Dårlige oplevelser

 

[Caspper]

Hold kæft nolge crazy historier i har Caspper og bibo.. Det må da være voldnedern bagefter ..

Min værste historie er ikke sådan noget helt fysisk med sprøjtende blod osv, men for 2½ år siden fik min brystkræft. Det var den sværeste periode i mit liv so far. Heldigvis var den ikke så slem, ås hun overlevede og lever i bedste velgående i dag..

Hm, hvis man bare får snakket med nogen om det lige bagefter, som mig og den anden pige fik gjort, så er det egentlig ikke så slemt. Altså du tænker ikke over det i din hver dag, og selvom du kører i bil og du kører stærkt eller noget strejfer det egentlig ikke tankerne.

Så jeg tror det er vigtigst bare at få snakket om det.

Var det din mor der fik brystkræft?

[sindsygt]

Hm, hvis man bare får snakket med nogen om det lige bagefter, som mig og den anden pige fik gjort, så er det egentlig ikke så slemt. Altså du tænker ikke over det i din hver dag, og selvom du kører i bil og du kører stærkt eller noget strejfer det egentlig ikke tankerne.

Så jeg tror det er vigtigst bare at få snakket om det.

Var det din mor der fik brystkræft?

Ja, det var det...

[Caspper]

Ja, det var det...

Jeg kan godt forestille mig det må have været hårdt.

[bibo123]

Ja, det var det...

lækkert at høre det gik som det gik

[sindsygt]

Jeg kan godt forestille mig det må have været hårdt.

Ja, det var det godt nok..

Men vi fik også snakket rigtig meget om det, og så var det ikke så slemt som det kunne have været. Så som du også skrev tidl. er det en rigtig god idé at snakke med nogle om det, for det hjælper virkelig meget.

lækkert at høre det gik som det gik

Ja, det er jeg også rigtig glad for .

[Erzael]

Sku ikke rare oplevelser Caspper  og bibo :s

Jeg har som sindsygt nok heller ikke haft nogle specielle dårlige fysiske oplevelser. Men det værste der indtil videre er hændet mig er nok for noget tid siden. Min onkel fik af vide for 1½ år siden at han havde lungekræft, hvilket selvfølgelig ikke er særlig fedt. Men han er overlevet indtil videre, dog bliver det værre og værre med hans lungekræft. Men for 1-2 måneder siden fik min moster så lungebetændelse, og røg på sygehuset. Efter hun havde været der en dag, var hendes ene lunge klappet sammen, og man kunne ikke få den åbnet igen. Lægerne fandt en knude nede ved hendes ene lunge, men turde ikke røre den, fordi den sad lige ved "hovedpulsåren" eller hvad den hedder. Så hun røg i respirator, eller kunstigt koma. Igennem en uge var min mor og min mosters børn, min onkel osv. op hos min moster på sygehuset, hvorefter hun så døde. Det har taget hårdt på vores familie, at min onkel har lungekræft, men at min moster så dør inden han har sat træskoene..

[MichaelHarlev]

Min værste oplevelse var, da jeg for et par år siden brækkede foden til fodboldtræning.
Det værste var, at jeg kunne høre da knoglen brækkede nede ved anklen, fy for satan en lyd.
Udover lyden, var det selvfølgelig også klamt at noget af knoglen pressede på huden, så der var sådan en spids ud.

Kan ikke måle sig med nogle af jeres historier, men fuck det var klamt alligevel.

[bibo123]

Min værste oplevelse var, da jeg for et par år siden brækkede foden til fodboldtræning.
Det værste var, at jeg kunne høre da knoglen brækkede nede ved anklen, fy for satan en lyd.
Udover lyden, var det selvfølgelig også klamt at noget af knoglen pressede på huden, så der var sådan en spids ud.

Kan ikke måle sig med nogle af jeres historier, men fuck det var klamt alligevel.

kunne jeg godt forestille mig der en film på youtube hvor man se en brække benet da han spiller fodbold... UHH jeg kan ikke tag den lyd

[KF]

Hm, hvis man bare får snakket med nogen om det lige bagefter, som mig og den anden pige fik gjort, så er det egentlig ikke så slemt. Altså du tænker ikke over det i din hver dag, og selvom du kører i bil og du kører stærkt eller noget strejfer det egentlig ikke tankerne.

Så jeg tror det er vigtigst bare at få snakket om det.

Var det din mor der fik brystkræft?

Jeg er enig i dit indlæg. Det vigtigste må uden tvivl være at få snakket om det, så man bliver klar over, hvad der rent faktisk er sket. Man må lære at forstå - og ikke mindst acceptere - det. Det gælder især i situationer, der faktisk vedrører en personligt (ikke fordi, jeg vil tale jeres - i mangel af bedre ord - syge oplevelser ned).

Hvis jeg skal bidrage til topic, så kan jeg fortælle en lille historie fra den gang, jeg var fem. De fleste ting fra den tid husker jeg sgu ikke, men denne ene ting husker jeg ganske klart. Jeg får stadigvæk gåsehud, når jeg tænker på det.

Anyway, hele familien er samlet hos min bedstefar, og jeg er blevet hentet i børnehaven. Jeg husker så derefter, at min mor tager mig ud i køkkenet, hvorefter hun giver mig en rød sodavand, og sætter mig op på køkkenbordet... og så fortæller hun mig, at min far er død.

Det er så vildt så soleklart det står i hukommelsen for mig. Alt andet er væk fra den tid, og jeg husker eksempelvis hverken begravelse eller kapellet.. men det der, der står bare lysende klart i min hukommelse.

[BIG Bauke Mollema]

Jeg er enig i dit indlæg. Det vigtigste må uden tvivl være at få snakket om det, så man bliver klar over, hvad der rent faktisk er sket. Man må lære at forstå - og ikke mindst acceptere - det. Det gælder især i situationer, der faktisk vedrører en personligt (ikke fordi, jeg vil tale jeres - i mangel af bedre ord - syge oplevelser ned).

Hvis jeg skal bidrage til topic, så kan jeg fortælle en lille historie fra den gang, jeg var fem. De fleste ting fra den tid husker jeg sgu ikke, men denne ene ting husker jeg ganske klart. Jeg får stadigvæk gåsehud, når jeg tænker på det.

Anyway, hele familien er samlet hos min bedstefar, og jeg er blevet hentet i børnehaven. Jeg husker så derefter, at min mor tager mig ud i køkkenet, hvorefter hun giver mig en rød sodavand, og sætter mig op på køkkenbordet... og så fortæller hun mig, at min far er død.

Det er så vildt så soleklart det står i hukommelsen for mig. Alt andet er væk fra den tid, og jeg husker eksempelvis hverken begravelse eller kapellet.. men det der, der står bare lysende klart i min hukommelse.

Det var frygteligt

[Blackstone]

Jeg havde været på bar og var blevet uvenner med en af mine venner og de sagde at de gik og jeg blev og min jakke og trøje var blevet stjålet og jeg brokkede mig over det og sagde vist noget med at jeg ville give dem, som havde stjålet dem tæv uden at vide hvem, som havde gjort det og gik ud for at ringe og den som havde gjort det kom ud med et askebæger ogjeg hørte noget larm og vendte mig om, da jeg fik en knytnæve på siden og kunne ikke gøre noget var omtumlet og ham som gjorde det slog mig bagefter i baghovedet med askebægeret...

Jeg skulle nok ikke ha været så højlydt og passet bedre på og kigget mig ordentligt for, men shit happens og det vigtigste var at jeg overlevede og sætter mere pris på livet nu...

En anden episode var, da et fly styrtede ned over atlanten og en af mine mors veninder døde, godtnok var hun min mors veninde, men jeg kendte hende også...

Sørgeligt med din far KF, det må ha været underligt og meget trist...

Også sørgeligt at høre Ezrael især med din moster at hun døde, men godt at din onkel overlevede...

Ja det må ha været hårdt sindsygt med din mor både for dig og hende, men heldigvis sluttede det lykkeligt...

Vh.Blackstone

[Erzael]

Også sørgeligt at høre Ezrael især med din moster at hun døde, men godt at din onkel overlevede...

Vh.Blackstone

Han overlever ikke, han har bare overlevet indtil videre. Hans kræft er ondartet, så det er bare et spørgsmål om tid.. 

[sindsygt]

Sku ikke rare oplevelser Caspper  og bibo :s

Jeg har som sindsygt nok heller ikke haft nogle specielle dårlige fysiske oplevelser. Men det værste der indtil videre er hændet mig er nok for noget tid siden. Min onkel fik af vide for 1½ år siden at han havde lungekræft, hvilket selvfølgelig ikke er særlig fedt. Men han er overlevet indtil videre, dog bliver det værre og værre med hans lungekræft. Men for 1-2 måneder siden fik min moster så lungebetændelse, og røg på sygehuset. Efter hun havde været der en dag, var hendes ene lunge klappet sammen, og man kunne ikke få den åbnet igen. Lægerne fandt en knude nede ved hendes ene lunge, men turde ikke røre den, fordi den sad lige ved "hovedpulsåren" eller hvad den hedder. Så hun røg i respirator, eller kunstigt koma. Igennem en uge var min mor og min mosters børn, min onkel osv. op hos min moster på sygehuset, hvorefter hun så døde. Det har taget hårdt på vores familie, at min onkel har lungekræft, men at min moster så dør inden han har sat træskoene..

Hold kæft hvor nedern... Det lyder egentligt ret voldsomt..

Jeg er enig i dit indlæg. Det vigtigste må uden tvivl være at få snakket om det, så man bliver klar over, hvad der rent faktisk er sket. Man må lære at forstå - og ikke mindst acceptere - det. Det gælder især i situationer, der faktisk vedrører en personligt (ikke fordi, jeg vil tale jeres - i mangel af bedre ord - syge oplevelser ned).

Hvis jeg skal bidrage til topic, så kan jeg fortælle en lille historie fra den gang, jeg var fem. De fleste ting fra den tid husker jeg sgu ikke, men denne ene ting husker jeg ganske klart. Jeg får stadigvæk gåsehud, når jeg tænker på det.

Anyway, hele familien er samlet hos min bedstefar, og jeg er blevet hentet i børnehaven. Jeg husker så derefter, at min mor tager mig ud i køkkenet, hvorefter hun giver mig en rød sodavand, og sætter mig op på køkkenbordet... og så fortæller hun mig, at min far er død.

Det er så vildt så soleklart det står i hukommelsen for mig. Alt andet er væk fra den tid, og jeg husker eksempelvis hverken begravelse eller kapellet.. men det der, der står bare lysende klart i min hukommelse.

Shit man ..

Hvor nedern  bare sådan lige at få af vide at han er død..

Må man have lov til at spørge hvad han døde af?

[Njaourinho]

Ville starte en tråd om dårlige oplevelser så man kan få snakket dem igennem osv..

Når men jeg var på roskilde station da ham, der blev påkørt af et gennemkørende lyntog, eller nærmere sad på en bænk med ryggen til lige der var han sprang ud, der er dog en reklame væg mellem de 2 bænke. Jeg kunne høre da han ramte toget og fik noget på hånden og trøjen.

Så dét var dét, der skete. Jeg skulle op på posthuset og så bare en masse politi, ambulance og brandbiler.. Jah, og en masse spejdere.. Tænkte nok, at en eller anden idiot havde sprunget ud ( jah, undskyld sproget). Men det er så vildt egoistisk at springe ud foran et tog. Der bliver så mange ofre i stedet for bare ét. Husker en episode, hvor en kvinde hopper ud fra Runde Tårn, lige foran en folkeskoleklasse. Det er... Ej, men kan slet ikke ha' det. Hvis man virkelig er så langt ude, at man tænker på selvmord, så må altså bare ikke gå ud over andre.  

Må virkelig have været en ubehagelig oplevelse. Fy for silvan da.  

[vesperGT]

Nu har jeg ikke læst hele tråden igennem, da noget af det simpelthen er for meget at læse om, men ud fra det jeg HAR læst, kan jeg forstå det som at i aldrig har SET et menneske dø, foran øjnene på jer?

For det har jeg, da min farfar døde af kræft..... En ting er at vide at han ville dø af det, en helt anden ting er at se ham trække vejret det ene øjeblik og lige pludselig er der bare stille!