De to første sæsoner har jeg kørt Premier League sikkert hjem og været i CL finalen med Tottenham (vundet 1. sæson, sølv 2. sæson).
Denne sæson røg jeg ud til Real Madrid i kvartfinalen med samlet 7-7 efter 3-2 nederlag ude, hvor de scorede i overtiden og 4-3 sejr hjemme, hvor de scorede i overtiden!!! (tabte på udebanemål!) Derfor var jeg lidt sur.
I ligaen gik det også skod. Før CL kampen tabte jeg til nummer 1 Arsenal og nummer 19 Wolves og var pludselig 5 point bag Arsenal med 3 kampe igen og en væsentlig dårligere målscore. Jeg skød derfor en hvid pil efter PL trofæet og var mildest talt sur og ville bare i gang med den nye sæson.
MEN MEN MEN. Arsenal valgte at spille uafgjort mod Fulham på hjemmebane og kun hive en smal sejr hjem i 36. og 37. kamp, mens jeg vandt 4-1 over Chelsea og 3-1 over Newcastle. Inden sidste kamp var der derfor 3 point op:
1. Arsenal: 92 point (Målscore 86-22) + 64
2. Tottenham: 89 point (Målscore 85-26) + 59
Arsenal skulle tabe og jeg skulle vinde OG hente 5 mål i målscore i alt. Til min store glæde kom Arsenal hurtigt bagud til Man City på udebane. Pludselig var der ikke så langt igen. Dog var min modstander Man United (på min hjemmebane), så det var ikke såå nemt at vinde med 3 mål. Jeg kom foran efter 18 minutter ved Eden Hazard, mens den anden kamp stadig stod 1-0 til City og pludselig lurede håbet.
http://img253.imageshack.us/i/billede18.png/Efter 22 minutter udlignede Vidic dog på hovedstød og jeg blev igen rolig foran min computerskærm. På samme tid kom Man City foran 2-0, hvilket medførte at en 3-måls sejr ville være nok for mig til at hente guldet. I det 27. minut bragte min evige topscorer Jermain Defoe håbet tilbage, selvom jeg ikke turde håbe
http://img715.imageshack.us/i/billede18005623.png/2-1 var resultatet i min kamp ved pausen, mens den anden kamp stadig stod 2-0. Jeg manglede stadig 2 mål.
Efter 49 minutter var Aaron Lennon dog en dejlig dreng, som bragte os foran 3-1 og nu begyndte det for alvor at blive spændende.
http://img834.imageshack.us/i/billede20.png/Da Jermain Defoe i det 62. minut med sit andet mål lavede stillingen om til 4-1 lå jeg pludselig nummer 1 (har intet SS, da jeg var for nervøs til at screenshotte på dette tidspunkt
)
Herefter var det neglebidende både at holde øje med at Man United ikke scorede (hvilket de havde muligheder til), mens Arsenal for alt i verden ikke måtte reducere (og slet ikke udligne). Heldigvis holdt resultatet i den anden kamp, og da Defoe fuldendte sit hattrick efterfulgt af, at min 22-årige indskifter Poli scorede til 6-1 var min fedeste kamp som manager nogensinde komplet
5-1:
http://img197.imageshack.us/i/billede19.png/ 6-1
http://img31.imageshack.us/i/billede21.png/EDIT: Jeg fik vist ikke sagt, hvor glad den her sejr gjorde mig
