home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23283
  0 Brugere, 348 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: hotpayalkapoor
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Kategori: Nekrologkonkurrencen, 2010
| | | |-+  Nekrolog 10
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Nekrolog 10  (Læst 1455 gange)
søgaard
Gæst
 
Nekrolog 10
« : 12 Okt 2010, 00:00 »

Så er det igen ved at være tid. En af de sværeste tider på året. Bladene bliver brune og falder af træerne, symbol, på det triste.
Vi nærmer os november og det er tid til at byde et nyt spil velkommen, men desværre også et gammelt, et trist farvel.
Jeg snakker selvfølgelig om Football Manager 2010, som snart vil blive lagt på hylden. Det er en skam, da det er et spil, som har reddet min dag mange gange! Når jeg har siddet i toget på vej til gymnasiet, så har der altid lige været tid til en kamp, inden jeg skulle over i bussen - hvor en enkelt kamp også lige kunne klemmes ind Smiley. Så når man skolen, og da læreren kommer ind og siger "Godmorgen!" er man allerede i gang med 3. kamp, og hvis man har vundet, så ja, så er det nemlig en god morgen!

Jeg kan slet ikke tænke på alle de kampe jeg har spillet, ikke bare i skolen, men især også derhjemme. Der er altid en lejlighed til at spille FM10, ALTID!
Og selvom jeg godt ved, at det bare er et spil, har jeg taget mig selv i flere gange, at hoppe op fra stolen med armene i vejret og skrige "JAAAAAAAAAAAAA!", fordi Brøndby endnu engang slog ærkerivalerne Peace! Og gentagene gange har min mor råbt "Hvad sker der dog?!" - haha, jeg hygger mig bare med en omgang (virtuel) bold. Og mon ikke også, at jeg en gang eller to har sunget et par spiller- eller klubsange, som stod man på stadion og støttede holdet rigtigt!

Jep, der har været en masse gode tider med FM10! Dog ikke hvis du spørger kæresten... I stedet for at gå ud og tage en smøg bagefter, går jeg altid over og tænder skærmen på computeren, og trykker "fortsæt", så jeg kan nyde en god kamp - hvis I forstår sådan en lille én.

Men nu er en epoke ved at være slut. Jeg har nu prøvet, men kan egentlig slet ikke beskrive, hvor godt jeg har haft det i FM10's selvskab. Det har altid været et lys i mørke tider, og jeg vil for altid huske de gode tider, hvor det bare har været mig, og spillet.

Og hvem ved, når jeg engang langt ude i fremtiden skal rydde op på værelset (det kan jo hænde), så kan det jo være, at jeg oppe på hylden under alt støvet, får mig et chok. Mon ikke det vil blive et nostalgisk øjeblik, at børste støvet af spiletuiet, og se overskriften "Football Manager 2010". Og lige meget hvilket årstal det er, så vil jeg nok engang sætte CD'en i, og tænke tilbage på den gode tid, og spille!

Og som jeg skrev i starten, kan det godt være, at bladene på denne tid visner og bliver borte, men så kan vi heldigvis glæde os over, at de altid vender tilbage, stærkere og bedre end nogensinde før - ligesom Football Manager uden tvivl vil gøre det, i generationer fremover!

Håber I alle vil få held i Jeres spil fremover, både i de gamle såvel som i de nye versioner af verdens bedste spil, FOOTBALL MANAGER!


Af Barfoed91
« Seneste Redigering: 25 Okt 2010, 18:44 af Søgaard » Logged

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010