home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 13:58:04 andersnomanni Blogkonkur... Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
Antal Registrerede Brugere: 23338
  0 Brugere, 543 Gæster Online.

Indlæg: 1132852 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: alliewillson
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2009
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2009
| | | | |-+  #25 *2.Sæson - opstart* - Vejen mod Stjernerne
0 Brugere og 3 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 4 Udprint
Forfatter Emne: #25 *2.Sæson - opstart* - Vejen mod Stjernerne  (Læst 13727 gange)
TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
#25 *2.Sæson - opstart* - Vejen mod Stjernerne
« : 07 Mar 2009, 12:30 »

Vejen mod Stjernerne
- en blog af TBM_DK




Forord


Nu er det snart meget længe siden, at jeg har blogget og i det hele taget været aktiv her på siden. Længerevarende sygdomsforløb, flytning fra den ene ende af landet til den anden og sidst men ikke mindst, er en lille ny søn er kommet til verdenen.

Nu føler jeg så, at tiden igen er moden til en blog fra min side og det kan næppe komme som en overraskelse for dem, der kan huske mig, at det bliver med FC København, som er mit hold.


Fakta omkring spillet


Klub: FC København

Ligaer: Danmark 2. Division og op. Sverige 1. Division Elite og op. Norge 1. Division og op.

Erfaring: Automatisk

Patch: 9.03

Database: Stor

Updates: Hver gang en måned er spillet




*** Pokalskabet ***


Danmarks Mester 08/09

Dansk Pokalvinder 08/09



« Seneste Redigering: 25 Mar 2009, 22:42 af TBM_DK » Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #1 Vejen mod Stjernerne
« Svar #1: 07 Mar 2009, 12:31 »

#1 UPDATE




Omklædningsrummet

I dette afsnit vil jeg komme ind på:

a. Moralen
b. Skader
c. Spiller for spiller
d. Statistikker


Generelt så overtager jeg en trup, hvor moralen er god og kun to spillere er ude med skader, Jesper Grønkjær og Mikael Antonsson.

Overordnet set, så er det en rigtig stærk trup bestående af 21 mand, der dog godt kunne bruge et par folk mere på backpositionerne, da Niclas Jensen er ved at have overskredet sidste salgsdato og Danni Jensen er temmelig ung og stadig har meget at lære.

Truppen

J. Christiansen
J. Wiland

M. Antonsson
U. Laursen
P. Larsson
M. Jørgensen
Z. Pospech
D. Jensen
O. Wendt

J. Neestrup
W. Kvist
T. Kristensen
A. Hutchinson
H. Nørregaard
J. Grønkjær
L. Sionko
M. Vingaard

D. N’Doye
A. Almeida
C. Santin
M. Nordstrand





Bestyrelseslokalet

Dette afsnit vil sætte fokus på disse punkter:

a. Tilfredshed
b. Forventninger
c. Økonomi


Bestyrelsen er glade for at have præsenteret mig, Thomas Brodersen, en ukendt manager.

Deres forventninger til sæsonen er ganske klare: Vi skal vinde Superligaen & pokalturneringen. Derudover kræves der europæisk succes i form af avancement til Uefa cuppens gruppespil.

De økonomiske forhold i klubben er gode og jeg er blevet tildelt 40 millioner kroner + 80% af transferindtægterne til at handle ind for.

De vil gerne have, at jeg fortsætte den forholdsvis stramme økonomiske stil.




Kampprogrammet

I kampprogrammet kan man læse om:

a. Kommende kampe
b. Spillet kampe
c. Medieprognoser


Der er planlagt fem venskabskampe inden vi skal i gang med Uefa cuppen. Disse kampe skal spilles mod henholdsvis CFR Cluj (h), Metalist (h), Holstebro (u), Køge (u) og sidst mod Nürnberg (h).

Mine forventninger til disse fem kampe er at finde en taktik der passer holdet, samt at finde mine 11 startere.




Det varme sæde

Udover min bagdel, så indeholder det varme sæde:

a. Min vurdering af den forgangne måned
b. Mit syn på den kommende måned
c. Pres udefra


Jeg ser frem med spænding på den kommende måned eller halve måned, da jeg vil lave en update mere efter venskabskampene. Jeg er spændt på, om jeg kan få min taktik på plads, samt få spillerne til at respektere mig, da jeg er ukendt.

Presset udefra kan mærkes, da både bestyrelse, medier og ikke mindst klubbens fans forventer meget af holdet. Sidstnævnte er ikke ligefrem begejstret for min ansættelse, så jeg må nok kæmpe en del for at vinde deres tillid.

Medierne har spurgt om mine forventninger til spillestil, transfers og sæson, hvortil jeg har svaret, at jeg vil se offensivt spil, velovervejet transfers. Til det sidste spørgsmål har jeg svaret, at vi vinder ligaen, da vi har den bedste og bredeste trup i ligaen.




*** NÆSTE UPDATE ***

- Kampprogrammet
- Det varme sæde
- Omklædningsrummet
- Transfercenteret
- Taktikbrættet

*** NÆSTE UPDATE ***
« Seneste Redigering: 07 Mar 2009, 15:02 af TBM_DK » Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #1 *Update* - Vejen mod Stjernerne
« Svar #2: 07 Mar 2009, 15:07 »

Så er første update klar, så hyg jer! Ny update engang i aften Smiley

Tag jer ikke for meget af det grafiske, da jeg er en klovn til det.
Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

Guldbrand
Gæst
 
Sv: #1 *Update* - Vejen mod Stjernerne
« Svar #3: 07 Mar 2009, 15:36 »

Udemærket update der giver et fint indblik i hvad de forskellige emner handler om. Glæder mig til at se mere til denne blog   Thumbs Up
Logged

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: #1 *Update* - Vejen mod Stjernerne
« Svar #4: 07 Mar 2009, 17:29 »

ser spændene og anderledes ud end de fleste blogs. og på trods af at det er en fck blog (holder med brøndby) vil jeg da følge med indtil videre
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #2 *Update* - Vejen mod Stjernerne
« Svar #5: 08 Mar 2009, 22:18 »

#2






1. Juli - 16. Juli 2008


Transfercenteret


Den 1. Juli trådte to nye ansigter ind i FC Københavns trup, en forsvarsspiller og en midtbanespiller. Der er tale om klubbens største indkøb nogensinde både økonomisk såvel som navnemæssigt.
I Premier League, England er Emmanuel Eboué blevet købt af Arsenal, hvor han var kommet i overskud. Så nu er der kvalificeret kamp om pladsen som back i højre side.
Længere sydpå, i Spaniens bedste række har vi fået en aftale på plads med Valencia’s Vicente, der gælder de næste fem år.

Jeg ser virkelig frem til at se de to stjerner i kamp i Superligaen, da jeg ser det som lidt af et scoop at få dem hertil.




Taktikbrættet


Som fortalt til pressen, så har jeg valgt en offensiv tilgang til spillet, hvor vi skal være de dominerende. Vi stiller op i en flad 4-4-2, hvor vi lægger et højt pres på modstanderen. Vi spiller med korte og hurtige afleveringer, som fordeles både gennem midten af banen, samt på kanterne. Vores to backs er offensive og skal gå med frem så meget som muligt.

På midten har jeg valgt en flad firer, som udgangspunkt, dog med to meget offensive kanter, en offensiv midt og en lidt mere defensiv orienteret. Alle har dog defensive pligter.

Helt fremme spiller vi med to mand helt i front, hvor de begge har stor kreativ frihed. Den ene er stort set fritaget for defensive pligter, hvor den anden er med til at presse højt.

Nu må vi bare se om det lykkes, at få holdet til at spille godt med dette system.




Kampprogrammet


Vi har spillet ganske udmærket i vores fem venskabskampe, hvor alle spillerne har været i aktion og gjort det ganske udmærket.

Resultaterne af de fem kampe:

FCK - CFR Cluj   3-2
FCK - Metalist   2-2
Holstebro - FCK   0-1
Køge - FCK   0-4
FCK - Nürnberg   7-0


En rigtig fin optakt til turneringen, som jeg ser frem til med håb og tro på noget stort. Nu skal vi bare have overført vores spil til turneringen.

Kommende kampe:

Glentoran (u) Uefa kval
AC Horsens (h) Superliga
Randers FC (u) Superliga
Glentoran (h) Uefa kval





Omklædningsrummet


Selvom, der er mange nye spillere i truppen og kamp om stort set alle pladser, så er moralen efter opstarten rigtig god. Det hænger selvfølgelig sammen med de gode resultater i venskabskampene, hvor vi fik scoret ikke mindre end 17 mål og holdte nullet i de sidste tre kampe.

De 17 scoringer er fordelt på alle tre kæder, hvilket glæder mig, da vi skal være farlige fra så mange positioner, som muligt. Forsvaret har tegnet sig for to scoringer, midtbanen topper med otte og angriberne har tilsammen scoret syv gange.

Målscorere

C. Santín   4
W. Kvist      3
Aílton      2
L. Sionko   2
T. Kristensen   1
A. Hutchinson   1
O. Wendt   1
Z. Pospech   1
H. Nørregaard   1
M. Nordstrand   1



Som det ses ud fra målscorerne, så har midtbanen været rigtig skarpe, ja det har alle kæder egentligt været, men skal jeg frem hæve en spiller fra hver kæde, så må det blive Santín, Kvist og Emmanuel Eboué, selvom han ikke har fået scoret.

Skadessituationen i klubben er tre mand ude pt. J. Grønkjær, M. Antonsson og Vicente, der har fået en forstrækning, men snart er klar igen.




Det varme sæde


Min start har været kanon indtil videre, jeg har fundet taktikken og harmonien er god i truppen.

Skal jeg kigge lidt frem på de kommende kampe, så ser jeg klart frem til starten af turneringen og kval-kampene til Uefa cuppen. Vi har fået et godt startprogram, så jeg tror fuldt og fast på 6 point, smat videre avancement i Uefa cuppen.




*** NÆSTE UPDATE ***

- Kampprogrammet
- Omklædningsrummet
- Det varme sæde

*** NÆSTE UPDATE ***
Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

Guldbrand
Gæst
 
Sv: #2 *Update* - Vejen mod Stjernerne
« Svar #6: 08 Mar 2009, 22:38 »

Flot update, og meget flot sejr over Nurnberg i venskabskampen  Thumbs Up  Dog bryder jeg mig ikke om dine transfers da jeg ser dem som urealistiske, og det er ærgeligt da det er noget jeg går meget op i    Skuffet

Men det holder mig nu ikke fra at kigge med  i denne blog engang imellem, og selvom jeg oftes er en "Silent reader" så skal jeg nok forsøge at smide en kommentar i ny og næ


Logged

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #2 *Update* - Vejen mod Stjernerne
« Svar #7: 08 Mar 2009, 23:57 »

Flot update, og meget flot sejr over Nurnberg i venskabskampen  Thumbs Up  Dog bryder jeg mig ikke om dine transfers da jeg ser dem som urealistiske, og det er ærgeligt da det er noget jeg går meget op i    Skuffet

Men det holder mig nu ikke fra at kigge med  i denne blog engang imellem, og selvom jeg oftes er en "Silent reader" så skal jeg nok forsøge at smide en kommentar i ny og næ




Jeg siger først og fremmest tak for kommentaren Smiley

Angående transferne, blev jeg også gevaldig overrasket over, at jeg fik dem. Det havde jeg ikke drømt om i min vildeste fantasi. Jeg havde egentligt planlagt, ikke at købe ind før til vinter-vinduet, men da chancen bød sig på de to, så kunne jeg selvfølgelig ikke lade være...

Normalt er jeg mere til spillere fra Norden eller fra de nordiske klubber, da jeg finder det mere realistisk, som du også selv påpeger, men som sagt var det svært at lade være med at byde på dem, når chancen var der Wink



*Edit*

Ny Update - I morgen
« Seneste Redigering: 08 Mar 2009, 23:59 af TBM_DK » Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #3 *Update* - Vejen mod Stjernerne
« Svar #8: 09 Mar 2009, 08:12 »

#3




17. Juli - 31. Juli 2008


Kampprogrammet


Fire kampe er på programmet i den sidste halvdel af Juli måned, hvor der denne gang er point og avancement på spil.  Spillerne skal forsøge at bringe gejsten, moralen, sammenholdet og spillet fra de sidste 14 dages venskabskampe med over, hvor det virkelig gælder.

17. Juli

Vi er på besøg hos Glentoran i Belfast, Nordirland. Kampen er første kamp i første runde af kvalen til Uefa cuppen. Santín giver os en drømmestart efter bare fire minutters spil og efter det sidder vi totalt på kampen, som vi fører med 4-0 ved pausen. Kampens sidste mål til 7-0 bliver scoret af Aílton efter 65 minutters spil. En kamp, hvor vi sidder på alt spillet og formår at presse vores modstandere så meget, at de ingen chancer har overhovedet.

Målscorere:

Santín ‘4
Nørregaard ‘9
Santín ‘17
Nørregaard ‘28
N’Doye ‘50
Aílton ‘62, ‘65

Advarsler: Glentoran (2)
Udvisninger: -
Skader: -
Kampens spiller: Santín
Tilskuere: 8129



20. Juli

Superliga premiere hjemme i parken mod AC Horsens. Vi spiller en ganske fornuftig kamp taget i betragtning af den er premiere kampen, hvor alt er muligt. Vi vinder ganske fortjent med 2-0 foran 16143 tilskuere, hvilket jeg finder lidt skuffende med den glimrende optakt vi har haft.

Målscorere:

Kristensen ‘50
Nordstrand ‘64

Advarsler: T. Kristensen. - Horsens (6)
Udvisninger: Kenneth E. Pedersen ‘53
Skader: M. Vingaard
Kampens spiller: A. Hutchinson
Tilskuere: 16143



27. Juli

Ude mod Randers FC, som har et ganske stærkt hold med fysisk styrke. Vi går selvfølgelig efter sejr, da jeg ser os som stærkere end dem på alle pladser. Vi er igen alt dominerende og vinder kampen med 3-1 trods en rigtig skidt start med et selvmål af William Kvist efter 30 minutter, men vi kommer stærkt igen og sidder på 65% af spillet og holder stort set Randers fra chancer.

Målscorere:

Kvist (selvmål) ‘30
Nørregaard ‘43
Nordstrand ‘69
Kvist ‘90+1

Advarsler: -
Udvisninger: -
Skader: -
Kampens spiller: W. Kvist
Tilskuere: 6620



31. Juli

Returkampen hjemme i Parken mod Glentoran skulle i sin forstand bare overstås, men jeg krævede fuldt fokus fra mine spillere og fik en 3-0 sejr til gengæld. Sammenlagt 10-0 og videre deltagelse må siges at være tilfredsstillende.

Målscorere:

Nordstrand ‘3
Aílton ‘26
Santín ‘85

Advarsler: J. Neestrup. - Glentoran (3)
Udvisninger: -
Skader: -
Kampens spiller: Aílton
Tilskuere: 18158


En dejlig start på sæsonen med forventet videre deltagelse i Uefa Cuppen og en god start på Superligaen med den optimale pointhøst på seks point for de to kampe. De point skulle gerne avle i den kommende måned, hvor vi kan byde på...

Kommende kampe

3. August. OB (h) Superliga
10. August. AaB (u) Superliga
14. August. Metallurgs (u) Uefa Cup Kval
17. August. FC Midtjylland (h) Superliga
28. August. Metallurgs (h) Uefa Cup Kval





Omklædningsrummet


Der er et godt humør i omklædningsrummet efter vores gode start på sæsonen med fire sejre i fire kampe.

Begge målmænd har været i kamp og har gjort det rigtigt godt. Jeg har Jesper som førstevalg, men ville gerne se Johan Wiland i en gældende kamp. Der er kamp om pladsen i målet og begge skal yde deres bedste ellers står den anden klar til at tage over.

I forsvaret har hele bagkæden spillet upåklageligt og det samme gælder på midten, hvor udskiftningen er lidt større, da der er flere at holde tilfredse og i form.

Angrebet, som består af fire mand til to pladser er alle kommet i gang med målene. Så det er en glad manager og en trup der tror på sig selv og hinanden.

På skadesfronten lysner det, da kun Grønkjær sider ude for tiden. Vicente og Vingaard er ved at været helt på dupperne igen.




Det varme sæde


Dejlige 14 dage cirka er nu gået og hjem kan se tilbage med stor tilfredshed på både resultater og spillet i det hele taget. Jeg kan ikke sætte en finger på noget negativt i denne omgang. Det er selvom, at William Kvist lavede selvmål mod Randers, men han kom igen og scorede det sidste mål i sejren over kronjyderne, samt blev valgt til kampens spiller.

Hvis jeg skal se frem mod de kommende fem kampe i den næste måned, så venter der tre svære opgaver i Superligaen mod OB, AaB og FCM. Tre kampe der er svære at spå om, men vi går klart efter sejren i alle tre. Hvis vi kommer af sted med fem point sammenlagt ser jeg det ikke som en katastrofe. Seks point ville være okay. Syv point og jeg er tilfreds, men jeg drømmer om ni!

Anden runde i kvalen til Uefa Cuppen byder på Metalurgs fra Letland, som vi skal slå samlet over to kampe og helst uden besvær. Alt andet vil være en skuffelse for både klubben, dens fans, spillerne og ikke mindst jeg selv.




*** NÆSTE UPDATE ***

- Kampprogrammet
- Omklædningsrummet
- Det varme sæde

*** NÆSTE UPDATE ***
Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #3 *Update* - Vejen mod Stjernerne
« Svar #9: 09 Mar 2009, 10:59 »

#4




1. August - 31. August 2008


Kampprogrammet


Med fem kampe på programmet i denne måned, så er der noget at rapportere om. Vi skulle følge op på vores gode start fra sidste måned, som udelukkende bød på sejre. De to kampe mod lettiske Metalurgs, skulle gerne resultere i videre deltagelse, da jeg ser os som et klart bedre mandskab. De tre kampe i Superligaen er svære, da jeg betragter alle tre modstandere som medaljekandidater.


3. August. Hjemme vs OB

Vi fortsætter til dels vores gode spil, men OB er et stærk mandskab og kan godt lide at være i boldbesiddelse. De har bolden mest i kampen, men alligevel trækker vi os sejrrigt ud af kampen, som er meget lige. Santín får bragt os i front efter bare 11 minutters spil og inden pausen udbygger Hjalte vores føring til 2-0, der også bliver resultatet.

Målscorere:

Santín ‘11
Nørregaard ‘38

Advarsler: E. Eboué
Udvisninger: -
Skader: -
Kampens spiller: H. Nørregaard
Tilskuere: 30763



10. August. Ude vs AaB

Besøget hos de forsvarende mestre blev en meget lige affære, hvor vi dog havde et lille spilovertag set over hele kampen. Efter en målløs første halvleg skete der endelig noget, da Santín bragte os i front med 21 minutter igen. Mange ville måske vælge at spille lidt mere defensivt efter et føringsmål mod de forsvarende mestre, men jeg valgte, at vi skulle beholde vores offensive stil og lægge pres på. Det viste sig også at være en god idé, da vi vinder kampen med 2-0 på to mål af Santín.

Målscorere:

Santín ‘69, ‘76

Advarsler: -
Udvisninger: -
Skader: -
Kampens spiller: Santín
Tilskuere: 10338



14. August. Ude vs Metalurgs

Besøget i Letland blev et opmuntrende besøg, hvor vi er altdominerende og vinder kampen sikkert med 4-0.

Målscorere:

Kristensen ‘6
Laursen ‘38
Vicente ‘77
Kristensen ‘86

Advarsler: Metallurgs (1)
Udvisninger: -
Skader: -
Kampens spiller: T. Kristensen
Tilskuere: 5100



17. August. Hjemme vs FC Midtjylland


Endnu en svær kamp på papiret, men vi er inde i en god stime og holder midtjyderne fra de helt store chancer. Trods ligevægt i spillet, har de kun et skud på mål og det bliver reddet. I den anden ende har vi masser af chancer, men bolden vil først ind da Nordstrand får lov til at sparke et straffespark. Kampen ender med en 1-0 sejr til os.

Målscorere:

Nordstrand ‘55

Advarsler: -
Udvisninger: -
Skader: -
Kampens spiller: M. Thygesen (FCM)
Tilskuere: 19559



28. August. Hjemme vs Metalurgs


Nu skulle avancementet sikres med en sejr over gæsterne fra Letland, hvor vi havde en 4-0 sejr med i bagagen fra det første møde. Vi får en fantastisk start på kampen, hvor Nordstrand sender os i front efter bare 18 sekunders spil og cirka tre minutter senere er vi foran med 2-0.
Vi viser vores publikum flot spil og mange mål, samt et hattrick af Nordstrand til trods for, at han brænder ikke mindre end to straffespark. Kampen ender med en god 5-0 sejr til os og vi er nu videre til første runde af Uefa Cuppen.

Målscorere:

Nordstrand ‘1
Eboué ‘4
Nordstrand ‘17
Vicente ‘61
Nordstrand ‘71

Advarsler: -
Udvisninger: -
Skader: A. Hutchinson
Kampens spiller: M. Nordstrand
Tilskuere: 18238



En rigtig dejlig måned, hvor vi har spillet god underholdende fodbold og sejret i alle kampene. Om vi kan blive ved med den stime, det er et stort spørgsmål, da vi desværre har trukket det stærkeste af de 40 hold vi kunne møde i Uefa Cuppen, nemlig Milan. Lettere bliver det nok i pokalturneringen, hvor vi skal krydse klinger med Skovbakken. I Superligaen byder September også på klassikeren “New Firm”, hvor vi byder Brøndby op til dans i Parken.

Kommende Kampe

1. September. Ude vs. SønderjyskE (Superligaen)
13. September. Hjemme vs. Brøndby (Superligaen)
18. September. Ude vs. Milan (Uefa Cup 1. Runde)
21. September. Hjemme vs. AGF (Superligaen)
27. September. Ude vs. Skovbakken (Pokaleturnering 3. Runde)





Omklædningsrummet


Humøret er rigtigt højt i øjeblikket, hvor alle kæmper for alle. Vi er kommet kanon godt i gang og vi tror på at vi har muligheder mod Milan, hvis vi spiller op til vores bedste i begge kampe.

De voldsomme skader er vi heldigvis blevet forskånet for indtil videre, hvor Atiba er eneste mand på listen udover langtidsskadede J. Grønkjær. Jeg regner dog med, at Atiba er tilbage i kamp mod Brøndby, men jeg vil ikke forcere noget, da jeg har fuldgode erstatninger klar.

Målene er stadig godt fordelt over de tre kæder, hvilket er glædeligt.




Det varme sæde


Denne måned har været fantastisk og jeg er godt begejstret over vores sejre. Det gælder specielt de tre sejre i ligaen mod tre af medaljeaspiranterne, hvilket ikke kunne være bedre. Vi har lukket totalt af i vores forsvar godt hjulpet af en meget hårdt arbejdende midtbane, hvor skiftevis Hjalte og Kvist har ageret skraldemand og gjort det til ug.

Bestyrelsen og klubbens fans er og tilfredse med, det de ser.

Dog har måneden budt på en enkelt skuffelse, da vi trak Milan. Det bliver en meget svær opgave, hvor jeg håber, at vi kan gøre en rigtig god figur og måske overraske.

De andre opgør der er at se frem til, er specielt Brøndby kampen også noget, jeg er spændt på. De andre tre kampe skal bare vindes.




*** NÆSTE UPDATE ***

- Transfercenteret
- Danmark Rundt

*** NÆSTE UPDATE ***
Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: #4 *Update* - Vejen mod Stjernerne
« Svar #10: 09 Mar 2009, 11:03 »

nogle gode updates du har lavet og også gode køb eboue og vicente forsæt endelig med det gode arbejde Smiley
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #5 *Update* - Vejen mod Stjernerne
« Svar #11: 09 Mar 2009, 16:00 »

#5



* Jeg arbejder stadig lidt med layoutet, så bær lige over med ændringer hist og her, samt hvis ikke det hele ser lige smart ud. På forhånd tak Wink



1. September 2008



Så er sommerens transfervindue netop lukket. Der har ikke været så stor aktivitet, men enkelte handler er det dog blevet til. Herunder kan ses de mest interessante.








I dette afsnit kan/vil jeg komme ind på:

a. Stilling
b. Statistikker
c. Nyt om holdene
d. Medieprognoser


Så er det første transfervindue lukket og herunder kan i se, hvad de forskellige klubber har gjort med deres trupper. Da jeg ikke kender de forskellige klubbers transferbudgetter, samt indkøbs og slagspriser, så får i pressens bud på, hvor meget de har brugt.

*** AC Horsens ***


Kommentar
Horsens, der af medierne er vurderet til at havne som nummer syv i ligaen, har trimmet truppen gevaldigt, måske for at skære ned på lønbudgettet. De har givet 18 spillere en fri transfer og har tilført holdet to nye mand. De to indkøb ser jeg ikke som videre skræmmende, men dog er det en lille forstærkning til truppens bredde.
Pressens bud på en samlet indkøbspris er ca. 2.500.000 kroner.
Pressens bud på en samlet salgspris er ca. -

*** AGF ***


Kommentar
AGF, er blevet spået en hård sæson af medierne, hvor de skal kæmpe for at blive i ligaen. Hvis spådommen skal gå i opfyldelse, ender AGF som nummer 10. AGF har ikke ligefrem været de mest aktive på transfermarkedet, hvor man dog har sagt farvel til fem personer, blandt andet Kasper Povlsen, der er solgt til AaB.
Pressens bud på en samlet indkøbspris er ca. -
Pressens bud på en samlet salgspris er ca. 1.200.000 kroner.

*** Brøndby ***


Kommentar
Brøndby ender uden for medaljerne, mere præcist som nummer fem, hvis man spørger medierne. Brøndby har sagt farvel til 10 spillere og hentet to nye, som er en god forstærkning til bredden af deres trup.
Pressens bud på en samlet indkøbspris er ca. 11.000.000 kroner.
Pressens bud på en samlet salgspris er ca. 450.000 kroner.

*** Esbjerg ***


Kommentar
Esbjerg er et af de hold der kommer til at slås med om de midterste pladser i ligaen, hvor de er spået en lads som nummer seks. Kun en spiller er kommet til det vestjyske, mens 12 spillere er sendt på fri transfers og en er lejet ud.
Pressens bud på en samlet indkøbspris er ca. 1.100.000 kroner.
Pressens bud på en samlet salgspris er ca. -

*** FCK ***


Kommentar

Ja, så er der jo os selv. Vi er favoritter til titlen og burde også vinde den med det mandskab vi har fået banket sammen. Der er jo ikke så meget at sige end, at vi har hentet to stjerner til klubben. Jeg har samtidigt ryddet lidt op på 2. Div. Holdet, samt på U19 holdet. Jeg har givet 15 spillere en fri transfer.
Aktuel indkøbspris er 57.500.000 kroner.
Aktuel salgspris er -

*** FCM ***


Kommentar
Midtjyderne er med i medaljekampen, hvor de er spået til en bronzemedalje. Hvad deres aktivitet på transfermarkedet angår, så har de hentet tre spillere og sagt farvel til fem. De er kommet styrket ud af dette vindue og jeg tror, at de får en god sæson.
Pressens bud på en samlet indkøbspris er ca. 9.000.000 kroner.
Pressens bud på en samlet salgspris er ca. -

*** FCN ***


Kommentar
FC Nordsjælland har hentet to spillere i bestræbelserne på at den niende plads de er spået. De er kommet styrket ud af vinduet selvom, de har sagt farvel til 11 spillere. Jeg tror godt, at de kan gå hen at overraske og ende i top seks.
Pressens bud på en samlet indkøbspris er 3.500.000 kroner.
Pressens bud på en samlet salgspris er ca. -

*** OB ***


Kommentar
OB, spået til en plads lige uden for medaljerne, som nummer fire. Men jeg tror, at de gør medierne til skamme og kommer til at presse os i guldkampen. OB har en stærk trup og den er blevet gjort lidt bredere med et enkelt indkøb. Man har kun valgt at give løbepas til to spillere, så man har virkelig troen på sig selv i Ådalen.
Pressens bud på en samlet indkøbspris er ca. 2.400.000 kroner.
Pressens bud på en samlet salgspris er ca. -

*** RFC***


Kommentar
Randers er ved at bygge et nyt hold op og jeg ser dem som en stærk modstander selvom, de kun er spået en ottende plads. Man har dog sagt farvel til to profiler i klubben, samt 14 andre. Ind er kommet en enkelt spiller, så jeg ser det som en lidt skuffende indsats på transfermarkedet, men man mangler måske penge i klubben.
Pressens bud på en samlet indkøbspris er ca. 300.000 kroner.
Pressens bud på en samlet salgspris er ca. 12.000.000 kroner.

*** SønderjyskE ***


Kommentar
Holdet uden de helt stor profiler, med undtagelse af Ken Ilsø er spået den triste plads som Superligaens absolutte bundhold, nr 12. Man har sagt farvel til 18 spillere, som alle er givet en fri transfer. Man har hentet en enkelt spiller ind i bestræbelserne på at blive i landets bedste række.
Pressens bud på en samlet indkøbspris er ca. 450.000 kroner.
Pressens bud på en samlet salgspris er ca. -

*** Vejle BK ***


Kommentar
Vejle er ikke blevet spået mange chancer for overlevelse i Superligaen til trods for et godt hold. En placering som nummer 11, er hvad medierne mener, at de har potentiale til. Vejle har ladet fem spillere gå på en fri transfer og de har hentet en enkelt ny mand ind til truppen. Jeg tror selv, Vejle er et af de hold som kan komme til at overraske positivt i denne sæson og dermed undgå nedrykning.
Pressens bud på en samlet indkøbspris er ca. 450.000 kroner.
Pressens bud på en samlet salgspris er ca. -

*** AaB ***


Kommentar
De forsvarende mestre er spået sølvmedaljer i denne sæson og jeg ser dem da også som en alvorlig konkurrent til titlen. De har sagt farvel til ikke mindre end 13 spillere, der alle er røget af sted på en fri transfer. Til supplering af truppen er hentet tre nye folk, som jeg dog ikke ligefrem mener er skræmmende, men de har et godt hold i forvejen.
Pressens bud på en samlet indkøbspris er ca. 7.250.000 kroner.
Pressens bud på en samlet salgspris er ca. -





*** NÆSTE UPDATE ***

- Kampprogrammet
- Omklædningsrummet
- Det varme sæde

*** NÆSTE UPDATE ***
Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: #5 *Update* - Vejen mod Stjernerne
« Svar #12: 09 Mar 2009, 17:46 »

igen en god update forsæt endelig den gode stil Smiley
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #6 *Update* - Vejen mod Stjernerne
« Svar #13: 10 Mar 2009, 14:16 »

#6



* Ja, så er endnu en måned blevet spillet og jeg er klar med en ny update, hvor vi skal igennem: Kampprogrammet, Omklædningsrummet og ikke mindst Det varme sæde…





1. September - 30. September 2008




Efter en meget succesrig start på sæsonen, er vi nu nået et punkt i vores kampprogram, som ser rigtigt svært ud. Det store arvefjende opgør mod de gule fra Vestegnen hjemme i Parken og den stort set umulige opgave mod det stjernespækkede mandskab Milan i Uefa Cuppens 1. Runde. Derudover tager vi imod AGF, skal en tur til SønderjyskE og sidst men ikke mindst, skal vi i gang med den hjemlige pokalturnering med et besøg hos Skovbakken, en kamp, hvor vi har alt at tabe.


1. September. Ude vs. SønderjyskE


I en hårdt og meget lidt velspillet kamp, må vi kæmpe hårdt mod de meget defensive og undertippede sønderjyder, for at få et brugbart resultat med hjem. Heldigvis får Aílton scoret efter godt og vel et kvarters spil, hvor vi ellers havde rigtig store problemer med at ramme mål imod det godt forsvarende SønderjyskE mandskab. Vi slipper dog af sted med en smal sejr på 1-0 og endnu tre point er hjemme.



Målscorere:

Aílton ‘16

Advarsler: O.Wendt, P. Larsson, Vicente. - SønderjyskE (3)
Udvisninger: -
Skader: -
Kampens spiller: Aílton
Tilskuere: 3290




13. September. Hjemme vs. Brøndby


Pressen havde udråbt os til store favoritter grundet vores gode start på sæsonen, men i disse opgør kan alt jo ske. Forventningerne fra begge holds fans var helt klart sejr til deres hold. Så begge holds spillere spillede under et stort pres. Jeg pressede også mine spillere, da jeg fortalte dem, at jeg forventede en sejr over arvefjenderne.
Jesper Christiansen, tog lidt let på kampen før starten, så jeg havde valgt Wiland i målet.

Efter bare 19 sekunders spil er bolden blevet hamret i kassen, da Stefan Gislason laver en kæmpe fejl, som giver Kvist muligheden for at score. En fantastisk begyndelse for os, men et skrækscenarie for Brøndby. Det tvinger Brøndby længere frem og det medfører, at de har bolden mest, men vi formår at holde dem fra de helt store chancer halvlegen ud. I overtiden af første halvleg får vi et hjørnespark, hvor Peter Larsson kommer højst i en duel med Duncan og vi går til pausen foran med 2-0.
Vi fortsætter vores offensive spillestil efter pausen og holder Brøndby helt væk fra vores mål. Kampen ender med en scoring til os, så vi vinder 3-0.



Målscorere:

Kvist ‘1
Larsson ‘45+1
Santín ‘60

Advarsler: Brøndby (2)
Udvisninger: -
Skader: -
Kampens spiller: P. Larsson
Tilskuere: 33142




18. September. Ude vs. Milan


Vi var ikke spået mange chancer mod et meget stærkt Milan hold og jeg fortæller da også mine spillere, at denne kamp skal de spille for vores fans. Vi spiller en ganske fornuftig kamp, men må se os overlistet af en meget velspillende Ronaldinho, der sender Milan i front efter en halv time. Vi har et par store chancer ved Santín, men vi formår desværre ikke, at få presset bolden det sidste stykke ind over stregen. Milan får til gengæld udbygget deres føring, så vi kommer til at skulle kæmpe meget hårdt i returkampen i København.



Målscorere:

Ronaldinho ‘30
Kaladze ‘49

Advarsler: Vicente. - Milan (1)
Udvisninger: -
Skader: Kvist, Vicente.
Kampens spiller: Ronaldinho
Tilskuere: 38053




21. September. Hjemme vs. AGF


Efter sæsonens første nederlag, var jeg spændt på holdets reaktion i den kommende kamp mod AGF. Ville vi gå ned eller ville holdet rejse sig ?

Vi spiller en skidt kamp offensivt, men Nordstrand formår dog at score to kasser, hvilket giver os sejren på 2-0. Jeg er ganske godt tilfreds med, at vi hiver sejren i land og fortsætter vores gode stime som ubesejret i ligaen. Spillet var ikke prangende, men godkendt, specielt i det bageste geled.



Målscorere:

Nordstrand ‘14, ‘55

Advarsler: M. Jørgensen. - AGF (1)
Udvisninger: -
Skader: -
Kampens spiller: M. Nordstrand
Tilskuere: 26247




27. September. Ude vs. Skovbakken


3. Runde af pokalturneringen sendte os en tur til Jylland, hvor vi skulle møde Skvobakken fra 2. Div. Jeg havde valgt, at give mine mest brugte spillere fri og brugte i stedet folk fra anden række. Kravet var selvfølgelig stadig en sejr og den fik vi. Vi spillede en okay kamp mod en meget svagere modstander, men formåede kun at score to mål. Alligevel er jeg tilfreds, da det gælder om at vinde.



Målscorere:

D. Jensen ‘39
N’Doye ‘51

Advarsler: -
Udvisninger: -
Skader: -
Kampens spiller: D. Jensen
Tilskuere: 3020




Til trods for vores første nederlag, er jeg tilfreds med resultaterne af de kampe i har spillet i denne måned. Næste måned bliver igen en svær en af slagsen, da vi har Milan hjemme og et 4. Runde opgør i pokalen mod Brøndby.

Kommende kampe

2. Oktober. Hjemme vs. Milan (Uefa Cup)
5. Oktober. Ude vs. FC Nordsjælland (Superliga)
19. Oktober. Ude vs. Vejle (Superliga)
26. Oktober. Hjemme vs. Esbjerg (Superliga)
29. Oktober. Hjemme vs. Brøndby (Pokal, 4. Runde)







Moralen blandt spillerne er stadig meget god, selvom kampen mod Milan trak lidt ned på humøret. Vi må bare forstætte, hvor vi slap og forsøge at gøre det umulige i retur kampen.

Vi går ind i oktober måned med en skade udover Grønkjær’s. William Kvist skade i kampen mod Milan holder ham ude i op til ti dage endnu, ellers er alle fit for fight.

For at give et lille overblik over spillernes indsats er der her et screenshot af truppen d. 1-10-2008








Jeg kan selvfølgelig kun være tilfreds, hvis jeg kigger tilbage på den forgangne måned. Vi har vundet de forventede kampe og gjorde et godt forsøg i Italien mod Milan. Jeg er dog på sin vis stadig skuffet over, at vi netop trak Milan, da det meget muligt bliver vores endestation i Uefa cuppen.

I Superligaen, kan jeg ikke sætte en finger på nogle af resultaterne, da alle kampe er vundet og tilmed en overbevisende 3-0 sejr imod Brøndby, var fremragende.

Vi er også videre i pokalturneringen, hvor den kommende opgave bliver en svær en, da vi skal op imod Brøndby. Selvom, vi lige har slået Vestegnens helte, er det opgør, der har deres helt eget liv og alt kan ske. Uanset det faktum, så skal vi videre, da vores helt klare mål er “ The Double”.

De kommende kampe i Superligaen bliver mod svagere modstandere, som højs sandsynligt vil spille defensivt mod os, så vi skal være dygtige offensivt. Jeg tror på, at vi kan få alle ni point i de tre kampe og alt andet vil da også være skuffende.




*** NÆSTE UPDATE ***

- Kampprogrammet
-Omklædningsrummet
- Det varme sæde

*** NÆSTE UPDATE ***
« Seneste Redigering: 10 Mar 2009, 17:02 af TBM_DK » Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #7 *Update* - Vejen mod Stjernerne
« Svar #14: 11 Mar 2009, 11:41 »

#7



* Ville, september blive fulgt op af en miraklernes måned ? Det er ikke sikkert men, spændende blev oktober i hvert fald…






1. Oktober - 31. Oktober 2008




Efter de gode resultater i september, skulle vi nu forsøge at ride videre på den positive bølge.
Der kom både flere op og nedture i løbet af de fem kampe her i oktober, hvor kravet til spillerne, var en god indsats mod Milan, ni point i ligaen, samt videre deltagelse i pokalen.


2. Oktober. Hjemme vs. Milan (Uefa Cup)


Efter et nederlag i den første kampe ude mod Milan, så var chancerne ikke lige frem store for videre deltagelse i Uefa Cuppen for os. Vi går da også på banen stærkt undertippet, men med den intention om at give vores publikum en god oplevelse, hvor vi fighter røven ud af bukserne.

For at gøre det kort, så bliver første halvleg en katastrofe for os. Gatuso åbner målfesten efter 27 minutter og bare syv minutter senere, scorer Wendt i eget net. Vi spiller ganske forfærdeligt og er meget fortjent bagud med 2-0 ved pausen.
Vi er nu godt klar over, at den mikroskopiske chance vi havde før kampen, for at gå videre nu er lig nul, da vi skal op at score fem gange uden, at Milan scorer.
Spillerne får en velfortjent skideballe i pausen og kommer på banen med en helt ny indstilling efter pausen.

Vi begynder at skabe chancer og det bærer frugt af sig efter 59 minutter, da Santín hamrer bolden i nettet. Jeg ændrer vores offensive stil, til endnu mere offensivt ved at skubbe mine to kanter længere frem på banen og bare to minutter senere er Santín på pletten igen.
Jeg skifter Nordstrand ud med N’Doye efter 71 minutter og med bare fem minutter på banen, takker N’Doye med vores mål til 3-2.

Spillerne tror nu fuldt og fast på, at kampen kan vindes og i de sidste cirka 15 minutter har vi to afslutninger der rammer træværket. Desværre for os ender kampen med uafgjort 3-3 da Laursen retter et skud så meget af, at han bliver tilskrevet et selvmål.

Jeg var stolt af mine spillere efter kampen, da de viste, at de kunne spille lige op med Milan, som kom i stærkeste opstilling, som i den første kamp. Hvis bare vi kunne have spillet sådan i begge halvlege…



Målscorere:

0-1 Gatuso ‘27
0-2 Wendt (sm) ‘34
1-2 Santín ‘59
2-2 Santín ‘61
3-2 N’Doye ‘76
3-3 Laursen (sm) ‘90+2

Advarsler: P. Larsson.
Udvisninger: -
Skader: -
Kampens spiller: C. Santín
Tilskuere: 33103



5. Oktober. Ude vs. FC Nordsjælland


De nordsjællandske drenge har en stærk offensiv, så vores forsvar skulle rejse sig en del, efter at have lukket tre mål ind for bare tre dage siden.
Vi kommer bedst ind i kampen og styrer de første 40 minutter uden problemer, hvor vi formår at bringe os i front med to. Men det hyper farlige FCN angreb for pludselig chancen og Bernburg reducerer kort før pausefløjtet.
Det ryster os en smule og giver hjemmeholdet mere gejst, som resulterer i en udligning af Stokholm med godt 20 minutter igen.
Jeg hader at tabe og ændrer endnu engang min taktik til mere offensivt, som mod Milan. Så nu er det to meget angrebsivrige hold, der skubber mange folk med frem hele tiden, så alt kan ske. Vi har mest styrke, selvtillid og troen på sejr, så vi er rigtig glade, da Antonsson smækker sejrsmålet i kassen seks minutter før tid.



Målscorere:

0-1 Larsson ‘17
0-2 Vicente ‘39
1-2 Bernburg ‘40
2-2 Stokholm ‘69
2-3 Antonsson ‘84

Advarsler: FC Nordsjælland (5)
Udvisninger: -
Skader: -
Kampens spiller: P. Larsson
Tilskuere: 7403


19. Oktober. Ude vs. Vejle


Vejle er denne sæsons store overraskelse på dette tidspunkt med en flot tredjeplads for tiden. Desværre for Vejle er de ramt af vigtige skader, hvor blandt andet, keeper Jimmy Nielsen er ude og den meget urutineret Jimmi Klitland skal vogte målet.
Kampen får en chokstart, da vi bringer os i front i løbet af det første minut og udbygger føringen til to efter 12 minutters spil. Den stilling holder til efter pausen, hvor vi øger til 3-0 inden Vejle når at finde vejen til netmaskerne.
Vi får en dejlig sejr i det jyske og vender tilfredse hjem.



Målscorere:

0-1 Vicente ‘1
0-2 Santín ‘12
0-3 Vicente ‘54
1-3 Salon ‘57

Advarsler: -
Udvisninger: -
Skader: -
Kampens spiller: Vicente
Tilskuere: 7939




26. Oktober. Hjemme vs. Esbjerg


Esbjerg, har også overrasket mange ved at indtage en øjeblikkelig fjerdeplads, men hjemme skal de ikke kunne skabe problemer mod os, hvilket de heller ikke formår.
Vi vinder kampen ganske sikkert og uden problemer med 2-0.



Målscorere:

1-0 Eboué ‘24
2-0 Nordstrand ‘79

Advarsler: P. Larsson, U. Laursen & C. Santín. - Esbjerg (2)
Udvisninger: -
Skader: -
Kampens spiller: E. Eboué
Tilskuere: 16536



29. Oktober. Hjemme vs. Brøndby (Pokalen)


Før kampstart til mit andet arvefjende opgør, får spillerne at vide, at kun en sejr tæller.

Sikke en start kampen får, med et kæmpe pres fra Brøndby, som overrumpler os totalt og efter fire minutter er Farnerud på plads foran mål til stor jubel for supporterne fra vestegnen. Ikke lige den start vi havde drømt om. Bagud med en presser vi tilbage og får udlignet efter 13 minutter. Fra det tidspunkt ser vi os ikke tilbage og tromler henover Brøndby, som kan være glade for Stephan Andersen i målet, som holder dem inde i kampen indtil 13 minutter før tid. Med en 2-1 føring til os er Brøndby tvunget frem og får skabt en enkelt chance, men Jesper i målet redder. Med otte minutter tilbage laver MvS et klodset straffespark, som Nordstrand udnytter og dermed er kampen afgjort.



Målscorere:

0-1 Farnerud ‘4
1-1 Kristensen ‘13
2-1 Kristensen ‘77
3-1 Nordstrand ‘82

Advarsler: C. Santín. - Brøndby (1)
Udvisninger: -
Skader: C. Santín
Kampens spiller: T. Kristensen
Tilskuere: 20541



Meget tilfredsstillende fem kampe må man sige, hvor vi var nede med hovederne i tre kampe, men formår at vende dem.

Kommende kampe

2. November. Ude vs. AC Horsens (Superliga)
9. November. Hjemme vs. Randers FC (Superliga)
12. November. Hjemme vs. Randers FC (Pokal)







Der er super humør i omklædningsrummet her i udgangen af måneden, hvor vi alle er tilfredse med vores opnåede resultater. Vi har været gode til at komme igen i de kampe, hvor vi har været presset, enten pga. sløseri eller bare bedre modstandere.
Ingen spillere har på nuværende tidspunkt følt behov for at ytre sin utilfredshed med manglende spilletid, som man nok kunne forvente med så mange gode spillere til pladserne. De arbejder som en enhed og det håber jeg, at de bliver ved med.

To mand udover Grønkjær døjer med småskader, men skulle gerne begge være i kamp igen inden for en uges tid. Der er tale om Santín og Vicente.








Mit tilbageblik på den forgangne måned er kun positivt, vi vil bare vinde hver gang og til trods for små nedture i enkelte kampe, formår vi at skabe gode resultater.

Bestyrelsen er også tilfredse med, hvad de ser holdet formår, dog er de skuffet over, at vi ikke kom i Uefa Cuppens gruppespil, men forstående, da det var Milan vi røg ud til. Jeg har selv samme vurdering af den sag.

Når jeg kigger frem på den første halvdel af næste måned, så forventer jeg seks point i de to kampe i Superligaen, samt at vi går videre i pokalen.





*** NÆSTE UPDATE ***

- Danmark Rundt


*** NÆSTE UPDATE ***
Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

Sider: [1] 2 3 4 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010