home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 20:57:08 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
I går kl. 19:25:04 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
I går kl. 12:34:09 NAsMaR Blogs Minimalistic 2020
I går kl. 11:47:30 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
01 Jan 2025, 09:52 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
Antal Registrerede Brugere: 23486
  0 Brugere, 867 Gæster Online.

Indlæg: 1132970 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: shriramserenity
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  Consectatio Excellentiae
0 Brugere og 3 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] 4 Udprint
Forfatter Emne: Consectatio Excellentiae  (Læst 15500 gange)
whale
Gæst
 
Consectatio Excellentiae #8
« Svar #30: 19 Dec 2010, 02:40 »






En flot 3-1 hjemmesejr over Hull kunne tyde på, at Sunderland hurtigt havde lagt United-røvfulden bag sig, men det var desværre ikke tilfældet. Holdet faldt nemlig til sæsonens absolut laveste niveau på et kritisk tidspunkt, hvor alle point var ufatteligt vigtige i kampen om Europa League kvalifikation. På tre uger spillede de rød-hvide fem ligakampe, hvoraf fire blev tabt og en endte uafgjort. Havde modstanderne alle været fra ligaens top, var resultaterne måske acceptable, men Sunderland tabte til Birmingham, Stoke, Leicester og stod lige med Bristol City. Blandt de fem kampe var dog også et 1-0 nederlag til Liverpool på Anfield, som indsatsmæssigt var fornuftigt, men med de dårlige resultater, var der langt op til 6. pladsen, der betød Europa League kvalifikation. Sunderland havde ikke bare brug for at optimere eget spil. De var også afhængige af, at både Wolves, Blackburn og Tottenham mistede point i de sidste kampe.

Sunderland fik vendt skuden og vandt over Birmingham og Bolton, men desværre hjalp det ikke meget. Ingen af de førnævnte hold dummede sig, så da Sunderland i næstsidste spillerunde stod lige med Arsenal, var løbet kørt og en 9. plads var dermed en realitet.

Gyan og resten af Sunderlands mandskab skuffede fælt i slutningen af sæsonen.





På grund af Sunderlands svingende præstationer blev holdet ikke spået mange chancer mod Schalke. Første kvartfinale blev spillet på tyskernes hjemmebane, Veltins-Arena, og endte, som mange havde forventet, med en sejr til traditionsklubben fra Gelschenkirchen. Kampen var dog mere tæt, end man kunne have forventet. Størstedelen af spillet foregik på midtbanen, og holdene havde tilsammen kun tre skud inden for målrammen. Schalke var i modsætning til Sunderland effektive og scorede på de to store chancer de havde; 2010-indkøbene Jurado og Huntelaar scorede hvert et flot mål efter hhv. 3 og 89 minutter. I den anden ende fik Darren Bent en friløber, men sparkede lige på Schalke-målmand Nicolas Douchez, så kampen endte 2-0.

"En umulig opgave", "Sæsonens vigtigste kamp" og "Jensens endelige prøve". Pressen havde forskellige holdninger og forventninger til returopgøret i Sunderland, men der var med garanti ingen journalister eller eksperter, der havde forudset resultatet. Heller ikke de godt 40.000 Sunderland-fans, der havde trodset den kolde regnvejrsaften og befandt sig på The Stadium of Light, havde forventet at få så meget valuta for pengene.

Opgøret var åbenlyst tæt fra første fløjt, men optimismen bredte sig på tribunerne, da Jordan Henderson flugtede en returbold fra Douchez i kassen til 1-0. Som minutterne gik, blev det tydeligt, at Schalke jagtede et udebanemål, der nemt kunne give Sunderland dødsstødet, men englænderne holdt tæt i første halvleg.
Schalkes medrejsende fans troede ikke deres egne øjne.
Anden halvleg var ikke mange minutter gammel, da Sunderland blev tildelt et hjørnespark, som Dzsudzsák tog sig af. 31-årige Titus Bramble fik foden på indlægget, så bolden fløj over det regnvåde græs og krydsede mållinjen uden chance for Schalke-keeperen. 2-2 samlet. Sunderland var tilbage.

Kun fem minutter senere måtte Schalke igen give et hjørnespark. Dzsudzsák, der havde stået for det målgivende hjørnespark, lagde bolden til rette og smækkede en høj indadskruet bold mod feltet. Schalkes forsvar var mest koncentrerede om målscorer Bramble, så en fremadstormende Wilson Palacios var helt fri, da han satte panden på bolden og scorede til 3-0. Tyskerne svarede igen med et skud på overliggeren, men kampens store helt, Dzsudzsák, slog endnu en gang til og smadrede Ben Arfas indlæg i nettet til 4-0. Schalkes spillere var ødelagte og fortrak ikke en mine, da Gyan udnyttede en forsvarsfejl og i overtiden scorede til slutresultatet 5-0. The Black Cats havde fået kløerne i de kongeblå, flænset dem til ukendelighed og stod nu i semifinalen mod Besiktas.

The Stadium of Light lagde hus til første semifinale, der, med Sunderland-øjne, endte ganske fornuftigt. Besiktas gjorde god figur og spillede lige op med Sunderland i første halvleg, men da Ismail Köybasi fik sit andet røde kort i det 63. minut, fik englænderne taget kontrollen. På trods af flere store chancer fik de først hul på bylden i det 89. minut. Endnu engang var det et perfekt hjørnespark fra Dzsudzsák, der blev omsat til 1-0 ved Michael Turners hovedstød. 1-0 blev kampens slutcifre, og Sunderland var dermed sikret et godt udgangspunkt, inden turen gik til Istanbul en uge senere.

En mur af fans, massiv politiopdækning og masser af fyrværkeri ventede i Tyrkiet.


Med enorm opbakning fra hjemmepublikummet lagde Besiktas offensivt ud. Men med indbyrdes forståelse samt placeringsevne i verdensklasse gjorde Sunderlands defensiv det umuligt for tyrkerne at omsætte boldbesiddelsen til chancer. Kun forkølede langskud trængte gennem et storspillende centerforsvar bestående af Bramble og Turner, og efter en af Turners utallige bolderobringer blev det for meget for Besiktas' brasilianske angriber Bobô, der i en hævnakt nedlagde og skadede Turner og fortjent blev udvist. Som i den forrige kamp var Besiktas nu i undertal, og igen stod der Sunderland på alt spillet. Tyrkerne kæmpede bravt, men forgæves, for i det 60. minut blev Henderson nedlagt i feltet, og Darren Bent eksekverede stensikkert straffesparket til 0-1. Skældsord, smedesange og fyrværkeri haglede ned over hjemmeholdet, hvilket kun forværrede deres spil yderligere. Dermed blev det en formssag for Sunderland at køre 1-0-sejren hjem, og med 2-0 samlet står de undertippede englændere sensationelt over for Olympique de Marseille i Europa League-finalen d. 9. maj.




Dato i spillet: 7. maj 2011
Ligaplacering: Slutplacering nr. 9 (efter 38 kampe)
Europa League: Finalen mod Olympique de Marseille
Liga Cup: Slået ud i kvartfinalen
FA Cup: Slået ud i 6. runde
Kampoversigt


« Seneste Redigering: 23 Dec 2010, 15:26 af whale » Logged

whale
Gæst
 
Sv: Consectatio Excellentiae
« Svar #31: 19 Dec 2010, 02:45 »

Jeg vil lige undskylde for den meget skæve vægtning af PL og EL afsnittene, men som I kan se og læse, var der virkelig intet, der var værd at skrive om i ligaen. Omvendt oplevede jeg nogle af min FM-karrieres vildeste kampe i Europa League. Jeg har altså kun sparet læseren for røvsyge liga-kampberetninger, hvor mine frustrationer over spillerne nok havde fyldt en hel side. Opstemt
Logged

whale
Gæst
 
Consectatio Excellentiae #9
« Svar #32: 19 Dec 2010, 22:51 »



 

     EUROPA LEAGUE
     dato: 9. maj 2012



Historisk Europa League-finale i Bukarest

Det nybyggede rumænske stadion, National Arena, lagde græs til dette års Europa League finale. Alle 52.200 billetter var udsolgt, da Marseille og Sunderland skrev sig ind i historiebøgerne med en pragtfuld kamp.

Marseille var endt i Europa League efter et skuffende nederlag til belgiske Genk i Champions League-playoff kampene. Den noget mindre turnering var måske alligevel det rette sted for franskmændene, der kun med nød og næppe havde nået finalen efter at være gået videre på reglen om udebanemål to gange. I finalen kunne Marseille ikke bero sig på udebanemål og kampen endte således i forlænget spilletid .



National Arena (Rumænsk: Stadionul Naţional) blev indviet i juni 2011.
Sunderlands forberedelse inden den forlængede spilletid.


Didier Deschamps tropper kom dog dårligt fra start, for en vis franskmand så ud til at kende Marseille-forsvaret som sin egen bukselomme, da han efter 26 minutter zigzaggede i feltet og lagde bolden fladt i nettet til 1-0. Målscorer Hatem Ben Arfa fik hævnet sig på klubben, der ikke troede på hans talent og derfor solgte ham til Sunderland. Endnu værre for Marseille blev det i anden halvleg, hvor en opmærksom Palacios satte et Sunderland-kontra i gang. Asamoah Gyan opfangede bolden, løb fri af forsvaret og placerede bolden i hjørnet af Mandandas mål.

Sunderland forsøgte at forsvare 2-0-føringen i den sidste halve time, men Cattermole gik for hårdt til Rãdoi og begik et straffespark, som Lucho González omsatte. Reduceringen betød, at Marseille-spillerne pressede længere op på banen og jagtede udligningen. Efter 25 minutters mislykket fransk bombardement af Sunderland-målet, så det ud til, at Sunderland løb med sejren, men sløseri i opdækningen lod Benoît Cheyrou udligne i fire minutters overtid. De rød-hvide appellerede for offside, men forgæves, og opgøret gik i stedet i forlænget spilletid.

I den forlængede spilletid blev de ellers nedtrykte Sunderland-spillere hurtigt opmuntrede, for Ben Arfa var ikke færdig med sit hævntogt. I det 93. minut gav Mandanda en retur fra Gyans afslutning, Ben Arfa opfangede bolden og scorede til 3-2. Englænderne havde lært af første halvleg og fik holdt Marseille på afstand, så kampe endte 3-2 og Mr. Jensen kunne løfte sit første trofæ i klubben.



MARSEILLE: 2 (Lucho González pen 66 - Cheyrou 90+4)
SUNDERLAND: 3 (Ben Arfa 29, 93 – Gyan 60)


MARSEILLE (4-5-1): Mandanda - Braafheid, Rãdoi, Gallas, Azpilicueta – Diarra, Cheyrou, Lucho González, Ayew, Thiago Neves – Rémy
SUNDERLAND (4-5-1): Gordon – Vega, Ferdinand, Bramble, Richards – Cattermole, Riveros, Palacios, Gyan, Ben Arfa
* – Bent

*"Man of the Match" med sine to mål.





« Seneste Redigering: 23 Dec 2010, 15:26 af whale » Logged

whale
Gæst
 
Consectatio Excellentiae #10
« Svar #33: 21 Dec 2010, 20:35 »



 

     English Premier League, 18. august 2012



Adil Rami i Sunderlands udebanetrøje.
Transferanalyse: Sunderland

Sunderland overraskede alt og alle, da de stod øverst på Europa League-podiet i maj måned.
Er der tale om en engangspræstation, eller vil The Black Cats i de kommende sæsoner kunne blande sig i toppen af engelsk fodbold? Goal.com har kigget nærmere på klubbens transfers og spår chancerne for næste sæson.


Allerede inden transfervinduets åbning havde Mr. Jensen sikret sig underskrifter fra to spillere: Den defensive midtbanespiller Nicolas Nkoulou havde under seks måneder tilbage af kontrakten i Monaco, og her var Sunderland hurtige om at sikre sig den talentfulde camerounesers underskrift. Rafinhas 70 millioners-skifte til Genoa i 2010 havde været forfærdeligt, og efter kun en enkelt kamp på to sæsoner blev den brasilianske back solgt til Sunderland for 25 millioner kroner. Købet af Rafinha betød, at den snart 30-årige Marcos Angeleri røg til Bristol City for 18 millioner kroner.

Da transfervinduet åbnede, forlod to centrale forsvarsspillere Sunderland efter kontraktudløb. Paraguayanske Paulo da Silva skiftede til en mindre klub i hjemlandet og Anton Ferdinand skrev kontrakt med Blackpool. Det banede vejen for to nye indkøb, og her lavede Sunderland, hvad der ligner to fremragende handler. Adil Rami led under managerskiftet i Chelsea og var efter Mancinis ankomst transferlistet for kun 25 millioner kroner. Sunderland slog til og købte desuden endnu en billig reserve i form af det unge forvarstalent Kyriakos Papadopoulos.


Skiftet til Sunderland bør
opmuntre 29-årige Diamanti.
Det forventes, at Jensen vil forsøge at løse sidste sæsons scoringskriser med en playmaker på midten. Til denne plads har klubben hentet Hoffenheims serbiske midtbanespiller Sejad Salihovic, samt Brescias Alessandro Diamanti for i alt 100 millioner kroner. Sidstnævnte skal højest sandsynligt bruge et par måneder på omskolingen til den centrale midtbaneplads. På midtbanens anden plads får Sunderland-spillerne selskab af Nigel Reo-Coker, der kom til klubben for 20 millioner kroner. Sidst, men ikke mindst, lånte Sunderland  Carlos Vela i Arsenal. Den mexicanske angriber skal fungere som backup for Bent og Gyan samt for Dzsudzsák på venstrefløjen.

Inden at have brugt de mange millioner på indkøb, havde Sunderland allerede solgt ud i truppen. Alou Diarra havde tiltrukket sig opmærksomhed fra pengestærke klubber, og det siges, at den defensive midtbanespiller havde en højeste lønnings-klausul i sin kontrakt, der var dyr for Sunderland. Jensen lod Birmingham købe Diarra og valgte desuden at sælge blandt andre Kieran Richardson, Fraizer Campbell og Alain Wiss, der alle var blevet overflødige.

Med otte indkøb af høj klasse kan man ikke undgå at være imponeret. Godt nok måtte Sunderland sige farvel til en ellers flotpræsterende Diarra, men den bagerste kæde er alligevel blevet forstærket i en sådan grad, at Jensen kan satse på en offensiv playmaker på midten. Sunderland har dermed både forstærket defensivt og offensivt og ligner en kandidat til årets Europa League-pladser.
 




 

« Seneste Redigering: 23 Dec 2010, 15:26 af whale » Logged

whale
Gæst
 
Sv: Consectatio Excellentiae
« Svar #34: 21 Dec 2010, 23:28 »

Fire updates og en enkelt kommentar. Har jeg mange usynlige læsere eller er der noget galt med bloggen? Skriv gerne. Peace
Logged

Tobias-Toft
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Consectatio Excellentiae
« Svar #35: 22 Dec 2010, 09:50 »

Jeg følger sku med i smug må jeg indrømme Wink Og må sige at det er en dejlig, enkelt blog, hvor der ikke bliver lavet alen-lange updates med ligegyldige beskrivelser af alt muligt. Kun det vigtigste bliver nævnt, så det er jo bare lige i øjet Wink Kan godt li' vinklen, dog er det måske en anelse urealistisk, men det kan det jo ikke undgå at blive Opstemt Så mange linjer om Sunderland så tit på goal.com??  Rullende Øjne men ellers så er det jo bare godt
Synes bare der mangler et eller andet, men det kan jo også ha' noget at gøre med at min interesse for selve Sunderland er lignul  Tunge
« Seneste Redigering: 22 Dec 2010, 09:52 af Tobias-Toft » Logged

- 96 -

whale
Gæst
 
Sv: Consectatio Excellentiae
« Svar #36: 22 Dec 2010, 11:44 »

Jeg følger sku med i smug må jeg indrømme Wink Og må sige at det er en dejlig, enkelt blog, hvor der ikke bliver lavet alen-lange updates med ligegyldige beskrivelser af alt muligt. Kun det vigtigste bliver nævnt, så det er jo bare lige i øjet Wink Kan godt li' vinklen, dog er det måske en anelse urealistisk, men det kan det jo ikke undgå at blive Opstemt Så mange linjer om Sunderland så tit på goal.com??  Rullende Øjne men ellers så er det jo bare godt
Synes bare der mangler et eller andet, men det kan jo også ha' noget at gøre med at min interesse for selve Sunderland er lignul  Tunge

Dejligt med lidt feedback, tak! Smiley
Angående goal.com, så har de kun bragt én artikel i bloggen, men jeg må indrømme, at jeg ikke selv bruger siden, så jeg aner ikke, om det er urealistisk. Dårligt research fra min side måske.  Rullende Øjne

Jeg ville ønske, du kunne sige, hvad der mangler, for jeg vil altid gerne gøre det bedre. Smiley
Logged

whale
Gæst
 
Consectatio Excellentiae #11
« Svar #37: 22 Dec 2010, 12:51 »



 

     EUROPÆISK SUPERCUP
     dato: 1. september 2012



Sunderland overraskede igen

Traditionen tro blev den europæiske supercup spillet på Stade Louis II i Monaco. Europa League-vinderne fra Sunderland stod over for mægtige Real Madrid, og endnu engang overraskede englænderne den europæiske fodboldscene. Trods madrilensk spilovertag kom Sunderland foran efter 21 minutter. Jordan Hendersons indlæg blev udnyttet til fulde af Darren Bent, der hoppede højere end Pepe og headede bolden forbi Casillas. Scoringen fik Real Madrid til at satse offensivt, men Sunderland formåede at forsvare føringen og vandt dermed det andet trofæ på få måneder.



18.524 tilskuere fandt vejen til Monaco.




REAL MADRID: 0
SUNDERLAND: 1 (Bent 21)


REAL MADRID (4-2-3-1): Casillas – Balzaretti, Albiol, Pepe, Arbeloa – Modric, Alonso – Di María, Kaká, Cristiano - Rossi
SUNDERLAND (4-5-1): Gordon
*  – Assou-Ekotto, Rami, Bramble, Rafinha – Nkoulou, Salihovic, Palacios – Dzsudzsák, Henderson – Bent

*"Man of the Match". Gordon stog en fremragende kamp og forhindrede utallige gange Real Madrid i at udligne.





« Seneste Redigering: 23 Dec 2010, 15:26 af whale » Logged

whale
Gæst
 
Sv: Consectatio Excellentiae
« Svar #38: 22 Dec 2010, 22:26 »

Stopper bloggen her i julen og måske gider jeg den ikke mere. Det tyder ikke på, at der er den store interesse for Sunderland, så jeg lader blogapparatet op i resten af 2010.I mellemtiden kan jeg finde et hold, I interesserer jer mere for. God jul. Smiley
Logged

The_Gerrard
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Consectatio Excellentiae
« Svar #39: 22 Dec 2010, 22:35 »

Nejnejnej, det mener du ikke Whale? Bare fordi der ikke er så mange kommentarer, betyder det ikke vi ikke læser med. Selvom jeg ikke er fan af Sunderland, synes jeg bestemt det er interessant det du har gang i Smiley

Fortsæt Peace
Logged

Følg med i mit comeback på blog-scenen! http://fmfreaks.dk/index.php?topic=40590.0

LucasLeiva
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Consectatio Excellentiae
« Svar #40: 22 Dec 2010, 22:52 »

Jeg har nu givet mig tid til at læse hele bloggen igennem, og må sige jeg er imponeret!

Synd hvis du stopper bloggen, men har du ikke lysten, så skal du også stoppe Smiley.  Der er jo 1800 der har læst bloggen, så der er bestemt interesse!
Logged

Kolo Abib Touré

Legenden
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Consectatio Excellentiae
« Svar #41: 22 Dec 2010, 23:30 »

Synes heller ikke du skal stoppe den. Medmindre du selvfølgelig ikke har lysten mere. Jeg tror, du har mange silent reader (bl.a. mig). Hvis jeg skulle komme med noget kritik, så jeg gerne, at nogle af dine updates var længere. Den sidste for eksempel. Din grafik er der ikke så meget af sige til, det klarer du meget godt. ;-)

At der ikke er interesse for Sunderland, tror jeg ikke passer. Det er vel ikke i så høj grad holdet, men mere indholdet. Håber da du kommer med en ny blog, hvis du vælger at stoppe her. Smiley
Logged

[for stor img ]https://31.media.tumblr.com/9b9aed933ca4b5125deaedcaec63385e/tumblr_mphyz5HWR91srrw1io1_500.gif[/img]

Yessir
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Consectatio Excellentiae
« Svar #42: 22 Dec 2010, 23:42 »

Bloggen er læst 1861 gange, hvilket er 11 mest af 2011 blogsne. Så et eller andet må du gøre rigtigt.
Logged


whale
Gæst
 
Sv: Consectatio Excellentiae
« Svar #43: 23 Dec 2010, 15:07 »

Stort tak til jer fire for kommentarerne. I har da fået mig til at genoverveje mit valg. Smiley
Jeg kan afsløre at savegamet er er enormt spændende for tiden, så hvis lysten til at blogge vender tilbage inden længe, fortsætter jeg nok her alligevel. Smiley
Logged

mist747
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Consectatio Excellentiae
« Svar #44: 23 Dec 2010, 17:53 »

Jeg synes også du skal fortsætte  Smiley

Jeg synes det er en fremragende blog du har gang i, og det ville virkelig være ærgeligt at stoppe den nu. Jeg tror også at der er rigtig mange silent readers, der ligesom mig, ville elske at du fortsatte bloggen.

Men hvis du ikke har lysten til det skal du selvfølgelig heller ikke  Wink
Logged

Sider: 1 2 [3] 4 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010