home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 22:09:23 g00n Blogs Minimalistic 2020
01 Jan 2025, 09:52 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
Antal Registrerede Brugere: 23485
  0 Brugere, 527 Gæster Online.

Indlæg: 1132966 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: realestateeg
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  *381* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
0 Brugere og 9 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] 4 5 ... 79 Udprint
Forfatter Emne: *381* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål  (Læst 477380 gange)
Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Warrenpoint Town Football Club
« Svar #30: 28 Nov 2010, 13:16 »

EN FANTASTISK SÆSON 2015 - 2016


Jeg havde forud for sæsonen 2010-2011 proklameret, at The Point skulle spille Champions League indenfor 7 år, og hvis det skulle kunne lade sig gøre, så skulle The Point vinde det nordirske mesterskab i år eller til næste år. Eftersom klubben i år spillede i 1. division gav det sig selv, at klubben ikke kunne vinde det nordirske mesterskab, og desværre kan det heller ikke lade sig gøre til næste, da The Point fortsat er i 1. division efter en slutplacering på 6. pladsen (den bedste placering nogensinde). Målsætningen er derfor ikke opfyldt, men jeg synes nu alligevel, at der er sket store forandringer i klubben, hvor langt bedre spillere er kommet til, ligesom klubben sæson efter sæson scorer bedre og bedre resultater.

Som tidligere beskrevet var de to største oplevelser pokaltriumferne i Mid Ulster og i den Nordirske Ligacup, som for vores klub er en kæmpe præstation, og noget, som alle med tilknytning til klubben, vil huske mange år fremefter. Det er i sandhed den største sæson i klubbens historie.

Havde sat næsen op efter oprykning i år, og 4 runder inden sæsonafslutning så det rigtigt godt ud, men holdet kunne desværre ikke stå distancen, da det kun blev til en sejr og en uafgjort af de sidste 4 kampe. To pokalfinaler kort før disse 4 kampe var med til at tære på spillernes kræfter, men det er med at se fremad mod nye mål.

6. pladsen i 1. division gav ”hele” 3.000,- kr., mens fantastiske Stuart Fleetwood blev ligaens topscorer med 14 mål. Skrev selv for nylig ny 1 årig kontrakt – nu lydende på 11.000 kr. om ugen. Underskuddet i klubben løber desværre mere og mere løbsk med nu et underskud på 5.21 mio kr. Sæsonen 2015-2016 gav et underskud på 1.48 mio kr. Skriver efter hver sæson, at bestyrelsen ikke er tilfreds med underskuddet, men så længe resultaterne er der, så kan det være, at de beholder mig.

Nu er det blot igen at se frem mod en ny sæson, og holdet er så godt, at det efter min mening er blandt favoritterne til at rykke op i den forjættede Premier Division. Målsætningen er selvfølgelig lavet om, men mener nu det vil være realistisk at blive nordirske mestre inden for de næste 4 år.

Turneringsmæssigt er den Nordirske 1. division rangeret som nr. 605 ud af 905 ligaturneringer og pokalturneringer, hvilket er nogle få placering foran den Armenske Første Liga. 

Ikke overraskende blev Stuart Fleetwood kåret til Årets Spiller efter sæsonen.
« Seneste Redigering: 28 Nov 2010, 14:11 af Nickmik » Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

mikk1446
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Warrenpoint Town Football Club
« Svar #31: 28 Nov 2010, 14:05 »

Fint at se, at du stædigt bliver ved. Lad os håbe på en oprykning i næste sæson, for den økonomi smadrer da snart klubben /;
Logged

"For me each match with Manchester United is a challenge and a dream"
"The red army is on the march and in a state of complete battle-readiness. We are united for United."

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Warrenpoint Town Football Club
« Svar #32: 28 Nov 2010, 14:14 »

Fint at se, at du stædigt bliver ved. Lad os håbe på en oprykning i næste sæson, for den økonomi smadrer da snart klubben /;

Ja og ja, det bliver ikke lettere med en dårlig økonomi, men man kan jo altid håbe på, at der kommer en rigmand forbi. Har tidligere set i 2. division, at en tysk rigmand har kig på en anden klub, og at han ville lægge 60 mio kr. Men lad os nu se, om vi kan selv Smiley
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Warrenpoint Town Football Club
« Svar #33: 28 Nov 2010, 23:25 »

KRISEN KRADSER




Det kommer selvfølgelig ikke som nogen stor overraskelse, men nu er der virkeligt økonomiske problemer i The Point. Dette gør, at vi nu ikke mere tænker på oprykning eller pokaler, men mere på, hvordan vi redder klubben fra at gå fuldstændig konkurs. Som sædvanlig var der ingen penge til fornyelse af kontrakter ved årsskiftet, men stort set alle spillere, som skulle have fornyet deres kontrakter, gik med til at skrive deltidskontrakter med en løn, som var langt under den nuværende. Dette er dog ikke nok – der skal også sælges ud af guldet, men har rigtigt mange talenter, og hvem skal sælges? Hvis vi kommer igennem denne krise, vil vi kunne overleve alt.
 
POKALTURNERINGER

The Point er stadigvæk med i 2 nordirske pokalturneringer: Intermediate Cup (4. runde), Mid Ulster (semifinale). Vi er dog som forsvarende mestre blev slået ud af Nordirske Ligacup (2. runde) og desuden af Nordirske Pokalturnering (3. runde). Ud over disse turneringer er der dukket en ny turnering op i form af All-Ireland Cup, hvor vi i 1. runde skal møde Derry City fra Irland.

DEN NORDIRSKE 1. DIVISION
   
Halvdelen af sæsonen er færdigspillet, og The Point har ikke kunne leve op til forventningerne, idet vi på nuværende tidspunkt ligger på en 6. plads med 10 point til oprykning og 7 point til nedrykning. Holdet har været meget ustabilt, og selv med forholdsvis store føringer har det været svært at sejre. Det er blevet til 5 sejre, 3 uafgjorte og 5 nederlag. Den økonomiske krise har haft rigtig stor betydning for spillerne, som ikke har vist, om de har været købt eller solgt, og derfor har spillerne ikke kunne spille det spil, som de gjorde så godt sidste sæson.

Jeg har lidt på fornemmelsen, at en fyring måske kan være foreliggende, men ser dog stadigvæk frem til pokaler, sejre og forhåbentlig i nær fremtid: NOGLE PENGE.
« Seneste Redigering: 28 Nov 2010, 23:28 af Nickmik » Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Warrenpoint Town Football Club
« Svar #34: 29 Nov 2010, 13:12 »

3 GANGE I TRÆK

Mid Ulster Pokalturneringen stod igen i år for døren, og vi havde kvalificeret os via sejre over Armagh, Lower Maze og Killymoon, førend vi i finalen stod overfor Annagh United. The Point var inden finalen blevet gjort til storfavoritter, og den allesteds nærværende dommer Mark Courtney havde endnu engang trukket loddet om at skulle dømme finalen, som atter skulle spiller på Newry Showgrounds i Newry. 914 tilskuere var på plads, da kampen blev fløjtet i gang, og det blev til en kamp, som The Points ikke lige vil glemme med det samme.

Med et skud fra kanten af feltet bragte angriberen Christian Montano, som var med i stedet for Stuart Fleetwood (karantæne), The Point foran med 1-0 på et skud udenfor feltet. The Points unge centerforsvarer og irsk ungdomslandsholdssp iller bragte os på 2-0 via et flot skud i feltet, og inden holdene gik til pause var kantspilleren Karl Dunne på pletten og udbyggede The Points føring til 3-0 i det 45. minut.

Holdene gik til pause, og efter pausen havde Annagh ikke noget at komme med. Montano fuldbyrdede ydmygelsen i den 68. minut, og The Point kunne hive en 4-0 sejr hjem, og pokalen hjem for 3. gang i træk i denne pokalturnering.

The Point fik tildelt 65.000,- kr. for sejren, og både bestyrelse og fans var meget begejstrede over sejren, som vil blive husket mange år fremefter.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Warrenpoint Town Football Club
« Svar #35: 29 Nov 2010, 15:12 »

PENGE, PENGE, PENGE

At penge har stor betydning på mange forskellige måder, er der ingen tvivl om. Penge styrer samfundet, den enkelte person og ikke mindst i dette tilfælde den nordirske fodboldklub Warrenpoint Town. Der er ingen tvivl om, at der er blevet brugt alt for mange penge – uden at der er gået andre penge i kasse. Klubben har 7 år i træk kørt med underskud, hvilket på mange måder har været nødvendigt for at poste penge i nye spillere af en bedre kaliber end de daværende spillere.

I år skete det så, at vi måtte lide den tort at gå konkurs, og er derfor blevet sat under administration. Det er dog efter slutningen af sæsonen lykkedes klubben at omstrukturere gælden ved at forlænge klubben kredit muligheder, og derved hjælpe til med at sikre klubbens langsigtede planer. Det ser således ud på nuværende tidspunkt, at der er gæld fra lån på 3 mio kr., mens denne sæson har givet et underskud på 1.52 mio kr.

DEN NORDIRSKE 1. DIVISION

Nu skal det hele jo ikke dreje sig om penge, men også om fodbold, og her kommer The Point så ind i billedet. Der er ingen tvivl om, at det havde stor betydning, at flere spillere måtte gå ned i løn og skifte fra fuldtidstræning til deltidstræning. The Point endte på en 6. plads, og der var 10 point til en oprykningsplads, mens der var hele 26 point til nedrykningsstregen. Faktisk præsterede klubben at få flere point end tidligere år, ligesom vi scorede flere mål, end vi nogensinde har gjort før. Desværre er det stabiliteten, som ikke rigtigt holder, idet vi kan vinde over alle, mens vi også kan tabe til alle. Synes nu vi har spillet bedre i år, end tidligere år, men der har hele tiden manglet det sidste til at komme lidt længere op gennem rækken til oprykningspladserne .
 
Det nytter jo ikke rigtigt at sige for hver sæson, at vi rykker op næste år, men jeg tror selvfølgelig på det, og nu må det sgu snart være vores tur, og jeg skal nok gøre mit til, at en oprykning kan blive aktuel.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

V-4-E
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Warrenpoint Town Football Club
« Svar #36: 29 Nov 2010, 15:26 »

Gode updates, men det kan virke lidt afskrækkende, at de kommer så hurtigt efter hinanden. Godt at se, at du har fået lidt styr på økonomien igen Wink
Logged


Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Warrenpoint Town Football Club
« Svar #37: 29 Nov 2010, 16:40 »

Gode updates, men det kan virke lidt afskrækkende, at de kommer så hurtigt efter hinanden. Godt at se, at du har fået lidt styr på økonomien igen Wink

Lidt afskrækkende? Ja, ved ikke lige, hvordan det skal kommenteres, men når man spiller en del, og der ikke er så mange kampe på en sæson, så går det lidt stærkere, end hvis jeg spillede i den engelske Premier League. Sålænge der bliver spillet, sålænge bliver der også lagt updates ud. Men økonomien den bliver efterhånden lidt bedre. Thumbs Up
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

mikk1446
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Warrenpoint Town Football Club
« Svar #38: 29 Nov 2010, 17:44 »

Uha Nickmik - den økonomi har været ond ved dig.
Forhåbentlig kan den nye omstrukturering komme dig til gode.
Men ellers er det stadig sjovt at følge dig. Et screenshot af holdet eller andet ville være at foretrække op til den nye sæson, da du er så langt fremme i sæsoner. Og måske et lille indblik i din taktik osv (:
Logged

"For me each match with Manchester United is a challenge and a dream"
"The red army is on the march and in a state of complete battle-readiness. We are united for United."

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Warrenpoint Town Football Club
« Svar #39: 30 Nov 2010, 21:43 »

OPRYKNING SIKRET


Til trods for store økonomiske problemer også denne sæson igennem er det endelig lykkes at sikre oprykning til den bedste division i Nordirland. Sæsonen startede ikke elendigt, men noget der lignede alligevel. Da halvdelen af sæsonen (13 kampe) var spillet, var det blevet til 5 sejre, 5 uafgjorte og 3 nederlag, hvilket måske lyder godt, men det er ikke nok, når favoritterne banker den ene sejr af efter den anden, og så er man bare en del af midterfeltet.

De næste 13 kampe passede resultater bedre for The Point, og det blev til 7 sejre, 3 uafgjorte og 3 nederlag. 3 kampe førend slutningen af sæsonen var The Point på 2. pladsen (spiller mod næstsidst i Premier Division) med kun 3 point op til direkte oprykning og hele 4 point ned til nr. 3 Bangor, men den 3. sidste kamp var mod netop Bangor, som på hjemmebane bankede The Point ud af banen med en 5-1 sejr. Nu var vi kun 1 point foran og havde 6 point (2 kampe igen) op til direkte oprykning – men dette var urealistisk, da Coagh United havde en langt bedre målscore end The Point.

To kampe igen foran 2-0, men modstanderen får udlignet til 2-2 fem minutter før tid, samtidig med, at Bangor vandt deres kamp – nu et point efter Bangor med 1 kamp igen. Sidste kamp skulle vindes, idet Bangor havde en langt bedre målscore. Det blev også gjort uden problemer, og så var det op til Bangor at gøre deres, men til trods for, at de var foran 3 gange undervejs, lykkedes det modstanderen at score alle tre gange, således at deres kamp endte 3-3, og derved skulle The Point spille om oprykning til Premier Division.

I den direkte duel over to kampe mødte vi Ballinamallard United, som var blevet næstsidst i Premier Division. Udebane først, hvor vi kampen igennem dominerede og fik da også scoret 2 mål, men på store forsvarskiks fik modstanderen udlignet. Så skulle oprykningen 3 dage efter sikres på hjemmebane, hvor det blev til en meget lige kamp mellem to meget lige hold, men det blev nu The Point, som trak det længste strå med en 1-0 sejr på et mål af angriberen Bobbie Gomes i det 53. minut. Der blev i øvrigt sat ny tilskuerrekord i denne kamp, da 168 tilskuere mødte op på The Burren.

Efter flere års kamp er det lykkes at komme op i den bedste division, og så er det bare at se, om The Point har styrken til at blive oppe. På én eller anden måde skal der nye og bedre spillere til klubben, hvorfor vi nok er nød til at se os om efter spillere fra engelske spillere, som vi mulighed kan leje.

POKALTURNERINGER

I Mid Ulster Pokalturneringen var The Point endnu engang i finalen, men desværre blev det til et nederlag på 1-2 mod Armagh efter forlænget spilletid i en kamp, hvor vi var dominerende, men ikke formåede at få bolden i mål. I Intermediate Cup spillede The Point sig til semifinalen, hvor det også i den forlængede spilletid blev til et nederlag på 2-3 mod Lurgan Celtic.

FORVENTNINGER TIL DEN NYE SÆSON

Har nu efterhånden fundet ud af, at jeg måske har tendens til at skyde for højt, så mon ikke jeg vil være tilfreds, hvis vi kan forblive i Premier Division, og så i de efterfølgende stabilisere holdet, således at jeg kan bringe højere og højere op gennem divisionen. En midterplacering vil være tilfredsstillende. I løbet af den gamle sæson er det i øvrigt lykkes at passere 300 kampe som manager for Warrenpoint Town.
« Seneste Redigering: 30 Nov 2010, 21:44 af Nickmik » Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Warrenpoint Town Football Club
« Svar #40: 01 Dec 2010, 18:04 »

GOD PREMIER DIVISION START


Når man kaster sig over nordirsk fodbold, er der en masse ting, som man ikke ved noget om. Rykkede jo op i den Nordirske Premier Division, hvor jeg kunne se, at der var 12 hold, hvorfor jeg umiddelbart troede, at vi kun skulle spille 22 kampe. Fik dog heldigvis læst på reglerne, hvorved jeg fandt ud af, at holdene skulle møde hinanden 3 gange (33 kampe) + yderligere 5 kampe i et slutspil, hvor de 6 øverste hold skulle spille 5 kampe hver for at afgøre mesterskabet. Samtidig skulle de 6 nederste hold spille om at blive i rækken. Det vil sige, at alle hold skulle spille 38 kampe.

Indtil videre er det gået over al forventning i Premier Division, hvor vi nu har spillet halvdelen af sæsonen med 17 kampe: 9 sejre, 2 uafgjorte og 6 nederlag. De fleste nederlag ligger i starten af sæsonen, og vi har ikke tabt de sidste 5 kampe i Premier Division. Men vi er nød til at være realistiske, fordi det kan hurtigt gå den anden vej, men hvis vi fortsætter med samme styrke uden at tabe for mange kampe, ser det p.t. ud som om, at vi skal være med til at spille blandt 6 øverste i tabellen.

Til orientering så kvalificerer de nordirske mestre sig til 1. kvalifikations runde i Champions League. Sølvmedalje vinderne kvalificerer sig til 2. kvalifikations runde i Euro Cup, men 3. og 4. plads kvalificerer sig til 1. kvalifikations runde i Euro Cup – 4. pladsen er dog afhængig af, hvem der vinder den Nordirske Pokalturnering.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Warrenpoint Town Football Club
« Svar #41: 03 Dec 2010, 00:51 »

ENTEN/ELLER


Så er sæsonen færdigspillet, og det blev til en fantastisk 6. plads for nyoprykkede The Point. Det gik fremragende gennem hele sæsonen, og vi lå da også på en 4. plads, da slutspillet startede, men var meget uheldige i de sidste 5 kampe, som havde stor betydning for os. En 3. plads havde givet os adgang til Euro Cup kvalifikation, hvilket var meget realistisk, men tabte desværre 4 ud af de sidste 5 kampe, hvorfor vi måtte nøjes med en 6. plads. Det blev til 17 sejre, 5 uafgjort og 16 nederlag. Det var en enten eller sæson, hvor vi enten vandt eller tabte vores kampe.

Der var dog endnu en mulighed for at spille europæisk, da vi havde muligheden gennem den Nordirske Pokalturnering, men semifinalen blev endestationen mod suveræne Linfield, som vandt mesterskab og pokalturnering. Linfield har dog den fordel, at de er den eneste fuldtids professionelle klub i hele Nordirske, da der er lidt at leve op til for The Point.

Det blev en sæson med flere rekorder: højeste placering nogensinde, tilskuerrekord med 188 fans, højeste entreindtægter 10.000,- kr., og største salg på 1.300.000-, kr. Klubben blev undervejs gennem turneringen overtaget af en supportersammenslut ning, som gik ind og hjalp klubben økonomisk, således at der skyldes flere penge væk, men til gengæld ser det ikke så sort på bundlinjen. Det bliver dog spændende at se, hvor lang tid der skal gå, førend klubbens bestyrelse synes, at vi skal gå over til fuldtidsprofessione lle. Der skal nok endnu flere penge til klubben.

Prikken over i’et kom, da sæsonen var afsluttet, og da jeg blev udnævnt til Årets Manager i Nordirland. Det er dejligt, når andre værdsætter det arbejde, som der bliver udført.

Som bonus kan oplyses, at den Nordirske Liga Premier Division p.t. er nr. 224 i Europa efter at have ligget nr. 234 sidste år.
« Seneste Redigering: 03 Dec 2010, 01:21 af Nickmik » Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

L.Wee
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Warrenpoint Town Football Club
« Svar #42: 03 Dec 2010, 16:01 »

Det med økonomien er simpelthen det spændenste ved de små klubber! Opstemt
I FM2010 med mit First Vienna FC 1894 var jeg ved at gå konkurs i 3 sæson fordi man ikke tjente penge i den 2 bedste liga og havde end da ikke brugt 1 kr på spiller køb andet end 20k ca. Men så rykkede jeg endelig op også kommer pengene.

Bliver også spændende med mit hold lige nu Queens University Belfast, som også spiller i Nord Irland.
Dit hold ligger faktisk til oprykning ved mig Smiley
Logged

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Warrenpoint Town Football Club
« Svar #43: 03 Dec 2010, 20:13 »

400 KAMPE



Så er de første 400 kampe opnået som manager for Warrenpoint Town, og vi skriver nu år 2020. Turen fra 2. division til Premier Division gik længere tid, end jeg havde forestillet mig, men store pengeproblemer sammen med dårlige faciliteter har bevirket, at de har været svært at få de gode spillere til klubben. Spillerne er dog gennem årene blevet og blevet, hvilket også kan ses af The Point placeringer. Det er dog svært med spillere i en deltids professionel klub at være med blandt de bedste, men gang efter gang har spillerne og klubben vist, at selv med meget få penge kan det lade sig gøre at have ambitioner.

NORDIRSKE LIGA PREMIER DIVISION



Over halvdelen af sæsonen er den Nordirske Liga Premier Division er spillet, og vi er nået over på den anden side af nytår, hvor der er åbnet for spillerindkøb. Men det er ikke nødvendig i The Point, idet spillerne har spillet over al forventning, og vi ligger p.t. nr. 2 med kun 4 point op til nr. 1, men hele 18 point ned til 7. pladsen, som fra 7. pladsen og nedefter ikke spiller om mesterskabet. Det er vores målsætning at fortsætte med at score mange point, men det bliver rigtigt svært at slå fuldtidsprofessione lle Linfield af pinden. Vi vil dog gøre, hvad vi kan, således at The Point har mulighed for at hive medaljer med hjem, ligesom en 3. plads giver direkte adgang til Euro Cup.

Det er gennem sæsonen lykkedes at skrive flere fuldtidskontrakter, hvilket måske har været med at gøre holdet bedre, eftersom der bliver trænet mere. Spillerne har vist mere stabilitet, således jeg ikke helt indtil sidste minut ventede på, at sejren var hjemme. Nu gælder det resten af sæsonen i ligaen, og to pokalturneringer (Mid Ulster og Nordirske Pokalturnering), idet vi allerede er blevet slået ud af den Nordirske Liga Cup.
« Seneste Redigering: 03 Dec 2010, 20:16 af Nickmik » Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Warrenpoint Town Football Club
« Svar #44: 05 Dec 2010, 17:49 »

SUCCES


The Point fortsatte succesen helt til sæsonafslutningen, hvor vi kørte parløb i Linfield om hvilket hold, som skulle hive det nordirske mesterskab hjem. Desværre viste fuldtidsprofessione lle Linfield sig endnu engang at være for stærke, men der er ingen tvivl om, at vi nærmer os – også selvom Linfield vandt mesterskabet med 10 point ned til The Point. Vi var i år langt mere stabile, og selvom det ikke blev til de store sejre, så blev det til 22 gevinster, hvor mange kampe blev vundet med kun et mål.



Ved 2. pladsen kvalificerede vi os også til anden kvalifikationsrunde i Euro Cuppen. Vores fans var meget tilfredse til trods for vores lave status på vores niveau. I Premier Division satte vi ny gennemsnitsrekord med 103 tilskuere pr. kamp, hvilket var 20 % af vores kapacitet. Der blev ligeledes sat ny tilskuerrekord med 250 tilskuere i hjemmekampen mod Portadown i den Nordirske Pokalturnering. Årets Spiller i Warrenpoint Town blev Peter Parker, som yderst fortjent hev titlen hjem.



Det lykkedes The Point at komme i finalen i Mid Ulster Pokalturnering, men til trods for godt spil tabte vi desværre til 1. divisions klubben Lurgan Celtic med 1-3. Det var ikke tilfredsstillende, men på det tidspunkt var vi involverede i flere kampe, hvilket gjorde, at flere af stamspillerne var lidt brugte.
Det bliver spændende at se, hvem vi skal møde i Euro Cup, og forhåbentlig kan vi tjene lidt penge til vores tomme pengekasse. Har aldrig spillet i en klub, hvor der har været så få penge til rådighed – dette gør, at vi ikke har råd til f.eks. at lægge nyt græs på banen. Vores faciliteter kunne også godt bruge noget optimering, men ingen penge – ingen kager.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Sider: 1 2 [3] 4 5 ... 79 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010