home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
06 Jan 2025, 20:57 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
06 Jan 2025, 19:25 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
06 Jan 2025, 12:34 NAsMaR Blogs Minimalistic 2020
06 Jan 2025, 11:47 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
01 Jan 2025, 09:52 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
Antal Registrerede Brugere: 23487
  0 Brugere, 1087 Gæster Online.

Indlæg: 1132970 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: tataraagadevanaha
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  [11] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] Udprint
Forfatter Emne: [11] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.  (Læst 15767 gange)
Sulo
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [6] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
« Svar #30: 23 Feb 2011, 21:32 »

køre du stadig med den samme taktik da du startede
Nej, jeg har ændret nogle ting ved den gamle taktik, for at se om det har nogen indvirkning.  Wink
Logged

Sulo
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [7] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
« Svar #31: 25 Feb 2011, 13:02 »



Arsenal tilbage på sejrskurs – igen|The Sun|3. oktober 2010|

En kamp i den engelske Liga Cup skulle få Arsenal-spillernes moral tilbage. Videre avancement var kravet, både fra fansene og fra manageren, Arséne Wenger. Championship-holdet, Queens Park Rangers, var modstanderen, som skulle besejres. En forholdsvis overkommelig modstander i en kamp, som gerne skulle udmønte sig i en sejr for det unge Arsenal-mandskab. Et noget reservespækket mandskab med den normale anfører, Cesc Fabregas, på bænken. På trods af reservernes indtog på Arsenal-holdet hjemførte de en sikker sejr på 5-0. Fem forskellige målscorere blev det til på den semivåde bane på Emirates Stadium. Rosicky, Chamakh, Denilson, Walcott og Lukaku var de respektive ejermænd af de fem mål. Kravet om sejr blev opfyldt, og vejen mod det første trofæ var afkortet.

I Premier League gik det anderledes skidt i forhold til kampene i Liga Cuppen. Kun to sejre i fem kampe var det blevet til. Hjemmekampen mod de fysisk stærke spillere fra Stoke skulle vise sig at blive vendepunktet. En komfortabel 3-1-sejr blev sikkert hentet på Emirates Stadium, som på dagen var klædt i blændende solskin. Andrey Arshavin sørgede for en tidlig føring for hjemmeholdet. Den blev dog hurtigt udlignet af den stærke Stoke-angriber, Kenwyne Jones, som scorede efter 16 minutters spil. Nyindkøbet i Arsenal, Romelu Lukaku, blev matchvinder med sine to scoringer i henholdsvis det 35. og 91. minut. Han blev efter kampen hyldet af flere medier og eksperter i pressen som en fantastisk angriber. Et prædikat der, forhåbentlig for alle med relation med til Arsenal, vil blive ved med at hæfte sig til den belgiske spydspids.

5-0 QPR
3-1 Stoke
3-1 Roma
3-0 Blackpool
Med to sejre i træk gik Arsenal-spillerne ind med en fornyet selvtillid, som de ellers havde mistet med nederlagene i Premier League til Liverpool, Chelsea og Tottenham, til kampen mod Roma på Olimpico i Rom. En svær udebane, især når hjemmeholdets stjernespiller, Francesco Totti, er i topform. Han var også manden i centrum, da han udlignede Theo Walcotts tidlige føringsmål. Selvsamme Walcott scorde sit andet mål i kampen efter 25 minutters spil efter et godt forarbejde af Marouane Chamakh. Derefter faldt spillet i niveau, og kampens intensitet stilnede langsomt af. Først da Andrey Arshavin, efter 70 minutters spil, scorede Arsenals tredje mål, fik kampens kvalitet et nøk opad. Det var dog ikke noget, der lavede ravage på kampens daværende resultat. Stillingen blev ved 1-3, og Arsenal kunne dermed notere sig deres anden sejr ud af to mulige i Champions League-gruppespillet.

Bloomfield Road i Blackpool. Støvregn og en temperatur på otte grader celsius. Ikke de bedte betingelser for flot fodbold, og det var så sandelig heller ikke, hvad de to holds fans fik at se. En første halvleg uden spænding og uden målschancer til nogen af holdene. Som kontrast til første halvleg leverede Blackpool og Arsenal en tempofyldt og målrig anden halvleg. Til Blackpools uheld, og til Arsenals held, stod de rødblusede fra London for alle tre af kampens mål. De to talenter, Kieran Gibbs og Romelu Lukaku, stod, sammen med Marouane Chamakh, for de tre Arsenal-mål. Altså den fjerde sejr i træk for Arsenal, som har kunnet takke det målfarlige belgier, Romelu Lukaku, og den polske målmand, Wojciech Szczesny, der med sin unge alder i betragtning har leveret målmandsspil i absolut verdensklasse.
Logged

Guldbrand
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: [7] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
« Svar #32: 25 Feb 2011, 13:06 »

Rigtig flot update med stilren layout og flot sprog..

Desuden lækkert at du har fået vendt resultaterne til din fordel med fire sejre i træk..  Thumbs Up
Logged

Sulo
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [7] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
« Svar #33: 25 Feb 2011, 13:07 »

Rigtig flot update med stilren layout og flot sprog..

Desuden lækkert at du har fået vendt resultaterne til din fordel med fire sejre i træk..  Thumbs Up
Tak, Guldbrand. Jeg er især også glad for købet af Lukaku. Han har virkelig været i topform i de kampe, han har spillet.
Logged

Sulo
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
[8] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
« Svar #34: 25 Feb 2011, 15:44 »



Endnu et ”The Big Four”-nederlag til Arsenal|The Sun|24. oktober 2010|


Sejrsstimen fra de foregående kampe skulle i hjemmekampen mod Blackburn videreføres med succes. En bedrift som den skarpe angriber, Marouane Chamakh, sikkert fik realiseret. Med to scoringer gjorde han sit til at Arsenals sejrsstime på hjemmebane kunne fortsætte, og da Szczesny i Arsenal-målet ikke skulle hente bolden ud af målet en eneste gang, kunne Arséne Wenger notere sig den fjerde hjemmebanesejr i Premier League i træk. En smuk solskinsdag blev gjort endnu bedre for de trofaste Arsenal-fans, der var mødt op på fortet, Emirates Stadium.

I Champions League gik tingene, som de skulle for Arsenal. To sejre over henholdsvis bulgarske Litex og italienske Roma. Den sidste modstander i gruppespillet, Rangers fra Skotland, skulle Arsenal møde på det frygtede stadion i Glasgow, Ibrox Stadium. En kamp der udspillede sig til at blive en kamp på Rangers´ præmisser, da den fysiske facet af spillet blev sat betydeligt mere i fokus end den tekniske del. Det betød også, at spillerne fra begge hold måtte løbe mere end de var vant til i deres respektive ligaer. Slovakken, Vladimir Weiss, fra Rangers løb hele 13,6 kilometer med Samir Nasri, på 13 kilometer, lige i hælene. Altså en hårdt spillet kamp med masser af solide tacklinger og løbne meter fra begge mandskaber. En scoring blev det dog til, og hvem andre end den skarpe angriber fra Arsenal, Marouane Chamakh, som sikrede udeholdet en ny sejr i Champions League-gruppespillet, som Arsenal nu fører med ni point ud af ni mulige.

Efter succesen i Champions League skulle Arsenal op mod ”de røde djævle” fra Manchester. En kamp, der skulle spilles på det magiske stadion i Manchester, Old Trafford. Derfor lignede det en umulig opgave, som Arsenal gik ind til. Det blev det også. 4-1 lød de knusende cifre på i Manchester Uniteds favør. Forskellen var øjensynlig for alle. United var flere klasser over Arsenal. Defensivt såvel som offensivt. Sejren kunne sagtens have været større, hvis effektiviteten hos Manchester-spillerne
2-0 Blackburn
1-0 Rangers
1-4 Man United

havde været større. Wayne Rooney havde dog snøret støvlerne ordentligt, da han efter 12 minutters spil scorede kampens første af fem mål. Ryan Giggs fordoblede føringen bare fire minutter senere, inden den polske målmand i Arsenal-buret var uheldig i sin aktion, da han scorede selvmål ni minutter før pausen. I anden halvleg pyntede Romelu Lukaku på resultatet for Arsenal, inden det mexicanske stortalent, Chicharito, fra Manchester United scorede til slutresultatet 4-1. En kæmpe skuffelse for Arsenal og Arséne Wenger, der havde håbet at kunne vende tendensen med at tabe til storholdene. Nederlag til Liverpool, Chelsea, Tottenham og nu Manchester United ”prydede” kampprogrammet for denne sæson. Arséne Wenger har udtalt, at det eneste positive, som han kan finde ved nederlagene, er, at de alle er faldet på udebane, og at Arsenal dermed har en hjemmebanekamp til at få rettet op på pointtabene.
Logged

Elmander9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [8] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
« Svar #35: 26 Feb 2011, 13:59 »

Det er da godt nok utroligt at du ikke kan vinde i de afgørende kampe! Det kan og må gøres bedre! Ellers utroligt godt sprog du kører i Sulo, KIU! Smiley
Logged

Sulo
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [8] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
« Svar #36: 26 Feb 2011, 14:06 »

Det er da godt nok utroligt at du ikke kan vinde i de afgørende kampe! Det kan og må gøres bedre! Ellers utroligt godt sprog du kører i Sulo, KIU! Smiley
Ja, det er utroligt. Jeg tror dog, at jeg har formlen til at besejre dem med nu. Men tak for kommentaren, A.  Smiley
Logged

Sulo
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
[9] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
« Svar #37: 26 Feb 2011, 14:36 »



Tilbage på sporet|The Sun|10. november 2010|

Liga Cup-kampen mod Doncaster skulle, for Arsenals vedkommende, blive starten på en ny række af kampe uden nederlag. Det betød, at placeringen i ligaen blev forbedret betydeligt, og forspringet til de førende i rækken blev formindsket, kamp for kamp. Matchen mod Doncaster, fra den anden bedste række i England, forløb problemfrit for et reservespækket Arsenal-hold. De mange reserver indikerede Arséne Wengers prioritering af turneringen, som syntes at være ligegyldig for ham, men
3-0 Doncaster
3-1 Birmingham
4-1 Rangers
1-1 Everton
4-1 Sunderland


samtidig en nem vej mod en titel til pokalskabet. Den nyligt degraderede angriber, hollandske Robin van Persie, syntes at ville overbevise Arséne Wenger om sine kvaliteter, da han scorede to mål i 3-0-sejren. Theo Walcott stod for det tredje mål. Efter kampen blev der trukket lod til kvartfinalerne, hvor Arsenal skal op imod Premier League-holdet fra Sunderland.

I den efterfølgende kamp i Premier League skulle Arsenal hjemme tage imod Birmingham. Kampen udviklede sig positivt til Arsenals fordel, da det belgiske nyindkøb, Romelu Lukaku, scorede sit femte Premier League-mål. Udviklingen tog dog en dramatisk drejning, da Arsenal-forsvareren, Laurent Koscielny, modtog det røde kort efter at have stoppet en Birmingham-friløber. Med en mand i undertal så det ud til at Arsenal skulle kæmpe for sejren resten af kampen. Sådan forløb det dog ikke. Marouane Chamakh og Samir Nasri sørgede for det med deres scoringer til henholdsvis 2-0 og 3-0. David Bentley pyntede på resultatet med et flot langskud, men tættere på kom Birmingham ikke.

I Champions League kunne Arsenal sikre sig videre deltagelse fra gruppespillet med en sejr over skotske Rangers. En kamp der endte med en sikker sejr til hjemmeholdet lydende på 4-1. Anføreren på Arsenal-holdet, Cesc Fabregas, sørgede for at skabe en god stemning på Emirates Stadium, da han i det niende minut scorede til 1-0. Andrey Arshavin øgede 14 minutter senere til 2-0, inden Robin van Persie udnyttede et straffespark begået mod føromtalte Arshavin. 3-0 lød stillingen, før Rangers scorede deres første og eneste mål i kampen. Madjid Bougherra blev noteret for scoringen. I overtiden scorede Marouane Chamakh Arsenals fjerde mål. Deltagelsen videre i Champions League var sikret, og som en ekstra gevinst blev førstepladsen i gruppe A også sikret, da Litex og Roma spillede uafgjort i Bulgarien.

Succesen i Champions League skulle derefter overføres til Premier League, da Everton på Goodison Park tog imod det efterhånden sejrsvante Arsenal-hold. Kampens forløb blev dog alt andet end sejrsindikerende for Arsenal-holdet, der i store perioder var udspillet. Derfor hjalp det heller ikke det halsende Arsenal-mandskab, at Bacary Sagna efter bare 22 minutters spil modtog det røde kort. Overtallet udnyttede Everton til deres fordel, da Marouane Fellaini scorede det førende mål efter 31 minutters spil. Herefter skubbede Arsenal-holdet sig længere frem på banen for at fremtvinge en målgivende chance. Den faldt efter 77 minutters spil, da Phil Neville klodset fældede Kieran Gibbs i feltet, hvilket gav et straffespark til udeholdet. Det udnyttede Robin van Persie til at udligne Evertons føring. 1-1 stod det, og det blev også resultatet. En tilfreds Arséne Wenger kunne efter konkludere, at Arsenal havde været heldige med at få det ene point, men samtidig var glad for at se den fightervilje, som Arsenal-spillerne udviste.

Efter remis´en på udebane mod Everton skulle Arsenal hjemme tage imod Sunderland i Premier League. En kamp der udviklede sig til en ensidig affære med Arsenal-dominans i næsten hele kampen. Robin van Persie åbnede kampen med sin tredje Premier League-scoring efter bare seks minutter. Den nyligt tilbagevendte dansker i Arsenal, Nicklas Bendter, kvitterede for tilliden fra Arséne Wenger med to scoringer på tolv minutter. Emmanuel Eboué ville også lege med i målscorerens rolle, da han øgede føringen efter 63 minutters spil. Derefter dummede Laurent Koscielny sig, da han fik præsenteret sit andet gule kort i kampen, hvilket resulterede i hans andet røde kort i sæsonen. En uheldig sæsonstart for den franske forsvarer. I undertal kunne Arsenal ikke stille meget op, da Dzmitry Verkhovtsov kort efter udvisningen steg til vejrs efter et frispark og headede en reducering for Sunderland i mål. Derefter blev der ikke scoret flere mål, og Arsenal kunne fortjent hente deres sjette hjemmebanesejr i træk.
Logged

Sulo
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
[10] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
« Svar #38: 26 Feb 2011, 15:13 »



Javier Pastore – ny mand i Arsenal-trøjen|The Sun|13. november 2010|

Det argentinske stortalent fra Palermo, Javier Pastore, har underskrevet en kontrakt med Arsenal gældende fra 1. januar 2011, hvor han vil tiltræde Arsenal-truppen. En pengesum lydende på hele 24 millioner pund måtte Arsenal-ledelsen punge op med for at sikre sig stortalentet på bare 21 år. En betydelig masse penge for en enkelt spiller, hvilket vil gøre presset på den unge argentiner større, end han måske kan holde til.

Javier Pastore forventes at må stå i skyggen af anføreren, Cesc Fabregas, når startopstillingen skal stilles op. Dog vil Pastore, i tilfælde af en skade til Fabregas, være den første, som Arséne Wenger sætter som erstatning for anføreren. En ting er sikker. Javier Pastore skal på lang sigt overtage hvervet som midtbanestyrmand på Arsenal-midtbanen. Hans tekniske kunnen og fysiske egenskaber passer perfekt til den spillestil, som Arséne Wenger praktiserer i Arsenal.

Javier Pastore kan dog ikke tiltræde fysisk fit fra dag 1, da han har pådraget sig en ankelskade, der, desværre for Arsenal og Arséne Wenger, løber til midten af januar. Derefter forventes det, at Javier Pastore kan træne fuldt med i Arsenals træning og på den måde vænne sig til tempoet i den engelske Premier League og spillestilen i Arsenal.


Javier Pastore

« Seneste Redigering: 26 Feb 2011, 15:34 af Sulo » Logged

Duffk90
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: [10] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
« Svar #39: 26 Feb 2011, 15:28 »

en lidt dyr spiller hvis han kun skal bruges til backup Shockeret men nogle gode updates, har kun et problem med at du bruger kroner istedet for pund (da du jo skriver for en engelsk avis :p) Smiley
Logged

Sulo
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [10] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
« Svar #40: 26 Feb 2011, 15:32 »

en lidt dyr spiller hvis han kun skal bruges til backup Shockeret men nogle gode updates, har kun et problem med at du bruger kroner istedet for pund (da du jo skriver for en engelsk avis :p) Smiley
Han skal ikke kun bruges som backup. Han skal på længere sigt overtage pladsen som den kreative midtbanespiller. En anden mulighed kunne også være at omskole ham til at spille fløj, angriber eller noget helt tredje.

Mht. valutavalget kan jeg godt se problemet. Jeg ændrer det lige om lidt.  Wink
Logged

Sulo
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
[11] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
« Svar #41: 27 Feb 2011, 01:45 »



Sejre på samlebånd for Arsenal|The Sun|1. december 2010|

En udebanekamp mod Fulham på Craven Cottage i regnvejr var absolut ikke ønskeforhold for Arsenals boldbesiddende spillestil. Pasningerne kunne ikke blive så præcise, som de ønskede, og førstegangsberøring erne blev ikke lige så vellykkede, som de ønskede. På trods af de dårlige forhold formåede Arsenal hurtigt at komme foran med 3-0. Første mål lavet af Romelu Lukaku, andet mål scoret på straffespark af Marouane Chamakh og tredje mål igen scoret af Lukaku. Ved straffesparket fik Fulhams Steve Sidwell tildelt et rødt kort, da han fældede den senere målscorer, Marouane Chamakh, i feltet. Brede Hangeland sørgede for et reducerende mål for Fulham, inden Chamakh definitivt sikrede sejren for Arsenal med sin scoring til 4-1. Efter pausen scorede Bobby Zamora endnu et reduceringsmål for Fulham til slutresultatet 4-2 i Arsenals favør.

I den efterfølgende hjemmekamp mod de nyligt oprykkede West Bromwich endte resultatet ligeledes med en tomålssejr til Arsenal. Denne gang lydende på 2-0. Det kun femte clean sheet af atten mulige for den polske førstemålmand, Wojciech Szczesny. Det første mål i kampen blev scoret allerede efter fem minutter, da Jonas Olsson scorede selvmål. En god start for Arsenal. Mulighederne for West Bromwich-point blev betydeligt mindre, da den spanske midterforsvarer, Pablo, fik et rødt kort
efter 23 minutters spil. Overtallet blev dog først udnyttet af Arsenal efter 61 minutters spil, da Theo Walcott scorede til 2-0, som også blev stillingen efter de 90 minutter.

I Champions League var Arsenal sikre på både videre deltagelse fra gruppespillet og førstepladsen i deres gruppe. Derfor var de ikke med høje forventninger, at et reservespækket Arsenal-hold, der gik på banen i Bulgarien. På trods af at kampen var betydningsløs for Arsenal hjemførte holdet endnu en storsejr mod Litex, denne gang på 7-1. Den omvendte kamp endte med en 7-0-sejr til de rødblusede fra London. I 7-1-sejren blev Robin van Persie noteret for to mål, Marouane Chamakh for tre mål og Jack Wilshere for et. Et enkelt selvmål blev det også til på Arsenals scoringsliste. Wilfried Niflore blev den eneste rigtige Litex-målscorer. Da Arsenal besejrede Litex, betød det også, at Roma gik med videre fra gruppespillet sammen med Arsenal, på trods af at der stadig manglede at blive spillet en kamp.

Dominans. Et ord der beskriver Arsenals næste kamp mod Wigan. En boldbesiddelse på 61-39 og en skudstatistik på 21-5 siger det hele. Arsenal styrede kampen og kontrollerede begivenhederne på bedste vis. En scoring efter bare syv minutter af Theo Walcott satte målmaskinen hos Arsenal, som inden pausen førte med 3-0. Romelu Lukaku og Marouane Chamakh sørgede for pauseføringen på tre mål. Efter pausen gik Arsenal et niveau ned i gear, hvilket gav Wigan flere chancer. En af disse udnyttede Hugo Rodallega til en reducering af Arsenal-føringen. 3-1, hvilket også blev slutresultatet.
4-2 Fulham
2-0 West Brom
7-1 Litex
3-1 Wigan
4-1 Sunderland


I Liga Cuppen skulle avancementet til semifinalen sikres i en kamp mod Sunderland. Igen, ligesom i Wigan-kampen, sad Arsenal-holdet solidt på kampen og styrede igen begivenhederne. Det resulterede i en 4-1-sejr, som blev grundlagt af en storspillende Robin van Persie, som i anden halvleg på tre minutter scorede to mål. Forinden var gået en første halvleg, hvor danskeren, Nicklas Bendtner, havde sørget for en føring til Arsenal efter 15 minutters spil. Den tidligere Manchester United-spillet, Kieran Richardson, udlignede føringen syv minutter senere, hvorefter holdene gik til pause med 1-1. Efter pausen forløb kampen som skrevet før med Robin van Persies to scoringer, hvorefter kampen måtte helt ind i tre minutters overtid, før den sidste scoring faldt. Kieran Gibbs blev noteret for denne. 
Logged

Duffk90
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: [11] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
« Svar #42: 27 Feb 2011, 01:57 »

Endnu en god Update Smiley men savner lidt mere fokus på selve FM, så måske om man ikke kunne få lidt mere at vide omkring Arsenals/dine taktiske oplæg og hvordan holdet overholder din fodbold-filosofi Smiley
Logged

Sulo
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [11] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
« Svar #43: 27 Feb 2011, 02:01 »

Endnu en god Update Smiley men savner lidt mere fokus på selve FM, så måske om man ikke kunne få lidt mere at vide omkring Arsenals/dine taktiske oplæg og hvordan holdet overholder din fodbold-filosofi Smiley
Nu skriver jeg jo ud fra en journalistisk synsvinkel, hvilket vel gør min reelle viden om Arséne Wengers taktiske overvejelser begrænset.  Wink
« Seneste Redigering: 18 Mar 2011, 15:51 af Sulo » Logged

Sider: 1 2 [3] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010