home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 20:41:30 g00n Blogs Minimalistic 2020
06 Jan 2025, 20:57 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
06 Jan 2025, 19:25 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
06 Jan 2025, 11:47 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
01 Jan 2025, 09:52 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
Antal Registrerede Brugere: 23487
  0 Brugere, 655 Gæster Online.

Indlæg: 1132973 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: tataraagadevanaha
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  Paradigma Guardiola
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 3 [4] 5 6 Udprint
Forfatter Emne: Paradigma Guardiola  (Læst 25314 gange)
Messi1987
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Paradigma Guardiola
« Svar #45: 22 Jan 2011, 18:44 »

Bliver skufftet vis du ikke vinder mindst 5-0 i El Clásico Cool
Logged

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Paradigma Guardiola
« Svar #46: 22 Jan 2011, 20:54 »

Bliver skufftet vis du ikke vinder mindst 5-0 i El Clásico Cool

Jeg synes godt nok det er svært at leve op til den rigtige Guardiola. Først med 3-0 nederlaget til Atlético og så kampen mod Almería. Jeg kan jo næsten kun skuffe i forhold til real-life Pep? Smiley
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Messi1987
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Paradigma Guardiola
« Svar #47: 23 Jan 2011, 16:57 »

Jeg synes godt nok det er svært at leve op til den rigtige Guardiola. Først med 3-0 nederlaget til Atlético og så kampen mod Almería. Jeg kan jo næsten kun skuffe i forhold til real-life Pep? Smiley
Du har ret mission impossible Smiley
Logged

Messi1987
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Paradigma Guardiola
« Svar #48: 25 Jan 2011, 15:37 »

Hvornår kommer næste update? Smiley
Logged

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Paradigma Guardiola
« Svar #49: 25 Jan 2011, 20:16 »

Hvornår kommer næste update? Smiley

Working on it ... Smiley
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Messi1987
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Paradigma Guardiola
« Svar #50: 27 Jan 2011, 15:57 »

Tråden er vel ikke død? Skuffet
Logged

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Paradigma Guardiola
« Svar #51: 27 Jan 2011, 16:15 »

Tråden er vel ikke død? Skuffet

Nej. Jeg har haft ret travlt i løbet af ugen, så det er begrænset hvor meget FM jeg har fået spillet og endnu mere begrænset hvor meget jeg har fået skrevet på bloggen her. Men jeg regner med at jeg kan smide den næste update op i dag. Smiley
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Paradigma Guardiola
« Svar #52: 27 Jan 2011, 18:12 »

La Remontada
28. november 2010

Stadionspeakerens stemme runger ud over det catalanske svar på Colosseum. Der godt og vel et par tusinde års forskel, men indtrykket er det samme. Når man træder ind på banen kan man ikke undgå at blive overvældet. Folk så langt som øjet rækker. Til højre og til venstre, foran dig og bagved dig. I øjenhøjde og halvtreds meter over dig. I anledning af aftenens kamp har samtlige 98.000 tilskuere fået udleveret et stykke pap med en farve på, for dermed at danne en gigantisk tifo. Man kan kun forsøge at forestille sig hvordan det må være at træde ind på denne arena.

”Bona nit a tothom. Benvinguts al partit d’aquest nit entre el Futbol Club Barcelona i Reial Madrid.” Stemningen er fortrøstningsfuld. De gamle og de små mætter sig med pipas. Foran dem er der allerede fyldt med resterne fra de små solsikkekerner, selvom der endnu er et stykke tid til kampens start. Andre steder bliver der diskuteret hvor mange mål hjemmeholdet vil vinde. Tre, fire, fem, otte – de fleste tal når at blive nævnt. Andre steder bliver der sunget; ”Mil vuit-cents noranta-nou, neix el club que porto al cor, Blaugrana són els colors, Futbol Club Barcelona.”

I takt med at kampens start nærmer sig stiger spændingen så småt. En følelse af massiv selvtillid og selvsikkerhed er efterhånden blevet afløst af en følelse af ærefrygt. Det er ikke nogen hemmelighed at man ikke kan fordrage hovedstadsholdet, men man kender dem og selvom de færreste sikkert vil indrømme det, er de fleste culés fyldt med nervøsitet når spillerne har forladt banen for at iklæde sig spillertrikoten og støvlerne. Pludselig lyder de første takter af El Cant del Barça:

”Tot el camp
És un clam
Som la gent blau grana
Tant se val d’on venim
Si del sud o del nord
Ara estem d’acord, estem d’acord
Una bandera ens agermana
Blaugrana al vent
Un crit valent
Tenim un nom
El sap tothom;
Barça, Barça, Barça!”




Så er fundamentet lagt. Der er lagt i kakkelovnen til et brag af en kamp. Stadionspeakerens stemme lyder igen: ”L’onze inicial per al partit d’aquesta nit són: Valdés, Alves, Piqué, el capità, Abidal, Sergi, Xavi, Iniesta, Pedro, Villa i Messi. L’arbitre és Javier Turienzo Álvarez.” Derefter følger en hurtig og sjusket gennemgang af Real Madrids startopstilling. Nu er alt det formelle på plads. Messi står og tripper med bolden for fødderne, mens David Villa er ved at sætte sine strømper på plads. På sidelinjen er Guardiola allerede ude for at give instrukser, selvom kampen ikke engang er i gang. Mourinho har taget plads i udskiftningsboksen. De kalder ham Tolken i Barcelona – det stammer fra hans tid i Barcelona, hvor han blev ansat af Bobby Robson til at hjælpe med at oversætte. At Mourinho rent faktisk blev noget af en rådgiver for Sir Bobby, og efterfølgende også for Louis van Gaal, er selvsagt noget de fleste Barcelona tilhængere vælger at overse. Mourinho er og forbliver en tolk i deres øjne.

Pludselig er kampen i gang og allerede kort efter lyder det første jubelbrøl. En flot glidende tackling sat ind af Busquets, får de hvidklædtes ubestridte stjerne, Cristiano Ronaldo, til at falde til jorden. Dommeren lader spillet gå videre og så er standarden ellers sat. Der bliver spillet hårdt. Puyol går til den og det samme gør Carvalho. Xabi Alonso trækker aftenens første advarsel efter blot syv minutter, da han går i ryggen på Xavi. Seks minutter efter kommer kampens første afslutning. Özil trykker af fra distance og Valdés må se sig tvunget til at give gæsterne et hjørnespark. Di María sparker det. Valdés kommer ud og får boksen bolden ud af feltet, men Lassana Diarra samler op og trykker af. På vej mod målet bliver bolden snittet af Alves. Endnu et hjørnespark. Denne gang trækker Xabi Alonso ud for at tage det. Han giver sig god tid. To hænder i vejret og så slår han indlægget. De 98.000 tilskuere holder vejret. Bolden kommer indadskruet. For langt væk fra mål til at Valdés kan nå den. For tæt på til at man bare kan se og kigge på den. Ud af det blå kommer Carvalho flyvende. Hovedet på bolden. Bolden i jorden. Mål. En skræmmende stilhed omfavner Camp Nou. Stadionspeakerens stemme lyder, denne gang mindre entusiastisk: ”Gol de Ricardo Carvalho. 0-1 per Reial Madrid.”

Stilheden vil ingen ende tage. Ikke indtil Messi efter et kvarters spil får driblet sig igennem midten, hvor han formår både at sætte Carvalho, Albiol og Marcelo af. Casillas er dog hvor han skal være og redder nemt bolden. Efter en halv times spil starter Xavi et nyt angreb. En lang bold på tværs af banen til Villa. Han piller den ned. Lægger den tilbage til Abidal. Videre ind på midten til Puyol og igen videre til Piqué. Den høje catalaner triller den videre til Busquets, som hurtigt slipper bolden igen. Iniesta nu med bolden. Tre træk fremad og en aflevering til en mand han tilsyneladende kan finde i blinde, Xavi. Ovenstående er gensidigt og Xavi spiller den første gang tilbage til Iniesta, der med en lang bold i dybden finder David Villa. Nu er det kun Arbeloa og Casillas der står mellem Villa og målet. Han tager udfordringen op. Sætter tempo på. Trækker ned mod baglinjen. Med et lynhurtigt retningsskifte får han overrumplet Arbeloa, idet han trækker ind i banen. Med en vanvittig hastighed nærmer han sig Casillas der trækker ud af mål. Køligt prikker han til bolden. Casillas bliver til grin. Der er hul mellem hans ben. Et sandt jubelbrøl lyder. Der bliver hoppet og danset. Råbt og skreget. ”Nu har vi dem, nu har vi dem!”



Mourinho bevæger sig ud af boksen for første gang siden kampens start, da der bliver fløjtet til pause. Der er forskel på hvordan de to hold forlader banen. Madrid-spillerne kigger i græsset. Taler ikke sammen. De har smidt en føring efter at have fået en drømmestart. Barcelona-spillerne er ovenpå. Med oprejst pande chatter de med hinanden hele vejen ud. Dani Alves griner sågar. Attituden er ikke ændret da de kommer på banen til anden halvleg. Barcelona griber taktstokken med det samme. Chance på chance i løbet af de første ti minutter. Efter elleve minutter spillet af anden halvleg, modtager Messi bolden midt på banen. Han drejer hurtigt rundt om sig selv. Sætter Diarra af i det han dropper sin højre skulder og flytter bolden den anden vej. Derefter følger en hurtig acceleration. Ingen modspillere indenfor boldens rækkevidde. Han fortsætter. Spiller en hurtig et to med Dani Alves som selvsagt har taget turen op af højre kanten. Nu er han ved kanten af feltet. Alle forventer et træk. Måske en aflevering. I stedet tager han et enkelt træk ind i banen. Kattepoten slår til. Venstrefodens inderside rammer bolden. Den går i en blød bue. Kontrolleret. Sikkert. Det lange hjørne er målet. Camp Nou holder vejret på ny. Den er hjemme. Man er kommet tilbage efter at have været nede. De spanske kommentatorer brøler: ”Sí, sí, sí. Gooooool de Messi. Gol de Messi. La remontada es completa. Que partido. Que partido.”



Resten af kampen foregår til en øredøvende larm. Hjemmeholdets tilskuere er helt oppe. Der er også gang i den i udebaneafsnittet. Der er ikke stor tradition for at rejse med sit hold til udebanekampene, men det er noget andet til El Clásico. De fremmødte Madrid-fans hoppe og danser selvom de er bagud. De giver ikke op. De støtter deres hold, men bliver overdøvet af hjemmeholdets tilhængere: ”O le le, o la la, ser del Barça és el millor que hi ha.”
Dommerens tillægstid er løbet ud. Han blæser i fløjten. Kampen er slut. Slaget er ovre. Vinderen er fundet.

Gæsterne må slagne rejse hjem til hovedstaden.  Catalanerne er i ekstase. Den femte El Clásico sejr i træk. Det er så stort for dem at de gamle græder af glæde. De har aldrig oplevet noget lignende. De små har fundet boldene frem og spiller på gaden. De lever sig ind i legen – de er Messi, de er Villa. De ser op til deres helte. Håber en da g at kunne blive ligesom dem – men indtil da må de nøjes med at være tilskuere. Tilskuere til et af de længste og vildeste rivalopgør i verden. Tilskuere til El Clásico. I aften tilskuere til La Remontada.
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Messi1987
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Paradigma Guardiola
« Svar #53: 27 Jan 2011, 18:36 »

Messi var forskellen igen Smiley Endnu 1gang godt skrevet Thumbs Up
« Seneste Redigering: 27 Jan 2011, 18:45 af Messi1987 » Logged

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Paradigma Guardiola
« Svar #54: 27 Jan 2011, 20:09 »

December 2010: Skuffende nederlag
23. december 2010

LA LIGA
vs Osasuna . 2-0
vs. Sociedad . 5-0

vs. Espanyol . 0-3

CHAMPIONS LEAGUE
vs. Rubin . 4-1

COPA DEL REY
vs. Las Palmas . 2-0
Efter et yderst tilfredsstillende resultat i efterårets El Clásico, ventede en relativt overkommelig måned, som dog skulle afsluttes med lokalopgøret mod Espanyol. I første omgang ventede Osasuna dog på Reyno de Navarra. Her havde hjemmeholdet hentet størstedelen af sine point, mens man på udebane havde haft store problemer, så catalanerne var klar over at der ikke ventede nogen helt let opgave. Alligevel blev tre point dog sikret i løbet af de første 20 minutter, hvor både Pedro og Messi kom på tavlen efter oplæg fra henholdsvis Thiago og David Villa. 2 minutter før tid fik Lolo sin anden advarsel og dermed var sejren definitivt hjemme for udebaneholdet.

Få dage senere ventede russiske Rubin Kazan, som man tog imod på Camp Nou. Her valgte Guardiola at stille op med et yderst reservespækket hold. Således startede man med Rubén Miño, Adriano, Marc Bartra, Andreu Fontàs, Maxwell, Jonathan dos Santos, Sergi Roberto, Jeffrén, Thiago, José Luis Alcázar, mens man dog valgte at have Lionel Messi i startopstillingen. Jonathan dos Santos kom på tavlen efter blot seks minutter, og efter en halv times spil var det Messi der fik puttet bolden ind. I pausen kom Thiagos yngre bror, Rafa, på banen og udgjorde sammen med ham den centrale midtbane, mens Sergi Roberto blev skubbet op på den offensive midtbane. Efter ti minutter af anden halvleg fik Rubin på ny håb, da den spanske centerback César Navas headede et hjørnespark i mål, men blot ti minutter senere kom Messi igen på tavlen, og seks minutter før tid lukkede indskiftede Nolito kampen.

Herefter fik man besøg af Real Sociedad, og dette skulle vise sig at blive en aldeles god kamp for Blaugrana. Efter kun 25 minutters spil snød Villa offsidefælden og kunne let eksekvere efter en herlig stikning i dybden fra holdets omdrejningspunkt, Xavi. Blot ti minutter senere var den gal igen, da selvsamme Villa brød igennem i højresiden og slog et hårdt og fladt indlæg, som Ioan Ansotegi fik foden på og dermed lavede et uheldigt selvmål. Ti minutter efter pausen var det så Pedro der kunne bringe catalanerne yderligere i front, inden David Villa kun to minutter efter, gjorde det til 4-0. Tre minutter før tid kom også Bojan på tavlen, da den indskiftede angriber satte foden på et flot indlæg fra målscorer Pedro.

I næste runde fulgte noget af et kollaps, da man på Estadi de Cornellà – El Prat, mødte lokalrivalerne fra Espanyol. Allerede efter et kvarters spil gik det galt, da den tidligere Barcelona-spiller Joan Verdú, bragede bolden i kassen fra 25 meters afstand, uden chance for Valdés. Kort efter pausen blev Barcelona tildelt et straffespark, men den ellers altid sikre Messi, måtte se sit forsøg reddet af hjemmeholdets camerounske keeper, Carlos Kameni. Efterhånden som kampen skrev frem, så Guardiola sig nødsaget til at presse mere og mere på, men i sidste ende kom de offensive tendenser til at koste i den anden ende, da Luis García først i det 84. minut og derefter i det 87. minut lukkede rivalopgøret, der altså endte med et ydmygende 3-0 resultat.

Tre dage efter fik man dog lidt oprejsning da man gæstede Gran Canaria for at møde Las Palmas i 5. runde af Copa del Rey. Allerede efter 13 minutters spil kom gæsterne i front, da Lionel Messi sparkede en bold ind fra kanten af feltet, efter en del småspil med Xavi og Iniesta. Efter lidt mere end en halv time spillet brændte det igen på hos hjemmeholdet, da David Villa fik tilkæmpet sig et frispark i en farlig position, og selvsamme Villa satte på flotteste vis frisparket ind ved nærmeste hjørne. Blot 3 minutter senere kom Villa igen på tavlen, da han denne gang blev sendt i dybden af Messi og let kunne sparke bolden ind bag Mariano Barbosa. Efter en times spil kom kampens afgørelse, da Pedro satte sidste fod på et gennemspillet angreb, og dermed lukkede og slukkede en fin måned, der dog blev overskygget af det pinlige resultat mod lokalrivalerne fra Espanyol.

I januar måned venter hele otte opgør, når man i ligaen møder oprykkerne fra Levante, Deportivo la Coruña, Almería, Málaga, Racing Santander og bundproppen Hércules, samtidig med at man møder Las Palmas, og hvis man går videre her, hvilket det naturligvis forventes, venter der altså yderligere to opgør i Copa del Rey.




Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Messi1987
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Paradigma Guardiola
« Svar #55: 27 Jan 2011, 21:13 »

Shit Forlan har bombet meget i ligaen!!!
Logged

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Paradigma Guardiola
« Svar #56: 27 Jan 2011, 23:45 »

Messi snupper Ballon d'Or
1. januar 2011

Det blev for andet år i træk, Lionel Messi der løb med den gyldne bold, som gives til verdens bedste fodboldspiller i det forgangne år. Den lille argentinske offensivspiller, har bombet mål ind i spandevis, samt lavet det ene oplæg efter det andet til sine medspillere. Real Madrids portugisiske stjerne, Cristiano Ronaldo, måtte altså på ny tage til takke med andenpladsen, mens engelske Wayne Rooney noget overraskende løb med tredjepladsen. Der var dog ingen tvivl overhovedet, eftersom Messi fik intet mindre end 541 point i afstemningen, mens Ronaldo fik 361 og Rooney blot 179. Altså et klart overtag til Messi.

Messi selv var overrasket og ydmyg i sine udtalelser, og havde roser til trænere såvel som medspillere og familie: ”Det er lidt af en overraskelse. Jeg havde ikke regnet med det, ærligt talt. Det er en stor ære for siden Marco van Basten er der ingen spiller der har formået at få kåringen to år i træk. Jeg er meget beæret. Der skal ikke være nogen tvivl om at det ikke havde kunnet lade sig gøre, hvis jeg ikke havde haft et fantastisk team af trænere omkring mig, en række helt fantastiske medspillere og naturligvis min familie som betyder alt for mig. Denne pris tilhører ligeså meget de folk jeg lige nævnte, som den tilhører mig.”

Fra holdkammeraten, Xavi’s, side var der dog uenighed at spore: ”Selvfølgelig siger han at det ligeså meget er vores pris. Sådan er Leo. Han er den mest ydmyge og jordnære person jeg kender. Men sandheden er den at han er i en klasse for sig. Han gør ting som ingen andre kan. Det ser så legende let ud når han dribler gennem en mur af 5-6 spillere, men enhver der har spillet fodbold ved hvor fantastisk svært det er. Leo er verdens bedste og jeg har svært ved at se hvem der skulle kunne røre ham for tiden. Han er simpelthen utrolig.”

Næste gang Messi får chancen for at vise omverdenen hvad han har at byde på, er i morgen når han sammen med sin catalanske klub, tager imod oprykkerne fra Levante.
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Paradigma Guardiola
« Svar #57: 28 Jan 2011, 00:23 »

Januar 2011: Positiv start
30. januar 2011

LA LIGA
vs Levante . 3-0
vs. Deportivo . 4-0
vs. Málaga . 2-0

vs Racing . 1-1
vs Hércules . 2-0

COPA DEL REY
vs. Las Palmas . 4-0
vs. Almería . 3-0
vs. Almería . 2-0
vs. Getafe . 3-0
FC Barcelona har indledt det nye år på særdeles positiv manér. Den 2. januar gik det allerede løs, da man på hjemmebane mødte Levante. Her skulle hjemmeholdet ikke bruge mere end et kvarter til at bringe sig i front, da Lionel Messi tog sagen i egen hånd, satte et par spillere af og satte bolden ind bag en chanceløs Gustavo Munúa. Messi var i oplæggerens rolle efter en halv times spil, da han blev spillet helt fri af Xavi, men valgte at prikke bolden videre til en fremstormende David Villa, i stedet for selv at afslutte. Herfra kunne Villa sætte bolden ind i et tomt mål til stillingen 2-0, og blot tre minutter senere blev Villa dobbelt målscorer, da han sparkede et frispark direkte i mål, fra kanten af feltet. Stillingen holdt kampen ud og dermed havde catalanerne fået en ideal start på det nye år.

Kort efter ventede Las Palmas i returopgøret i Copa del Rey, og her gjorde man fra Barcelonas side kort proces, da Messi efter 8 minutters spil gjorde det til 1-0, hvorefter Gabriel Milito, der havde fået chancen fra start, lukkede kampen efter kun en halv times spil med sin scoring til 2-0. I kvartfinalen ventede Almería, men inden da skulle en kamp i ligaen overstås, da man gæstede Riazor for at prøve kræfter af mod Deportivo la Coruña. Her blev hjemmeholdet kørt godt og grundigt over, for i løbet af de første 20 minutter havde Barcelona formået at score to gange. Begge gange var det Messi, der i starten af måneden blev kåret som verdens bedste fodboldspiller, der stod bag scoringen. Kort før pausen lukkede udeholdet så kampen, da Iniesta sparkede en bold ind i det korte hjørne fra tæt hold efter flot opspil i højresiden, og efter en times spil kom kampens sidste mål, da Gerard Piqué steg til vejrs og headede Iniestas hjørnespark i mål.

Derefter mødte man Almería i den første af to kvartfinaler og her skulle der gå nogen tid inden Barcelona fik hul på bylden. Dette skete dog 45 sekunder efter pausen, da David Villa sparkede til bolden kort udenfor feltet, hvorefter bolden ramte Werley i baghovedet og røg i en flot, høj bue over Diego Alves i målet og ind til 1-0. Efter en times spil kom Piqué for anden kamp i træk på scoringstavlen, da han på ny kom højest på et hjørnespark og headede bolden i kassen. Ti minutter efter faldt kampens sidste scoring, da Lionel Messi for femte kamp i træk blev noteret for en scoring, efter Iniesta havde tilkæmpet sig et straffespark.

Inden returopgøret mod Almería tog man imod Málaga på Camp Nou, og dette blev et småkedeligt opgør uden mange deciderede målchancer. Alligevel formåede hjemmeholdet dog at få bolden i nettet to gange, først efter en halv times spil, da Messi satte sidste fod på et gennemspillet angreb, og derefter efter 61 minutter da Pedro samlede en ripost op og sparkede den ind i et tomt mål. I returopgøret mod Almería gjorde man det meget kort, da man i løbet af det første kvarter formåede at lukke og slukke kampen helt. Messi kom på tavlen efter blot 8 minutter, hvorved han havde scoret 7 kampe i streg, mens Jeffrén fik sat en scoring ind efter 14 minutters spil. Herefter kom en kedelig kamp, hvor man på hjemmebane kun spillede 1-1 med Racing Santander, efter en fantastisk præstation af udeholdets målmand, Toño. Barcelona kom ellers på sejrskurs efter 20 minutters spil da David Villa bragte hjemmeholdet foran, men et kvarter efter udlignede Domingo Cisma og denne stilling blev der altså ikke ændret ved resten af kampen.



I Copa del Rey havde man nu nået semifinalen hvor Getafe ventede, og her fik man et optimalt udgangspunkt da man i den første kamp fik sat hele 3 mål ind. David Villa åbnede efter kun 3 minutter, da han blev stukket i dybden af Mascherano, mens Messi og Pedro scorede en enkelt hver, i løbet af anden halvlegs første to minutter. I månedens sidste kamp gæstede man Hércules på José Rico Pérez og her mødte man et særdeles velspillende hjemmehold, som man først fik åbnet i anden halvlegs første minut, da Lionel Messi tog sagen i egen hånd og afdriblede adskillige spillere, inklusive målmand Piet Velthuizen, og dermed kunne sætte bolden ind i et tomt mål, og efter lidt over en times spil faldt kampens afgørelse da David Villa kom på tavlen for tredje kamp i træk.

I februar måned skal man spille en række svære kampe, først når man møder Atlético Madrid, som kørte Barcelona over i starten af sæsonen, og derefter når man møder Olympique de Marseille på udebane i den første knockout runde af Champions League. Sidst men ikke mindst venter der en svær udebanekamp på Mallorca, som har leveret gode resultater indtil videre i denne sæson.




Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Paradigma Guardiola
« Svar #58: 28 Jan 2011, 00:43 »

Guardiola vil tæmme Adebayor
31. januar 2011

Ud af det blå har Barcelona i dag annonceret at Adebayor er blevet købt. Den høje togoleser er hentet i Manchester City, og El Mundo Deportivo har erfaret at man kun har betalt 80 millioner for spilleren, som City for halvanden sæson siden købte for hele 225 millioner. Den tidligere Arsenal spiller har skrevet under på en 3 årig kontrakt.

Skiftet møder allerede skepsis fra rigtig mange Barcelona tilhængere, som mener at Adebayor vil ende med at blive en ny ’Zlatan’. Guardiola afviser dog kritikken og den massive skepsis, og understreger at han har en plan med Adebayor: ”Emmanuel er klar til at arbejde for sagen, gøre præcis hvad der bliver sagt og holde sig til at spille fodbold. Han er godt klar over at han har fået et image som lidt af en ballademager og dette er netop en af grundene til at han var meget interesseret i at komme her til klubben. Det første han fortalte mig da vi mødtes, var at han var klar til træne tre gange hver dag og spille to kampe om ugen som forsvarsspiller, hvis det var det der skulle til. Med andre ord er Emmanuel altså klar til at give den alt hvad han har og virkelig arbejde for sagen. I Arsenal viste han hvad han kan – nu vil han gøre det igen!”

Samtidig kunne man også annoncere at man har hentet den 18-årige amerikanske midtbanespiller, Ryan Perez, i FC Dallas for 5,5 millioner og at han vil blive tilknyttet U19 holdet. Sidst kunne man annoncere en række udlån. Først og fremmest er Maxwell blevet lejet ud til AC Milan, hvor han altså bliver genforenet med sin gode ven Zlatan Ibrahimovic. I lejekontrakten er en fremtidig sum på 36 millioner kroner også indskrevet, således at Milan kan tilknytte den brasilianske venstreback permanent hvis det ønskes. Dernæst er også Jonathan dos Santos blevet lejet ud, i håb om at give den unge mexicaner noget spilletid på et højere niveau. Deportivo har således lejet ham resten af sæsonen, mens også forsvarsspilleren Marc Bartra er blevet lejet ud. Bartra er taget en tur til Sydfrankrig hvor han skal forsøge at få spilletid i Marseille, som lige netop Barcelona møder i den første knockout fase af Champions League.

Om Adebayor får succes i Barcelona, kan man måske få et fingerpeg om allerede i overmorgen, når Barcelona møder Getafe i returopgøret af Copa del Rey semifinalen. Barcelona har allerede en 3-0 sejr i hånden, så det er ikke utænkeligt at nyindkøbet kan få chancen allerede to dage efter at være ankommet i Barcelona.
 
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Paradigma Guardiola
« Svar #59: 28 Jan 2011, 00:44 »

... og lad mig lige understrege, at jeg altså havde hentet Adebayor i mit spil, inden (!!) Real Madrid gjorde det ude i den virkelige verden. Smiley
« Seneste Redigering: 28 Jan 2011, 08:07 af FC Barcelona » Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Sider: 1 2 3 [4] 5 6 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010