home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23289
  0 Brugere, 476 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: hennry176
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andet
| |-+  Kategori: Fodbold
| | |-+  Efterårets Hold/Flop 2009/2010
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Efterårets Hold/Flop 2009/2010  (Læst 1085 gange)
AFC
Manager
********

Offline Offline


 
Efterårets Hold/Flop 2009/2010
« : 08 Jun 2010, 12:46 »

Efterårets hold 2009/2010

Af Patrick Brems


Evaluering:
Hvis man kigger tilbage på efterårssæsonen har det været en blandet sæson. Randers, der var set til at fortsætte deres gode stime fra sidste år, hvor de lå oppe i toppen og blandede sig med topholdene, er i denne sæson skuffende på en delt 12. plads med oprykkeren HB Køge. HB Køge, der heller ikke har haft særlig meget held i sprøjten i halvsæsonen her, fik Emannuel Ake skudt i gang med målscoringen i starten, men det er haltet lidt igen med en lang skade og det forklarer HB Køges nedtur. Ikke nok med Randers, så har FC Midtjylland også haltet meget og som også sidste sæson lå og lurede lidt ved toppen, men blev aldrig til noget. Brøndby IF som hører til i toppen, gør det ikke i øjeblikket hvor de ligger på en meget skuffende 5. plads og der har været meget snak om, om Kent Nielsen er årsagen til at det går så dårligt for Vestegnen, men det kan også være ligeså meget spillerne selv.

Det var så overraskelserne, nu kommer de andre. Nemlig de højt præsterede. Lad os starte med SønderjyskE. Klubben, der i sidste sæson rodede rundt i bunden og som på mirakuløs vis kun lige reddede sig til overlevelse og takket være en Carsten Broe var den ’’sejr’’ hjemme. I denne halvsæson som lige er blevet afsluttet, har klubben fra Haderslev også overgået alt og alle. SønderjyskE slog FCK ud i pokalturneringen med 5-0, og har i kampene mod topholdene overraskende fået skrabet flotte point sammen. Stor cadeau til dem. En anden overraskelse er Silkeborg IF. Oprykkerne har vist rigtig flot fodbold med masser af aggressivitet og har ligesom SønderjyskE snuppet point mod storhold som Brøndby IF, FC København og OB. Ellers har AGF, AAB, Esbjerg, OB og FC København holdt deres høje niveau hele vejen igennem halvsæsonen, dog med FC København lidt i mente pga. deres svage sæsonstart.

Efterårets hold: (4-4-2)

Træneren:  – Hvis man skal pege på en træner som i efteråret her har været bedre end alle andre trænere, må det være Troels Bech fra Silkeborg IF. Med en flyvende Lasse Heinze i målet og arbejdsspillere som Rajko Lekic som er topscorer, Martin Ørnskov, Peter Degn, Jesper Bech, Frank Hansen, Jim Larsen og Christian Holst, så har det virkelig kørt på skinner for Silkeborg IF og der er intet at sige til, at de befinder sig på en flot 4. plads i SAS Ligaen netop nu. Grunden til det kommer fra Silkeborgs gåpåmod. De har, selvom det har set sort ud, kæmpet for det end alle andre hold i SAS Ligaen har gjort før og det er også grunden til de har fået trukket flotte sejre med hjem imod topholdene. Andre kandidater til titlen kunne have været Lars Olsen i OB som topper SAS Ligaen, Ståle Solbakken fra FCK, som har fået gode europæiske resultater også, og reddet dem fra den sløje sæsonstart, men det er i sidste ende, Troels Bech der løber med titlen som Efterårets Træner.

Målmanden: - Flotte redninger, koncentration, en mod en styrke er 3 af mange gode grunde til at en målmand skal være sikker i sin sag. Valget er faldet på Roy Carroll som har slået Anders Lindegaard af, som var anset til at starte inde med Arek Onyszkos fyring, men Roy Carroll blev hentet til Fyn og den tidligere Manchester United målmand har med sine 32 år lukket andet færrest mål ind. FCK har dog lukket færrest mål ind i form af Johan Wiland som sagtens kunne være kandidat, men er kommet for sent ind og stå mellem stængerne for FCK, på grund af Jesper Christiansens brækket albue tilbage i august mod rivalerne fra Brøndby IF. Derfor får han ikke titlen.

Forsvaret:  - Der har været mange dygtige forsvarsspillere som har slået igennem i efteråret her, men det er blevet til 4 af slagsen. Hvis vi begynder fra venstre af, så finder vi svenske Oscar Wendt fra FCK. Svenskeren har igen formået at holde sit tårnhøje niveau både europæisk og i SAS Ligaen for andet år i træk og har lige siden sin ankomst til FCK tilbage i 2006 været en vigtig spiller i FCK’s bagkæde. Inde i midten finder vi Anders Møller Christensen og Mikael Antonsson. Begge spillere har vist rigtig god styrke i hovedspillet og vist rigtig flot forsvarsspil ved fødderne også og har lukket rigtig godt af for modstanderen. Til højre er tjekken, Zdenek Pospech. Han har ligesom sin holdkammerat, Oscar Wendt holdt sit tårnhøje niveau og været en vigtig del i FCK’s bagkæde og ikke nok med det, så har tjekken også vist sin offensive side fra sig og scoret en del flotte mål.
Kandidaterne til titlen af Efterårets Forsvar, kunne være Chris Sørensen fra OB, Kevin Conboy fra Esbjerg fB, Atle Roar Håland fra OB, Ulrik Laursen fra FCK og Michael Jakobsen fra AAB, men de spillere har ikke rigtig slået igennem i efteråret her som de andre spillere.

Midtbanen: – Midtbanen plejer at være en hjælp til offensiven, men således også defensiven og det er lidt blandet spillere vi har med at gøre her. Fra venstre af, ligger Søren Rieks godt placeret. Midtbanespilleren fra Esbjergs’ egen avl, har spillet rigtig flotte kampe for fiskerklubben og har scoret nogle vigtige mål som har hjulpet Esbjerg op på 3. pladsen. Inde centralt har man Eric Djemba-Djemba og Atiba Hutchinson. Begge spillere har med sin hårde arbejdsstyrke og moral hjulpet deres hold op og toppe de to øverste placeringer, henholdsvis OB og FCK. I højre side ligger Jakob Poulsen. AGF’eren har allerede fra første kamp af sat sig ind på AGF holdet og har vist flotte præstationer både i ligaen og for ligalandsholdet som blandt andet skaffede Danmark en VM plads mod Sverige med et flot langskuds mål som også viser hans dygtige evner ved dødbolde.
Udfordrerne til Efterårets Midtbane, har været svær. Der har været mange gode spillere i efteråret, såsom Johan Absalonsen, Louay Chanko, Samuel Holmén, Hans Henrik Andreasen, Hjalte Bo Nørregaard og mange mange flere, men igen er det holdbarheden i kampene, der svinger meget.

Angrebet:  – Der skulle findes 2 og de er meget nemt blevet fundet. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Peter Utaka og Morten Duncan Rasmussen har overgået alle de andre angribere i ligaen med flere mål og flere sikre præstationer. Ganske enkelt topper begge to på topscorerlisten, så det er netop grunden til de får Efterårets Angreb. Rajko Lekic, Dame N’Doye, Christian Holst, Søren Rieks, Tim Janssen og mange andre kunne ligeledes havde været på, men det er antal af mål man går ud fra.

Dermed ser Efterårets Hold sådan her ud:

Troels Bech
Roy Carroll
Zdenek Pospech
Anders Møller Christensen
Mikael Antonsson
Oscar Wendt
Jakob Poulsen
Atiba Hutchinson
Eric Djemba-Djemba
Søren Rieks
Peter Utaka
Morten Duncan Rasmussen
Logged

AFC
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Efterårets Hold/Flop 2009/2010
« Svar #1: 08 Jun 2010, 12:49 »

Efterårets flop 2009/2010

Af Patrick Brems


Der er mange spillere der virkelig har skuffet i denne efterårssæson. Grunden til det kan skyldes dumme røde kort, eller bare generelt opført sig dumt på en fodboldbane og dermed måske kostet sit eget hold nogle point. Dette er selvfølgelig ærgerligt i fodboldens verden og jeg må indrømme det virkelig har været svært for mig at finde 11 spillere + 1 træner som har floppet i år. Alle kan floppe, men det er som om vi ser år efter år at det er de samme personer stort set. Det er dog lykkes mig at finde flop-holdet anno 2009/2010-sæsonen.

Efterårets flop-hold: (4-4-2)

Træneren: – På dette punkt har det været svært at finde en træner som ikke har fungeret særlig godt rent resultatmæssigt. John Faxe Jensen som blev fyret i Randers for godt en måned siden, er et af de varme emner til titlen, men også en Auri Skarbalius fra HB Køge kan skrives på. Dog har jeg ikke valgt at skrive de to på, men der i mod Kent Nielsen. Kent kan være en af grundene til, at det ikke kører særlig godt for Brøndby IF for tiden og problemet er at Kent har taget sin gamle spillestil med fra AC Horsens hvor han før var træner, med til Brøndby IF. Brøndby IF er et offensivt fremadrettet hold og nu er Brøndby IF sådan set blevet mere defensive. Han har sådan set kun hentet defensive spillere og da han hentede Mikael Nilsson som dog har en offensiv side, slog han ikke rigtig igennem og det er også en af grundene til at det kører dårligt for Brøndby IF. Altså med transferhandlerne som ikke slår igennem for holdet. Så derfor bliver det Kent Nielsen fra Brøndby IF der får Efterårets flop-træner.

Målmanden: – Man må ikke lave for mange fejl i målet, hvis man skal have nogen forhåbninger om, at blive ligaens bedste keeper. Polakken Arek Onyszko blev fyret i OB efter problemer med sin kone og derved en voldssag imod Arek Onyszko og efter det kom han til FC Midtjylland hvor han i et godt stykke tid havde sat sig solidt på målmandsposten, men så kom bogen ’’Fucking Polak’’ og chokerede hele fodbold Danmark, da han i bogen udtalte sig om OB’s dumme grund til at fyre ham, og andre krænkende ting også. Dette er selvfølgelig hovedårsagen til han bliver Efterårets Flop-målmand pga. bogen. En Kevin Stuhr Ellegaard eller Stephan Andersen kunne sagtens have været nævnt i også, men bogen er alene grund til han er Efterårets flop-målmand.

Forsvaret:  – Forsvaret skal være med til at holde modstanderen fra at score, men det kan man ikke sige disse 4 spillere jeg har valgt, har gjort. Højrebacken indtages af Mikael Nilsson som før har været omtalt, om han overhovedet kan slå igennem i Brøndby med Anders Randrup som reserve. Det har han ikke gjort i de fleste af Brøndbys kampe og han har svunget meget i sine præstationer og formkurven har dykket meget. Også i offensiven har han heller ikke fungere særlig godt, så han tager højrebacken for Efterårets flop-back. Centralt roterer Nilssons holdkammerat, Max Von Schlebrügge inde sammen med Peter Larsson fra rivalerne, FC København. Førstnævnte har slet, slet, slet ikke ramt samme niveau fra sidste sæson hvor han var en af Brøndbys bedste og i efteråret her, har han slet ikke fundet sit gamle jeg og vist sin gode styrke i forsvaret. Peter Larsson, har heller ikke slået igennem og selvom hans skade holdt ham ude i lang tid, så har han stadig skuffet, de gange han har fået chancen inde i stedet for Ulrik Laursen som var holdt ude pga. Larsson. Larsson har lavet nogle dumme fejl og bl.a. fået et rødt kort på sit CV. Venstrebacken hører Thomas Rasmussen til på. Dengang han kom til Brøndby IF, startede han inde med det samme og fik stille og roligt kæmpet sig godt op på Brøndby-holdet og holdt sig lang tid på førsteholdet indtil nogle skader ramte ham og holdt ham ude – også i efteråret. Og man skulle tro, at med købet af Jan Frederiksen ville Thomas Rasmussen ryge væk fra førsteholdet i Brøndby IF, men det er sket få gange og når han endelig kommer tilbage, går det galt.

Midtbanen: – Her var det svært at finde 4 midtbanespillere som ikke havde imponeret i efteråret, men med lang tids arbejde, fandt jeg endelig 4. På venstresiden ligger Jan Kristiansen solidt og sikkert. Jeg føler der ikke er nogen der kan tage ham fra den plads da han ganske enkelt ikke har beholdt sit gamle niveau tilbage fra forrige sæson. Selvom han scorede det vigtige mål mod FC København som sikrede Brøndby IF sejren på 1-0, så har han været gået ned siden og mange har været kritiske over for Jan Kristiansen også. Kasper Lorentzen og Stefan Gislason ligger sammen inde på den centrale midtbane. Kasper Lorentzen som netop kom fra Brøndby IF, fik en rigtig god sæsonstart for Randers FC, men er siden røget ud på bænken at sidde og det er ellers ærgerligt, da Lorentzen faktisk besidder et godt talent i sig. Islændingen Gislason har stået for et flot mål mod FC Nordsjælland, men han har faktisk været siddende udenfor i efteråret her fordi en Mike Jensen overtog for ham. Her i de sidste kampe er det dog blevet til nogle få kampe for Gislason, men han har lavet dumme frispark og sådan set ikke hjulpet ret meget på Brøndby IF’s midtbane. Alexander Farnerud befinder sig på højrekanten og kan faktisk godt spille den plads og har spillet den meget i denne efterårssæson. Svenskeren var anset til at blive et scoop for Brøndby IF, men venstrebenet fra Farnerud har ikke rigtig samarbejdet med målet, så han må være et flop for efteråret.

Angrebet:  – Oppe i front har jeg valgt 2 spillere som ikke har fundet deres gamle jeg tilbage fra sidste sæson hvor de begge to scorede en del mål. Ailton Almeida er en af dem og har slet ikke banet vejen frem til målene som sidste sæson hvor han strålede af selvtillid. Den lille brasilianer som er let på fødderne, har ikke rigtig vist sin teknik og sin præcision i afslutningerne og får en af pladserne i Efterårets flop-angriber. Den anden er også en brasilianer. Jose Junior har spillet forfærdeligt i Randers FC i efteråret og har også tidligere været rundt i Danmark. Tidligere FC Nordsjælland og FC København hvor han ikke fik det store gennembrud og effektiviteten foran målet, har ikke været Juniors varemærke, selvom han var blevet købt til at score målene for Randers FC. Nu befinder han sig i sit hjemland.

Dermed kommer Efterårets flop-hold til at se sådan her ud:

Kent Nielsen
Arek Onyszko
Mikael Nilsson
Max Von Schlebrügge
Peter Larsson
Thomas Rasmussen
Alexander Farnerud
Stefan Gislason
Kasper Lorentzen
Jan Kristiansen
Ailton
Junior
Logged

AFC
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Efterårets Hold/Flop 2009/2010
« Svar #2: 08 Jun 2010, 13:01 »

Jeg har genoprettet denne tråd fra jul af vist pga. servernedbruddet. Derfor håber jeg I stadig vil være med til at genopfriske den gode gamle debat der var i tråden her. På den måde, får vi det bedst mulige ud af tråden her.

Smiley
Logged

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010