Jerry LucenaAt være halv fillipiner er ikke sjovt, at hedde Jerry er ikke sjovt, men hul i det! For jeg kan noget ingen andre kan. Jeg kan spille fodbold, med bravur, elegance og ikke mindst stabilitet som selv William Kvist vil misunde mig for. Det er i hvert fald min egen opfattelse af mit sprudlende spillehumør, der i disse tider tager Aarhus med storm. Vi er tolv kampe inde i sæsonen og uden at prale, så er jeg da selv overbevist om, at det er mig der er stjernen, den bærende kraft, ingen i klubben har kunne måle sig med mig. End den hjemvendte søn, Martin Jørgensen, ikke en gang den gamle ræv, Peter Graulund og da slet ikke det nye håb, Sanel Kapidzic. Jeg er med flere længder dem overlegen!
For første gang i min 15 årige lange karriere som professionelfodbold
spiller, har jeg scoret et væskeægte hattrick! Kampen mod FC Vestsjælland var de epokegørende 90 minutter, som virkelig skulle losse gang i min lidt halv slattende karriere, der var tæt på et breakdown. Men takke været vores karakterløse modstandere er der for alvor kommet glid i tingene igen. Selvom man har rundet de 30 år, er der absolut ingen grund til at falde i niveau på en fodboldbane, tvært imod. Det er nu man skal vise hvad man er værd, og bare blive ved med at yde sit ypperste for at beholde sin stamplads på holdet, som nemt kan blive erobret af unge stortalenter, der bare venter på deres chance. Men de må kæmpe for deres sag, jeg bliver ved så længe lysten, motivationen og så længe min krop kan klare det.
Rygterne er også begyndt at løbe rundt i Aarhus og omegn. Omegn vil faktisk være småt sagt, på grund af den blændende præstation, vi har leveret indtil videre i sæsonen, har klubber fra det store udland vist interesse for nogle mine holdkammerater. Selvom jeg har været stjernen over alle, har der ikke været nogen henvendelser på mig, det må være min alder, der skræmmer klubberne væk, det nager mig heller ikke set store, for jeg er sku godt tilfreds her i Aarhus. To tyske klubber har bl.a. henvendt sig om forsvarsklippen Dan Thomassen, og størst af alt har en unavngivet engelsk klub afsendt en forespørglse på det store midtbanetalent Kasper Povlsen, men resten af holdet har ikke fået yderligere af vide, så mere kan jeg ikke sige.