Tre barstole med flosset sædebetræk, en foodprocessor og en fodboldklub

 

[billybob101]

Kapitel 5: Nul mål men plus på bundlinjen


Fodbold er et spil. Et spil, hvor man indimellem taber. Nogle gange får man endog gedigne tæsk. I yderst sjældne tilfælde oplever man, at blive spillet ud af banen i en sådan grad, at selv modstandernes massør synes at have banket en kasse eller to ind. Så galt gik det nu ikke i Dudley Uniteds anden og tredje træningskamp, men det var tæt på.

Onsdag den 22. juli var Championshipholdet Barnsley kommet på besøg, og de sad fuldstændig på kampen fra første fløjt af. Vores midtbane var fuldstændig overmatchet, og vores angribere var reduceret til en art crash-test-dummies, som Barnsleys forsvar kunne øve offside fælde med og time glidende tacklinger på.

Til gengæld viste vores forsvarere en vigtig egenskab, nemlig at de på ingen måde kan hamle op med et par hurtige angribere. Gang på gang blev de løbet over ende, og til sidst må de børn, der var til stede på sidelinjen, vist have troet det var juleaften. Dan Dickens og Lewis Samuel i centerforsvaret lignede i hvert fald to af julemandens hjælpere i gavehumør. Hele syv gange måtte målmand John Bah gå den tunge gang ind i eget mål, og fiske bolden ud af netmaskerne. Han klagede vist allerede i pausen over hold i ryggen!

Blot to dage efter det forsmædelige nederlag til Barnsley, løb vi endnu engang ind i en ordentlig snitter på hjemmebanen Handrahan Stadium. MK Dons, klubben der er kendt for at være det ægteste ægte, på linje med forloren skildpadde og imiteret krokodilleskind, havde nemlig også takket imod tilbuddet om at prøve sig selv af mellem roemarker, muldvarpeskud og en flok lettere irriterede jerseykøer.

Mens vi mod Barnsley blev udstillet som en flok analfabeter på visit i Lykkehjulet, viste vi langt mere kvalitet og fight mod MK Dons. Faktisk skulle man helt frem til det 53. minut, før gårdmanden fra nabogården måtte hive skiltet med ettallet frem, og hænge det på udeholdets træstolpe. I de følgende 40 minutter blev det skilt skiftet yderligere fire gange, inden dommeren fløjtede af ved stillingen 5-0 til gæsterne.

At holde nullet i knap en time mod et hold med så meget mere kvalitet end vores eget, er næsten det eneste vi kan tage med fra de to kampe. Næsten, fordi de penge vi tjente på kampene, i den grad har fået klubkassen til at bugne. Mod MK Dons var der dukket 617 tilskuere op, mens der mod Barnsley var dukket hele 955 sjæle op, hvor en god håndfuld dog var nogle, der skulle have været til loppemarked, men vist var drejet forkert.

Ikke desto mindre har vi pludselig knap 120.000 gode danske kroner mere at rutte med, og det gør unægtelig mit arbejde med at forstærke holdet inden sæsonstarten meget lettere.

[Dalle75]

Ganske underholdende blog du har gang i her med mange skæve ideer.
Jeg håber at du kan holde dampen oppe

[billybob101]

Kapitel 6: Lidt fritid i Dudley

Leverpostej, Faxe Kondi og mormors frikadeller. Umiddelbart opskriften på en total fiasko middag, men ikke desto mindre er det de tre ting, jeg savner allermest lige nu. Jeg har netop haft min første fridag i Dudley, efter at have opholdt mig tre uger i byen, og Danmark føles derfor meget langt væk. Men selvom hjemveen snigende kommer tæt ind på kroppen af mig, har det faktisk været en fornøjelse at kunne tage et nærmere kig på byen.

Dudley er en by med knap 200.000 indbyggere, placeret midt mellem Wolverhampton og Birmingham i West Midland County i hjertet af Midtengland. Byen byder på et væld af mindre attraktioner med Dudley Zoo, Wrens Nest National naturreservat, Black Country Living Museum og det knap 700 år gamle Dudley Castle i spidsen. Derudover er der et væld af liv i centrum, hvor shoppingmulighedern e er gode og restaurantmulighede rne er uendelige.
Hvad man ikke finder i Dudley, kan man helt sikkert finde i millionbyen Birmingham, der blot ligger ti minutters kørsel væk.

Netop Birmingham er Dudley indbyggernes foretrukne hold. Eller det vil sige, stort set foretrukne hold. Med klubber som Aston Villa, Wolves, WBA, Walsall og Birmingham City, alle inden for en radius af 20 kilometer, er fankulturen i byen naturligvis delt mellem flere hold, dog med en overvægt af forkærlighed til The Blues fra Birmingham.

Fodboldkulturen i selve Dudley begrænser sig derfor til at holde med udenbys klubber, for noget af det Dudley er allermest kendt for, er faktisk at være Englands største by, der aldrig har haft et professionelt hold i en af de fire bedste rækker.
Byens to bedste hold, Dudley Town FC og Dudley Sports FC, huserer begge i West Midlands Premier Division, den tiendebedste række, mens Dudley United som sagt befinder sig et enkelt hak længere nede af stien.

Det mest bemærkelsesværdige resultat en af de tre klubber nogensinde har udrettet, var i 1976 da Dudley Town FC kæmpede sig gennem fem kvalifikationsrunde r og dermed nåede frem til FA Cuppens første runde. Her led man et forsmædeligt nederlag på 4-1 til York foran et rekordpublikum på 5.000 tilskuere, og så var det eventyr forbi.
 
Siden kampen mod York er det faktisk kun en enkelt gang lykkedes at samle mere end 1000 tilskuere på en fodboldbane i Dudley, og det var paradoksalt nok ikke til en fodboldkamp. Den 21. September 1985 styrtede en del af Dudley Sports Center, Dudley Town FCs hjemmebane, sammen, få minutter inden lokalopgøret mod Willenhall Town skulle fløjtes igang. En underliggende minegang var brast sammen, og havde skabt et såkaldt sinkhole midt på banen. En uge efter var myndighederne nødt til at foretage en række kontrollerede sprængninger omkring hullet, for ikke at risikere yderligere sammenstyrtninger i nærområdet, og det var dette eksplosive show, der tiltrak et par tusind tilskuere.

Den begivenhed er desværre den største, der har foregået på en fodboldbane i Dudley i de seneste 25 år, og stort set den eneste anekdote folk på pubben kan fortælle om de lokale klubbers historie.

Og pubben, nå ja, sådan en har jeg også fundet herovre. Det er nu ikke fordi, man skal lede så længe for at finde en pub, for dem er der masser af. Men det gælder om at finde den rigtige. Den med både den rette størrelse, de rigtige øl og de rigtige mennesker. Og vigtigst af alt, den rette stemning! Min pub, for det kalder man det jo, hedder The Quays Bar, og ligger ganske tæt på min lejlighed.

Jeg er blevet taget vel imod dernede, men selvom både gæster og indehavere er meget fodboldinteressered e, så fatter de ikke den store interesse for Dudley United. Indehaverens konstatering, da jeg på spørgsmålet om min jobsituation svarede, at jeg er manager for Dudley United, rammer faktisk befolkningens generelle holdning perfekt ind.
”Nå, så er du jo sådan set arbejdsløs!”.

[Elmander9]

Igen utrolig godt skrevet!!

[Hamza_BIF]

Jeg er ved at blive forelsket i dig

Du skriver helt igennem fantastisk makker! Får lyst til at blive ved med at læse i 100 år! KIU!

[billybob101]

Kapitel 7: Lidt pubhistorier om kendte ansigter fra Dudley

Dudley. Navnet får ligesom ikke rigtig nogen klokker til at ringe. Jo, det skulle da lige være, hvis man var kæmpe Harry Potter fan, og derfor kommer i tanke om den arrede troldmands flommede fætter med selvsamme fornavn. Men derudover er Dudley ikke lige frem kendt og ej heller de kendtes sted. En lille håndfuld bysbørn har dog gjort sig bemærket uden for Dudley, og dem har jeg fået en lille fortælling om nede på pubben.

Sam Allardyce, tidligere fodboldspiller og nu manager for Blackburn, skulle angiveligt have været på en voldsom druktur i byens gader den 19. september 2006 i selskab med sin søn Craig. Selvsamme aften viste BBC Panorama en afslørende dokumentar, hvori Sam Allardyce og søn anklagedes for at tage imod penge under bordet i forbindelse med spillerhandler. Begge Allardycer havde på udsendelsestidspunk tet allerede slukket tørsten med et par dusin pints, og fik derfor aldrig set programmet. Dette skulle være årsagen til at Big Sam og søn aldrig fik sagsøgt BBC og renset deres navne.

David Burrows, tidligere fodboldspiller for West Bromwich, Liverpool, West Ham og Everton, har i juni 1986 vandret nøgen gennem hovedgaden i Dudley. Historien går på, at Burrows havde lavet et vædemål med Vinnie Jones fra Wimbledon om hvem, der spillede i den største klub et år efter væddemålet blev indgået. Da West Bormwich 12 måneder senere rykkede ud af den bedste række, samtidig med at Wimbledon overtog deres plads, og hverken Burrows eller Jones var blevet solgt fra førnævnte klubber, måtte Burrows smide klunset og tage en marchtur ned ad hovedgaden til stor fornøjelse for de mange tilskuere.

Duncan Edwards, tidligere engelsk landsholdsspiler og en af the Busby Babes, kommer også fra Dudley. Som bekendt mistede han og 7 holdkamerater fra Manchester United livet i en flyulykke i 1958. Siden ulykken har der været meget snak i Dudley om Duncan Edwards sidste handling. Da flyet havde nogle startproblemer, blev afrejsen udsat med et kvarters tid. I det lille tidsrum nåede Duncan Edwards paradoksalt nok at sende besked hjem til England om, at han ikke ville komme hjem som planlagt. Hvilket paradoks! I dag står der en stor statue af den eminente fløjspiller i Dudley, og der lægges stadig dagligt blomster på hans gravsten.

Udover de tre ovennævnte fra fodboldbranchen, kommer en lille håndfuld andre kendte også fra Dudley. Bl.a Reanne Evans, tredobbelt verdensmester i snooker og pt nummer et på verdensranglisten. Det siges at siden hun flyttede fra Dudley, har byens mandlige snookerspillere fået flere penge at drikke for, nu hvor de ikke hele tiden taber dem til Reanne.
En anden sportskvinde fra Dudley er Dorothy Round, vinder af Wimbledon i 1934 og 1937. Sue Lawley, nyhedsvært på BBC, er såmænd også fra Dudley.

Jas Mann, musiker og forsanger i Babylon Zoo er den sidste kendte fra Dudley, som jeg fik en lille histore om nede på The Quays. Selvom Jas Mann ude i den store vide verden nok mest er kendt for at have lavet one-hit wonder nummeret ”Spaceman”, så er han i Dudley omegn mere kendt for at have drevet grusomt gæk med lærere og elever i sin tid på South Dudley Elementary School.
Her blev toiletsæder klistret til med celofan, hydrauliksystemerne i lærernes stole saboteret og hjemmelavede stinkbomber spredte skræk og redsel på gangene fra tid til anden.

Hans glansnummer var dog at gemme en toliters sodavandsflaske fyldt med kattetis under en loftsplade på skolens inspektørs kontor. Den var placeret direkte ovenover hans stol, og hvor proppen tidligere havde siddet, var istedet monteret en ventil fra et iltluftningssystem til akvarier, der elegant doserede en enkelt lille dråbe kattepis ned mod inspektørens stol en gang hver 24. time. I mere end et halvt år gik inspektøren rundt og lugtede af kattepis, og kontorstolen blev udskiftet cirka hver 14. dag.

[alex_champen]

Selvom personer fra Dudley ikke har nogen betydning for mig, syntes jeg stadig det passer godt ind i bloggen, det er fedt du skriver så alsidigt keep up the good work!

[TheHansibush]

Fantastisk skrevet og nogle sjove historier 
KUTGW 

[billybob101]

Kapitel 8: Et kongerige for et mål!

Niende klasse. Jeg kan tydeligt huske det. Vores klasselærer stod ved tavlen og plabrede løs om vores kommende erhverspraktik, men jeg lyttede overhovedet ikke efter. Solen skinnede så fantastisk udenfor, så jeg sad og stirrede ud af vinduet, mens jeg spekulerede over, hvad det nemmeste job i verden mon var. Dengang kom jeg ikke til nogen konklusion, men her 15 år efter ved jeg det. Jeg kender satan edeme svaret nu! Det nemmeste job i verden er nemlig at styre ophængningen af målskilte på Dudley Uniteds hjemmebane. For ud for hjemmeholdet skal der altid hænge et stort fedt rundt nul, mens man for udeholdet skal hænge et nyt tal op cirka hver halve time.

Siden mødet med MK Dons har vi spillet yderligere fire venskabskampe på Handrahan Stadium, og de er alle endt med 3-0 sejre til de gæstene hold. Vi kan simpelthen ikke få banket bolden i kassen! Chancer får vi såmænd nok af, men vores ”stjerneangriber” Leigh Crosby har åbenbart indgået en sponsoraftale med British Airways, fordi hver gang han har en chance foran mål, står tilskuerne og kigger på deres fly, øjeblikket efter han har trykket af!

Forsvaret ser også noget vakkelvornt ud, og jeg tvivler på at firebackkæden overhovedet har format til at spille med om oprykning. Igen er det farten og teknikken der mangler. En lille hurtig angriber sprinter ganske enkelt fra vores sidste skanser.

Vores midtbanefolk har til gengæld præsteret. Der bliver skabt chancer, forsvaret bliver bakket op i pressede situationer og banen bliver løbet tynd i alle ender og kanter. Eneste lille men er dog også her manglen på mål. De får simpelthen ikke scoret på chancerne.

Summa sumarum, der mangler frisk blod i truppen, hvilket er årsagen til, at jeg lige nu sidder på et fly med retning mod Kastrup Lufthavn. Når nu jeg ikke ved hvad der rør sig på det engelske spillermarked, så må jeg jo søge hjem mod mere kendte jagtmarker.

[Fernando]

du skriver godt, men lige en rettelse ''at jeg lige nu sidder på et fly med retning med Kastrup Lufthavn.'' der skal vist stå mod

KIU!

[billybob101]

Er hermed rettet. Tak fordi du spottede det

[Chamberlain15]

Fantastisk blog! Intet andet. Klart min yndlings blog her på siden! Glæder mig til næste update

KUTGW!

[Crazy-Poul]

Super fed blog

Meget anderledes end hvad man plejer at se og så er den utroligt velskrevet, så det er en fornøjelse at læse

KUTGW

[Elmander9]

For satan hvor er den her blog god!

[billybob101]

Tusind tak for de mange venlige ord. Skal nok fortsætte skriveriet så længe som muligt.