POKALFINALER 2057
Efter sejren i Champions League skal jeg lige op på hesten igen, men nu er jeg klar til yderligere omkring Warrenpoint Town.
MID ULSTER POKALTURNERING
WARRENPOINT TOWN – PORTADOWN 4-0
Årets første pokalfinale var i den ”lille” pokalturnering, hvor årets modstander var Portadown fra den Nordirske Liga Premier Division. Der var vist ingen tvivl om, at vi igen var store favoritter, og at vi gøre alt for at leve op til favoritværdigheden.
Toninho lagde ud med 1-0 målet, da han i straffesparksfeltet blev spillet fri af Caca fra højre side. Mellem venner og fjender kunne Toninho sparke bolden i mål. I det 20. minut var den gal igen for Portadown, da Reed satte et kontraangreb i gang og spillede bolden op til Jedrzejczyk, som med sin speed kunne løbe sig fri og banke bolden ind i det korte hjørne.
Kort efter pausen blev det også til 3-0, da Jedrzejczyk tacklede bolden fra Portadowns bageste mand, hvorefter han helt fri kunne løb ned målmanden og banke bolden op i det fjerneste hjørne. Et flot mål. Afslutningsvis var det venstre backen Leandro, som var fulgt med frem, og han kunne fra en fri position i straffesparksfeltet sparke bolden forbi Portadowns målmand i de døende minutter.
Vi havde vundet årets første pokal uden at gøre det store væsen af os, men tilfredsstillende med en sikker sejr.
NORDIRSKE LIGACUP
WARRENPOINT TOWN – GLEBE 6-0
Kun tre dage efter årets første pokalfinale var vi klar til den næste, og finalens modstander var Glebe fra den Nordirske Liga 2. division. Glebe skulle spille langt over evne for at have den mindste chance i kampen, og der var vist ikke mange, som troede på deres chancer i kampen.
Vores to angribere blev kampens helt store spillere, og de fik virkeligt vist deres målfarlighed. Det kneb for Glebe at vise deres målfarlighed, idet de ikke havde et eneste skud på mål. Jedrzejczyk lagde ud med at score kampens første mål i det 7. minut, hvor han på klassisk vis blev spillet fri på en lang bold, hvor han løb fra modstanderen og scorede på et fladt skud under målmanden. I det 23. minut sparkede Glebes målmand et målspark over midterlinjen, men bolden blev nikket retur, og her viste Caca sin hurtighed, afdriblede målmanden og scorede. Næste mål var Jedrzejczyks, da han fra samme position, som ved 1-0 målet scorede til 3-0.
Jedrzejczyk slog til igen i det 57. minut, da han på et langskud bankede bolden ind bag ved Glebes målmand. I det 73. minut var det igen Jedrzejczyk, som efter flere flotte pasninger fra The Points side kunne afslutte med et skud fra kanten af straffesparksfeltet
. Umiddelbart inden dommeren fløjtede kampen af, var det Caca, som på Leandros aflevering fra venstre side, steg højest til vejrs og scorede til kampens slutresultat.
Glebe kunne ikke give os nogen modstand, og vi løb af sted med en sikker sejr. Årets anden pokal var hjemme.
NORDIRSKE POKALTURNERING
WARRENPOINT TOWN – LINFIELD 6-1
Så var vi klar til årets tredje pokalfinale, og denne gang var det Linfield, som var vores modstander, og tilskuerne håbede, at de kunne give os bedre modstand, end ved vores tidligere pokalfinaler i år.
Linfield var godt med fra kampens start, men de manglede skarpheden ved afslutningerne. Vi fik den bedste start på kampen, idet vi scorede allerede i det 2. minut, da Caca spillede bolden videre til Jedrzejczyk, og han skal ikke have meget plads, så vi var foran med 1-0. Linfield kom dog stærk igen i det 9. minut, da de scorede til 1-1 efter et frispark. Vi ville dog ikke lade os nøjes med et mål, så i det 32. minut løb Caca langs med højre side af banen, hvorefter han lagde bolden ind i målfeltet, hvor Jedrzejczyk selvfølgelig dukkede op og scorede til 2-1. McCulloch blandede sig kortvarigt i målscoringen kort før pausen, og så kunne vi gå til pauseføring på 3-1.
I det 62. minut fik Linfields målmand ikke sparket bolden langt nok væk, hvorefter bolden blev nikket frem til en helt fri Caca, som ikke kunne undgå at score. Flot opspil fra vores målmand gennem hele banen sluttede for fødderne af Jedrzejczyk, som stærkt presset kunne score til 5-1. Ydmygelsen blev total i det 80. minut, hvor Jedrzejczyk scorede sit 4. mål i kampen på et flot gennemspillet angreb.
Årets tredje pokal var hjemme, og vi havde udspillet Linfield.
ALL-IRELAND CUP
WARRENPOINT TOWN – LINFIELD 5-1
Så var det tid til All-Ireland Cup finalen, og igen var det Linfield, som skulle have bank. Det blev dog ikke til tenniscifre, men alligevel. Linfield fik dog en kanonstart på kampen, da de scorede på hovedstød i det 2. minut efter hjørnespark. Vi kom godt tilbage i kampen i det 9. minut, hvor Zurro, først på hovedet for derefter at sparke bolden ind, bragte os på 1-1. I det 13. minut bragte vi os også foran, da et frispark fra venstre side af banen blev headet i mål af centerforsvarer Buiu. Det blev ikke til flere mål i første halvleg, så vi kunne gå til pause med en 2-1 føring.
I det 52. minut modtog Jedrzejczyk bolden omkring midterlinjen, hvorefter han satte fart på med to modstandere halsende efter sig, og han afsluttede med at score på et velplaceret spark i det korte hjørne. Det blev også Jedrzejczyk, som scorede kampens næste, da han tæt på mål styrede Alexander aflevering i mål. Douglas afsluttede målscoringen i det 89. minut, således at vi kunne forlade banen med 5-1.
Ikke overraskende havde vi igen vundet alle fire pokalturneringer, og det var selvfølgelig en tilfreds manager, som kunne se tilbage på en stor sæson.