Musikanmelderen!

 

[Cesc]

Musikanmelderen!

På opfordring af andre brugere, vælger jeg hermed at sætte gang i en tråd, vi vælger at kalde "Musik Anmelderen!". I tråden her, kan man fortælle om cd'er man har hørt og give sin egen personlige vurdering på, om den er værd at købe, eller om man skal holde sig væk fra den.

Jeg hører selv dansk rap, så I kan godt forvente et par anmeldelser fra mig på dette område. Men der findes så mange forskellige personligheder og musiksmage rundt omkring i verden, hvorfor denne tråd nok hurtigt skal blive proppet med en masse spændende musik.

For at holde styr på det hele, vil jeg lave en oversigt herunder, som jeg vil forsøge at opdatere så meget som muligt.


OVERSIGT
 -

[kasperbp12]

Må man godt spørge om andmeldelser? Ellers en fed idé synes jeg! Den skal jeg nok få brugt når jeg ser nogle nye cd´er!

[Zulue]

Jeg vil personligt godt ligge billet ind til The-Dreams album, som kommer på tirsdag. Ikke at jeg tror nogle af jer ville have taget det, men netop The-Dream tror jeg på bliver årets helt store musiker, mit skud som den mandlige musiker, der kommer til at overtage Chris Browns plads som mest populære.

Nå, men fed tråd. Glæder mig til at læse nogle anmeldelser, NIko. Rettede lige overskriften.

[Cesc]

SUPAJAN
DITIDOL

SupaJan har fået prædikatet, Danmarks Gladeste Rapper, og jeg må ærligt indrømme at han lever op til det navn. Mange siger at rappere enten er seje eller sjove, og Jan er klart sidstnævnte. Han er mere end sjov, og det bærer han plade præg af. Det er virkelig sjovt, men samtidig også seriøs med numre som Dannebrog Brænder og Intet Nyt Under Månen.

Det meste er dog ren og skær humor, hvor SupaJan har lidt høje tanker om ham selv. Det er blær, blær, blær. Alt på pladen bliver formuleret med at han er den bedste, men man fornemmer altid den ironi han kommer med. En kæmpe selvironi.

SupaJan har fået hjælp af hans gode ven, Es, fra Revoltage. Han har produceret et par sublime beats, der virkelig er lækkert for ørerne. Dog bliver det hele en smule ens i længden, og holder meget den samme stemning gennem hele albummet. Der er ikke ét nummer, der virkelig har særpræget lyd, men Få Din Mac På (Ft. Kamilia Amelie) og De Drømmer føler jeg, har noget ekstra.

Det hele handler om Dit Idol, Jan. Han fortæller om sig selv på pladen, og med suveræne numre som Lortekæreste og Ikk Dum Bare Doven får man et godt indblik i, hvem ham bonden i København er. Alt er bygget op omkring sjove rim, og den kan klart anbefales i min bog.

Jeg synes den er sjov, spændende og har en fed lyd hele vejen igennem. SupaJan har været i rap gamet i 12 år, så han kan sit kram og jeg synes man skal købe pladen. Det er ikke gangster rap på nogen måde, men en sjov dansker der er for fed! Jeg gad hvert fald godt feste med Jannern.

1. Intro
2. Ditidol
3. Ikk Dum Bare Doven
4. Bla Bla Bla (Feat. Es)
5. Sig Op I Morgen (Feat. Per Vers)
6. Fattigrøv
7. Dengang
8. Aight
9. Haters
10. Lortekæreste
11. Få Din Mac På (Feat. Kamilia Amelie)
12. Hul I Hovedet Rap (Feat. Revoltage, Kasper Spez og Nappion)
13. Dannebrog Brænder (Feat. HighMass og Mike Raw)
14. De Drømmer
15. Intet Nyt Under Månen
16. Sprut Til Børn

[GhettoKlinac]

SuperJan? 
- 0/5

[Zulue]

Cesc, ret mange fejl fra din side, altså grammatiske fejl som du ikke plejer at lave + du mangler den obligatoriske karakter? 
Ellers et spændende album - lyttede en del til SupaJan inden jeg gik over til amerikansk hiphop og synes egentlig mest det er lidt for useriøst og lidt for lidt kvalitet i det.

[Vinokourov]

The Wong Boys - The Wong Boys
******

Jeg må indrømme, at jeg med det samme, da jeg havde hørt samtlige numre igennem, havde fortrudt mit køb. Efter en uge besluttede jeg mig for at afspille den endnu en gang på vej til skole i bussen. Pludselig fangede albummet mig betydeligt mere. Siden da har jeg hørt sangene igennem gang på gang, og jo flere gange de køres igennem iTunes, des større succes har hvert nummer.

Det er noget værre rod af en plade, for at være ærlig. Man bliver overrasket, når man hører numrene, og man ved ikke helt, om ordet skal være "genialt" eller "til grin". Det er en blanding af en form for rock og meget mørk elektronik. Genren er meget svær at definere, da jeg aldrig har hørt noget lignende. Steffen Kvamm, lillebror til Simon Kvamm, og Frank Ziyanak står bag Wong Boys. Begge har fortid i to forskellige bands med to forskellige genrer. Genrene er nu slået sammen med bandet The Wong Boys.

Pladens bedste nummer er efter min mening The Stick Up Kid eller Peasant Stare. De to mest "glade" numre er Gold Teeth og Git Ur Fuk On, hvilket også er bandets to hidtidige singleudspil.

Et godt råd er at høre denne cd, når man har tid til virkelig at lytte og leve sig ind i musikken. Hør den mange gange! Det er meget specielt.

The Wong Boys' MySpace

[alek9000]

Pump it

.. er et album fyldt med dance, techno og sågar remixes. Et album med diverse, for nogle, ukendte kunstnere, der blot har lavet et hit eller to. Men de hits har til gengæld også været store inden for dance og techno genren. For at nævne nogle af de store hits, kan der nævnes Guru Josh Project, der har over 30 mio hits på YouTube, AnnaGrace - You make me feel og så selvfølgelig Danzel med Pump it up.

Albummet er lavet for folk, der skal have smidt julefedtet af sig ved at gå i fitness. Og hvis man er en af disse personer, der skal gå i fitness, kan den her CD godt anbefales! Dog er der nogle tracks, jeg ikke rigtig forstår er på. Bob Sinclair med Love generation er ikke just en nummer, man ville vælge at workoute til. Det eneste jeg husker det nummer for, er at det var et stort hit under EM slutrunden i Tyskland. Et andet nummer er The Real Booty Babes med en lidt kikset udgave af Katy Perrys I kissed a girl. Det går lige den tand for langsomt.

CD'en kan også godt anbefales til fester, da mange af numrene er spillet en del på dansegulvene rundt omkring (Guru Josh Project - Infinity 2008, Camille Jones vs Fedde Le Grand - The Creeps), men den er dog stadig bedst til fitness, fordi nogle af numrene til tider bliver lidt for meget techno frem for dance - eller hvad folk nu ellers hører til fester.

Og så er der de numre, man hurtigt falder for. Jeg er specielt blevet vild med Hampenberg - Love in Siberia, der faktisk er et gammelt Laban nummer.

Alt i alt et fint album, med enkelte fejl. Jeg svinger lidt mellem 3 og 4, men den ender alligevel på:

4/5

01. Guru Josh Project – Infinity 2008
02. Danzel - Pump It Up
03. KLM Music feat Whigfield - Saturday Night
04. Bob Sinclar feat Gary Pine - Love Generation
05. Dave Darell - Children
06. Honey B - Ooh La La
07. Filur feat Magnum Coltrane Price - I Want You
08. Global Deejays feat Technotronic - Get Up
09. AnnaGrace - You Make Me Feel
10. T.C.S. vs. Level 42 - Lessons In Love
11. Ida Corr Meets Fedde Le Grand - Let Me Think About It
12. Paul Johnson - Get Get Down [2008 RMX]
13. Eric Prydz - Call On Me
14. Sharam feat Daniel Bedingfield - The One
15. G&G feat Gary Wright - My My My (Comin Apart)
16. DJ Jeroenski - Back Once Again (Renegade Master)
17. Peter Gelderbloom - Waiting 4
18. The Real Booty Babes - I Kissed A Girl
19. Hampenberg - Love In Siberia
20. Blue Ray feat Jimmy Somerville - You & Me
21. The Nightcrawlers - Push The Feeling On [2008 RMX]
22. Camille Jones vs Fedde Le Grand - The Creeps
23. Filterfunk - S.O.S. (Message In A Bottle)

[freakstar]

MGMT - Oracular Spectacular

Til dem der ikke kender bandet MGMT, har du sikkert hørt deres hit Time To Pretend, enten i radioen eller i forbindelse med filmen 21.

Genren vil jeg kalde indie rock, indie pop. Det er musik der virkelig svinger godt.

Jeg synes helt klart det er et af 2008 mest spændende albums. Musikken svinger fra hitpop som Time To Pretend, til de mere syrede numre som Electric Feel og Kids, som en mere elektronisk indie lyd, som jeg virkelig synes er fed.
Albummet er virkelig velproduceret, af den kendte producer David Fridmann (kendt for at have produceret for Weezer, Flaming Lips mfl.)

Albummet er et, jeg tit smider på min iPod, hvis jeg skal stene i bussen, eller smider på når jeg kommer hjem fra arbejde, og bare skal slappe af en time. Virkelig et fedt indie album. Et citat om albummet fra et kendt amerikansk medie siger; Det er som at tage 4 forskellige personer, tilføje et kilo marihuana, og bede dem lave elektronisk eksperimenterende musik.

Jeg vil give albummet 4 ud af 5 stjerner. Albummet er en smule for rodet til at få 5 stjerner.

Tracklist:

   
   1. "Time to Pretend" – 4:20
   2. "Weekend Wars" – 4:12
   3. "The Youth" – 3:48
   4. "Electric Feel" – 3:49
   5. "Kids" – 5:02
   6. "4th Dimensional Transition" – 3:58
   7. "Pieces of What" – 2:43
   8. "Of Moons, Birds & Monsters" – 4:46
   9. "The Handshake" – 3:39
  10. "Future Reflections" – 4:00

[alek9000]

freakstar, for mig lyder det som om, det er lidt RHCP agtigt. Er det det?

[Zulue]

Det er det overhovedet ikke, alek9000. Det er mere sådan. Electromusik. Det er ret godt meget af det. (:

[freakstar]

Hm, Nej. Jeg har lidt svært ved at sammenligne det med noget. Der er mere electro over det, end rock.

Bands som måske minder lidt om dem er Black Kids, Empire of the sun, Justice, The Ting Tings og lignende. Altså langt mere over i indie-pop-rock artist end RHCP, som jeg vil kalde main rock.

[alek9000]

Det er det overhovedet ikke, alek9000. Det er mere sådan. Electromusik. Det er ret godt meget af det. (:

"Genren vil jeg kalde indie rock, indie pop. Det er musik der virkelig svinger godt."

Det fik mig bare lige til at tro det andet

[Sarl]

Yeasayer - All Our Cymbals

Nu hvor vi har haft de fantastiske MGMT fremme vil jeg da lige fremhæve deres byfæller fra Brooklyn. Yeasayer er navnet. Så dem på Roskilde sidste år hvor jeg valgte deres koncert på Pavillon Scenen frem for The Streets' ellers så roste koncert på Orange Scene. Noget jeg ikke har fortrudt.

Ligesom MGMT spiller Yeasayer Indierock/pop, med phyc elementer. Men i modsætning til MGMT er Yeasayer mere udforskende og måske også mindre festlige. Deres debut kræver en del gennemlytninger at komme til bunds i. Den er ikke nem at gå til, men er i og for sig temmelig melodisk. Især numre som "Sunrise", "2080" Og "Wait For The Summer" som er albummets 3 første sange er i topklasse. Som albummet skrider frem er der dog længere mellem snapsene, selvom der hele vejen igennemholdes et højt niveau.

Alt i alt en musikalsk spændende debut med nogle rigtig fine højdepunkter. Men forvent et album der kræver lidt af lytteren. Den slags album er dog også ofte de bedste.

4/6 stjerner