[VM-blog] El Tri

 

[Legenden]

Det ser sgu lækkert ud, Nibali. Er det bare mig, eller er det en mild bøde, når den lyder på 25.00 US dollars? Det er vel ikke meget mere end 150 kr. Du skriver godt, selv om der mangler lidt nogle steder - det er småting, men hvis du læser det ordentligt igennem, ville det være perfekt. Din grafik er simpelthen så lækker, jeg læser med

[Nibali]

Det var dog bare smukt...

Tak Niko 

Bare sådan for ordens skyld, var det så ikke David mod Golliat og ikke Gabriel? Eller er jeg forkert på den? Ellers rigtig rigtig godt, og jeg følger så meget som tiden nu tillader det

Jo, det kan der vidst være noget om. Må have siddet og kigget mellem- og sydamerikanske navne alt for længe, siden Gabriel var det første der poppede op. Det må iøvrigt siges at være ret godt jeg ikke kom op i kristendom, for der havde den nok været ret dyr

Det er jeg glad for

Det ser sgu lækkert ud, Nibali. Er det bare mig, eller er det en mild bøde, når den lyder på 25.00 US dollars? Det er vel ikke meget mere end 150 kr. Du skriver godt, selv om der mangler lidt nogle steder - det er småting, men hvis du læser det ordentligt igennem, ville det være perfekt. Din grafik er simpelthen så lækker, jeg læser med

Ja, den med 25.00 er vidst meget godt bevis for det skulle være læst igennem en ekstra gang. Der mangler selvfølgelig et ekstra nul, således at det bliver 25.000. Det skal jeg nok gøre næste gang Mange, mange tak NJ

[Inferno]

Din blog og din stil er unik. Og det gøre dette til en fantastisk rejse, som jeg vil følge fremover. Men husk for guds skyld lige, at kigge dine updates igennem en sidste gang inden du poster (-:

[Nibali]

Din blog og din stil er unik. Og det gøre dette til en fantastisk rejse, som jeg vil følge fremover. Men husk for guds skyld lige, at kigge dine updates igennem en sidste gang inden du poster (-:

Tak Inferno, det er jeg glad for Jeg skal nok tjekke de kommende updates igennem en ekstra gang.

[Nibali]

FORFEJLET STORHED
10.08.2009 – 09:52, Gilbert Webb

På blot et halvt årti, har Mexico været hele turen igennem. Storhed og sejre, såvel som nederlag og fiasko. At sige der er blevet mere stille på Estadio Azteca vil være forkert, men end ikke 105.000 passioneret fans kan overdøve den bitre sandhed af at ”El Tri” vakler. Måske mere end noglesinde.

Som ethvert eventyr, kan fortællingen om Mexicos landshold indledes med ordene ”Der var engang”. For det var der. Der var engang. Det var dengang franske ”Zizou” Zidane var stjernen der lyste klarere end alle andre, det var dengang der var forhåbninger til ”La Verde”, det mexicanske landshold. Det var dengang Mexico var en del af fodboldens elite. Men modsat så mange eventyr, er der ingen lykkelig slutning her. Kun en bitter sandhed, om at det blot tre år siden at holdet toppede med en fjerdeplads på FIFAs verdensrangliste, men nu er at finde på en 24. plads - hele tretten placeringer bag ærkerivalerne fra USA. Et frit fald, der blot har taget til i fart og masse, med fem trænerudskiftninger siden VM-slutrunden i 2006. Om ørnene kan finde deres vinger, folde dem ud og flyve til eliten på ny er det store spørgsmål. Er det overhovedet muligt? Javier Aguirre fandt opskriften, men spyttede i blandingen. Nu er det kronprinsen der skal tage over, og med blot 53 timer tilbage inden hans debutopgør mod rivalerne fra USA, er luften tyk af lige del spænding og forventning. Der forventes udsolgte på Mexicos nationalstadium, Estadio Azteca, der kan rumme i omegnen af 105.000 tilskuere.

I den Nordamerikanske VM-kvalifikation, er det blot blevet til to sejre i fem opgør. Tredjenederst, er Mexicos kandidatur til Verdensmesterskaber ne vaklende. Gyngende, ustabilt og ingenlunde til at regne som en selvfølgelighed. Som det eneste har de taget point fra topholdet Costa Rica, der blev slået 0:2 på mexicansk grund. Omvendt er det blot to måneder siden El Salvador, et land med 6 millioner indbyggere og en placering som nummer 85 på FIFAs verdensrangliste, gjorde det umulige og nedlagde Mexico med 2:1. Blot seks point for fem kampe, har Mexico hentet. Det er kun halvdelen af Costa Rica, og fire færre end USA. Selvom alt endnu er tæt, er Mexico tættere på at ryge helt ud i kulden, end at sikre sig en plads ved Verdensmesterskabet i Sydafrika. Halvvejs gennem kvalifikationen, er intet afgjort, men den skæbnesvangre anden halvleg skal til at tage sin start. At sige Mexico er bagud må betegnes som korrekt, men at kalde dem for slået ville være en fejl.

Et kig ned af Mexicos trup, kunne snildt efterlade et indtryk af overlegenhed. Nery Castillo, med en fortid i Manchester City, stortalentet Giovani dos Santos samt stjernetrioen Andrés Guardado, Carlos Vela og Rafael Márquez, er alle at finde af spillere Ignacio Ambríz og hans forgængere havde til rådighed, men alligevel har resultaterne snarere været skuffende end svingende. Forude venter nu USA og Ignacio Ambríz’ debut. En herre der endnu inden sin første kamp har fået tilskrevet mange rubrikker. På både godt og ondt. Da han blev præsenteret, lagde han ikke skjul på det var de enkeltes spillers evner der gjaldt, over den pågældendes ry. Ord han tilsyneladende ønsker bakke op allerede mod USA, hvor de tidlige forlydninger går på at Nery Castillo er sparket af holdet, og måske end ikke er at finde på bænken når amerikanerne gæster deres naboer i syd. På dagens pressemøde, kunne Ambríz også fortælle at han havde valgt at give anførerbindet til Oswaldo Sánchez, der dermed vil være at finde som holdets sidste skanse. Et valg der har bragt udbredt jubel, såvel som stolthed hos den 35-årige Sánchez selv. Balancespilleren Rafael Márquez fra spanske FC Barcelona er udpeget som viceanfører.

[xanor]

Følger.. Flot skrevet.. Har egentlig ikke noget kritik

[Nibali]

Følger.. Flot skrevet.. Har egentlig ikke noget kritik

Hehe Tak, Xanor

[Nibali]

ILDDÅB TIL AMBRÍZ
13.08.2009 – 15:57, Gilbert Webb

Et inferno, der var Armageddon værdigt, satte rammen om et af de største opgør længe set på panamerikansk grund. De gæstende amerikanere ville have revanche for et pinligt 0-5 nederlag, mens Ignacio Ambríz og Mexico skulle bruge alle tre point, hvis drømmen om VM skulle leve videre.

Næsten 30° grader og knastørt vejr. Urbaniseret i en sådan grad, at det næsten er blevet goldt og ørkenagtigt. Mexico City er et ugæstfrit sted. En ørken af huse og bygninger. Med plads til 104.000 tilskuere, står en oase for fodboldfans dog i udkanten storbyen. En rund kulisse om en aflang scene. Udsolgt, fyldt til renden i håb om give den støtte afskilte sejr fra nederlag, fiasko fra succes – og så meget mere. Blot en måned efter Mexico havde latterliggjort amerikanerne med 5-0 i New York, var ”Stars and stribes” på revanchetogt. Blodtørstige, kunne de anskue et såret mexicansk mandskab, der havde skiftet træner. Desperate, på grænsen til panik virkede ”La Verde” som et vaklende korthus, der kun var ét forkert vindpust fra at styre i afgrunden. Kunne Landon Donovan og hans holdkammerater snuppe alle tre point, ville de formentlig sende rivalerne fra Mexico ud i et mørke end ikke en formiddags sol over Mayaernes tempel ville kunne lyse op.

Styrmanden og viceanfører Rafael Márquez var af Ignacio Ambríz placeret som tilbagetrukket midtbane spiller, men da han blev skiftet ud med tyve minutter tilbage, havde han 46 aflevering hvorfra 39 fandt deres rette modtager. Imponerende af styrmanden, der udover at agere boldfordeler også var Mexicos helt store oplevelse gennem store dele af kampen. Da ”El Tri” lagde et tungt pres i startminutter, var det da også Márquez der erobrede boldene og satte angrebet i gang på ny. I front var det dog kun Arsenals Carlos Vela der turde tage chancen, fra selv de spidse vinkler. Det kreative omdrejningspunkt i Bofo Bautista udeblev, der var meget fokuseret på at skubbe bolden ud til kanterne. Fjorten indlæg kom fra Andres Guardado og Giovani dos Santos’ fødder, men ikke ét af dem var vellykket. Med en gennemsnits højde på omkring 172 centimeter for Mexicos angribere havde det næppe heller givet megen succes hvis indlægene var kommet ind over, men mod USA fik Carlos Vela og Omar Bravo end ikke chancen for at bevise deres værd. At spille bredt med mange indlægsforsøg er formentlig ikke taktikken Ignacio Ambríz vil gå efter næste gang. Defensivt var Mexico dog upåklagelige. For kun anden gang i kvalifikationen, blev nullet holdt, da anføreren Oswaldo Sánchez redde alle amerikanernes skud, foruden den ene åbne chance de fik spillet sig til.

Efterhånden som sidste fløjt kom tættere på, syntes pointdeling at blive resultatet. En fortjent pointdeling, om end Mexico med solid opbakning havde været en smule bedre. Med tre minutter igen, kom hvad der meget vel kunne blive den sidste chance i kampen. En uskadelig siteration forvandlede amerikanerne selv til noget farligt, da Ricardo Clark begik et unødvendigt frispark på Bofo Bautista et par meter uden for buen på feltet. Carlos Vela blev udvalgt til at tage frisparket, og selvom den 20-årige kun tog et kort tilløb, gjorde han det umulige og lagde bolden rundt om muren og op i hjørnet. Tim Howard kom tæt på at redde, men blot to minutter før tid, løb amerikanernes held ud. På fantastisk vis, sparkede Carlos Vela Mexico tilbage i VM-kvalifikationen. En intens kamp der kunne gå begge veje, fik en smuk afslutning der sendte mere end 100.000 ekstatiske mexicanere i fest natten lang. En tro på Ignacio Ambríz efter ilddåben har spredt sig over Mexico, såvel som en fornyet tro på Verdensmesterskabet i Sydafrika måske ikke er så langt væk alligevel.

[Nibali]

SVINGER MOD SUCCES
10.09.2009 – 21:40, Gilbert Webb

Efter sejren på et mål mod USA, ventede Costa Rica og Honduras som Ignacio Ambríz’ to næste opgaver. To kampe der skulle fortælle den hele sandhed om ”Det Nye Mexico”, men i stedet er endt op med at stille flere spørgsmål.

Tre uger efter sejren mod USA i Mexico City, stod næste udfordring næsten mål i sværhedsgrad. Gruppens tophold, Costa Rica, ville på hjemmebane ej heller blive et nemt bytte. For et halvt år siden havde Sven-Göran Eriksson slået den lille nation, men siden da har mexicanerne gennemgået et hav af forandringer. Blot på de tre uger, der var gået siden kampen mod amerikanerne, var der sket tre trup-udskiftninger. Bofo Bautista, der startede på den offensive midtbane mod USA, var helt udeladt, og i stedet var Juan Pablo Rodrígquez hentet ind. Også forsvars krumtappen Jonny Magallón var blevet indlemmet i Ambriz’ trup, om end den største overraskelse også var den klart yngste. Den blot 16-årige højreback Miguel Romero fra Club Universidad de Guadalajara. En spiller de færreste kendt, men som Ambriz beskrev som ”Pasningsstræk, målrettet og en kommende stjerne”. Ord der ikke overbeviste pressen, men sandheder der sikrede Romero chancen fra start mod Costa Rica. 

Med en offensiv 4-2-2-2, hvor Guardado og Giovani dos Santos spillede fremskudte kanter, var det primært Romeros opgave at være sikker i defensiven. En opgave han magtede, men også blev gjort lettere af at mexicanerne var her, der og alle vegne i den første halve time. Allerede i det andet minut blev festen skudt i gang, da Omar Bravo, stak hans angrebsmakker, Carlos Vela, i dybden på et kontraangreb. Sikkert satte den 20-årige Vela bolden bag målmanden, og startede et festfyrværkeri af en anden verden. Ti minutter senere var det Rodriguez der takkede for Ambriz’ tillad ved at fordoble målscoren – og sende Mexico ind i landets måske bedste tyve minutter noglesinde. Da uret sagde 15.48 var det Omar Bravo der gjorde det til 0:3, inden Carlos Vela gjorde det til 0:4 blot 69 sekunder senere. I kampens 28. minut opfangede Vela selv en løs bold på midten, inden han accelererede mod den klare stjernehimmel. Sekunder senere lå bolden i målet, mens Vela kunne lade sig hylde som holdets hattrick-konge, i en kamp der var gået fra forudsigelig til sprudlende. Og forblev sådan. Inden halvleg, startede Costa Rica et sensationelt comeback, der indebar to scoringer. Dette fik Ignacio Ambriz til at rykke sine tropper fem meter bagud, hvilket umuliggjorde hjemmeholdets Fugl Fønix-rejse. Mexico ofrede alt fremadrettet for defensiven, således at Costa Rica kun fik scoret en gang til, mens Mexico ikke skabte én chance i kampens sidste 45 minutter. På bundlinjen står en uretfærdig historie om et sprudlende mexicansk hold der dominerede i den næste halve time, lavede fem mål og sikrede sejren. Men derefter var grænsende op til det pinlige. Set over to halvlege var Costa Rica bedst, men Mexico skarpest. Klart skarpest. Fem skud på mål og en redningsprocent på nul af det mellemamerikanske lands målmand. 5:3 i et medrivende drama, der fik adrenalinen frem i samtlige ”Ørne” kloden over.

Fire dage senere, var det Mexicos tur til at agere værter. Honduras gæstede, i hvad der var et skæbnesvangert opgør. Uanset hvem af de to kompetanter der sejrede, ville tre point sikre dem en plads som minimum i play-off. Derfor var der en del på spil, hvilket gav Mexico et mere defensivt udgangspunkt end mod Costa Rica, om end det stadig var med to fremskudte fløje. Angriberen Omar Bravo var skiftet ud til fordel for duoen Fernando Espinoza-Gerardo Torrado, der skulle erstatte en skadet Rafael Márquez på den centrale midtbane. En træk der skulle vise sig smart efter alle halvfems minutter, da gæsterne var blevet lukket fuldstændig ned og Mexico var kommet til otte afslutninger. Allerede i det fjerde minut faldt forskellen dog, da Giovani dos Santos fra hans plads som fløj kunne score i det korte hjørne fra kanten af feltet. Modsat kampen mod Costa Rica var Mexico i kontrol, men udviste ikke samme skarphed. Derfor forblev kampen 1-0, hvilket dog gav tre point, der var nok til at sende ”El Tri” op på gruppens andenplads, blot ét point bag USA. Med to kampe endnu, kan meget ske. Men Mexico er nu sikker på en chance for at komme til VM, om end en sejr i play-off kan blive nødvendigt.

[Nibali]

MEXICANSK VM-DELTAGELSE
15.10.2009 – 16:49, Gilbert Webb

Selvom USA-kampen var et klimaks, ventede den endelige afgørelse først nu. En play-off plads var sikret, men Ignacio Ambríz lagde ikke skjul på sin lyst til at være direkte kvalificeret til VM. Derfor skulle gruppens to dårligste hold, i hvert fald på papiret, besejres.

Blot tre kampe tog det Ignacio Ambríz at vende fiasko til succes, at vende nederlag til sejr. Efter etmåls-sejren mod Honduras, var også ”måske” vendt til ”meget muligt”, men hvis dette skulle vendes ydereligere, skulle El Salvador ligges ned i den nordamerikanske VM-kvalifikations niende spillerunde. Kaptajnen, keeper Oswaldo Sánchez, var ude med en skade, og derfor var det Rafael Márquez der løb rundt med det tunge ansvar anførerbindet medfører. Mod Honduras var han blevet vist undværlig, men mod El Salvador var han ikke blot tilbage, men bedre end længe set. Efter halvfems minutter havde ”Raffi” ramt tres af hans 72 afleveringer, og understreget sin plads hos ”El Tri”. Målene i 2:0-sejren blev dog ikke sat ind af Márquez, men derimod af angriberen Matías Vuoso og midterstopperen Jonny Magallón, der begge er blevet kaldt ind af Ignacio Ambríz selvom de ikke var med i hans oprindelige trup mod USA.

Angriberen Vuoso gjorde kort proces i det 23. minut, da han selv afsluttede et hurtigt angreb, ved at afdrible El Salvadors bagerste mand, og sparke bolden i det korte hjørne. For Magallón var det mere besværligt, da han modtog et fladt hjørnespark inden han selv måtte skabe plads på kanten af feltet. Herfra gjorde forsvarsprofilen det umulige, og hamrede bolden med millimeters præcision op i modsatte hjørne. For anden gang i kampen blev El Salvadors målmand efterladt uden nogen chance. En fortjent sejr til Mexico, der dominerede fra A til Z, og alt derimellem. Dette til trods for en alternativ opstilling, hvor Carlos Velas erstatning, Vuoso, spillede enlig i front, men med Giovani dos Santos og Guardado lige bag sig. Angriberen var skubbet lidt til siden, mens dos Santos var hentet fra fløjen ind på midten, således at de tre sammen med Juan Pablo Rodriguez nærmest skabte en diamant-formation, der dog både var rykket lidt frem og lidt ud mod kanten.

Samme formation havde Ignacio Ambríz valgt mod Trinidad & Tobago, der var sidst udfordring. Et vejbump, der imidlertid var blevet ligegyldigt. Grundet de øvrige kampes udfald, var USA og Mexico kvalificeret til VM efter niende runde. Dermed havde Ambríz en smule råderum og frihed, som han dog ikke valgte at gøre brug af. Samme 11-spillere som mod El Salvador, var på holdkortet mod Trinidad & Tobago. En formation der igen skulle vise sig fremragende offensiv, og med Rafael Márquez som omdrejningspunktet. 76 gange forsøgte Barcelona-spilleren at aflevere bolden, og blot tre gang lykkedes det ikke at finde en mexicansk modtager. På afslutnings-fronten var det dog Giovani dos Santos der var den store, med ikke færre seks forsøg fra kanten af feltet, og to inden for kridtstregerne. Alligevel blev det den helt store stjerne Márquez, der blev eneste målscore for Mexico. Efter en lille halv time, bankede den langhåret ”Raffi” bolden ind bag Trinidad & Tobagos målmand, der blev overrumplet. Det kunne havde været starten på noget stort, men selvom mexicanerne dominerede gav det ikke flere mål. Med et kvarter tilbage, kom Trinidad & Tobago til en sjælden chance, som Sunderland-angriberen Kenwyne Jones dog udnyttede til fulde. 1:1 efter et langt hjørnespark, der sejlede på tværs af feltet. Et resultat der holdt kampen ud. Dermed måtte Ignacio Ambríz for første gang gå fra en kamp uden tre point, men han kunne dog samtidig glæde sig over at en plads blandt de 32 deltagende nationer ved verdensmesterskabet var sikret.

[Baliian]

Fandeme en fed blog Nibali!
Et rigtig spændende hold og fantastisk opsætning. Fedt du har kvalificeret dig til VM, glæder mig til at se hvad du kan udrette nede i Sydafrika.
Tillykke med det, læser med her

[Nibali]

Fandeme en fed blog Nibali!
Et rigtig spændende hold og fantastisk opsætning. Fedt du har kvalificeret dig til VM, glæder mig til at se hvad du kan udrette nede i Sydafrika.
Tillykke med det, læser med her

Mange tak, Baliian!

[Nibali]

TAKTISK SAMMENSPIL
19.11.2009 – 19:05, Gilbert Webb

Det var en flok lettet mexicanske spillere, efter VM-deltagelsen var slået fast. Da El Salvador var blevet besejret med 2:0, kunne ingen længere pille ved den mexicanske deltagelse, men forinden gik en anderledes formation på banen. En opstilling Ignacio Ambríz siden har holdt fast ved.
Selvom der var meget på spil, gamblede Ambríz. I stedet for en klassisk 4-4-2 eller lignende, satte ”Kronprinsen” en 4-3-2-1. Tre midtbanespillere placeret centralt, Rodriguez, Torrado og Márquez, Andres Guardado som fremskudt venstrekant, Giovani dos Santos som offensiv midtbane og så med Carlos Vela eller Matías Vuoso helt fremme. En opstilling der mod El Salvador og Trinidad & Tobago gav spilovertag og fire point, men samtidig en formation der grænsede til det kontroversielle. Aldeles offensiv, indebærer den risikoer hvis Ignacio Ambríz vælger den som standart-formationen for det mexicanske landshold. Noget kunne dog tyde på Ambríz har trukket sit valg – og at det involverer den angribende taktik.

I testkampene mod Israel og Belize blev den alternative 4-3-2-1 taget i brug, øjensynligt for at spille den mexicanske trup sammen. For analytikere, gav det dog to chancer for at komme lidt nærmere et modsvar til den mexicanske offensiv. Således at både svagheder og styrker kunne blive spottet, og for holdets kommende VM-modstandere gav det mulighed for at se hvilke spillere man bør holde et godt øje med – udover Rafael Márquez, der ramte over 90 % af sine 150 afleveringer fordelt over de to kampe. Begge kamp blev vundet uden synderligt pres fra modstanderen, men mod Israel krævede sejren dog et fantastisk og overraskende mål i de dødende sekunder. Her fik Carlos Vela, der kom på banen i det 55. minut, bolden helt fri midt på israelernes banehalvdel. Uden støtte fra holdkammeraterne, var Vela ikke efterladt mange muligheder. Derfor så han op, kiggede mod målet – og så at modstanderes keeper var for langt ude. Fra fyrre meter ude, hamrede han til bolden, der streg henover græstæppet, således at den sad lige under overlæggeren da målrammen tørnede op i horisonten. 1-0 i det sidste sekund, med et mål der sjældent har set sin mage. Mexicanerne syntes på ét splitsekund klar til VM, selvom de første 89 minutter af kampen mod Israel ikke var imponerende.

Hans mål til trods, var Vela atter at finde på bænken mod Belize. Matías Vuoso fik endnu en chance, men selvom han havde mulighederne, fik han ikke udfordret Belizes-keeper én gang. Det gjorde Giovani dos Santos dog, der sprudlede med frihed under ansvar. Seks skud, et mål, fyrre afleveringer og tretten afdriblinger. Særligt i første halvleg, var den vævre teknikker alle vegne. Han måtte dog kigge langt efter prisen som ”kampens spiller” da den blot 16-årige Miguel Romero fik sit store gennembrud på landsholdet, med en kamp der efterlod et helt land måbende. Næste ligeså mange afleveringsforsøg som Márquez, ni indlægsforsøg, ni taklinger i eget forsvar, seks bolderobringer på modstandernes banehalvdel og en oplæg til Carlos Vela, der kom ind i det 48. minut. Blot en håndfuld minutter senere, fik Romero bolden i fødderne langt ude, inden han gik på tværs og dræv gæk med Belizes forsvar. Med et meget vinklet og dog præcist indlæg, fandt han en helt fri Carlos Vela der med største lethed kunne satte pandebrasken til læderet og udbygge en 1:0 føring. Overskud og dominans kombineret med overblik og talent, gav en solid 2:0 føring, der på alle måder var fortjent. En nem modstander gav en sejr, besvarede lidt men undlad stadig en masse. Om Mexico er klar til VM er svært at svare på – men måske vil testkampene mod England og Sydafrika kort inden VM give det endelige svar. 

[Baliian]

Du bliver ved med at spytte fantastiske updates ud, det er virkelig god læsning!
Gode kampe du får vundet forud for VM, vi må håbe du holder den samme form

[Nibali]

Du bliver ved med at spytte fantastiske updates ud, det er virkelig god læsning!
Gode kampe du får vundet forud for VM, vi må håbe du holder den samme form

Mange tak