home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 16:21:02 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23459
  1 Bruger, 955 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31381 Emner
Nyeste Bruger: scarlett07071
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2009
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2009
| | | | |-+  The Shamrocks to succes!
0 Brugere og 6 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 5 6 [7] 8 Udprint
Forfatter Emne: The Shamrocks to succes!  (Læst 16635 gange)
Chakana
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Shamrocks to succes!
« Svar #90: 23 Dec 2008, 23:11 »


Blandede bolsjer for Panathinaikos
Svingende resultater til sidst i sæsonen
20.03.09 - 01.05.09

”… men det har bestemt ikke været acceptabelt!”, sluttede en skuffet Nico Felipe af med på pressemødet, efter kampen imod Levadeiakos. Forventningerne havde været tårnhøje før sæsonstart, både fansene og bestyrelsen forventede en titel. Efter den sidste periodes nedtur, har det været svært ikke at være pessimistisk. Men fansene stoppede ikke sangene og bestyrelsen ville ikke miste troen på Nico - sæsonen var ikke slut endnu.

Men næste kamp blev starten på skuffelse, skuffelse og mere skuffelse. Iraklis stod som hjemmebanehold på scoretavlen, Panathinaikos som de pressede gæster. To gange før havde Panathinaikos og Iraklis mødt hinanden, og begge gange med Panathinaikos som vinder, 3-0 og 3-1 endte kampene. Panathinaikos kom igen dårligt fra start, da Serge Dié scorede efter blot otte minutter. Det bølgede frem og tilbage, men nu var det Panathinaikos’ tur til at score. Karagounis sender en flot bold i dybden, som Gigliotti tager flot med sig, og kan trille den ind ved nærmeste stolpe. Et kvarter før tid, begik Foufoulas straffe imod Panathinaikos. Gabriel var som sædvanlig førstevalg, og det beviste han endnu en gang hvorfor han var! Men lidt efter skete det som absolut ikke måtte ske, Iraklis fik scoret - på et flot kontraangreb. 2-2 og endnu en skuffende kamp.

Panathinaikosfansen e ville have storsejr, flot spil og udradering af modstanderne - denne kamp var en oplagt mulighed. Xanthi var modstanderen, som allerede var dømt nedrykning. Kampen skulle endda spilles på Spiros! Men sådan skulle det ikke blive, slet ikke. Xanthi havde kampen i deres hule hånd, Nico og co. fik intet skabt… og dog, for i det 54. minut kunne Ivanschitz bringe The Shamrocks ufortjent i front. 20 minutter efter Ivans scoring, gjorde Mate Simao livet surt for de godt 25.000 fremmødte Panathinaikos fans. Han lavede et kluntet frispark, inde i eget straffesparksfelt. Mitu kunne sparke den ind til 1-1, men det var ikke sikkert sparket. Mere skete der ikke i kampen, for Panathinaikos virkede opgivende. Nu kunne skuffelsen snart ikke blive større, men det blev den…

Efter at have slået Levadeiakos ud af pokalturneringen, var det tid til semifinalerne - Panathinaikos trak Olympiakos! Arvefjenderne over dem alle i Grækenland, skulle mødes i pokalsemifinalen. Denne kamp var komplet modsat Xanthi-kampen: Panathinaikos skulle møde nummer ét i ligaen og så på udebane. Det skulle dog vise sig at blive total ligegyldigt, for det bølgede frem og tilbage og var en meget tæt kamp. Hvis man altså lige trækker Stoltidis’ mål i 4. minut og Belluschis mål efter 18 minutter, fra. Giannis Goumas fik reduceret nogle minutter før pausen, på et flot hovedstød! Kampen bølgede frem og tilbage, som i første halvleg, men denne gang uden scoringer.

Returkampen skulle spilles med det samme, eller det vil sige syv dage efter - dog blev der ikke spillet i weekenden mellem de to onsdage. Olympiakos var denne gang gæsterne, gæsterne på Spiros. 11 minutter inde i spillet startede det dog som sædvanlig, hurtig modstanderscoring. Djordjevic headede bolden smukt ind, da Galletti smækkede den ind i hovedet på ham. Syv minutter senere kunne scoretavlen rettes til 1-1, for Papadopoulos lagde en bold bagerst i feltet, som Mata tæmmede flot og trillede den forbi en chanceløs, gråhåret Nikopolidis. Godt en halv time var der spillet, da Mata igen kunne score. Det startede med et indlæg, der blev til forvirring og Mata fik bolden - flot mål! I kampens hede skete der ikke mere, der stod nu 3-3 samlet, og med lige mange udebanemål. Der skete absolut intet i de ekstra 30 min., for 22 de trætte spillere kunne ikke klare meget mere. Nu var det tid til straffesparkskonkur rence, som Olympiakos startede:
0-1, Diogo
1-1, Gabriel
1-2, Óscar
2-2, Cleyton
2-3, Michal Zewlakow
3-3, Juan Manuel Mata
3-4, Leonardo
3-4, Marcelo Mattos brændte
3-5, Sebastian Leto

Nu var der kun to ligakampe tilbage, Levadeiakos (ude) og Asteras (hjemme). Det var som om at spillerne fra Panathinaikos havde fået bedre kampgejst og moral, efter kampen imod Olympiakos - trods hvem der gik videre. De styrede spillet flot, men der skulle gå lidt over en time før chancer blev omsat til mål. Tzorvas sparkede en lang bold op til Mata, som lavede en fantastisk førsteberøring. Han spillede den ind til Cleyton, som kunne sparke den ind fra godt og vel 20 meters afstand. Men Levadeiakos fik udlignet ti minutter før tid, da Tzorvas reddede et skud fra Bushi som røg ud til Deket, som sparkede den ind på et halvtomt mål.

 Sidste kamp i sæsonen 08/09, skulle spilles hjemme på Spiros - modstanderen var Asteras. Panathinaikos spillede ikke en god kamp, men sluttede da af med tre point. Det så dog ikke sådan ud efter ni minutters spil, da Israel Damonte satte Asteras i førerpositionen. Tre minutter efter udlignede en veloplagt Cleyton, og Cleyton var ikke færdig. Den tekniske brasilianer scorede endnu en gang 25 minutter inde i den sidste kamp. Slutresultatet blev 2-1 til The Shamrocks, og sæsonen var slut. Skuffende første sæson for Nico, men det kan ske og næste sæson venter…

Men der var lige fire kampe tilbage, for nummer 2, 3 og 4 i ligaen kommer i playoff om europæiske pladser næste sæson. AEK, Panathinaikos og Aris, var de tre hold som skulle kæmpe om pladserne. AEK (nummer to i ligaen) starter med 3 point, Panathinaikos (nummer tre i ligaen) starter med ét point, mens Aris starter uden point. Fortsættelse følger…


2-2 vs. Iraklis | 1-1 vs. Xanthi | 1-2 vs. Olympiakos | 2-1 vs. Olympiakos | 1-1 vs. Levadeiakos | 2-1 vs. Asteras


Παναθηναϊκός

Logged


Arsenal Football Club


andersfa123
Gæst
 
Sv: The Shamrocks to succes!
« Svar #91: 23 Dec 2008, 23:41 »

God update. Ærgeligt med nedturen, men se at få rettet op på det Wink
Logged

Chakana
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Shamrocks to succes!
« Svar #92: 24 Dec 2008, 11:48 »


Panathinaikos går videre
Panathinaikos cruiser gennem playoff
20.03.09 - 01.05.09

Det var nu tid til playoff om deltagelse i de europæiske turneringer Champions League og UEFA Cup. AEK og Aris skulle mødes i første kamp, hvilket betød at Panathinaikos sad over. AEK startede med tre point, og det fik de fordoblet. De vandt 2-1, og havde nu seks point efter den første kamp. De lagde godt fra land AEK!


AS Aris Salonika
Panathinaikos startede med at møde Aris på udebane. Kampene mod Aris skulle helst vindes, for man kunne ikke forvente sejr i begge AEK kampene og AEK var et skridt foran hvad point angår. Chancemæssigt var kampen helt lige, men det ene af holdene trak det længste strå og var skarpest på de chancer de fik. David Gigliotti skød The Shamrocks et skridt tættere på europæisk fodbold. Franklin Salas fik reduceret på et flot hovedstød knap et kvarter efter. Spillerne kunne dog gå til pause med en grøn føring. Gigliotti havde endnu en gang bragt sit hold foran. Anden halvleg blev sat i gang, og Aris fik udlignet igen. Aris fik et frispark midt på Panathinaikos’ banehalvdel, det blev hurtigt taget og et sovende forsvar kunne ikke dæmme op for Aris kombinationer. Indenfor de sidste 10 minutter begik Alejandro Lembo straffe, og da straffeeksperten Gabriel ikke var med, skulle Cleyton tage sig af det - det gjorde han med meget stor sikkerhed. Aris fik sig også endnu en nedgang, i form af et rødt kort til Kouloucheris. Superstart i playoff for Panathinaikos!

AEK Athen
Nu startede den første af de to altafgørende kampe imod rivalerne fra AEK Athen. Panathinaikos skulle starte på udebane, men i praksis var de sådan set stadig på hjemmebane. For AEK og Panathinaikos deler Spiros mellem sig. Selvfølgelig får hjemmeholdet - i dette tilfælde AEK -
lov til at lukke langt flest fans ind, men Panathinaikos ville stadig få stor opbakning af Gate 13 boys. Denne kamp var, som forrige imod Aris, en meget ens og tæt affære. Men Panathinaikos havde endnu en gang den største skarphed, hvilket var perfekt, for med en sejr kunne Panathinaikos lægge sig i front i puljen med ét point ned til AEK. Det startede allerede efter fire minutters spil, hvor Ivanschitz sendte bolden i nettet. I første halvlegs overtid sørgede Gigliotti for en sikker føring. Den holdte hjem, trods nogle store chancer til begge sider. Nu lå Panathinaikos i spidsen af playoff-puljen.

AEK Athen
Anden kamp mod AEK blev spillet med det samme, og forud for denne kamp kunne man danne sig et positivt scenarie - med de grønne briller på. En sejr, ville betyde at Panathinaikos ville gå videre selvom de skulle gå hen og tabe til Aris. Første halvleg var ikke vildt spændende, men AEK havde et lille bitte overtag. 0-0 ville være helt fint, men i det 52. minut scorede Mata sit kendetegns-mål. Får et indlæg bagerst i feltet, i venstre side og skyder den ind ved nærmeste stolpe. Det er bestemt ikke første gang det sker! Det hele kørte fint, ikke de store chancer til AEK og det hele var under kontrol. Gigliotti fik dog scoret tre minutter før tid, til slutresultatet 2-0.

AS Aris Salonika
Panathinaikos var allerede sikret førstepladsen, men der manglede en kamp endnu mod Aris, som havde tabt tre ud af tre kampe. Kampen var ikke noget at råbe hurra for, men da Panathinaikos var gået videre, var spillernes motivation nok heller ikke i top. Der var spillet knap et kvarter, da Ivanschitz får en bold foran feltet. Uopdækket svinger han sit dårligste ben - højrebenet - og banker læderbolden op i krogen. En time var der spillet af kampen da Prittas scorede på et flot langskud til slutresultatet 1-1. Fansene var glade og kunne fejre at deres helte skulle spille europæisk topfodbold. Panathinaikos vil gå ind i 2. kvalifikationsrunde .


Παναθηναϊκός

Logged


Arsenal Football Club


andersfa123
Gæst
 
Sv: The Shamrocks to succes!
« Svar #93: 24 Dec 2008, 12:14 »

Tillykke med at gå videre Thumbs Up
og god update Wink
Logged

Rooland
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Shamrocks to succes!
« Svar #94: 24 Dec 2008, 12:16 »

Du nåede da heldigivs Champions League, selvom du har haft en rigtigt skuffende sæson  Skuffet

Flotte updates, flot skriftligt, flot layout og flot produktivitet i med dine updates. FLOT FLOT FLOT FLOT Wink

Jeg glæder mig til at læse videre i denne blog, så Keep up the good work eller hvad man nu siger Wink
Logged

Chakana
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Shamrocks to succes!
« Svar #95: 25 Dec 2008, 21:01 »


Nu begynder det hele igen
Transfers, træningskampe og Champions League
1. juli 2009 - 7. august 2009

Fire købt, fire solgt..
Nicolas Felipe kunne være glad, for ikke nok med en ny fireårig kontrakt, så fik den danske træner hele 107 mio. til transfers. De blev også brugt flittigt, fire nye spillere kunne trække i den grønne Panathinaikos trøje. Den første spiller var Lautaro Acosta som spiller højre wing, men kan også spille playmakerrollen og som forreste mand. Den tidligere Sevilla-spiller, er blot 21 år og er et af Argentinas største talenter, selvom de vrimler overalt. Næste mand i truppen er den brasilianske supertekniker, Leonardo. Leonardo spiller samme position som Mata, og kommer til at kæmpe med den unge spanier om venstreflanken. Leonardo blev hentet i hollandske Ajax. Næste indkøb var lidt anderledes. Antonis Tsiakas er kun 16 år, men har nogle helt fantastiske færdigheder. Han er en god afslutter, lynhurtig og samtidig god til at heade. Nico Felipe har udtalt, at Antonis vil blive en stor stjerne en dag, den dag vil komme om få år. Sidste indkøb blev købt som decideret forstærkning til startopstillingen. Det handler om den 31-årige rutinerede målmand, Bogdan Lobont. Lobont kan det mest en målmand skal kunne og der forventes meget af rumæneren. Der røg også fire spillere den anden vej, Arkadiusz Malarz kunne endelig skifte til Bordeaux, som han havde vidst i efterhånden et år. Alexandros Konstantinidis så Nico ikke meget potentiale i, og han blev solgt til Chaidari for en lille pose penge. Sidste spiller der blev solgt, var Nasief Morris som røg til verdens største liga. Han skal folde sit talent ud hos Reading. Stefanos Siontis bliver lejet ud til Atromitos sæsonen ud, for at få en masse spilletid.

Opstartsfasen
Det var nu tid til venskabskampene, og de første to af slagsene skulle spilles mod to klubber fra samme land. Club Brügge var de første der skulle møde Panathinaikos, og det blev en succes - for Panathinaikos. 4-0 vandt de grønne, efter en kamp der blev spillet godt. De næste belgiske gæster var Anderlecht, som skulle vise Panathinaikos’ styrke. Anderlecht scorede til 1-0, fem minutter inde i kampen - men det var så det. For Panathinaikos pressede de stakkels belgiere helt i bund, i 50 af minutterne med kun 10 mand på banen. 2-1 endte den til Nicos tropper. Grækenland og Tyrkiet er ikke kendt som to lande der er gode venner. Nu skulle Panathinaikos så møde tyrkiske Galatasaray. Selvom Galatasaray spillede bedst, så stod Tzorvas en god kamp, og holdte tyrkerne væk fra måltavlen. Cleyton sørgede for at Panathinaikos vandt 1-0, efter et smukt lob over den tyrkiske målmand!

Europæisk bold
Efter Panathinaikos’ flotte indsats i det græske playoff, sidste sæson, skulle deres førsteplads nu udbetales. Den skulle udbetales i form af Champions Leagues 2. kvalifikationsrunde, mod islandske KR. Første kamp var på Spiros. Eftersom der var stor sandsynlighed for at Panathinaikos ville gå videre, ville Nico prøve med Acosta på toppen. Og hvilken indvirkning det fik, for allerede inden der var spillet ét minut af kampen, bragte Acosta sit hold i front. Debutmål er noget alle drømmer om at score, det gjorde Acosta så i dag. Smilet gik fra det ene øre til det andet på den 21-årige argentiner. Seks minutter senere kunne Silvas defensive makker, Mattos, brage Panathinaikos på 2-0 - hvilken kasse! Første halvlegs tid løb ud, og spillerne kunne gå tilfredse til pause. Ti minutter efter pausen, kunne Acosta endnu en gang score. Flot, flot kamp af det nyindkøbte talent. Det sidste kvarter spillede KR med 10 mand, det gjorde ikke KRs minimale trussel stører, sikker sejr til The Shamrocks! Returkampen skulle spilles på Island, og med en et forventet godt udgangspunkt for Panathinaikos, kunne de tage det mere med ro. Stille og rolig kamp, uden et eneste KR skud indenfor målrammen. KR fik, som i sidste kamp, et rødt kort. Mata gjorde det rigtig godt i dag, og blev dobbelt målscorer. Målene blev sat ind i det 9.- og 33. minut. Samlet blev det 5-0 til Panathinaikos, hvilket ikke var nogen overraskelse. Østrigske Rapid Wien venter i 3. kvalifikationsrunde .



Παναθηναϊκός

Logged


Arsenal Football Club


Chakana
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Shamrocks to succes!
« Svar #96: 26 Dec 2008, 11:54 »


Panathinaikos vs. Rapid Wien
Skal Panathinaikos i Champions League?
11. august 2009 - 27. august 2009

Efter to sikre, ”afslappende” kampe imod et upåagtet KR-mandskab, var det nu tid til modstandere med store ambitioner. Rapid Wien har før været i Champions League og UEFA Cuppen, og har erfaring med europæisk fodbold. Panathinaikos fik fordelen af at starte på udebane, nærmere betegnet på Ernst-Happel-Stadion. Dommeren fløjtede det første af de to opgør i gang, og tilskuerne fik underholdning med det samme! Efter blot 45 sekunder, kunne Andreas Ivanschitz score til 1-0 mod sin gamle klub. Han undlod at juble, men inderst inde var han nok
jublende lykkelig. Der skulle ikke gå mere end fire minutter før at brasilianske Cleyton fik Panathinaikos på storsejrskurs. Ivanschitz var på vej til at score en tro kopi af hans første mål, men bolden blev reddet og Cleyton kunne sparke den let i nettet. Et kvarter spillet, 3-0 - det var igen Cleyton der var på spil. Et flot skud fra 25 meters afstand sikrede Panathinaikos kampen, selvom at der var 75 minutter endnu. Ti minutters tid før pausefløjt, scorede Panathinaikos deres fjerde mål. Mata kaster indkast til Jorge Ribeiro, som slår et hurtigt indlæg til Acosta - 4-0! Hele anden halvleg lignede første, meget godt, dog uden mål. Panathinaikos pressede på som aldrig før, og spillede drømmefodbold. Smuk, smuk kamp af Nico og Company!

Da der var hele to uger fra kamp nummer ét til kamp nummer to mod Rapid, blev der arrangeret en venskabskamp imellem de to kampe. Twente var Panathinaikos modstandere. Der skete ikke det store i kampen, og det så også ud til at ende målløst. Men reserven på venstre back, Spyropoulos, fik scoret i overtidens fjerde og sidste minut. En sejr til Panathinaikos, selvom den ikke havde nogen som helst form for betydning. For nu var det tid til at spille returkampen imod Rapid. Panathinaikos havde et forspring på fire mål, skulle spille på hjemmebane, kunne det blive bedre? Kampen forløb, som de fleste havde regnet med - stille og rolig. Der var heller ingen grund til hast for Panathinaikos, derimod havde Rapid umådelig travlt! Mattos ville dog prøve heldet af fra 30 meters afstand, og heldet var i støvlerne. Et fænomenalt spark af midtbaneslideren, som gav Panathinaikos endnu en sejr og slog sømmet i den østrigske kiste. Rapid, raus! Rapid, raus! sang de fanatiske og lykkelige Panathinaikos fans. Deres helte belønnede dem med det de alle ønskede: Champions League! Grupperne blev trukket dagen efter, og hvilken gruppe The Shamrocks endte i. Manchester United, Fenerbahce, Panathinaikos samt Sampdoria, vil udgøre Gruppe A. Det bliver ikke en let opgave!


Upcomming matches Aris (ude), Thrasyvoulos (hjemme) & Fenerbahce (hjemme)

Παναθηναϊκός

Logged


Arsenal Football Club


Rooland
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Shamrocks to succes!
« Svar #97: 26 Dec 2008, 11:58 »

Rigtig gode indkøb og en dejlig start på sæsonen  Thumbs Up Keep up the good woork!
Logged

Krellz
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: The Shamrocks to succes!
« Svar #98: 26 Dec 2008, 12:03 »

Må jeg spørge hvordan du kan nå at gennemføre en hel sæson på 10 dage Smiley? Hvilke ligaer har du loadet? For når det er mig kan det fandeme tage lang tid at gennemføre en hel sæson Wink. Alt i alt er det jo en blog, der er vidunderlig pågrund af dens simpelthen, bare fortsæt!
Logged

Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Shamrocks to succes!
« Svar #99: 26 Dec 2008, 12:05 »

God update, og glimrende start du har fået. Dine indkøb går også rent hjem, dem skal du sku nok få meget ud af. Keep up the fantastic work!
Logged

Chakana
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Shamrocks to succes!
« Svar #100: 26 Dec 2008, 12:12 »

Rooland og Newton, mange tak til jer for kommentarerne! Smiley Thumbs Up

Krellz, synes faktisk at det er gået overraskende stærkt selv. Men det er vel bare et spørgsmål om at spille 3-4 kampe hurtigt, altså uden at gå ud af spillet, og så er der masser at skrive om. Når det er skrevet og din nyeste update bliver læst, så kan du starte forfra med den lille proces. Smiley
Logged


Arsenal Football Club


Chakana
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Shamrocks to succes!
« Svar #101: 28 Dec 2008, 14:16 »


Ligastarten
Startskuddet har lydt!
28. august 2009 - 16. september 2009

De fleste regnede med at Panathinaikos var færdige på dette års transfermarked, men de tog fejl. Panathinaikos har ikke de store mangler, der er faktisk ikke deciderede mangler, men forbedringer er der altid plads til. Ifølge Nicos sidste handel, var der plads til forbedring oppe i front. Den 21-årige polak, Dawid Janczyk, blev Panathinaikos sidste køb for i år. En ung spiller spækket med talent, er kraftfuld og tempofyldt. Afslutte kan han bestemt også, han vil kæmpe med Gigliotti om den eneste angriberplads, som er til rådighed. Han er blevet tildelt nummer 8. Med alle de unge spillere på holdet, ser fremtiden lys ud for The Shamrocks. Hele 11 spillere er 21 og nedefter på førsteholdet, og alle sammen har et stort talent!

Aris på udebane, var den første kamp og den styrede Panathinaikos med hård hånd. Alligevel fik Regueiro sat Aris i front, det fik Ivanschitz dog rettet op på med en udligning 12 minutter senere. På trods af at Aris var en mand i undertal i de sidste 20 minutter, lykkedes det ikke Panathinaikos at score. Pointdeling i første kamp, ikke det mest optimale. Spiros var vært for kampen mod Thrasyvoulos, som
skulle vise sig at blive en meget positiv kamp. Selvom at Panathinaikos kun havde tre chancer indenfor målrammen, lykkedes det at vinde 3-0. Cleyton kunne sætte sidste fod på det første af målene, mens Gigliotti sørgede for at gøre sejren endnu flottere! Gigliotti ser ud til at fortsætte sine flotte præstationer fra sidste sæson - det kan vi da håbe!

Den første gruppekamp i Champions League, for Nicos vedkomne, skulle spilles hjemme mod Fenerbahce. En kamp der helst skulle vindes, hvis Panathinaikos skal have en chance for at går videre. Spanieren Daniel Güiza satte tyrkerne i front, efter sølle otte minutters spil. Kort før pause gjorde Ugur Boral resultatet endnu værre for grækerne! Nico Felipe og hans tropper, havde en meget offensiv indstilling efter pausen, og det gav bonus. Gigliotti reducerede fem minutter efter halvlegens start og et kvarter senere udlignede Cleyton. Men så gjorder Deivid det onde ved Panathinaikos med 12 minutter tilbage af kampen. Nu kunne Panathinaikos ikke stille noget op og kunne tage hjem med nul point - men der er fem kampe endnu!



Παναθηναϊκός

Logged


Arsenal Football Club


Chakana
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Shamrocks to succes!
« Svar #102: 28 Dec 2008, 17:13 »

PANATHINAIKOS
The Shamrocks to succes!


18. oktober 2009

Panathinaikos har fået en fin start på sæsonen, og de har nu spillet yderligere fem kampe. De har forløbet fint, dog har der været en enkelt svipser. De første to kampe imod nyoprykkede Kallithea og Larisa lignede meget hinanden. Begge kampe bød på total Panathinaikos dominans, men chancerne blev ikke udnyttet til fulde. Karagounis fik chancen på banen, da Panathinaikos har været skadesplaget i offensiven. Den udnyttede han og bragte Panathinaikos på 1-0, hvilket blev også kampens slutresultat. Kallithea fik et rødt kort oveni nederlaget. Larisa var næste hold til at blive ydmyget spilmæssigt, men ikke resultatmæssigt. Kampen endte nemlig, som forrige kamp, 1-0. Sejren kunne sagtens have blevet større, men Marcelo Mattos scorede det eneste mål - og hvilket et af slagsen, fra 35 meters afstand! Larisa fik også et rødt kort med i bagagen.

Nu skulle Nicolas Felipe og resten af Panathinaikos til England. Nærmere betegnet Manchester, hvor storklubben Manchester United ventede. Den største kamp indtil videre, for Nico i Panathinaikos trænersædet. Old Trafford var fuldkommen tætpakket og klar til kamp. Kampen blev skudt i gang, med det samme pressede United. Efter godt et kvarters spil fik United så deres mål til 1-0, det stod portugisiske Cristiano Ronaldo for.
Panathinaikos havde klart mest boldbesiddelse, men Uniteds angreb var så hurtige at den statistik var fuldkommen ubetydelig for kampens forløb. Kort før pausefløjt kom United så foran 2-0, og endnu en gang var det Ronaldo der stod for scoringen. Kampens anden halvleg forløb stille og roligt, United brød spillet og Panathinaikos prøvede forfra på et angreb - uden succes. To nederlag i to kampe i Champions League. Næste gang skal Sampdoria gæste Spiros, den skal helst vindes hvis Panathinaikos skal have forhåbninger om en 3. plads og derved UEFA Cup bold.

De to forrige ligakampe var domineret flot at Panathinaikos, dog var resultaterne knap så prangende. Den næste kamp var meget tæt, modsat de to første, men det kunne slet ikke ses på resultatet. Mata bragte Prasinoi i front efter et kvarter. Det var tid til et par ’første mål i Panathinaikos-trøjen’ og det første af slagsen sørgede nyindkøbte Dawid Janczyk for. Dawid var jublende lykkelig og løb nærmest en lille sejrsrunde. Leonardo stod for det andet, et stykke tid inde i anden halvleg, efter at han brød igennem modstanderens forsvar og satte en blød inderside på. Thrasyvoulos fik tildelt to røde kort, det betød dog intet for kampens slutresultat på 3-0. Flot sejr til Panathinaikos. Næste kamp imod Ethnikos, blev en skuffelse. Endnu en dominerende kamp fra Panathinaikos’ side, men den endte 0-0. På trods af store chancer til de grønne, blev der ikke ændret på pointtavlen.



Παναθηναϊκός

Logged


Arsenal Football Club


Chakana
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Shamrocks to succes!
« Svar #103: 28 Dec 2008, 17:37 »

Det blev nok min sidste update i et par dages tid. Idag flyver jeg til Madrid, hvor jeg skal overnatte og så til DK dagen efter. Så kan jeg måske skrive en update den 30. men 31.-4. kommer det til at knibe.

Det ærgrer mig at jeg ikke kan skrive i nogle dage, for det er sgu sjovt det her. Er meget overrasket over at jeg er nået så langt, og håber at I kan lide mit arbejde og mine updates, for har lavet 17 updates og har postet hver dag (undtagen to dage). Håber at se et par kommentarer når jeg kommer tilbage! Smiley

Ha' det godt indtil da. Adios! Thumbs Up
Logged


Arsenal Football Club


andersfa123
Gæst
 
Sv: The Shamrocks to succes!
« Svar #104: 28 Dec 2008, 17:45 »

2 rigtig gode updates. Thumbs Up
Logged

Sider: 1 ... 5 6 [7] 8 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010