home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
06 Jan 2025, 20:57 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
06 Jan 2025, 19:25 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
06 Jan 2025, 12:34 NAsMaR Blogs Minimalistic 2020
06 Jan 2025, 11:47 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
01 Jan 2025, 09:52 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
Antal Registrerede Brugere: 23487
  0 Brugere, 1033 Gæster Online.

Indlæg: 1132970 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: tataraagadevanaha
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  |10| Les Gones
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] 4 Udprint
Forfatter Emne: |10| Les Gones  (Læst 13090 gange)
Wild Dog
Gæst
 
Sv: |3| Les Gones
« Svar #30: 03 Jan 2011, 17:47 »

Du skriver flot og fangende. Og nogle gode resultater. KIU Smiley
Logged

The_Gerrard
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: |3| Les Gones
« Svar #31: 03 Jan 2011, 21:44 »

Kom nu med en update. Wink
Logged

Følg med i mit comeback på blog-scenen! http://fmfreaks.dk/index.php?topic=40590.0

Sulo
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: |4| Les Gones
« Svar #32: 04 Jan 2011, 22:12 »



Les Gones


Det var nu, det gjaldt. Det var nu, han skulle stå sin store prøve. Alt andet var lagt bag ham.
(h) AS Monaco 1-0
4´ Michel Bastos
87´ Lamine Gassama
Der var kun en ting, der virkelig talte for ham nu. Premieren mod AS Monaco som skulle spilles på Lyons frygtede hjemmebane, Stade Gerland, hvor kun få hold havde formået at stjæle point fra. Enzo Barteau ville videreføre de stolte traditioner ved at skabe et fort på hjemmebanen i Lyon. Et fort der skulle være så uigennembrydeligt, at hverken spanske mestrehold, italienske taktiske vidundere eller jernhårde fysiske englændere skulle kunne trænge igennem. Første kamp skulle vise sig at gå for Enzo Barteau og hans mandskab.

Barteau og Lyon-holdet kørte stilsikkert en 1-0-sejr hjem på Stade Gerland på mål af den altid skarpe Michel Bastos, der åbnede op for sæsonen med et tørt venstrebens-hug fra distancen. Fortet havde fået de første byggesten med en sejr uden slinger i valsen.

Efter kampen åbnede Enzo Barteau op for sluserne. Han var berørt af sejren. Ikke nok at hans første point i Ligue 1 var sikret. Han havde fået bekræftet hans potentiale som fodboldtræner. Samtidig kunne Enzo Barteau glæde sig over mængden af chancer, som han så sit hold kreere. Stabiliteten i forsvaret var han også lykkedes med, idet at nettet ikke blafrede bag Hugo Lloris på noget tidspunkt i kampen. Undtagen da en let brise ruskede blidt i det hullede stof.

Han stod igen på den flisede terrasse med de dyre havemøbler og den flotte udsmykning. Igen lå vinglasset solidt og trygt i hans håndflade, mens hånden gyngende satte vinen i rotation. Han sammenlignede med hele Lyon-set-uppet. Druerne som helst skulle være af den bedste kvalitet var spillerne på Lyon-holdet. Lyon-avleren der får det bedste ud af druerne var ham selv, manageren. Dertil kom flasken, som bandt det hele sammen. Denne symboliserede bestyrelsen og alle de frivillige i klubben, som dagligt fik klubben til at køre rundt. Til sidst var der direktøren, der skulle sælge varen bedst mulig til sponsorer og andre interesserede. Disse fire enheder kunne ikke fungere enkeltvis, og derfor sørgede Olympique Lyonnais for, at enhederne blev samlet i en stor helhed, hvor alt fungerede.

En sammenligning som Enzo Barteau besluttede at bruge i sin videre færd med Lyon både på og udenfor banen. Vinen er som et fodboldhold, som han til sidst konkluderede, inden den mørke nattehimmel fik taget på ham, og blidt og nænsomt puttede ham i sin lune seng med de firkantede puder. Søvnen fik langsomt overtaget, men inden Enzo var helt i drømmeland hviskede han stille til sig selv: ”Sejr. Intet andet kan gøre mig glad. Intet".

« Seneste Redigering: 11 Jan 2011, 19:57 af Sulo » Logged

Wild Dog
Gæst
 
Sv: |4| Les Gones
« Svar #33: 06 Jan 2011, 14:12 »

Rigtig godt. Hvornår kommer næste update? Opstemt
Logged

Sulo
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: |4| Les Gones
« Svar #34: 07 Jan 2011, 14:12 »

Rigtig godt. Hvornår kommer næste update? Opstemt
Jeg regner med at lægge den op om cirka tre kvarter til en time.  Wink
Logged

Sulo
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: |5| Les Gones
« Svar #35: 07 Jan 2011, 17:29 »



Les Gones


Med sejren i Ligue 1-premieren i baghovedet drog Lyon med Enzo Barteau i trænerrollen af sted til Caen, hvor endnu en sejr burde kunne hentes. Stade Malherbe Caen som det så mundret hedder i det nordlige Frankrig. Sejren blev hentet, dog ikke
(u) Stade Malherbe Caen 2-0
53´ Jean II Makoun
71´ Jérémy Toulalan (str.)

(h) Stade Brestois 29 3-1
16´ 34´ Bafétimbi Gomis
26´ Yoann Gourcuff

 uden komplikationer for Enzo Barteaus tropper, da de i hele 1. halvleg ikke havde nogen afslutninger på Caens mål, hvor Alexis Thébaux havde en rolig arbejdsdag i de første 45 minutter. Efter pausen kom de sydfranske spillere fra Lyon ud med en fornyet og en vilje til sejr, som Enzo Barteau sjældent havde set før. 2-0 endte opgøret efter en scoring hver fra henholdsvis Jean II Makoun og Jérémy Toulalan.

I den efterfølgende kamp mod Stade Brestois 29, som er beliggende i den franske by, Brest, ved den nordvestlige franske kyst. Kampen startede dog elendigt med et selvmål, signeret af den kroatiske landsholdspiller, Dejan Lovren. Bafétimbi Gomis fik dog rettet op på Lovrens brøler, da han udlignede Stade Brestois 29´s føring. Yoann Gourcuff sikrede Lyon og Enzo Barteau føringen med et mål til 2-1 på et formidabelt langskud. Herefter kunne Gomis kalde sig selv dobbelt målscorer, da han upresset udnyttede en stor målmandsbrøler fra udeholdets målmand. I pausen talte Enzo Barteau uden bekymring i den ellers dirrende stemme. Han var yderst tilfreds med indsatsen, og føringen var berettiget, mens den samtidig sikrede dem et komfortabelt forspring, konstaterede han køligt. Efter en målløs anden halvleg kunne Lyon trække sig sejrrigt ud af en Ligue 1-kamp for tredje gang ud af tre mulige.

Han havde prøvet det utallige gange før. Han havde smagt sejrens sødme igen. Han var vant til succes. Han havde dog ikke forventet, at hans liv ville så interessant, som det var i øjeblikket. Han havde fået et forbedret syn på livet og på dets glæder. Han følte sig privilegeret og på samme tid en smule nedtrykt. Han besad en følelse af, at han fratog andre civile mennesker muligheden for at leve i den luksus, som han levede i. I stedet for at lede et fodboldhold kunne han opstarte en virksomhed og på den måde skabe flere arbejdspladser, hvilket ville medføre en formindsket arbejdsløshed og en nedsættelse af fattigdommens faste greb om de lavere samfundslag i Frankrig.

Disse tanker cirkulerede rundt i hans hoved, mens han skrev en artikel til den landsdækkende avis, L ́equipe, hvor han skulle fortælle om sit erhverv som manager for et internationalt tophold. Han skulle fortælle om, hvordan overgangen fra at være en anonym U/19-træner uden indblanding i pressens indviklede systemer med intriger, hemmelige aftaler og kyniske miljø, til at være en fuldblodsmanager, med pressen som en daglig irritationsfaktor, havde været. Der er trods alt forskel på niveauet i den franske U/19-liga og den franske Ligue 1.

Med artiklen færdigskrevet og et program, der sagde afslapning, lagde han sig ind i sin stue med de flakkende ildflammer i brændeovnen. Rødvinen lod han ligge på dens vante plads i kælderen. Han tog i stedet en iskold flaske vand fra køleskabet, hvor de luksuriøse madvarer bugnede ud fra hylderne. Han snuppede også en færdiglavet sandwich i forbifarten, i tilfælde af at sulten skulle indfinde sig hos ham. Han afsluttede dagen med et kig ud på de forbipasserende biler, der sikkert skulle udforske det altid livlige aftenliv i de bredde gader i centrum af Lyon. Udsigten var fantastisk.


« Seneste Redigering: 08 Jan 2011, 11:57 af Sulo » Logged

Sulo
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: |6| Les Gones
« Svar #36: 08 Jan 2011, 00:23 »



Les Gones


FC Lorient var modstanderen. Stade Yver Allainmat var stedet. En sejr var målet. Helst en overbevisende sejr. Helst et clean sheet. Så var overliggeren lige som sat, som Enzo Barteau udtrykte det i omklædningsrummet før kampen. Stemningen var god, humøret var højt, og spillerne så ud til at nyde tilværelsen som tophold i Ligue 1.

I pausen var stillingen som da starten gik. 0-0. Ikke tilfredsstillende når scenariet lød på bundhold vs. Tophold. FC Lorient mod Olympique Lyonnais. Det fik reserven, Harry Novillo, og forsvareren, Jérémy Toulalan, dog rettet op på i 2. halvleg, da
]
(u) FC Lorient 2-0
77´ Harry Novillo
90+1´ Jérémy Toulalan

(h) Valenciennes FC 1-0
61´ Ishak Belfodil

de begge blev noteret for et mål hver. 2-0 til Lyon, og Enzo Barteaus 10. sejr i træk som Lyon-manager var en realitet.

I den efterfølgende kamp var Valenciennes FC på besøg på Stade Gerland. En meget simpel opgave for Enzo Barteaus tropper. Det burde være lette tre point, som ventede i den kamp. At fuldføre opgaven blev dog en svær proces for de hvidblusede. Spillet blev ikke bedre efter pausen, men udeholdets Rudy Mater lavede en grov forseelse og trak et rødt kort. En livlinje for Lyon-holdet, som de udnyttede til at køre en 1-0-sejr hjem. Målscoreren blev indskifteren Ishak Belfodil, der i pausen erstattede en småskadet Bafétimbi Gomis. 11. sejr i træk for franskmanden Barteau.

Enzo Barteau opsummerede de foregående to kampe. Han kunne konkludere, at Lyon-holdet havde store problemer med starten af kampen, hvor de til tider spillede uinspireret og idéløst. Først i 2. halvleg fik Enzo Barteau som regel styr på problemerne og kunne herefter se sit hold dominere kampen og styre begivenhederne. Forsvaret havde stået godt, mens angrebet i enkelte tilfælde havde manglet den sidste skarphed. Altså havde Enzo Barteau flere facetter af Lyons spil, som han skulle forbedre i fremtiden på træningsbanen.



I mellemtiden blev grupperne til Champions League trukket. Lyon var blevet anbragt i andet seedningslag. Enzo Barteau var forventningsfuld taget til Nyon i Schweiz for at overvære lodtrækningen til den prestigefyldte turnering. Fra øverste seedningslag trak Lyon noget uheldigt engelske Arsenal, mens de fra henholdsvis tredje og fjerde seedningslag trak russiske Spartak Moskva og kroatiske Dinamo.
 
En yderst tilfreds Enzo Barteau tog af sted fra schweiziske Nyon og vendte snuden mod hjemmet i Lyon. Han informerede de spillere, der ikke havde set lodtrækningen, om at de skulle møde Arsenal, Spartak Moskva og Dinamo. Han indkaldte derefter til et spillermøde, hvor han kort introducerede spillerne og den øvrige stab om hans målsætninger for Champions League-turneringen. Lyon skulle i kvartfinalen, mens en førsteplads i gruppen ikke var uden for rækkevidde.



« Seneste Redigering: 11 Jan 2011, 19:59 af Sulo » Logged

Sulo
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: |7| Les Gones
« Svar #37: 09 Jan 2011, 18:29 »



Les Gones


De sad i flyet på vej mod London. Lyon-holdet var på vej til deres første alvorlige test internationalt. Kampen mod Arsenal på Emirates Stadium skulle vise om, franskmændene var klar til at præstere på et højt niveau, når kampene ikke blev spillet i forbindelse med den hjemlige liga, Ligue 1. Flere af eksperterne forudsagde en svær premierekamp mod de engelske kvartfinalister fra sidste års Champions League.

Scenen var sat. 9 graders varme og stærk blæst indrammede vejrforholdene. Favoritværdigheden, som Arsenal-spillerne havde fået lagt på deres skuldre, kunne de dog ikke leve op til, da Bafétimbi Gomis højst overraskende nettede til 1-0 for gæsterne. Scoringen overtændte dog flere af Lyon-spillerne, hvilket resulterede i et rødt kort til profilen, Michel Bastos. Den udvisning skulle vise sig at blive dyr, da hjemmeholdets Abou Diaby flot headede et indlæg Gaël Clichy ind. 1-1. En stilling der
(u) Arsenal 1-2 (CL)
24´ Bafétimbi Gomis
26´ Michel Bastos


(u) Girondins Bordeaux 2-1
27´ Bafétimbi Gomis
37´ Jérémy Toulalan


(h) AS Saint-Etienne 4-0
6´ Bafétimbi Gomis
18´ Yoann Gourcuff
57´ Harry Novillo
70´ Enzo Reale


(h) Spartak Moskva 3-1 (CL)
14´ 29´ 90+2´ Bafétimbi Gomis

holdt indtil uret havde passeret de 85 minutter, hvor Rosicky fra Arsenal scorede det afgørende sejrsmål. 2-1 lød sejren på til spillerne fra London. Det røde kort til franskmændene fik en afgørende betydning for udfaldet af kampen. En ting som Enzo Barteau på det efterfølgende pressemøde også påpegede. Han udnævnte ikke Michel Bastos til synder, men gav ham en del af skylden for resultatet.

Men som en vis mand engang sagde, så skal man ikke dvale ved fortiden, men leve i nuet. Enzo Barteaus tropper skulle i den følgende Ligue 1-kamp møde et tidligere tophold, i form af Girondins Bordeaux. For Gourcuff blev det et gensyn med hjemmebanen i Bordeaux. Med 30 minutter spillet kunne Lyon-fansene glæde sig over en 2-0-føring på mål af den altid farlige Bafétimbi Gomis og forsvarsgeneralen, Jérémy Toulalan. I slutminutterne af 1. halvleg fik hjemmeholdets løbeivrige højrefløj, Fahid Ben Khalfallah, reduceret udeholdets 2-0-føring til en 2-1-føring. I 2. halvleg udeblev den spænding, der ellers var lagt op til. Med seks minutter igen fik Lyon et straffespark, som definitivt kunne sikre dem sejren. Den tilbagevendte angriber, Lisandro Lopez, brændte dog fælt, og dermed var sejren ikke helt i hus for Enzo Barteau og co. På trods af heroisk fight fra hjemmeholdets side, holdt føringen kampen ud, og maksimumpoint i Ligue 1 var en realitet for Enzo og resten af Lyon-holdet.

Kampen mod AS Saint-Etienne stod som den næste for Enzo Barteau og hans trup. Gomis åbnede målscoringen allerede efter seks minutters spil. Efter 18 minutters spil ville Yoann Gourcuff også lege med, da han nærmest tacklede bolden i mål til en velfortjent 2-0-føring til hjemmeholdet. Stabilt forsvarsspil, hurtigt pasningsspil og geniale kombinationer kendetegnede Lyons spil i 1. halvleg. Det fortalte Enzo Barteau da også til spillerne i pausen, hvor han opfordrede dem til at fortsætte med at dominere kampen, bestemme tempoet og ellers lukke af bagude. I 2. halveg øgede stortalentet, Harry Novillo, føringen til 3-0. Et andet stortalent, Enzo Reale, scorede sit første mål i Ligue 1 nogensinde, da han efter et frispark headede bolden sikkert bag den sagesløse Saint-Etienne-målmand. Den første reelle storsejr i en betydningsfuld kamp var en realitet. 4-0 lød den på med flere talenter på scoringslisten. Et stort plus i Enzo Barteaus bog. Han har nemlig et princip med at udvikle ungdomsspillere til at blive stjerner, frem for at købe etablerede stjerner for store pengesummer.

I Champions League skulle Lyon prøve at ryste nederlaget fra Arsenal-kampen af sig med en sejr over russiske Spartak Moskva. Målræven, Bafétimbi Gomis, fortsatte sin stime af scorede mål med sin scoring til 1-0 efter 13 minutters spil. Samme Gomis fordoblede sin målscoring med en scoring til en solid føring på 2-0. Efter pausen forsøgte Lyon sig med en afventende spillestil, som dog slog bagslag, da Dmitry Mamedov udnyttede en dyb stikning og sikkert udnyttede chancen. Herefter bølgede kampen frem og tilbage, og meget af spillet foregik omkring midten af banen. Gomis lukkede dog kampen i overtiden med sin tredje scoring i kampen. 3-1 og Enzo Barteaus Lyon-hold var tilbage på skinnerne i Champions League.

August måned var hermed færdigspillet, og en lige så hektisk september måned lå forude og ventede. Med vinglasset i hånden befandt han sig i sit rette element. Rolig og afdæmpet sad han og gyngede i havestolen. Solen var på vej ned i horisonten, og som sædvanlig kørte de taktiske overvejelser rundt i hovedet på ham. Et enkelt nederlag var det blevet til, mens resten af kampene var endt med tre point. Han var tilfreds med indsatsen, som spillerne havde leveret. Nu var han kun bekymret for fremtiden. Bekymret for om spillerne kunne opretholde det høje niveau, som de havde præsteret på indtil videre. Han tog den sidste slat vin i én slurk, iagttog solnedgangen en sidste gang, og mørklagde huset. Søvnen tog et fast greb på ham, og sendte ham hurtigt i drømmenes verden, hvor alle målene og sejrene passerede revy.


Logged

bryllen
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: |7| Les Gones
« Svar #38: 09 Jan 2011, 23:00 »

ser jo godt ud Peace
Logged

OB
Manchester United
http://fmfreaks.dk/index.php?topic=40069.0 følg vores vej til toppen af hall of fame! Smiley

Sulo
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: |7| Les Gones
« Svar #39: 09 Jan 2011, 23:03 »

ser jo godt ud Peace
Jamen, tak. Det har været småt med kommentarer på det sidste, så denne luner virkelig.  Smiley
Logged

bryllen
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: |7| Les Gones
« Svar #40: 09 Jan 2011, 23:08 »

bare du ikke går i stå lige som RED med hans Aab blog Smiley
Logged

OB
Manchester United
http://fmfreaks.dk/index.php?topic=40069.0 følg vores vej til toppen af hall of fame! Smiley

Sulo
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: |7| Les Gones
« Svar #41: 09 Jan 2011, 23:09 »

bare du ikke går i stå lige som RED med hans Aab blog Smiley
Det håber jeg heller ikke, at jeg gør. Motivationen er i hvert fald stor i øjeblikket.
Logged

bryllen
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: |7| Les Gones
« Svar #42: 09 Jan 2011, 23:25 »

rigtig lækker natlæsning Peace
Logged

OB
Manchester United
http://fmfreaks.dk/index.php?topic=40069.0 følg vores vej til toppen af hall of fame! Smiley

Sulo
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: |7| Les Gones
« Svar #43: 09 Jan 2011, 23:26 »

rigtig lækker natlæsning Peace
Det lyder godt, og tak for rosen.  Peace
Logged

bryllen
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: |7| Les Gones
« Svar #44: 09 Jan 2011, 23:40 »

så lidt Peace
Logged

OB
Manchester United
http://fmfreaks.dk/index.php?topic=40069.0 følg vores vej til toppen af hall of fame! Smiley

Sider: 1 2 [3] 4 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010