søgaard
Gæst
|
|
En af grundene til at Football Manager bliver brugt af så mange mennesker, er det fordybende aspekt i spillet. Når du er i Football Manager verdenen, så føles det som et parallelt univers. Du kender hver en detalje omkring din klub, men det er naturligvis også nødvendigt at kende verdenen omkring dig og det er derfor medierne i Football Manager er så vigtige.
For et par år siden tog vi beslutningen om at skille nyhederne, omkring dit hold og nyhederne omkring de andre hold, i to. Den beslutning blev taget fordi der skete så meget i verdenen, at man måske ville klage over de mange nyheder.
I år er det problem væk.
For det første, så går alle nyhederne til det samme sted nu, lige meget om det er omkring din klub eller om andre.
Men nyhederne er til at konfigurere via et langt bedre system, hvor du kan klikke hvilke nyheder du vil have. Hvis det er for meget for dig, så kan du fjerne nogle af dine nyheders abonnementer ved at klikke et par gange. Hvis du vil have flere, så kan et par klik også sørge for hver en nyhed om alle verdens spillere og hold. Det er dit spil, så du vælger hvor meget eller hvor lidt du vil vide omkring verdenen, som du flygter til.
Man får også mere information fra spillets nyheder end nogensinde før. Et nyt modul, som er meget klogere end mig, der har arbejdet på et ekstra element til nyhederne, ved at beregne alle mulige scenarier før en kamp om hvad en sejr, uafgjort eller et nederlag vil gøre ved din ligaposition. Det bliver så lavet om til masser af nyheder, som vil gøre meget mere fordybende, meget nemmere at finde information. Det bliver også brugt til at udregne hvornår du har kvalificeret dig til europæiske turneringer eller kommer i playoff osv, så du ikke selv er nødt til at finde ud af det længere.
Der er også dusiner af nye nyheder, som er blevet introduceret dette år, som også vil give mere informationer til manageren og nogle dejlige ændring til de nuværende nyheder.
Jeg vil ikke gå i detaljer med dem alle sammen, fordi det for det først ville ødelægge internettet og for det andet, så vil jeg ikke afsløre alt nu for ellers vil der ikke være nogen overraskelser, når spillet udkommer!
Her er nogle af mine favoritter af de nye tilføjelser i dette års spil.
- Mere varieret målbeskrivelser og bedre beskrivelser af spillerindsatser ved rapporten efter kampen. - Nye nyheder, som viser når spillere er ved at udnytte deres klausuler i kontrakten eller hvis deres kontrakter er ved at udløbe. - Mere information om hvorfor en person er blevet fyret eller hvorfor du er blevet fyret i nyhederne. - Update hver 14. dag omkring statistikker i turneringerne, som f.eks. topscorer og assistlisterne, oversigt over flest ”man of the match” kåringer, samt meget mere, som kan holde dig i kontakt med omverdenen. - Nyheder når chokerende transfers bliver lavet, som f.eks. hvis en spiller eller manager skifter et hold et par divisioner nede i forhold til hvor de var. - Et tilbageblik på sæsonens forventninger og hvordan de synes du har gjort det, fra din bestyrelse, når sæsonen er færdigspillet. - Nyhed når spillere får debut - Forbedret nyheder i forbindelse med finaler, så man får en mere realistisk optakt i forhold til den virkelige verden - Nyheder omkring når spillernumre bliver uddelt, hvor pressen kommenterer på hvilke numre der bliver uddelt og situationer, hvor spillere ikke bliver registreret. - Årlig trænings opdatering, som går godt i spænd med den nye træningsdel i Football Manager 2011, som vil blive snakket om mere detaljeret i et fremtidigt blogindlæg.
Plus meget meget mere.
I morgen vil jeg kigge på en anden side af medierne, som enhver manager frygter i virkeligheden. Fredag er pressekonference dag!
Oversat af Søgaard
|