home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
25 Nov 2024, 10:26 Broen13 Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23459
  0 Brugere, 645 Gæster Online.

Indlæg: 1132946 over 31381 Emner
Nyeste Bruger: scarlett07071
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  *381* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
0 Brugere og 5 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 57 58 [59] 60 61 ... 79 Udprint
Forfatter Emne: *381* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål  (Læst 467653 gange)
Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *271* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #870: 31 Jul 2011, 13:37 »



CHAMPIONS LEAGUE FØRSTE KNOCK OUT RUNDE


PORTO - WARRENPOINT TOWN 0-3

Første kamp i knock out runde skulle spille på Portos hjemmebane Estadio do Dragão i Porto foran 50.771 tilskuere. Vi havde tidligere i europæisk sammenhæng mødt Porto, og det var kun blevet til 1 sejr, 2 uafgjorte og hele 5 nederlag. Det var dog 13 år siden, vi sidst havde mødt Porto, og da vi styrkemæssigt var gået meget frem, så mente jeg, at vi havde gode chancer for at slå Porto ud af Champions League.

Det skulle vise sig at blive en lige kamp, hvad spil og chancer angik, men når det kom til mål, så var vi bedst. Det beviste vi første gang i det 21. minut, hvor bolden blev spillet op langs vores venstre side, hvor Jedrzejczyk modtog bolden og lagde den ind i målfeltet, hvor Dimakis løb direkte ind i bolden og scorede til 1-0.

Kampens næste mål faldt først i anden halvleg i det 52. minut, hvor en Porto forsvarer i målfeltet stod og fumlede med bolden, hvorefter Dimakis kunne stjæle den fra ham og score til 2-0. Det skulle vise sig at blive en fantastisk kamp for os, da Barnett på et hjørnespark i det 73. minut stod ved forreste stolpe og headede bolden i mål.

Vi havde vist vores målfarlighed, og det var fortjent, at vi kunne forlade Portugal med en sejr, og det så rigtigt godt ud inden returkampen på Nickmik Stadium.

WARRENPOINT TOWN – PORTO 3-0

Der manglede kun et par hundrede tilskuere, for at der skulle være fuldsat på Nickmik Stadium, og det var nogle forventningsfulde tilskuere, som var på plads, da de forventede en sejr til The Point.

Det var Cacas tur til at vise sin målfarlighed, da han i det 15. minut fra sin position som central midtbanespiller modtog bolden lidt ude foran straffesparksfeltet, hvorefter han bragede bolden i mål på et flot langskud. I det 30. minut kunne Porto ikke mere stå for vores pres, og da de ikke fik sparket bolden væk i målfeltet, så kunne Jedrzejczyk sparke bolden i mål til en 2-0 føring.

Kampens sidste mål faldt kort efter pausen, da bolden lidt tilfældigt landede for fødderne af Caca, som igen stod lidt ude foran straffesparksfeltet, hvorefter han igen kunne brage bolden i mål på et flot landskud, som gik ind i det korte hjørne.

Vi havde slået Porto med en samlet stilling på 6-0, og vi havde vist, at vi er et bedre hold end Porto. Jeg var tilfreds og selvfølgelig spændt på, hvilket hold vi skulle møde i kvartfinalen.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *272* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #871: 31 Jul 2011, 16:41 »



CHAMPIONS LEAGUE KVARTFINALE


REAL MADRID – WARRENPOINT TOWN 2-1

Lodtrækningen gjorde, at vi skulle spille mod Real Madrid i Champions League kvartfinalen. Real var rangeret som nr. 5 i Europa, og vi havde tidligere mødt Real 14 gange i europæiske sammenhæng, hvor det var blevet til 2 sejre, 3 uafgjort og 9 nederlag. Der er ingen tvivl om, at Real er et rigtigt godt hold, og at der skal meget til, hvis vi skal kvalificere os til semifinalen.

Foran 78.817 tilskuere på Santiago Bernabéu viste Real, at de er et klassehold, og vi var heldige med at slippe med et smalt nederlag. Real har en rigtigt farlig bosnisk angriber hedder navn Zavisic, og han viste i det 26. minut, at han ikke skal have mange chancer for at score. Bolden blev spillet på venstre side af centerforsvareren Barnett, som ikke kunne følge med i Zavisic tempo, hvorefter Zavisic løb sig fri og scorede sikkert på vores målmand Beattie. Zavisic fordoblede sin og Real føring til 0-2 i det 31. minut, hvor han med ryggen til mål modtog bolden, hvorefter han vendte rundt om Barnett og scorede fra straffesparksfeltet fladt i det ene hjørne. Real kunne fuldt fortjent gå til halvlegspause med en 0-2 føring. Vi skulle være heldige, hvis vi skulle få et mål i denne kamp.

Det var lige netop det der skete i det 68. minut, hvor Juárez spillede Dimakis fri i højre side af straffesparksfeltet, hvor Dimakis sparkede bolden under Reals fremstormende målmand. Real havde masser af chancer for at score yderligere, men vi kunne meget heldigt tage af sted fra Madrid med et smalt 1-2 nederlag, og det var svært at være utilfreds.

WARRENPOINT TOWN – REAL MADRID 2-0

Vi skulle godt nok kun score et enkelt mål for at bringe os videre i til semifinalen, men med det spil, som Real havde vist i første kamp, så skulle der meget til, hvis det skulle kunne lade sig gøre. Det var dog et utroligt veloplagt The Point hold, som entrede banen foran 51.200 tilskuere.

Det skulle vise sig at blive en hårdt spillet kamp, hvor der blev uddelt 6 gule kort til The Point, mens Real måtte indkassere 5 gule kort. Vi havde dobbelt så mange skud mod mål, hvilket heldigvis også kunne ses af vores målscore. I det 36. minut spillede Leandro bolden ind på midten til Caca, som var ca. 30 m fra mål. Han viste herefter sine evner som dribler og skytte, idet han afdriblede tre Real spillere, hvorefter han bankede bolden ind i det ene målhjørne. Vi var vores 1-0, og faktisk så var vi også på nuværende tidspunkt videre til semifinalen.

Kort efter pausen gjorde aldrende Da Silva Caca kunsten efter, da han også midt på banen driblede to Real spillere, hvorefter han fra kanten af straffesparksfeltet kunne sparke bolden op i det ene målhjørne. Hvad vi ikke havde i første kamp, havde vi absolut i denne kamp, hvor vi gik forrest hele kampen igennem.

Vi spillede rigtigt godt, og det var fortjent, at vi kunne forlade Nickmik Stadium med en samlet 3-2 sejr, og vi var videre til semifinalen i Champions League.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *273* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #872: 01 Aug 2011, 17:47 »



CHAMPIONS LEAGUE SEMIFINALE 2061


ARSENAL – WARRENPOINT TOWN 3-1

Modstanderen i semifinalen blev engelske Arsenal, og hvis man skal i Champions League finalen, så skal man slå de helt store hold. Vi havde i europæisk sammenhæng tidligere mødt Arsenal 4 gange, hvor det var blevet til 1 sejr, 2 uafgjort og 1 nederlag. Jeg var optimistisk og håbede på, at vi kunne score på udebane, og så begrænse Arsenals målscoring.

Som følge af karantæner måtte vi undvære 4 stamspillere fra fortrinsvis vores midtbane, så der skulle lidt til, hvis vi skulle have noget med hjem. Arsenal var først på banen, hvad scoringer angik, og i det 24. minut scorede de på hovedstød efter et hjørnespark. Inden dommeren nåede at fløjte pause fik vi to mand skadet, så det var endnu mere uprøvede spillere, som skulle resten af kampen. Inden pausen fik Arsenal da også scoret endnu et mål, da de i det 41. minut efter et frispark i venstre side af banen lagde bolden ind i straffesparksfeltet, hvor Arsenal angriberen Marquez kunne score sit andet mål i to forsøg. Vi fik heldigvis også scoret inden pausen, da indskiftede Fraser tog chancen udefra, og der fejlede ikke noget med skuddet, som gik ind bag Arsenals målmand.

Arsenal fik scoret endnu engang i kampen, da de i det 60. minut fik et frispark i venstre side af banen. Vores målmand satte to mand op som mur, da han regnede med, at bolden ville blive sparket ind i feltet, men Arsenal spilleren sparkede direkte på mål udenom muren, hvilket overraskede vores målmand, og Arsenal var foran med 3-1.

Det blev ikke til flere mål i kampen, og heldigvis fik vi scoret, så vi havde et nogenlunde udgangspunkt inden returkampen på Nickmik Stadium, hvor vores karantæneramte også ville være til rådighed igen.

WARRENPOINT TOWN – ARSENAL 3-0

Vi skulle i returkampen som minimum score 2 mål for at komme Champions League finalen, så vi skulle ud over stepperne fra start af. Ikke overraskende var der fuldsat på Nickmik Stadium, idet der var 51.990 forventningsfulde tilskuere på plads.

Der var blæst til angreb, og sådan blev det hele kampen fra vores side. I det 11. minut stoppede vi et Arsenal opspil i vores højre side, hvorefter bolden blev spillet fra højre side til venstre via to medspillere til Reed, som i to forsøg scorede på Arsenals målmand. Kort før pausen lagde Leandro et af sine fantastiske indlæg ind i målfeltet, hvor Zurro kastede sig frem foran to Arsenal forsvarer, og vi var foran med 2-0. Vi gik til pause med en 2-0 føring, og vi var i det øjeblik videre til finalen.

Vi fortsatte vores gode spil i anden halvleg, og vi lod ikke Arsenal komme til ret mange målchancer. I dommerens forlængede spilletid i anden halvleg lagde Garrinchinha bolden ind i målfeltet, hvor Pickett skulle til at sparke bolden i mål, men en Arsenal forsvarer kom ham i forkøbet og scorede selvmål til en 3-0 føring til The Point.

Vi vandt vores indbyrdes opgør med 4-3, og vi havde for andet år i træk kvalificeret os til finalen, hvor modstanderen igen var Bayern München.

Der er ingen tvivl om, at vores hold i øjeblikket er rigtigt stærk, idet vi endelig har fået lov til at beholde vores bedste spillere over en hel sæson. Vi kan derfor stille med et stærkt og utroligt godt sammenspillet hold, som kender hinanden ud og ind. Det har taget rigtigt mange år at komme dertil, men det har været det hele værd. Hvis spillerne bliver i klubber, så vil der gennem årene ske en naturlig udskiftning, når spillerne går på pension. Der er dog det minus, at unge talenter får svært ved at spille sig på holdet, men de må få spilletid i de mindre vigtige kampe.

Det er vores 4. Champions League finale, og denne bliver ikke vist som live blog, men derimod blot skrevet, når finalen er færdig. Jeg har ikke tid eller mulighed for at lave live blog denne gang, men måske, hvis der bliver en næste gang.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

lassenedergaard
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: *273* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #873: 01 Aug 2011, 19:38 »

held og lykke i finalen
Logged

West Ham!
no. 16 Mark Noble <3

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *274* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #874: 02 Aug 2011, 17:38 »



CHAMPIONS LEAGUE FINALEN 2061


WARRENPOINT TOWN – BAYERN MÜNCHEN 0-2

Årets største finale skulle spilles på Panathinaikos Arena i Athen, hvor der var fuldsat med 45.000 tilskuere. Ligesom sidste år stod der Bayern München på menuen, og Bayern havde kvalificeret sig til finalen gennem en 2-0 sejr over Inter i semifinalen. Vi havde gennem tiderne haft godt fat i Bayern, idet vi havde vundet 3 kampe, spillet 2 uafgjort og tabt 1 kamp. Bayern var dog stadigvæk favoritter inden kampen, men i vores to sidste indbyrdes kampe i Champions League finaler var det blevet til to sejre, hvorfor jeg var stor optimist inden kampen.

Det er jo ikke lige fordi, at man ikke er motiveret før en Champions League finale, men det var ligesom, at Bayern spillerne efter sidste års finalenederlag var mere motiverede end vores hold. Bayern var dog også spildominerende kampen igennem, og det var fuldt fortjent, at de kom foran med 0-1 i det 47. minut, da vores målmand Beattie ikke så alt for godt ud, da han på et ikke særligt hårdt skud parerede bolden ind i feltet, hvor Bayern angriberen Gaucho kunne sparke bolden i det tomme mål. Vi var bagud med 0-1, og vi skulle til at komme op på tæerne, hvis vi ikke skulle tabe kampen.

Og det gjorde vi faktisk kort efter, at Bayern igen scorede i det 50. minut, hvor vores forsvarer Tony bare ikke kunne følge med en Bayern angriber, som løb fra ham og scorede sikkert på en flad bold under vores målmand.

Vi forsøgte at kæmpe os tilbage i kampen med alle midler, men vi kom ikke tættere på end et stolpeskud, så vi kunne kun se til, da Bayerns anfører kunne hæve trofæet med de store ører. Vi havde fortjent tabt finalen, og jeg var skuffet over, at vi ikke kunne hente endnu et trofæ hjem. Vi havde dog igen haft en fantastisk europæisk sæson, og med finalenederlaget var vi tæt på at være på toppen af de europæiske rangeret, men Bayern ville med sejren være nr. 1.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *275* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #875: 02 Aug 2011, 17:55 »



MANGE TAK FOR UDNÆVNELSE SOM MÅNEDENS BLOGGEN I JULI MÅNED. Jeg kan ikke være andet end tilfreds med månedens udnævnelse, og jeg kun se tilbage på snart 8 måneders blog om Warrenpoint Town, som en stor positiv oplevelse, hvor det nu er 4. gang, at bloggen har fået udnævnelsen.

Der er lagt rigtigt mange timer i både FM2011 og de efterfølgende skriverier på bloggen, og det er fantastisk, at der er så mange, som stadigvæk gider at følge med i bloggen, som er den 4. mest læste blog i Fmfreaks historie.

Hvis du har tid, lyst og lejligheden, så er du velkommen til at læse bloggen, hvor jeg stadigvæk prøver at skrive mindst en opdatering hver dag. Mange mål er allerede opnået med klubben, men der er stadigvæk flere tilbage, idet vores stadion selvfølgelig skal være større, ligesom der stadigvæk er mulighed for at udvikle vores ungdomsrekruttering . Vi skal være den bedste klub i Europa, ligesom vi gerne vil være den rigeste, men der er meget langt til Arsenals 10 mia. kr. Jeg mangler også stadigvæk at få en vidunderdreng til klubben, og det er et af de store ønsker.

Målene skal nås, og bloggen fortsætter.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *276* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #876: 02 Aug 2011, 22:34 »



ÅRETS POKALTURNERINGER 2061


NORDIRSKE LIGA CUP


WARRENPOINT TOWN – NEWRY 5-0

Det var første divisions holdet Newry, som overraskende havde kvalificeret sig til finalen i årets Liga Cup finale, og der var vist ingen tvivl om, at vi var kæmpe favoritter inden kampen. Det var vist bare et spørgsmål om, hvor meget ville vinde kampen med.

Vi kom foran 1-0 i det 17. minut, da Newrys målmand sparkede en bold til midterlinjen, hvor Pickett straks nikkede bolden fremad, og Dimakis var løbet på bolden, og han kunne fortsætte mod mål og sparke bolden forbi Newrys målmand. Det blev også til 2-0 i det 27. minut, hvor Newry ikke kunne klare et langt pres fra vores side, og presset blev afsluttet ved at Caca fra ca. 20 m knaldede bolden i mål. I det 32. minut lagde Dimakis en flot bold ind til Pickett i målfeltet, hvorefter Pickett let kunne score til 3-0. Før dommeren nåede at fløjte til pause, så var vi også kommet foran med 4-0, og denne gang var det venstrefløjen Garriz, som lagde en sukkerbold ind til Jedrzejczyk, som selvfølgelig scorede.

Kampen var stort set afgjort, inden den begyndte, og i anden halvleg blev det kun til et enkelt mål, da Dimakis i det 82. minut kunne drible igennem Newrys forsvar og efterfølgende banke bolden op i nettaget i det kort hjørne.

Vi havde vundet kampen med 5-0, og årets første pokal var hjemme.

MID ULSTER POKALTURNERING


WARRENPOINT TOWN – LURGAN CELTIC 7-0

Lurgan Celtic er formentlig den klub, der har udviklet sig mest gennem de sidste år i den Nordirske Liga Premier Division, men det var bare ikke til at se i denne kamp, hvor vi var Lurgan fuldstændigt overlegne i alle spillets faser. Lurgan havde 1 skud på mål, mens vi havde 19 skud på mål. Kampen blev spillet på Windsor Park i Belfast foran 25.000 tilskuere.

Kampens første mål faldt i det 13. minut, hvor Tinga blev spillet fri efter godt The Point sammenspil. Tinga kunne herefter i to omgange sparke bolden i mål fra en spids vinkel. I det 17. minut var det Dimakis, som blev spillet fri midt for målet i straffesparksfeltet, hvorefter han kunne sparke bolden faldt under Lurgans målmand. Kort efter i det 20. minut stod den også 3-0, da Tinga spillede en lang bold frem til Dimakis, som ikke havde nogle problemer med at løbe sig fri, afdrible målmanden og score. 4-0 målet faldt i det 25. minut, hvor bolden lidt tilfældigt dalede ned foran fødderne på Garrinchinha, og så var der ikke andet at gøre end at banke bolden i mål. Det var så Picketts tur til at blande sig i målscoringen, hvilket han så gjorde første gang i det 35. minut, hvor han med et flot skruet skud kunne sætte bolden ind i modsatte side.

I det 51. minut gik Jedrzejczyk til baglinjen og spillede bolden bagud til Pickett, som med venstrebenet kunne sparke bolden i mål. Pickett fik fuldbyrdet sig hattrick i det 60. minut, hvor Tinga lagde en flot bold ind i målfeltet, hvor Pickett med indersiden kunne sparke bolden i mål.

Vi havde vundet kampen med fantastiske 7-0, og vi havde vist, at der stadigvæk er stor forskel på The Point og de øvrige hold i Nordirland. Årets anden pokal var hjemme.

NORDIRSKE POKALTURNERING


WARRENPOINT TOWN – LURGAN CELTIC 3-0

Der stod igen Lurgan Celtic på menuen, da finalen i årets Nordirske Pokalturnering skulle spilles på Windsor Park foran 25.000 tilskuere. Efter sidste finales store smæk, så var der ikke mange, som troede, at Lurgan Celtic skulle have at skulle have sagt i denne kamp. Vi var igen dominerende kampen igennem, hvilket også kunne se på spil og chancer.

Tilskuerne måtte vente tålmodig, førend kampens første scoring faldt, hvilket skete i det 43. minut, hvor Lurgans forsvar lod Jedrzejczyk stå helt alene i straffesparksfeltet, hvilket man ikke kan gøre ustraffet og kort efter var stillingen 1-0.

I det 49. minut fik vi et hjørnespark i højre side af banen, og det var Reed, som tog sig af hjørnesparket. Tony nikkede hjørnesparket på overliggeren, hvorefter bolden røg ned i ryggen på Lurgans målmand – 2-0 til The Point. Kampens sidste mål faldt i det 53. minut, og igen var det på et hjørnespark, hvor Reed sparkede bolden til første stolpe, og Silva dukkede op og headede bolden i mål.

Der blev ikke scoret yderligere i kampen, og årets tredje pokal var hjemme.

ALL-IRELAND CUP


WARRENPOINT TOWN – PORTADOWN 3-1

Det blev igen til en kamp, hvor der stort set kun var et hold på banen. Kampen blev igen, igen, igen spillet på Windsor Park foran 25.000 tilskuere.

I det 20. minut viste Marcao stor driblekunst og hurtighed, da han løb og driblede sig gennem Portadowns midtbane og forsvar, og han sluttede af med at sparke bolden forbi Portadowns målmand med et kanonhug. I det 33. minut kom vi også foran med 2-0, da Dimakis spillede Juárez fri i straffesparksfeltet, og han svigtede ikke.

Zurro lukkede kampen i det 66. minut, hvor han fra sin position i højre side midt på banen tog sig en dribletur ned mod Portadowns straffesparksfeltet, hvor han med et fremragende venstrehug fik banket bolden i kassen. Portadown fik pyntet på resultatet i det 76. minut, men det var ikke nok til at tage glæden og sejren fra os.

Vi havde vundet All-Ireland Cup, og årets fjerde pokal var hjemme.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

PEAST
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *276* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #877: 02 Aug 2011, 22:39 »

 Shockeret Shockeret Shockeret
hva pokker der blev scoret et mål på dig.
Opstemt Opstemt
Logged

PSN: PEAST 

JA!!! Jeg har ADHD og jeg er stolt af det!!!

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *277* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #878: 03 Aug 2011, 20:21 »



SÆSONEN 2060-2061

Det kan snart ikke gå bedre i ligaen, men det måske den bedste sæson nogensinde, hvor vi bare blev ved med at pumpe mål ind på vores modstandere. Det blev til utrolige 187 mål, mens vi kun lod 10 mål gå ind, hvilket giver 4,9 mål pr. kamp – kom lige og vis mig holdet, som kan gøre det bedre. Med så mange mål så burde vi vel have vundet alle kampene, men det blev til en enkelt uafgjort kamp.

Vi kunne lidt senere end vi plejer hente mesterskabet hjem 6 runder før afslutning, da vi hjemme slog Lurgan Celtic med 2-0. Nr. 2 i ligaen blev dog Linfield, som ”kun” var 27 point efter, og det er det tætteste, som en klub har været på The Point i mange år. Lurgan Celtic blev nr. 3 og var 36 point efter The Point.

Glentoran og Queen University rykkede ud af ligaen.

Det blev igen til ny rekord for The Point, når det gælder tilskuere, idet vi havde et tilskuersnit på 44.095 pr. kamp. Vi nærmer os stille og roligt max. tallet på 51.990, og når vi når dertil, så vil der være mulighed for at få stadion udvidet.

Noget andet som vi også nærmer os er 600 kampe i træk uden nederlag i ligaen, hvor vi kun mangler 6 kampe, for at det skulle kunne lade sig gøre, men mon ikke det lykkes.

RANGERINGER

Som land gik Nordirland op til 9. pladsen blandt de bedste lande i Europa, men eftersom det stort set er The Point, som henter alle pointerne, så er der rigtigt langt op til nr. 8, som er Portugal. Det lykkedes også vores liga at gå en enkelt placering op på listen blandt de bedste ligaer i Europa, således at ligaen nu ligger nr. 11.

The Point var som bekendt i Champions League finalen for andet år i træk, hvilket også giver en rigtig god placering på ranglisten bland de bedste klubber i Europa. Vi ligger nu nr. 2, kun få point efter Bayern München, som bekendt vandt årets Champions League. Det er vist meget godt af en klub, som ligger i Nordirland.

Pengemæssigt klarer vi os godt, og det er også gået støt fremad her, da vi nu ligger nr. 6 blandt de rigeste klubber i verden med 2,56 mia. kr. Det er langt op til nr. 1, som er Arsenal, og som har over 10 mia. kr.

KÅRINGER – JEDRZEJCZYK BEDRE END RONALDO

Er Jedrzejczyk bedre end Ronaldo? Ja, hvem ved? En virkelig person kontra en fiktiv person. Jedrzejczyk er uden tvivl en af de bedste spillere, som jeg har set gennem mine år som manager i FM. Han scorer den ene pris efter den anden, og når man siger scorer – ja så scorer han utroligt mange mål, og han er guld værd for klubben. Det skal dog lige siges, at Caca ikke er meget dårligere – han er næsten på niveau. 

Vi fik igen rigtigt mange kåringer og priser i løbet af sæsonen, og de første priser var ved Klub WM, hvor Caca blev kåret som den bedste spiller, mens Jedrzejczyk blev nr. 2, og Dimakis blev nr. 3.

Vi havde for første gang 3 spillere på Årets Verdenshold, idet Caca og Jedrzejczyk var valgt til startopstillingen, mens Marcao var valgt blandt udskifterne.

Jedrzejczyk vandt prisen den Gyldne Støvle i Champions League med 12, mens Caca løb afsted med den flotte pris, som bedste spillere i Champions League turneringen.

Jedrzejczyk vandt den Gyldne Støvle i Europa, idet han gennem sæsonen scorede 51 mål. Dimakis blev nr. 2 med hele 42 mål. Spillerne blev også i nævnte rækkefølge nr. 1 og 2 på topscorer listen i ligaen.

Reed blev kåret som den bedste spiller i ligaen, Zurro blev nr. 2, mens Marcao blev nr. 3. Blandt de unge blev Tony kåret som den bedste, Michels blev nr. 2, mens Pickett blev nr. 3.

Som én af de vigtigste priser blev Jedrzejczyk kåret som Årets Spiller i The Point.

Og jo – jeg blev Årets Manager i Ligaen.

FREM MOD DEN NYE SÆSON

Det ser ud til, at vi får lov til at beholde hele det gamle hold frem mod den nye sæson, hvorfor jeg igen er optimistisk for næste år. Jeg vil være tilfreds med en semifinale plads i Champions League, men det ville nu også være rart at vinde.

Vi har inden næste sæson sagt farvel til nogle få perifere spillere, som ikke har været inde i varmen til førsteholdet, mens vi har købt ligeså mange spillere ind, hvoraf forsvarsspilleren den kun 19 årige brasilianer Reginaldo ser ud til at være en god gevinst for klubben.

Ligaen skal vindes, og pokalturneringerne skal selvfølgelig også hjem til The Point igen i år.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Alfster
Blogmester
********

Offline Offline


 
Sv: *277* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #879: 04 Aug 2011, 10:18 »

Det er fandeme fedt du bliver ved.

Jeg er dybt imponeret.

1 pladsen på ranglisten er snart hjemme.

Jeg tror du napper bayern i denne sæson, også er der kun penge listen tilbage, selvom der er lang vej.

Har du et nyt SS af JEDRZEJCZYK
Logged

Følg mine blogs:
Europa rundt med start i Ruhr området
BLOGMESTER 2020
Danske Landshold
BLOGMESTER 2021

PEAST
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *277* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #880: 04 Aug 2011, 10:33 »

Det er fandeme fedt du bliver ved.

Jeg er dybt imponeret.

1 pladsen på ranglisten er snart hjemme.

Jeg tror du napper bayern i denne sæson, også er der kun penge listen tilbage, selvom der er lang vej.

Har du et nyt SS af JEDRZEJCZYK

helt enig med dig.



Nickmik hvis du ligger et SS af JEDRZEJCZYK herind kan du så ikke også ligge et SS af hans karrierestatistik?
Logged

PSN: PEAST 

JA!!! Jeg har ADHD og jeg er stolt af det!!!

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *277* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #881: 04 Aug 2011, 16:48 »



Jedrzejczyk



Karriere Statistik
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

lassenedergaard
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: *277* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #882: 04 Aug 2011, 17:25 »

ikke mange kan prale af at have scoret 100 mål flere end kampe de har spillet :p
Logged

West Ham!
no. 16 Mark Noble <3

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *278* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #883: 04 Aug 2011, 18:54 »


 
LODTRÆKNING TIL CHAMPIONS LEAGUE 2061-2062

Vi er efterhånden ved at være så rutinerede internationalt, at det ikke betyder det helt store, hvem vi trækker i lodtrækningen til Champions League. Men jeg dog gerne, at det bliver nogle spændende hold, som også kan hive nogle tilskuere (og penge) hjem til The Point. Som nr. 2 i Europa giver det sig selv, at vi var seedet i første seedningslag, og så kunne vi spændt se på, når de øvrige hold i Gruppe E blev trukket ud. Fra andet seedningslag trak vi italienske A.C. Milan (Europas nr. 20), som vi tidligere var røget ind i 6 gang i Champions League, og her så det helt lige ud, idet vi havde 2 sejre, 2 uafgjorte og 2 nederlag. Vi skulle dog kunne hente 4 point i vores to indbyrdes kampe.

Fra tredje seedningslag trak vi tyrkiske Galasataray (Europas nr. 21), som vi kun har mødt to gange tidligere i Champions League, og hvor det blev til 2 sikre sejre. Jeg forventede, at vi kunne præstere de samme resultater i år.

Sidst men ikke mindst trak vi endelig et skandinavisk hold, idet vi blev sat op imod AIK Stockholm (Europas nr. 342!). Vi havde, så vidt jeg husker, ikke tidligere mødt et svensk hold, så det var med spænding, at jeg så frem til disse to opgør, som jeg dog forventede, at vi ville vinde.

DE ANDRE NORDIRSKE HOLD I EUROPA

Sidste års liga toer Linfield skulle spille 3. kval runde kamp mod portugisiske Benfica, og det blev til to spændende og lige opgør, hvor Linfield desværre måtte forlade Champions League allerede her med et samlet 1-3 nederlag. Bedre gik det dog i Euro Cuppens 4. kval runde, hvor modstanderen var norske Lillestrøm, som blev slået ud med 2 x 2-1 nederlag. Det blev derfor igen til spil i Euro Cuppens gruppespil.

Så var det så lige her, jeg kommer i tanke om, at jeg har glemt at fortælle, hvordan det gik med Linfield i sidste års knock out runde i Euro Cup. De trak Dynamo Moskva, og efter 3-2 hjemme og 1-3 ude måtte Linfield forlade Euro Cup, men de kunne se tilbage på et fantastisk fodboldår med mange gode resultater.

I årets Euro Cup huserer Linfield i Euro Cuppens Gruppe J, hvor det er blevet til følgende resultater: Sturm Graz 1-2 (h), Wisla 3-2 (u), Atlético Madrid 1-3 (h) og 1-4 (u). Dette giver i øjeblikket Linfield en tredje plads i puljen.

Liga treeren Lurgan Celtic skulle i 4. kval runde til Euro Cup spille mod rumænske Rapid Bucharest, og det blev til en samlet sejr på 1-1 på reglen om udebanemål. Herefter var der også gruppespil i vente for Lurgan. I Euro Cuppens Gruppe B er det foreløbig blevet til følgende flotte resultater: Eskisehirspor 2-1 (h), Napoli 0-1 (u), Sporting CP 1-1 (u) og 2-1 (h). Dette giver i øjeblikket en overraskende anden plads til Lurgan i gruppespillet.

Portadown skulle som nr. 4 i ligaen spille i 3. kval runde til Euro Cup, hvor modstanderen hed F.C. Inter fra Finland. Det blev til en samlet sejr på 2-0 efter en udebanesejr med samme cifre. I 4. kval runde blev det stop, idet deres modstander græske AEK også gerne ville videre til gruppespillet, så det blev til en samlet 1-4 sejr til AEK.

Glenavon fik også lov til at spille i Euro Cuppens 3. kval runde, hvor modstanderen var danske AGF, og her var det Glenavon, som trak det længste strå, idet de vandt samlet med 3-2 efter en 2-1 sejr hjemme. I 4. kval runde blev Besiktas en for stor mundfuld for Glenavon, som tabte samlet med 7-1.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

PEAST
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *278* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #884: 04 Aug 2011, 19:07 »

Havde Nordirland ikke flere hold i europæisk fodbold sidste sæson?
Der var da IHF et år hvor de havde 7 hold ned eller sådan noget
Logged

PSN: PEAST 

JA!!! Jeg har ADHD og jeg er stolt af det!!!

Sider: 1 ... 57 58 [59] 60 61 ... 79 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010