tvunget til at satse frem ad banen. Det gav dog desværre bagslag, og FC København scorede yderligere til kampens resultat 4:2.


Logged

chackpercom
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: '17' Kronjylland
« Svar #46: 13 Apr 2011, 22:43 »

Ærgeligt med Pokalfinale nederlaget men ellers en rigtig flot sæson du har gang i med Randers.

Som sædvanlig er din blog god skriftlig og Rigtig god grafisk

KIU
Logged

Jyden
Gæst
 
Sv: '17' Kronjylland
« Svar #47: 14 Apr 2011, 21:50 »

Ærgeligt med Pokalfinale nederlaget men ellers en rigtig flot sæson du har gang i med Randers.

Som sædvanlig er din blog god skriftlig og Rigtig god grafisk

KIU
Mange tak Crackpercom (:
Logged

Jyden
Gæst
 
Sv: '17' Kronjylland
« Svar #48: 16 Apr 2011, 15:13 »



Kronjylland - Part atten
29.06.2011
Sæsonen 2010/2011 er netop overstået, og hvilken sæson. Der har været spænding både i top og bund, og både nedrykning og mesterskab blev afgjort i sidste spillerunde. En fremragende Superliga, som har budt på spektakulære mål, flotte kombination, raserianfald fra trænere og enestående enkeltmandspræstati oner. Uden tvivl en sæson der vil blive huske i meget langt tid.










        Minder sæson
         2010/2011

FC København (1)
FC København var måske ikke Suveræne denne sæson, og de blev fulgt godt til dørs. Tros det først var i løbet af de sidste spillerunde, at FC København overtog førstepladsen, var de i løbet af hele sæson med i toppen, og det er jo efter 33. spillerunde at de gælder om at ligge nummer 1. Også i Pokalturneringen, kunne FC København kalder sig mestre, efter denne sæson. I finalen slog de Randers, med en fortjent 4:2 sejr. På transfersiden, jonglerede FC København med svimlende summer, hvor der blandt andet blev handlet ind for 30 millioner og solgt for intet mindre end 77 millioner.
Priser:
Årets Manager:  Ståle Solbakken (1)
Topscore: N'Doye 20 mål (1)
Årets hold: Bengtsson, Kristensen, Claudemir, Vingaard og N'Doye

FC Midtjylland (2)
I Herning, havde man i år en fremragende sæson. Efter et par skuffende sæson, vist ulvene igen klør, og efter at have lagt nummer et stort set hele sæsonen, måtte de tage til takke med en flot andenplads. Det lykkedes for FC Midtjylland at skrabe hele 68 point sammen, hvilket blot er to point fra førstepladsen. I Pokalturneringen, gik det dog knapt så godt for FC Midtjylland. Sidste sæson stod man ellers i en finale, men i år måtte man sige farvel allerede i fjerde runde, da Viborg FF nedlage holdet 1:0. Et skuffende resultat, som må rettes op på næste sæson.
Priser:
Årets Målmand: J. Lössl (1)
Årets Hold: Lössl, Bak Nielsen, Borring og Igboun
Årets Manager: Allan Kuhn (3)
Årets Spiller: Borring (1)

Randers FC (3)
En fremragende sæson fra Randers FC's side, resulterede i en flot tredjeplads, og nogle ligeså pæne bronzemedaljer. Randers FC Leverende en kæmpe overraskelse, og det skal de naturligvis have ros for. Randers har igennem hele sæson lagt solidt i toppen af Superligaen, og har aldrig været i fare for at rykke ned, som de ellers var spået til. I Pokalturneringen, skabte Randers en lige så stor overraskelse, da man med flotte spil, og en heldig lodtrækning, formåede at spille sig hele vejen i finalen, hvor man dog tabte til FC København. Alt i alt en rigtig flot sæson fra Randers FC, som får svært ved at følge op på den næste sæson.
Priser:
Årets Hold: Egholm
Årets Manager: E. Sand (2)
Årets Overraskelse: Randers FC

Brøndby IF (4)
Sådan set en godkendt sæson af Brøndby IF. Klubben var ellers spået til at ende som nummer to af medierne, men der var nok ikke mange almindelig danskere, der havde troet på det. Derfor skal de være tilfredse med deres fjerdeplads, som også giver dem mulighed for Europa League. I Pokalturneringen måtte vi sige farvel til Brøndby i fjerderunde, da de løb ind i Odense Boldklub. Brøndby fik ørene i maskinen og tabte med hele 3:1. Et skuffende resultat, som bare skal gøres bedre næste sæson. I det store hele, var det dog en godkendt sæson for Brøndby.

Esbjerg FB (5)
I Esbjerg leverede man også lidt af en overraskelse. Massere af flotte resultater, og gode kampe, resulterede i en flot femteplads, hvor man havde samlet hele 45 point sammen. Esbjerg skal også ud og spille Europa League næste sæson, da begge års finalister i Pokalturneringen havde sikret sig pladser i Europa via ligaen. Netop i Pokalturneringen, var Esbjerg dog ikke særligt imponerende. De måtte allerede takke af i fjerderunde, hvor ligarivalerne fra Silkeborg besejrede dem med 1:0. Dog må det siges overordnet at have været en rigtig god sæson for vestkystens drenge.
Priser:
Topscore: T. Janssen 16 mål (3)

Silkeborg (6)
Silkeborg IF har egentligt også haft en ganske god sæson. 41 point har de formået af få efter de 33 kampe, og det må jo siges at være helt i orden for Silkeborg. I pokalturneringen leverede Silkeborg også en ganske fornuftig figur, da de nåede hele vejen til kvartfinalen, hvor de dog blev slået ud af et fremragende Randers hold, som slog Silkeborg med hele 4:0. På transfersiden er der ikke blevet brugt de store summer, men til gengæld hentet en masse spillere. Ti spillere er kommet til klubben, for en sammenlagt pris på 720.000 kroner, hvilket er til at overse.

FC Nordsjælland (7)
I FC Nordsjælland måtte man i år tage til takke med en syvendeplads, hvilket jeg da også tror de er godt tilfredse med i Farum. Nordsjælland er en klub med store ambitioner, og i år har været en god sæson for dem. Det skal også lige siges, at de faktisk havde lige så mange point som Silkeborg, og det derfor kun var målscore, der afgjorde at Nordsjælland ikke blev nummer seks. I pokalturneringen skuffede de dog, og forlod den allerede i tredjerunde, hvor de blev slået 3:1 af Viborg FF.

SønderjyskE (8)
I sønderjyskE må man være en smule skuffet. Ikke fordi at en ottendeplads er et dårligt resultat for klubben, men fordi det kunne have blevet til meget mere. Klubben var til tider helt oppe og ligger nummer tre i Super Ligaen, og det må derfor været skuffende at "nøjes" med en ottendeplads. I Pokalturneringen kan de dog ikke tillade sig at være skuffet, for her nåede de nemlig hele vejen til semifinalen, hvor de måtte se sig slået af FC København, der sammenlagt slog dem med hele 4:0. Men ellers en god sæson fra SønderjyskE, som de godt kan være stolte af.
Priser:
Topscore: K. Fabricius 18 mål (2)

Odense Boldklub (9)
Skuffelsen står malet med store fede bogstaver, i en hver Odensespillers øjne. Efter at have kæmpet med om guldet i to år i træk, må de i år tage til takke med en yderst skuffende niendeplads. Det kunne dog ligeså godt være endt endnu værre, hvis de ikke havde taget sig sammen mod slutningen af sæsonen. I Pokalturneringen leverede Odense faktisk en hæderlig figur. Det var først helt henne i Kvartfinalen de måtte forlade turneringen, til fordel for FC København. Odense spillede ellers lige op med FCK, med i straffesparkskonkur rencen var Københavnerne for stærke til fynboerne.
Priser:
Årets Målmand: S. Wessels (3)
Årets Hold: E. Ruud
Årets Skuffelse: Odense

Lyngby BK (10)
Oprykkerne fra Lyngby endte denne sæson med røven i vandskorpen, og faktisk kun tre point fra nedrykning. Et godkendt resultat af Lyngby, som helt sikkert glæder sig til endnu en sæson i Superligaen. Lyngby har været kvikke denne sæson, og taget point, mod de hold som de bare skulle vinde over. I Pokalturneringen har Lyngby også gjort det okay. De nåede til fjerderunde, hvor de dog noget skuffende blev slået ud 2:0 til første divisions klubben Næstved. På transfermarkedet gjorde Lyngby ikke meget væsen af sig og brugte kun 230.000 kroner til at handle ind for. til gengæld solgte de for hele 6.000.000 kroner.

Aalborg BK (11)
Endnu et tophold der har skuffet helt vanvigtigt er AaB. Det er ikke mere end tre år siden at holdet stod som danske mestre, men nu må de sige farvel til Superligaen, og goddag til førstedivision. En kedeligt forvandling de har været igennem i Nordjylland, med en tur ned i rækkerne, er måske det bedste for klubben. Heller ikke i Pokalturneringen, var klubben meget ved. Allerede i fjerderunde, blev holdet slået ud til en klub fra førstedivision, nemlig AGF. En af de dårligste sæson nogensinde for Aalborg BK.
Priser:
Årets Målmand: K. Zaza (2)

AC Horsens (12)
Superligaens bundprop AC Horsens. De har igennem hele sæson været yderst skuffende, og kun enkelt lyspunkter har reddet Horsens sæson fra at være en ren katastrofe. 28 point på 33 kampe er bare ikke godt nok til at spille i Superligaen med, og derfor må de nu tage turen ned i Førstedivision. Træls for Horsens, men så må de jo spille noget pænere fodbold. Også i Pokalturneringen blev det til et hurtigt farvel, da Horsens blev slået ud af Randers FC, som slog det stakkels Horsens hold med 2:0.

Som sagt, har Superligaen nu måttet sige farvel til Aalborg BK og AC Horsens. Det betyder at man skal have fandt i to nye hold, til at tage over efter AaB og ACH. De to nye hold, er AGF og Viborg FF. To klubber som har haft en forrygende sæson i Førstedivision, og nu skal de have lov at prøve kræfter med landets bedste fodboldrække.

Logged

Jyden
Gæst
 
Sv: '18' Kronjylland
« Svar #49: 19 Apr 2011, 13:52 »



Kronjylland - Part nineteen
24.07.2011
Transfervinduet står åbent, og spillerne strømmer både ind og ud allerede. I Randers er det dog røget flest spillere ud af klubben indtil videre, og faktisk har man endnu ikke hentet en spiller ind. Den økonomiske

situation har længe set skidt ud i Randers. Efter sidste års sensationssæson er det dog lykkedes klubben at bringe gælden markant ned. Alligevel døjer de stadig med et stort underskud i Randers, og har derfor været nødsaget til at skille sig af med nogle af de tunge drenge. Derfor har man i Randers solgt spillere for ikke mindre end 32.000.000 kroner, hvilket er en meget stor portion penge, som nu også betyder at økonomien er kommet i plus.

Den første spiller der forlod Randers var Kasper Lorentzen. Allerede inden transfervinduet åbnede, havde han fået en kontrakt på plads med sin nye klub. Det var ganske vidst ikke med Ebbe Sands gode vilje, at man valgte at sælge Lorentzen, men da mægtige PSV kom med et tilbud på hele 17 millioner, ville bestyrelsen under ingen omstændigheder afslå. Lorentzen har nu fået en fire årig kontrakt med PSV, hvor han får en løn, i omegnen af 100 tusind om ugen, hvilket Randers overhovedet ikke har råd til at betale. Lorentzen nåede to sæsoner i Randers, hvor det blev til 59 kampe og otte mål.

Efter det store salg af Kasper Lorentzen, måtte endnu en spiller forlade Randers, til en svimlende sum. Endnu en gang ville bestyrelsen ikke lade et så godt tilbud gå forbi dem, så da FC København bød 15 millioner på det unge supertalent Mads Fenger, accepterede de med det samme. Mads Fenger er blot 21 år gammel, med har allerede en masse erfaring, i form af 57 kampe for Randers og hele fire mål er det også blevet til. En treårig kontrakt er hvad Fenger nu har fået med FC København, og han får en løn på 30 tusind om ugen, så man må sige at han er en godt betalt 21 årig.

Også den 34 årige angriber Frank Kristensen har forladt Randers, eller det vil sige at han er blevet lejet ud til engelske Ipwich, hvor han skal spille det næste år. Kan han imponere englænderne nok, har de muligheden for at købe ham for 500.000 kroner, hvis de ønsker. Kristensen var simpelthen for dyr i løn, i forhold til hans niveau. Den sidste mand der har forladt Randers er islændingen Stefán Gíslason, som også har taget turen til England. Gíslason blev hentet gratis til klubben sidste sæson, men han havde en skidt sæson, hvor det kun blev til fire kampe, og derfor er han nu blevet solgt til engelske Q.P.R for en sum på 200.000 kroner.


Logged

Jyden
Gæst
 
Sv: '19' Kronjylland
« Svar #50: 19 Apr 2011, 13:54 »



Kronjylland - Part tyve
01.08.2011
Efter den voldsomme afgang af spillere, har Randers FC nu fået handlet ind. Randers har solgt spillere for ikke mindre end 32.000.000 kroner, men til indkøb, han Randers blot brugt 2.100.000 kroner. Det er dog alligevel blevet til hele fire nye spillere, og rent faktisk nogle gode erstatninger for klubbens salg. Selvom man har brugt mange penge på indkøb, er klubben økonomi stadig i plus, og det ser meget lovende ud, rent økonomisk. Rent faktisk bruger Randers FC 70.000 kroner mindre om ugen på lønninger, end de egentligt må. Derfor forventer man også i Randers at kunne gå ud af sæson 2011/2012 med et stort overskud.


Den første spiller der blev købt til klubben, var problembarnet Danilo  Arrieta. Tros han blot er 24 år gammel, har han allerede optrådt for ikke mindre end otte forskellige klubber. Det er i de færreste af klubberne Arrieta har haft succes, men hans seneste ophold, som var os Hobro, var han meget succesfuld. Arrieta fik 54 kampe for Hobro og nettede hele 38 gange. Hobro havde dog ikke råd til at forlænge med deres målfarlige angriber, og derfor kunne Randers skrive kontrakt med ham ganske gratis. Arrieta skal dog have en løn på 9.250 kroner om ugen, men det er til at se igennem fingre med.

Efter købet af Danilo Arrieta, var Randers på indkøb i netop nedrykket Aalborg. Her fandt man i første omgang den unge Jakob Ahlmann.  Ahlmann er ikke mere end 20 år gammel, men har et lysende talent, som blot venter på at blive opdaget. Nu får han så chancen hos Randers FC, og mon ikke han forstår at gribe den. Randers FC måtte slippe 2.000.000 kroner for det unge talent, men forhåbentligt er det godt givet ud, og mon ikke Ahlmann viser sig at være en gevinst for Randers. 7.750 kroner for den unge back om ugen, så det er i hvert fald økonomisk ansvarligt at købe Jakob.

Randers var dog ikke færdige med at handle ind i Randers. I Kronjylland manglede man folk til det centraleforsvar, og da pengepunge stort set var tom, var der ikke råd til at hente en stor profil. Derfor faldt valget på AaB's Jens-Kristian Sørensen, som kunne hentes for sølle 80.000 kroner.  Sørensen spiller forsvarspiller, og har masser af erfaring, i form af 48 Superligakampe. Jens-Kristian Sørensen har nu skrevet en fire årig kontrakt med Randers, hvor han får en løn på 12.000 kroner om ugen.

Det sidste køb, var også lagt det største, og nok også det største i Randers FC's historie. Navnet på den nye superstjerne i Randers FC er Tijani Belaïd. En 24 årig mand fra Tunesien, som har masser af erfaring, for store ligaer i hele Europa. Han har blandt andet spillet Serie A for Inter og Premier League for Hull. Nu skal han så til at spille Superliga for Rander FC.  Randers FC skulle ikke give så meget som en krone for den unge midtbane, som blev hentet på en fri transfer.  Dog skal han have en rimelig stor løn, som lyder på 34.000 kroner om ugen, men for sådan en dygtig spiller, så går det nok.



Logged

Manniche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: '20' Kronjylland
« Svar #51: 19 Apr 2011, 14:05 »

Jeg er virkelig imponeret over, at du bliver ved og ved med, at skrive oplæg selvom det er småt med kommentarende. Hvilket jeg ikke helt kan forstå, da jeg synes din blog bliver bedre og bedre! Samtidig synes jeg, at dine indkøb er spændende og anderledes, hvilket også giver bloggen noget kryderi Thumbs Up Grafisk er det pænt, og din gennemgang af hvert holds præstation efter sæsonen, synes jeg var en yderst fed detalje!

Forsæt endelig det godt arbejde! Jeg vil i hvert fald følge med, og smide en kommentar engang i mellem! Wink
Logged

Liverpool
- You'll never walk alone <3

Self. Alt for verdens rigeste freak  Thumbs Up

Jyden
Gæst
 
Sv: '20' Kronjylland
« Svar #52: 19 Apr 2011, 17:07 »

tusind Mange tak for kommentaren Sej007 det luner Opstemt
Logged

Jyden
Gæst
 
Sv: '20' Kronjylland
« Svar #53: 19 Apr 2011, 23:36 »



Kronjylland - Part enogtyve
01.09.2011
Transfervinduet er lukket i  og Randers er kommet sikkert ud. Store stjerner er røget ud, og nye er kommet til, men er Randers kommet styrket ud? Hvad er mulighederne for den kommende sæson? og hvad er taktik? Alt sammen ting vi vil forsøge at finde svar på, når vi gør status over Randerses færden i transfervinduet.

På målmandsposten er der ikke sket nogle ændringer, i forhold til sidste sæson. Det er stadig David Ousted der er det ubestridte førstevalg. Ousted stod samtlige kampe for Randers FC, i Superligaen, sidste sæson. Ganske vist var han ikke imponerende, men i mangel på bedre, er han blevet endnu en sæson førstevalget i Randers. Reservemålmændene Peter Friis og Chris Hazra kommer formentligt kun i brug i tilfælde af skade eller karantæne hos David Ousted.

Foran målmanden ligger forsvaret, som ligesom sidste sæson, består af en fire mænd på stribe. Fra venstre side finder vi Mikkel Cramer.  Cramer er blot nitten år gammel, men har et enormt talent, som har sikret han en startplads hos Randers FC. Mikkel Cramer bliver dog ofte rykket op på den offensive kant, og så den unge Jakob Ahlmann på venstre backen. I Midterforsvaret ligger Anders Egholm og Jens-Kristian Sørensen. To yderst kompetente spillere, som nok skal gøre det svært for Superligaens skarpe angribere. Højre backen er besat af anfører  Søren Pedersen, som tros sine 32 år, stadig kan være med.

På midtbanen kører man med samme opskrift som sidste år, hvilket vil sige to centrale, en offensiv og to kanter. Dog er nogle af spillerne blevet skiftet ud.  På de to centralemidtbaner spiller Senegalesiske Tidiane Sane sammen med danske Rasmus Hansen. Lige foran dem ligger ny indkøbet Danilo Arrieta. Den tidligere Valencia spiller skal fordele spillet i Randers. Arrieta har en god forståelse for sine medspillere, og forhåbentligt kan det resultere i en masse målgivende afleveringer. På venstrekanten finder vi endnu et nyindkøb, nemlig Tijani Belaíd. En fremragende spiller, som med garanti vil skabe voldsomme problemer for modstandernes forsvar. På den modsatte kant ligger Mikkel Beckmann. Den 27 årige kan en ting eller to med en bold og har en god sparketeknik.

Angrebet er besat af Ahmed Soukouna. Måske ikke den mest iøjnefaldende teknik, men han er møg hamrende hurtig og med hans fart kan han sætte et hvert forsvar i Superligaen. Derfor bliver han livsvigtig for Randers FC, hvis de vil leve op til forrige sæson.




Logged

Jyden
Gæst
 
Sv: '21' Kronjylland
« Svar #54: 22 Apr 2011, 18:16 »



Kronjylland - Part toogtyve
03.09.2011

Sidste års flotte tredjeplads, har resulteret i at Rander FC nu er klar til at spille Europa League, hvor de  har kvalificeret sig  direkte til fjerde og sidste runde. Randers havde muligheden for at løbe ind i mange svære hold, blandt andet Arsenal, Sevilla og Werder Bremen, men i stedet hed modstanderen Sporting Clube De Portugal. En meget svær modstander, som blandet at råder over stjerner som Vukcevic og Zapater. Bestemt ikke den optimale lodtrækning for Randers. Den første kampe skulle spilles i Portugal, og derefter skulle det hele afgøres i lille Danmark. Heller ikke det andet tilbageværende danskerhold, fik en nem lodtrækning, da FC Midtjylland løb ind i Fenerbahce.

Stemningen var i top, da Randers FC og Sporting CP stødte sammen i det første, ud af to, opgør. Lissabon havde hele dagen været fyldt med mennesker, hvor især de danske fans var forholdsvis godt repræsenteret. 19.000 tilskuere var mødt op på Estádio José Alvalade Século XXL, for at skabe en god kamp. Kampen blev fløjtet i gang præcis klokken 19:45, og blot tre minutter lå bolden i nettet. Målet kom efter flot opspil fra Randers FC, som blev afsluttet af den unge Lasse Rise, og så var målfesten i gang. Der gik dog lidt tid, før festen for alvor kom i gang, men blot et minut inde i anden halvleg nettede Sinama-Pongolle og bragte balance i kampen. Et par minutter senere var der igen koks i Randerses forsvar, og Coelho kunne let bringe portugiserne i front. Blot syv minutter senere var der dog igen balance i kampen, da Jonas Kamper smukt scorede fra kanten af feltet. Izmailov syntes dog ikke at målfesten var slut, og bragte endnu engang Sporting foran. Pongolle scorede endnu engang og det hele blev lukket med et flot mål fra Izmailov, så Randers tabte med hele 5:2.

Det krævede som minimum en 3:0 sejr over mægtige Sporting CP, hvilket lignede en umulighed. De mange fans forsøgte dog at gøre det hele en smule lettere for Randers, men en fantastisk opbakning. 6.000 fans var mødt op, og det hele tydede på at blive en fornøjelig aften på Essex Park. Kampen startede stille og roligt, uden de store chancer, hverken til Randers FC eller Sporting CP. Det var dog Randers der forsøgte at skabe kampen, med de kunne ikke få overtaget på midtbanen. Det kunne Sporting derimod og efter 23 minutter lykkedes det for portugiserne at udlignede på mål fra Simon Vukcevic. Et meget flot mål, som uden tvivl  vil blive husket i lang tid på Essex Park. Kampen forsatte og kort før pausen blev det også til 2:0 til Sporting, da Maripuu, via et Randers knæ, scorede et noget heldigt mål. Randers var så godt som ude, og de gjorde heller ikke meget væsen af sig i anden halvleg. Derfor kunne Sporting rejse fra Danmark med en 0:2 sejr og de er nu klar til gruppespillet. FC Midtjylland havde dog mere held i deres kampe mod fenerbahce, da de vandt sammenlagt 5:4.
Logged

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: '22' Kronjylland
« Svar #55: 23 Apr 2011, 13:02 »

Jeg syntes virkelig du har rykket dig blogmæssigt i løbet af den her konkurrence Jyden, det er rigtig godt at se. At du har holdt dampen oppe trods de få kommentarer er rigtig godt klaret, respekt for det.
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

Jyden
Gæst
 
Sv: '22' Kronjylland
« Svar #56: 24 Apr 2011, 20:59 »

Mange tak The Red er jeg glad for at hører (:
Logged

Jyden
Gæst
 
Sv: '22' Kronjylland
« Svar #57: 24 Apr 2011, 20:59 »



Kronjylland - Part treogtyve
09.09.2011
Superligaen er blot syv kampe gammel, men det ser allerede rigtig godt ud for Randers FC. Målet med Superligaen, er det samme som sidste år, nemlig at opnå en respektabel placering i tabellen. Et yderst realistisk mål, som Rander med lethed burde kunne indfri. Der er som sagt spillet syv kampe i Superligaen, og her har Randers trukket sig sejrrigt ud af fem af dem, en er endt uafgjort, og en enkelt har man tabt. Det betyder at Randers nu ligger alene på førstepladsen, men hele to point ned til FC København på andenpladsen. 


Randers FC startede ud med et brag af en kamp, da man på udebane skulle møde ærkerivalerne og nyoprykkerne fra Aarhus GF. En kamp der skulle vise sig at blive en målfest af dimensioner. 12.300 tilskuere havde fundet vej til kampen, og var klar til at skyde Superligaen i gang. Der gik ikke mere end fire minutter før Soukouna kunne gøre det til 0:1 til udeholdet. Tyve minutter senere var Soukouna igen på pletten, hvor han fordoblede Randerses føring, og allerede otte minutter kunne Soukouna sikre sit hattrick og en pause føring på 0:3. Efter pausen kom målene på samle bånd, og allerede efter tre minutter gjorde Sarr det til 4:0. Soukouna var ikke færdig med at imponerede, og nettede endnu engang. Derefter bombede Mikkel Beckmann to gange, og sidenhen fik vi også et mål fra Jonas Kamper. Kampens spiller Soukouna fik dog lov til at lukke kampen, da han et minut inde i overtiden gjorde det til 0:9. En fuldstædig fantastisk sejr over ærkerivalerne.

Efter den flotte sejr, løb man dog ind i et yderst skuffende 0:1 nederlag til FC Nordsjælland, hvor man allerede efter to minut kom bagud. Randers formåede aldrig at komme tilbage i kampen, og derfor måtte de se sig slået af Nordsjælland. Efter nederlagt kom Randers dog ind i en god stime, hvor man lagde ud med en 2:3 sejr over Odense Boldklub. En kamp, hvor man blandt andet kunne glæde sig over et hattrick fra Soukouna. Kampen efter var Soukouna igen på banen, da man på hjemmebane kunne sende Brøndby hjem med et 1:0 nederlag.

Efter de to sejr blev det til endnu en, da man mødt Esbjerg på vest kysten. ny indkøbet Belaïd fik sin debut, og han takkede ved smukt, at lægge bolden over hovedet på Esbjerg målmanden. Soukouna ville også lege med, og lukkede kampen 0:2 til Randers FC. I sjette spillerunde, løb Randers FC ind i Silkeborg på hjemmebane. En svær kamp, men Soukouna gjorde det hele en smule nemmere da han efter blot et minut sikrede en tidlig føring. Jonas Kamper øgede et kvarter senere. Bælum skabte dog en smule spænding i anden halvleg, men det hele endte med en 2:1 sejr til Randers FC.

Derefter bød Essex Park på top opgør mellem Randers FC og FC København. En kamp, hvor Randers virkelig skulle vise at de kan være med på allerhøjeste niveau. Kampen startede stille, uden de store chancer, men efter 34 minut kom Randers til et hjørnespark, som forsvarer Issah Ahmed smukt headede ind. Kort før pausen dummede den unge Mikkel Cramer sig dog, da han nedlage N'doye i feltet, og han modtog direkte rødt, og der blev dømt straffespark. En god refleksredning fra Ousted sikrede dog at Randers kunne gå til pause foran. I anden halvleg dominerede FC København, grundet de var en mand i overtal, men der fik ikke mange minutter før de fik smidt César Santín ud, og så var det igen en lige kamp. Efter 72 minutter skete det, der ikke måtte ske. Den tårn høje N´Doye sprang op og headede FCK på 1:1 som kampen også endte.



Logged

Philips
Gæst
 
Sv: '23' Kronjylland
« Svar #58: 25 Apr 2011, 11:30 »

Faktisk rigtig god blog sejt at du holder gejsten oppe!
Logged

Jyden
Gæst
 
Sv: '23' Kronjylland
« Svar #59: 25 Apr 2011, 13:22 »

Tusind tak Philips Smiley
Logged

Sider: 1 2 3 [4] 5 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010