home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
22 Jun 2024, 13:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
Antal Registrerede Brugere: 23341
  1 Bruger, 458 Gæster Online.

Indlæg: 1132852 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: rodeoneerer
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2009
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2009
| | | | |-+  '22' El Submarino Amarillo
0 Brugere og 4 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 8 9 [10] 11 Udprint
Forfatter Emne: '22' El Submarino Amarillo  (Læst 35122 gange)
Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '17' El Submarino Amarillo
« Svar #135: 05 Dec 2008, 15:56 »





- På mesterskabskurs!
Endnu en måned er gået, og igen ligger vi øverst på listen. Spillet har ikke været fantastisk, men det har altså været nok til at vedligeholde førstepladsen. Ikke blot kan vi prale af stadig at fører en af verdens bedste ligaer, men vi kan også hovere med at vi gør det med stil. Månedens spillere har ikke været svære at finde, og de to har alene holdt det offensive spil kørende. Her snakker jeg selvfølgelig om den evige målscorer Joseba Llorente, og hans tro oplægger Matias Fernandez. Llorente har igen været flyvende, og han har stået for de fleste af vores ligamål i den hektiske forårsmåned. Fernandez har ligeledes været rigtig god, dog uden at score mål. I ligaen skulle vi på i denne måned møde, Almeria, Deportivo og Atletic Bilbao på udebane, mens Malaga og Recreativo gæstede El Madrigal. På papiret ikke hård måned.

Første kamp var på udebane, og modstanderen var Almeria. Dagens modstander har indtil videre været som nat og dag, og man kan aldrig rigtig regne ud hvor de står. De var dog ikke topmotiveret fra kampens start, og allerede efter tre minutter havde Rossi bragt os på 1-0. Den italienske bomber er efterhånden gået en anelse i stå, og det tidlige mål skulle også vise sig at blive det eneste fra hans fødder i denne måned. Det lykkedes for hjemmeholdet at komme tilbage i kampen, men det var dog grundlagt på et meget tyndt straffespark som Julio Alverez sikkert satte ind bag Sebastian Viera. Dermed var der remis ved pausen, og i anden halvleg fik gæsterne så spillet deres skarpretter Llorente igang. Han prikkede nemlig et indlæg ind med sin lange tå, og dermed kunne vi konstatere at tre vigtige point blev sikret.

Den næste kamp i måneden var en hjemmekamp. Et fyldt El Madrigal ladge græs til en ellers uinteressant kamp, med bundproppen Malaga som modstander. Gæsterne kunne heller ikke stille særligt meget op, og allerede fra kampens start lagde Villarreal et massivt pres mod gæsternes mål. Det gav først pote i slutningen af første halvleg da Gonzalo Rodriguez gik med frem på et hjørnespark. Fuldstændig umarkeret lykkedes det Rodriguez at heade hjemmeholdet i front, og den stilling kunne man dermed gå til pause med. Anden halvleg lignede den første på mange måder, og kampen så reelt ud til at være slut da Llorente nok en gang sendte en bold i nettet. Gæsterne fik sat spændingen en tand op da Fernando med syv minutter igen udlignede på en flot langskud. De kom dog ikke tættere på, og på trods af det tætte reslutat var sejren aldrig for alvor i fare.

Kampen på det verdenskendte Riazor skulle have været månedens på papiret sværeste kamp. Det var det dog i virkeligheden aldrig tæt på at være, og et ualmindeligt dårligt hjemmehold i Deportivo gjorde ikke det store væsen af sig, og Villarreal kunne igen sætte tre point ind på kontoen. Efter 24 minutter headede Llorente os foran, og kampen blev lukket med tolv minutter tilbage da hjemmeholdet var statister i et fantastisk velspillet angreb, afsluttet af en storspillende Llorente.

Derefter var Recreatico det næste hold på menuen, og vi spillede ikke en særlig god kamp. Nok engang var spillestedet El Madrigal, og gæsterne fra provinsen Huelva ankom til opgøret med stor gejst, og tro på at tingene kunne lade sig gøre. Efter blot otte minutter var holdets anfører Vazquez på spil da han en god meter udenfor feltet sendte et buldrende skud på overliggeren. Det var ikke holdets eneste gode forsøg i halvlegen, men det var alligevel hjemmeholdet der ufortjent gjorde det til 1-0 ved Joseba Llorente. Målet fandt sted kort før pausen, og i anden halvleg havde Recreativo ikke noget modsvar på målet. Villarreal var i kampen meget dårlige, og heldige med at gæsterne ikke præsterede bedre i resten af kampen.

Den sidste modstander i denne omgang var Atletic. Hjemmeholdet startede som lyn og torden og på et glimrende angreb satte Munoz sidste fod på bolden, og bragte hjemmeholdet i front. De holdte presset i resten af første halvleg,
men det lykkedes for gæsterne at holde stand, og der skulle en ordentlig opsang, og mere til hvis der skulle rettes op på resultatet. Hvad Kasper Nielsen end sagde i pausen så det ikke ud til at virke på gæsterne, som nærmest virkede paralyserede i kampen. Heldigvis fik gæsterne udlignet da Llorente afsluttede månedens målshow, med et fantastisk mål, da han erobrede bolden på midten inden han få driblinger efter bragede skudet i nettet.

- Drømmen sluttede i Spanien!
Vi vidste på forhånd at det ville blive en meget svær opgave at slå et veloplagt Barcelona-hold ud. De havde nemlig ikke andet at spille for. De har efterhånden udspillet deres rolle i ligaen, og de er også slået ud af pokalturneringen. Det var dog stadig en mulighed for at slå Barcelona. Vi var dog tvunget til at spille op til vores absolut bedste. Inden vi kigger nærmere på de to kampe ser vi lige nærmere på de øvrige kvartfinaler. Bayern München tog imod Juventus, og tyskerne fik et fint udgangspunkt inden kampen i Italien, da det lykkedes dem at slå Juventus med 2-1. De blev dog smadret i Italien, og Juve sikrede sig en plads i semifinalen da de slog Bayern med 3-0. Efter to dramatiske semifinaler med samme resultat i begge måtte det afgøres i straffespark, og der var Fiorentina mest kølige. Et par fantastiske præstationer fra deres side af, og dermed var kongeklubben Real Madrid ude. Arsenal slog også Chelsea ud da de sikkert vandt begge kamp med 2-1.

Den første var på Camp Nou, og hele kampen igennem havde vi problemer. Vi kunne ikke få spillet til at fungere, og Barcelona kørte spillet på højtryk. Efter 22 minutter kom hjemmeholdet i front da Xavi sendte et langskud i nettet. Ti minutter senere øgede Gerard Pique, da han sendte et hjørnesparksindlæg i nettet. 2-0 ved pausen, og det var mere end fortjent. Ti minutter inde i anden halvleg sendte Senna spænding tilbage i opgøret da han reducerede på et flot placeret skud. Henry gjorde det dog fortjent til 3-1 da han efter en solotur loppede bolden ind over Viera. Den stilling holdet, og dermed havde hjemmeholdet sikret sig et fantastisk udgangspunkt inden kampen på El Madrigal.

El Madrigal var der fyldt ud til returkampen mod Barcelona, men det blev aldrig den drømmekamp. Det endte med en kedelig affære, og kampens endelig resultat blev 0-0. Dermed er vi ude af årets Champions League, men næste år skal vi have revance.

- Månedens resultater
April-resultaterne forløb således:
2-1v - Almeria (Rossi, Llorente)
1-3v - Barcelona (Senna)
1-0v - Malaga (Rodriguez, Llorente)
0-0v - Barcelona
2-0v - Deportivo (Llorente(2)
1-0v - Recreativo (Llorente)
1-1v - Atletic (Llorente)
Bemærk! Villarreal er førstnævnt uanset spillested


Tal vez no lo sabíamos
Quizás no son grandes
Tal vez no somos ricos
Tal vez no son nada
Pero tenemos el campeonato de todas formas!
« Seneste Redigering: 05 Dec 2008, 16:00 af Newton Heath » Logged

Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '18' El Submarino Amarillo
« Svar #136: 05 Dec 2008, 17:08 »



- Spillerportræt
Ja, nu fik jeg ikke helt overholdt mit løfte da jeg sagde at der ville komme et spillerportræt for hver tredje update der kommer. Siden har der nemlig være fire updates, og derfor står jeg nu klar med endnu et portræt. Efter grundig overvejelse, og gennemtænkning har
jeg valgt at kigge nærmere på en af mine personlige favoritter, nemlig Marcos Senna. Jeg havde flere spillere til overvejelse, og jeg har allerede nu fundet ud af hvilken spiller der næste gang skal til observering. Jeg håber i vil nyde mit andet potræt i bloggen, denne gang om Marcos Senna da Silva.

- Opvækst i bunden af samfundet!
Marcos Senna da Silva, eller bare Marcos Senna blev født den 17 Juli i Sao Paulo. Som så mange andre brasilianere voksede han op på gaden, og fodbold var hans liv. Han fik alt tid til at gå med at trille bolden, og i en alder af 16 år var han fast mand i startopstillingen hos Rio Branco der på daværende tidspunkt fristede en tilværelse i den næstbedste liga i Brasilien. Med tiden blev han holdets store stjerne, og alle de store hold i landets bedste liga jagtede ham. Han nåede stjernestatus i klubben, og Rio Branco's store stolthed i nutiden er Senna, hvor man rundt i hele kredsen pralede med at Senna havde spillet i klubben. Efter tiden i Rio Branco havde han gjort sig fortjent til U landholdet, og for en spiller i Brasilien er det meget stort.

- Brasiliansk storklub bød sig ind!
En af de største klubber i Brasilien fik sikret underskriften fra Senna, og hans ophold i klubben Corinthians startede hektisk, og svært. Allerede efter to kampe som styrmandpå midten blev der skiftet træner, og han var ikke særlig vild med spillestilen som Marcos Senna nu engang er kendt for. Han anklagede den for at være for defensiv, og ubrasiliansk, og dermed blev han sendt på bænken. På en eller anden måde skrabede han alligevel 16 kampe på CV'et i sin første sæson, og derefter fulgte en tid med lange skader, og et dårligt forhold til klubbens trænere. En knæskade holdte ham ude i starten af sin anden sæson i Corinthians, og det var nok til at holdet ham ude i hele sæsonen. Da han vendte tilbage kort før jul var der nemlig etableret et hold, som skulle spille sig til tops, og selvom Senna var klasser bedre end de daværende midtbanespillere blev han ikke brugt. Efter anden sæson kunne han dermed konstatere at han ikke en eneste gang fik optrådt for det bedste hold i klubben, og det var med reserverne han spillede. Senna valgte at give Corinthians endnu en chance, da man kort før tredje sæson hentede en ny træner. Den nye træner var dog heller ikke glad for Senna's tilgang til spillet, og dermed var han igen udeladt i startopstillingen, og han fik ikke engang lov til at sidde på bænken. Efter den hårde tid i klubben, og et mislykkedes ophold i Sao Caetano valgte han at tage til Europa, nærmere betegnet Villarreal.
Marcos Senna
32 år
Sao Paulo, Brasilien
1.77 m
Midtbane
Villarreal

- Stjerne i forstaden!
I 2002 blev han præsenteret i en af klassen nye drenge Villareal. Mange havde set Marcos Senna, som et satset køb, men det skulle hurtigt vise sig at han ville svare alle kritikerne igen. Hans første sæson blev en stor succes, og han spillede ligesom i den første sæson i Corinthians 16 kampe for førsteholdet. Denne gang blev det til to mål, og blandt andet et fantastisk langskud der demonstrede hans skudstyrke da han scorede sejrsmålet mod Sevilla. Den anden sæson i klubben blev dog knap så succesfuld, og med kun otte kampe på holdet, og ingen mål var han igen sat af holdet. Han vendte dog stærkt tilbage, og i tredje sæson endte han som årets spiller med hele 29 kampe. Med tiden fik han endnu større betydning for klubben, og i 2008 gav det ham billet til EURO 2008, for det spanske landshold. Han blev en af turneringens største profiler, og selvom han ikke fik scoret viste han sig fra sin allerbedste side, da han som defensiv midtbane sørgede for stor sikkerhed til forsvaret. Derudover var han også god offensiv, og stod for enkelte gode oplæg. Det hele blev kronet med titlen som europamester. Selvom Senna har nået de 32 år er han stadig en fantastisk spiller, og hans bedste tid foregår lige nu. Det bliver spændende at følge ham i fremtiden, og som anfører for Villerreal går han et par spændende år i møde, selvom hans karierre er i sit livs efterår.

Tal vez no lo sabíamos
Quizás no son grandes
Tal vez no somos ricos
Tal vez no son nada
Pero tenemos el campeonato de todas formas!
« Seneste Redigering: 08 Dec 2008, 19:08 af Newton Heath » Logged

patrick J
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '18' El Submarino Amarillo
« Svar #137: 05 Dec 2008, 17:12 »

2 super gode updates, du skriver rigtig flot syntes jeg og jeg syntes spillerportrættet er fremragende!
Logged

Bob Paisley til Alan Kennedy: "They shot the wrong Kennedy back in 1963!"

Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '18' El Submarino Amarillo
« Svar #138: 05 Dec 2008, 18:24 »

2 super gode updates, du skriver rigtig flot syntes jeg og jeg syntes spillerportrættet er fremragende!

Mange tak.
Er jeg glad for at høre  Smiley
Logged

Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '19' El Submarino Amarillo
« Svar #139: 06 Dec 2008, 22:50 »





- Vi er mestrene!
Efter en lang sæson med mange kampe kan manager Kasper Nielsen endelig høste frugten af det hårde arbejde. Sæsonen er gået, og på trods af en svag måned kan vi kalde os mestre. Modstanderne var overkommelige, og holdene Racing Santander og Numancia skulle besøge El Madrigal. Planen var simpel. Kunne man sejre i de to, på papirets nemmeste kampe, var lykken gjort, og mesterskabet i hus. Månedens udekampe
var heller ikke mod nogle af ligaens mest prominente navne. Først Mallorca, dernæst Osasuna, og i månedens sidste kamp, braget på Santiago Bernabeu, mod de forsvarende mestre fra Real Madrid. Der var ingen der skildte sig ud i denne måned, og derfor er det svært at sætte navn på vores bedste spiller. En vigtig en af slagsen var dog Axel Witsel, som stod for to fortrinlige oplæg i Maj.

Mange ting skulle vises i månedens første opgør. Turen gik til Mallorca, og med en sejr på ferieøen kunne sejrsoptoget så småt begynde. Dagens modstander havde ikke synderligt meget at spille for, og derfor burde der sikres tre point. Vi kunne dog ikke udelukke at scenariet "gummiben" ville fremtræde, og derfor var det største krav til Villarreal at koncentrere sig, og ikke blive nervøse. Det magtede vi til fulde, og allerede efter fem minutter stod mandskabet solidt placeret på hjemmeholdets banehalvdel. På trods af det markante spilovertag lykkedes det ikke for nogle af skarpretterne at sende kuglen i nettet. Derfor skulle der også et frispark til for at bringe os i front. Det var nemlig Andrea Pirlo der sendte et skruet spark i hjørnet. Midt i anden halvleg gjorde hjemmeholdet det sværere for sig selv, da José Nunes stemplede Santi Cazorla på midten af banen. Dommer Fernandez kviterede med et tidligt bad, og blot to minutter senere lukkede Llorente kampen med scoringen til 2-0. Dermed var første stik i hus.

Da kampen på El Madrigal blev sat igang var det med et krav om en sejr for hjemmeholdet. Dagens gæster hed Racing Santander, og det er i øjeblikket et hold i stor krise. Ikke et eneste point var det blevet til i de seneste fem kampe, og rygterne om en trænerfyring tog til i den lille klub. Det så ikke ud til at de foreløbigt ville komme ud af den pågældende krise da Matías Fernandez efter et lille kvarter sendte os på mesterskabskurs. Et indlæg gik hele vejen gennem feltet, og der dukkede den chilenske troldmand op. Målet blev kampens eneste, og dermed var vi kun millimeter for at nå det umulige. Et point i de sidste tre kampe, og mesterskabet ville havne i Villareal.

Det hele så ud til at skulle afgøres i en fest på El Madrigal. Bundproppen Numancia var dagens modstander, og det var næsten et krav at det hele skulle afgøres idag. Numancia har allerede sikret sig pladsen, som nummer sjok, og derfor havde de ingenting at spille for. Det kunne man dog ikke se på dem, og de kom til kampen med en solid defensiv, suppleret af en stærk kontra. Tre gange i første halvleg var det ved at give pote, og især første gang de Barkero sendte læderet på opstanderen brændte det under Villarrel. Hjemmeholdet selv lignede ikke et mesterhold, og de få gange man i første halvleg blev nærgående var der ingen effektivitet til stede. Den eneste spiller
der holdte niveauet var Cazorla, som gang på gang sendte farlige indlæg i boksen, og tog lange dribleture til baglinjen. Heller ikke hans tilstedeværelse ændrede omstændighederne, og stillingen 0-0 sendte holdene til pause. Anden halvleg blev ikke bedre, og begge holds niveau faldt mere end det steg, selvom man skulle tro det ikke kunne ske. Med tyve minutter igen havde Rossi vores bedste forsøg, da han med hjælp fra gæsternes forsvar fik en friløber. Rossi er dog ikke i nærheden af hans gamle form, og nok engang måtte han se stolpen redde bolden. Det blev ikke til mere fodbold, men det var også ligemeget. Mesterskaber var nemlig i hus. Spillerne såvel som fansene hoppede rundt på hele El Madrigal, og den store præstation kan man bestemt være stolt af. Alt dette blev muligt under en dansk manager; en mand der i hele Europa er meget eftertragtet. Han har dog selv udtalt at han bliver hos den gule ubåd.

Efter sikringen af guldet betød det ikke noget at Osasuna og Real Madrid besejrede mestrene i de to sidste kampe. Osasuna slog os med 3-1, og et smal 2-1 nederlag på Santiago Bernabeu blev en kendsgerning efter en fantastisk indsats af den spanske legende Raul.

- Månedens resultater
Maj-resultaterne forløb således:
2-0v - Mallorca (Pirlo, Llorente)
1-0v - Racing Santander (Fernandez)
0-0v - Numancia
1-3v - Osasuna (Franco)
1-2v - Real Madrid (Rossi)
Bemærk! Villarreal er førstnævnt uanset spillested


Tal vez no lo sabíamos
Quizás no son grandes
Tal vez no somos ricos
Tal vez no son nada
Pero tenemos el campeonato de todas formas!
Logged

AFC
Gæst
 
Sv: '19' El Submarino Amarillo
« Svar #140: 07 Dec 2008, 09:51 »

Tillykke med mesterskabet. Virkelig flot du har formået det. Glæder mig til næste sæson. KIU!
Logged

Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '20' El Submarino Amarillo
« Svar #141: 08 Dec 2008, 18:50 »



- Overblik over Juni
Det har været en meget stille måned. I krogene er der blevet aftalt hvem der skal besejres i nogle træningskampe, og her har Villarreal også været på udkig efter et par modstandere. Indtil videre er der dog kun fundet to, og modstanderne hedder Duisburg og Torino. Førstnævnte skal besejres i Tyskland, og den kamp skal vindes. Derefter komer Torino til Spanien hvor de i starten af August vil være på tur. Heriblandt skal de møde os, inden de tager videre til Barcelona. Derudover har der også været nogle rygter om spillerkøb, og de kommer her:


- Rygter!
Mange spillere er i Juni blevet rygtet til klubben. Især et navn er i øjeblikket på alle fansenes læber, og det er Ronaldinho. Den brasilianske troldmand har på trods af gode præstationer i starten af sidste sæson taget plads på tribunen, og det er ikke noget der huer den 29 årige kreatør. Derfor skulle Villarreal være klar til at smide et klækkeligt beløb på bordet, og Milan skulle angiveligt ikke være langsom til at acceptere. Det er dog kun rygter, og selv samme kilder nævner også Karim Benzema, som allerede tidligere på året har været sat i forbindelse med den spanske storklub. Nu skulle interessen blive til virkelighed, og ifølge bestyrelsen i Lyon har klubben allerede modtaget buddet. Man skulle dog ikke være vild efter at sælge ham, og i så fald ville det kræve et enormt bud. Kasper Nielsens officielle ønskeliste til sommerens transfervindue finder man i mange aviser, og som noget nyt har han valgt at offentliggøre den.

              RICCARDO MONTOLIVO
              KARIM BENZEMA
              RONALDINHO
              ANDRÉ-PIERRE GIGNAC
              GUILLAUME HOARAU
              YURY ZHIRKOV



Tal vez no lo sabíamos
Quizás no son grandes
Tal vez no somos ricos
Tal vez no son nada
Pero tenemos el campeonato de todas formas!
« Seneste Redigering: 08 Dec 2008, 19:09 af Newton Heath » Logged

AFC
Gæst
 
Sv: '20' El Submarino Amarillo
« Svar #142: 08 Dec 2008, 19:43 »

Tror det bliver svært at hente Ronaldinho og Benzema til, men man ved aldrig. Nogen gode køb du kan foretage dit i hvf.
Logged

MichaelHarlev
Gæst
 
Sv: '20' El Submarino Amarillo
« Svar #143: 08 Dec 2008, 19:46 »

Kæft det kunne være fedt hvis du kunne hente Ronnie og Karim hjem! Opstemt

God update btw. Peace
Logged

Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '21' El Submarino Amarillo
« Svar #144: 08 Dec 2008, 21:19 »



- Ronnie tilbage til Spanien!
Efter ikke mere end et enkelt år i udlandet, nærmere betegnet Italien er Ronaldinho taget hjem til Spanien. Det er den nye mesterklub Villarreal der har hentet Ronnie tilbage, og han medfører uden tvivl store forventninger. Hans tid i Milan blev aldrig rigtig en succes, og det lykkedes ikke for den eksotiske tryllekunstner at slå igennem. Derfor er han taget hjem til Spanien, og den tekniske spillestil. Villarreal var under hele forløbet favorit til at hente ham, og det var derfor ikke uventet at det var dem der sikrede den 29 åriges underskrift. Prisen på ham lå angiveligt på 27,5 millioner euro, og det svarer som bekendt til ca. 205 millioner danske kroner. Derudover sender man også Sebastian Eguren den anden vej. Ronaldo de Assis Moreira, eller bare Ronaldinho har skrevet under på en kontrakt der i første omgang skal vare tre år. Når den udløber vil han være 32 år, og i sin karierres efterår. Han udlukker dog ikke at han fortsætter yderligt, men i første omgang skal han spille sin nuværende kontrakt til ende i fuld vigør.

´´At komme tilbage til Spanien har jeg ønsket og håbet lige siden jeg blev placeret på bænken i Milan. Jeg føler aldrig rigtig at jeg fandt mig til rette i Milan, og selvom alle i klubben er fantastiske mennesker hørte jeg simpelthen bare ikke hjemme der. Spansk fodbold er min store passion, og at få muligheden for at spille for mesterholdet er jo fantastisk. De har en masse offensive kvaliteter, og jeg tror at vi kan gå hele vejen i Champions League i år. Selv håber jeg bare på at få så mange kampe som muligt, men jeg ved godt at det kan bliver svært med spillere som Cazorla, Fernandez og Pires, som jo spiller samme plads. Lad os bare tage en kamp af gangen, og så må vi se hvordan status bliver i løbet af sæsonen. Jeg glæder mig bare til at komme igang.``

- Fransk komet indtager Villarreal!
Allerede et par dage efter indkøbet af Ronaldinho sikrede man sig endnu en spiller. Denne gang handlede man   fransk, og der er tale om angriberen André-Pierre Gignac. Han har taget Frankrig med storm, og har på rekordtid spillet sig ind i alle franskernes hjerter. Han har i flere måneder været betragtet som ligaens bedste angriber, sammen med Karim Benzema, og det kronede han i denne sæson med prisen som topscorer i den bedste franske liga. Prisen menes at lægge omkring de 9 millioner euro, og det svarer til omtrent 70 millioner kroner. Købet indkluderer dog også en videresalgsklausul, og hvis Gignac skifter til en anden klub skal hele 40% af salget sendes retur til Toulouse. Gignac har i første omgang skrevet under på fire år, og alle i klubben ser frem til at den franske komet ankommer. Hovedpersonen selv sagde følgende;
´´Bare tanken om at spille for en klub, som denne gav mig som barn kuldegysninger. Jeg er ufatteligt stolt over at være kommet så langt i karierren, og jeg håber af hele mit hjerte jeg bliver en succes. Deres spillestil ligger lige til min, og jeg er sikker på at jeg nok skal få puttet nogle kasser i nettet. Jeg får i hvert fald de bedste betingelser for det, med så gode mitbanespillere, og kollegaer i angrebet. Jeg tvivler selvfølgelig på at jeg kan spille mig i startopstillingen omgående med to brandvarme skarprettere som Llorente og Rossi, men jeg vil i hvert fald være der til at banke på døren hver eneste gang de ikke leverer.




Tal vez no lo sabíamos
Quizás no son grandes
Tal vez no somos ricos
Tal vez no son nada
Pero tenemos el campeonato de todas formas!
Logged

lauritse
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: '21' El Submarino Amarillo
« Svar #145: 08 Dec 2008, 21:27 »

Synes det er en rigtig god blog du har gang i her, og jeg har længe fulgt med, dog uden at kommentere.
Synes ikke der kan sættes en finger på så meget. Skrifligt er det dejligt overskueligt og læse, og layoutet er dejligt simpelt, men samtidig flot Smiley fortsæt det gode arbejde!

P.s. hvor finder du dine billeder henne? synes nemlig de er i god kvalitet alle sammen, og har selv problemer med at finde billeder til min blog.. Smiley
Logged

GF <3

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: '21' El Submarino Amarillo
« Svar #146: 08 Dec 2008, 21:33 »

Først og fremmest tillykke med mesterskabet, det er dig vel undt! Dine transfers her i seneste update er fantastiske, intet mindre! Hold dit rigtig høje niveau, det er sku lækkert det her Smiley
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

Roxer
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: '21' El Submarino Amarillo
« Svar #147: 08 Dec 2008, 21:41 »

En lille detalje jeg kom til at tænke på, er det ikke lidt mærkeligt at give Gignac nummer 2? Det er da lidt atypisk for en angriber, men flot blog fortsæt!
Logged

Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '22' El Submarino Amarillo
« Svar #148: 09 Dec 2008, 17:05 »



- Rodriguez til United!
Det kom som et lyn fra en klar himmel da man annoncerede at Gonzalo Rodriguez forlod klubben. Efter en fantastisk sæson i klubben har han valgt at tage nord på, hvor Manchester United venter, som ny destination for den 25 årige argentiner. Han udtalte inden årets transfervindue at han ikke kunne se sig selv i nogen anden klub, og derfor medfører hans skifte stor undren. Der var først snak om problemer med ejerne, derefter med de øvrige spillere i truppen, og nu er der opstået rygter om at han havde problemer med holdets nuværende træner Kasper Nielsen. Prisen for Rodriguez var dyr, og den lagde på omkring de 25 millioner euro. Det svarer godt og vel til 190 millioner danske kroner, og den slags penge gives sjældent for en forsvarsspiller. Dagen efter fangede ESPN Rodriguez til et interview, og han udtalte følgende.
´´At komme til en klub som Manchester United er noget man kun får muligheden for en gang i livet. At få spillere som Vidic og Ferdinand, som kollegaer er en fantastisk mulighed, og selvom jeg har været glad for at spille i Villarreal glæder jeg mig til at komme videre. Klubben har givet mig så meget, og har vel ene og alene været skyld i at jeg nu står så langt i min professionelle karierre. Jeg vil gerne lige bekræfte at mit skifte intet har med personerne i Villarreal at gøre, og jeg kan ikke takke dem nok. Nu glæder jeg mig til at komme under Sir Alex' vinger, og jeg er sikker på at han har en masse at give mig, både som spiller på og uden for banen. Jeg glæder mig bare til at komme igang, og jeg er godt klar over at jeg i starten skal forsøge at slå Vidic og Ferdinand af pinden i forsvaret. Det skal nok blive interessant``

- Hvem skal erstatte ham?
I de sidste par dage er mange spillere blevet nævnt som mulige erstatninger for den 25 årige argentiner, og heriblandt finder man duoen fra Werder Bremen, Per Mertesacker og Naldo. Begge spillere skulle være meget interesseret i at skifte nordtyskland ud med Spanien, og de kan ligeledes begge købes for billige priser. En anden mand der er blevet nævnt som arvetager til midterforsvaret er Bruno Alves, men Porto skulle ikke være villige til at slippe den talentfulde forsvarsspiller. Alves imponerede samtlige eksperter i sidste sæson, og han har været jagtet af flere store klubber i Europa. Især Chelsea har været på udkig efter ham, men Porto er meget beslutsomme, og det kræver et stort bud hvis deres krav skal imødekommes. Mange navne er blevet nævnt, og kun tiden vil vise hvilken spiller der skal erstatte Rodriguez. Listen her indeholder navnene, som Kasper Nielsen har kig på.

              NALDO
              DOMENICO CRISCITO
              PER MERTESACKER
              BRUNO ALVES
              LEDLEY KING
              MICAH RICHARDS



Tal vez no lo sabíamos
Quizás no son grandes
Tal vez no somos ricos
Tal vez no son nada
Pero tenemos el campeonato de todas formas!
Logged

AFC
Gæst
 
Sv: '22' El Submarino Amarillo
« Svar #149: 09 Dec 2008, 17:09 »

Kæft hvor nice du har hentet Ronnie hjem til Spanien igen. Troede jeg sku ikke du kunne. Flot, Newton. Resten af dine køb kender jeg ikke så meget til, men ser meget frem til en ny update/s fra dig af.
Logged

Sider: 1 ... 8 9 [10] 11 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010