|
JosepGuardiola
Gæst
|
|
De farlige bjerge
Bjergetaperne er generelt svære. Et sådant syn har mange folk på disse stejle bjerge, der pludselid skyder frem i en dejlig landevej. Den spolerer så at sige lykkens landevej ifølge mange. Forkert, ville jeg med glæde sige igen og igen, da bjergetaper ikke er så kedelige igen, men de er faktisk meget, meget sjove. Da jeg startede med at spille dette spil, vil jeg godt indrømme, at bjergetaperne ikke var det letteste – men gentagende forsøg har ændret mit syn på dette.
Et team består ikke af en utrolig stærk bjergrytter og så otte andre sprintere – for med dette når du ikke langt. Hvis du blot kigger på dengang T-Mobile, Team CSC og Discovery Channel, så så man, at alle disse tre hold havde mere end én konge. T-Mobile havde sågar både Vinokourov og Klöden til at hjælpe Jan Ullrich, men på en eller anden måde fungerede dette slet ikke. I Discovery Channel havde Lance Armstrong et utal af hjælpere, der alle kunne køre opad og dermed støtte ham på de stejle bjerge. Ivan Basso har muligvis den bedste hjælper. Carlos Sastre er en rytter, der sagtens selv kunne køre efter en top-fem-placering, men både under Hamilton og nu Ivan Basso har han fundet sig i at være hjælper. Dette kan man vist kun respektere.
Nu er det ikke fordi, at en sådan artikel som denne skal handle om loyalitet eller anden fnullergøj, men den skal simpelthen handle om, hvordan man håndterer diverse bjerge. Bjerge, der gang på gang har taget livet af Petacchi og sågar også Jan Ullrich. Dette vidner om, at selv den bedste ikke altid kan håndtere et sådant bjerg.
Men hvor dælen vil jeg hen med al denne snak om virkelighedens cykling, da det handler om PCM? Jo, det vil jeg, fordi spillet er så realistisk, at der kan tegnes meget tydelige paralleller fra virkelighedens verden og over til PCM. Ligesom i virkeligheden ser man, at din stjerne på holdet intet var værd, hvis det ikke var for sine holdkammerater. Det er derfor vigtigt, at du husker at udtage en bjergrytter, der kan støtte din favorit i hele løbet igennem og muligvis overtage favoritrollen, hvis din virkelige konge svigter. Ellers er du, på godt gammeldags dansk, på den. Det er bedst, hvis du har to ryttere, der er gode nok til at hjælpe din kaptajn – og selvfølgelig endnu bedre end bedst, hvis du har flere.
Starten på det lange løb
Når en bjergetape starter, sætter du spillet på pause. Du finder din kaptajn, og sætter indstillingsbaromet eret på 55%. Dernæst går du ned og trykker på beskyttelsesikonet og vælger samtlige ryttere til at beskytte din kaptajn. Præcis ligesom på billedet til venstre. For at gøre billedet tydeligere, siger vi, at vi er Team CSC. Du sætter samtlige dine ryttere på 65% og sætter dem til at beskytte Ivan Basso, der kun har 55% i indstillingsbaromet eret. Præcis som vist til højre.
Dine ryttere sætter sig nu midt i feltet, og de kører i en fin cirkel – nogen gange halvcirkel – omkring Ivan Basso. Du skal ikke begynde at bruge kræfter på at hente et angreb, medmindre dine nærmeste konkurrenter angriber. For et angreb er ikke særlig effektivt, hvis der resterer mere end 100 kilometer tilbage. Det er nonsens at tro, at man kan holde i +100 km, når ryttere som Basso, Ullrich, Valverde og Evans sidder i feltet, og så længe de har deres holdkammerater omkring sig. Derfor skal du ikke tage nogle af disse udbrud alvorligt, før de store favoritter for alvor rykker. Du har nu passeret dit første bjerg, og har stadig dine ryttere med i feltet sammen med Ullrich. Nu er turen kommet til en nedkørsel – en slem en af slagsen. Sandheden er, at en sådan ”slem” nedkørsel slet ikke skal behandles anderledes end andre. Næh nej, du sætter samtlige ryttere, udover kaptajenen, på 99% i indstillingsbaromet eret, og din kaptajn sættes kun på 89%. Du skal dog passe gevaldigt på ned ad bakke, for selvom det går langsomt, og man kunne fristes til at sætte et angreb ind, er chancen for at styrte ekstrem stor. Du skal dermed bare køre i det stille og rolige tempo og få noget energi tilbage. Selvfølgelig skal du stadig følge med elitekørerne, såsom Ullrich og Valverde, men du må heller ikke give for meget gas. Det gældes om at finde en hårfin linje.
Når nedkørslen er slut, sætter du igen indstillingsbaromet eret tilbage til 65% hos samtlige dine ryttere med undtagelse af din kaptajn, der skal ned på 55%. Sådan fortsætter du, indtil det næstsidste bjerg. Her sætter du dine to bedste bjergryttere, med undtagelse af Basso, op på 75%. Basso er på 65%. Hvis der kun er to bjerge, så sætter du selvfølgelig alle ryttere på 75% med undtagelse af Basso, der er på 65%. Det burde de sagtens kunne holde.
På nedkørslen giver du den gas og sætter den op på de 99% igen, hvor Basso dog kun er på 89%. Nu kommer det sidste bjerg – og her giver vi den gas. Sastre og Julich, der formentligt er dine to hjælperyttere til Basso, vil formentligt falde fra, men du sætter alle tre ryttere på 99%, og kører ellers stille og roligt opad. Angriber Ullrich eller andre store konkurrenter, gør du selvfølgelig også. Hvis du har Sastre og Julich med så langt, kan du godt betragte dig som heldig. For dette sker ikke tit, at du har bare en af dine hjælpere med. Men du sætter dine ryttere til at tage en kort føring. Din(e) rytter(e) vil miste ekstremt meget energi nu, men det vil dine konkurrenter også, så det skal du ikke frygte. Da din kaptajn har været sparet det meste af dagen, skulle han gerne have et par dunke nu – tag én, hvis der er behov for det.
Afslutningen på en hektisk dag
Med syv km igen kan du sagtens angribe, men om du holder det, er meget, meget usikkert. Er du et stykke bagud i klassementet, er du måske nødt til at satse hele butikken og køre med syv km tilbage – uanset hvor satset det er. Du kan også vælge at tage den noget mere sikre og køre med tre km igen i stedet for, men så er der stor chance for, at Ullrich, Valverde m.fl. kører med dig. Her må du så vælge at satse, for hvis du kører med syv km tilbage, kan det gå grueligt galt. Dette er et meget stort dilemma at blive sat over for, så det kræver en stærk person ;-). Personligt ville jeg køre, når der var tre km igen, for der tager man ofte sejren – jeg kan dog ikke love, at du også gør det.
Skulle det ske, at dine konkurrenter kører før dig – altså angriber – så er du hurtigt klar og højreklikker på den rytter, der stikker af, hvorefter du trykker på ”Kontra Angreb”. Så følger du efter denne person, og han forsvinder i hvert fald ikke ud i horisonten. Med denne taktik burde du kunne køre dig med i toppen, medmindre du begynder at tage dine ekstra dunke manuelt.
Men hvis du ikke er typen, der bare ønsker at være meget, meget passiv, men i stedet vil ud i den store hvide verden og vil opleve noget, skal der selvfølgelig også et følge et råd til dig. Der er nemlig en løsning på dette, og det er et udbrud. Et udbrud er sjældent farligt, hvis der resterer mere end 100 km. Dette siger jeg i hvert fald altid til mig selv. Dette er den berømte grænse, som jeg benytter mig af – og det er gået fint nok indtil videre…
Hvis der resterer 80 km tilbage, er det et ideelt tidspunkt at angribe, hvis du spørger mig. Sørg for at angribe, mens andre også gør det, da det er bedst at være flere i et udbrud – så kan I nemlig støtte hinanden. Hvis din rytter er ekstrem stærk, så skal du sætte ham til at tage ”kort føring”, men hvis han virker svag, skal han sættes til ”gå til front af gruppen”. Herefter kører I den stille og roligt hjem, og du kan stille dig øverst på podiet.
Spøg til side. Et udbrud er svært at holde, da det afhænger meget af, om du er kommet med i det rette udbrud osv., og de øvrige hold vil også gøre alt for at hente jer igen. Du skal derfor ikke altid regne med at holde et udbrud hjem, men det sker dog en gang i mellem…
|
