petarN's 4-2-3-1
Denne taktik er en taktik jeg har udviklet specielt til mit CSKA Moskva hold, hvor jeg har haft succes med taktikken. Dog vil jeg mene at denne skal kunne bruges til ethvert hold. Taktikken bygger på på en stærk kompakt defensiv, et bindeled på midtbanen der fungerer som oprydder, samt en kreativ offensiv. Taktikken har kun en decideret angriber, men som i vil se under resultater, er det denne angriber som kommer til at stå for størstedelen af målene.
Målmand:Målmandens opgave er som altid, at være det bageste led der opsamler bolden. Men i stedet for at sparke en lang bold, spiller målmanden bolden ud til venstre back, der så starter opspillet. Målmandens mentalitet er sat til normal, da han så er med til at mindske mellemrummet mellem forsvar og målmand. Bekymrede sjæle ville nok påpege langskudsfaren derved, men jeg har endnu ikke, i min tid med denne taktik, oplevet at der er blevet scoret på mig, fordi målmanden var for langt ude. Jeg har på denne position fået Igor Akinfeev til kun at lukke 13 mål ind, i 30 kampe.
Højre Back:Den højre backs funktion i denne taktik, er ligesom den venstre, at opholde et sikkert defensivt spil. Ved ikke at bringe bolden frem alt for tit, og med indlæg sat til blandet, har midterforsvarerne 2 sikre pasninger til hver deres side.
Venstre Back:Den venstre backs instruktioner er identisk med den højre back. Den eneste forskel, er som nævnt i målmands-teksten, at det er denne back der får bolden, og derved sørger for opspillet sættes igang halvdelen af tiden. Backenes pasningspil, er sat til korte afleveringer, da dette sikrer en langsom men sikker boldomgang i forsvaret.
Midterforsvar(højre):Midterforsvarerne er som altid de 2 spillere som bliver tilbage, og rydder op. Sådan er det også i denne taktik, da hverken den ene eller den anden, er sat til at bringe bolden frem, løbe med bolden eller slå indlæg. Derved sikres sikkerheden i forsvaret. Denne forsvar er den som er tiltænkt den farlige rolle på de offensive hjørnespark. Derved skal denne forsvarspiller være en fysisk stor spiller, som er god i hovedspillet.
Midterforsvar(venstre):Intet nyt under solen her. Igen er forsvarspilleren den sikre spiller i forsvaret, men denne forsvarspillers rolle på de offensive hjørnespark, er at angribe den nærmeste stolpe. Derved vil der til tider falde nogle mål af på dette, og derfor er det altså tiltænkt at have to store forsvarsspillere.
Central Midtbane(højre):Denne spiller er den af de to centrale midtbaner, der er tiltænkt den offensive rolle. Kreativ frihed er sat lidt op, for at få denne spille til at rykke fri fra sin position, slå den gyldne afleveringer og skabe kaos i de andres forsvar. Spilleren skal være pasningsstærk, da dybe stikninger er kørt op på det maksimale.
Central Midtbane(venstre):Denne centrale midtbanespiller er bindeleddet mellem forsvaret og midtbanen. Spilleren er sat til at skærme af over hele banen, og har lidt kreativt frihed. Derved er det ideelt at have en spiller, der er god i markering og ligeledes tackling.
Offensiv Midtbane(højre):Her er det ekstremt vigtigt af have en hurtig spiller, der har bolden klistret til fødderne. Altså skal hurtighed og dribling være i højsædet her, ligeledes skal afleveringer såvel som indlæg være på et passende niveau. Denne spiller, sammen med den venstre offensive midtbanespiller, vil ofte komme til at drible til baglinjen, og ofte også ind i feltet. Dette skaber ekstremt farlige situationer og mine kanter har ofte scoret ved at drible bolden ind over stregen, hvor de er startet fra egen banehalvdel.
Offensiv Midtbane(venstre):Denne spiller adskiller sig ikke rigtigt fra medspilleren i den anden side. Igen er hurtighed, dribling, afleveringer og indlæg der er i højsædet.
Offensiv Midtbane(central):Sammen med angriberen er dette nøglespilleren i taktikken. Denne spiller bliver, hvis han har de rigtige evner og egenskaber, assistsmaskinen for dit hold. Ligeledes kommer han til at score mål, eftersom han er sat til at løbe i dybden ofte. Afleveringer, afslutninger, dribling og teknik er ekstremt vigtige for denne spiller. Jeg har på denne position fået Alan Dzagoev trods hans unge alder, til at lægge op til 28 mål og scoret 14 i 26 kampe.
Angriber:Denne spiller bliver spilleren som enten modtager stikningen i dybden, bliver frispillet eller skyder udefra. Jeg har ofte spillet med den taktik, og måden hvorpå denne angriber scorer på, kan blive ved med at overraske mig. Spilleren har som alle spillerne i den offensive del af holdet, en fri rolle hvilket betyder at spilleren konstant vil være en trussel mod forsvaret. Jeg har på denne position fået Alberto Paloschi trods sin unge alder, til at score 26 mål og lagt op til 13 i 23 kampe.
Resultater:Det første resultat jeg vil vise, er med mit CSKA Moskva hold, hvor jeg endte nummer 1, med kun 3 nederlag i 30 kampe. Med 91 mål scoret, og 13 mål lukket ind i 30 kampe, må det siges at taktikken lykkedes fuldt ud. Et tillæg er at jeg fik Vagner Love til at score 31 mål i 29 kampe.
CSKA MoskvaAndet resultat er med Hoffenheim, hvor jeg i først sæson vandt den tyske pokalturnering imod Bayern, samt endte nummer 2 i ligaen med samme antal point som Bayern, dog var de bedre indbyrdes. Derudover fik jeg Ibisevic til at score 25 mål i 32 kampe.
HoffenheimTredje resultat er med Manchester City, hvor jeg i første sæson endte 2'er i ligaen, efter Manchester United. Jeg fik ikke en decideret topscorer, da jeg skiftede mellem Vagner Love og Robinho på toppen.
Manchester CityDog er ideen med denne tråd at se hvorvidt i kan få denne taktik til at fungere. Hvis der skal bruges yderligere forklaring, vil jeg henvise til min præsentation af mit CSKA Moskva holdet
her eller kan der spørges her.
Download:RapidsharePeeceeGratisupload2shared