home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
25 Nov 2024, 10:26 Broen13 Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23457
  1 Bruger, 844 Gæster Online.

Indlæg: 1132949 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: kwf96636@inohm...
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Kategori: FmFreaks Blogs Hall of Fame
| | |-+  Hævn i Sevilla
0 Brugere og 15 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 ... 27 Udprint
Forfatter Emne: Hævn i Sevilla  (Læst 191478 gange)
Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Hævn i Sevilla
« : 26 Aug 2008, 13:40 »

Hævn

Kun én ting er i mit søgelys som manager. Hævn. Hævn over sidste sæsons forfærdelige resultater, og den samtidig nedslående tendens i klubben. Destruktiv fodbold er blevet præsenteret for fansene, der sammen med resten af landets fodboldinteressered e  har kunnet se en klub være regressiv. Sådan noget kan man ikke bare lade stå til. Derfor pibler blodet rundt i mig - på hver side af hovedet dunker blodet sådan at pulsen let kan mærkes. En væmmelse løber rundt i kroppen, selvom mine organer vender sig og slå kolbøtter i bar ærgrelse og irritation over klubbens status nu. Men bare rolig, de er ikke ved at give op. De er ved at blive bitre. Bitter og aggressiv er faktisk to adjektiver, der let kunne påduttes mig pt. Bare gør det. For endelig er den arriveret.
Hævnlysten er kommet til mit indre.

Nu er det tid til at vise lysten til det ydre.
« Seneste Redigering: 26 Okt 2008, 13:36 af Hafiz » Logged

Niko
Gæst
 
Sv: Hævn
« Svar #1: 26 Aug 2008, 13:46 »

Glæder mig til at læse om FCK :-)
Logged

TNT
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Hævn
« Svar #2: 26 Aug 2008, 13:47 »

Udover et par slåfejl her og dér, ser det glimrende ud. Det er et flot stykke tekst, du har sat sammen, og det giver virkelig én lyst til at læse mere. Jeg glæder mig til, at du graver dybere ned i historien...

God vind!

Glæder mig til at læse om FCK :-)

Dårlig stil at afsløre sådan noget allerede.... Sur
« Seneste Redigering: 26 Aug 2008, 13:48 af TNT » Logged

Niko
Gæst
 
Sv: Hævn
« Svar #3: 26 Aug 2008, 13:49 »

Jeg kunne jo gætte det, hvem kan ikke det?
Logged

TNT
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Hævn
« Svar #4: 26 Aug 2008, 13:50 »

F.eks. kunne jeg ikke. Wink
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hævn
« Svar #5: 26 Aug 2008, 13:54 »

TNT: Der vil sikkert blive ved med at komme slåfejl.

Jeg er rusten mht. det og har ikke et staveprogram til at klare det Smiley

Cesc: Nice try!

Egentlig ikke fordi jeg har ville holde klubben hemmeligt, eller noget i den stil!
Logged

Niko
Gæst
 
Sv: Hævn
« Svar #6: 26 Aug 2008, 14:11 »

Den var nu heller ikke så svær.

"sidste sæsons forfærdelige resultater"
"Destruktiv fodbold er blevet præsenteret for fansene"

Hvem andre end FCK kan det være? Den er ikke så svær, men flot skrevet :-)
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hævn
« Svar #7: 26 Aug 2008, 14:58 »


    kbh lugter blod
    nyheder - 01.07.07.


FC Københavns nye træner har blot været i klubben i få dage, men har allerede nu bebudet flere radikale ændringer. Den unge dansker har først og fremmest skiftet ud i staben og har fået et mere omfattende personale. Det indeholder blandt andet hans nye assistent, Nils Johan Semb, der er ansat på en fuldtidskontrakt.
Derudover har manageren også offentliggjort de kommende perspektiver for sin nye klub, der ifølge ham selv “trænger til en hovedrengøring i alle afkroge”. Sådan som det kommer til at foregå præcist er endnu uvist, men visse medier har kunnet løfte sløret for vigtige planer efter de har fået interviews med den nyudnævnte FCK-boss.


Taktisk vil han ynde at spille mere offensivt i stedet for den kedelige 4-4-2 og til tider brugte 4-4-1-1. Derfor er 4-2-3-1-systemet valgt og det gør, at der vil komme mere offensivt fodbold i PARKEN. Systemskiftet kræver dog også, at truppen revurderes og der kommer nyt blod til, siger træneren ifølge flere medier. Med tanke på de offensive folk, er der specielt én spiller som han vil strække sig langt for at nå. Om denne udtalte han følgende til bt.dk: “Det er korrekt, at vores ønskespiller no. 1 er Vagner Love. En stærk angriber, som vi virkelig vil kæmpe for at få til Danmark. Hvis det ikke lykkedes, så må vi tænke i alternativer, men som sagerne er nu, tror jeg på det.”

Den åbenmundede træner har heller ikke lagt skjul på sin ønskeliste, ligesom transferpolitikken ikke er noget tabu for ham. Om den udtaler han, at der vil blive en blanding af tilflyttere til hovedstaden fra hele verden. Først og fremmest skal de bestå af en skandinavisk stamme med enten passet fra de nordiske lande eller erfaring fra de 3 største skandinaviske ligaer. Ydermere vil han blande dem med kreative folk fra andre verdensdele, deriblandt brasilianske Vagner Love. ”Det giver den bedste og mest alsidige trup,” lyder begrundelsen. Ønskelisten er ikke helt på plads men det ventes at følgende pladser er på vej til at blive forstærket fra trænerens side, der ønsker at bruge en stor del af de godt 100 mio. kr. store budget:

  • Midterforsvarer
En spiller der skal kunne begå sig fra starten af nationalt som internationalt.
  • Offensiv midtbane
Dette ønske går på at skaffe et stort navn til den vigtige offensive midtbane.
  • Offensiv midtbane
Et ungt talent er højt på ønskesedlen i FCK, der ikke ligefrem har upcoming folk til denne plads
  • Angriber
Vagner Love er allerede i søgelyset til denne plads, hvor træneren altså ikke stoler på de nuværende folk.

Om den nye træner får alle sine ønsker opfyldt er stærkt tvivlsomt, men bestyrelsesformande n Flemming Østergaard var ikke afvisende overfor tanken om at den nye træner skulle få som ønsket. Dermed er der lagt op til en interessant sommer for FCK, hvor nye spillere kommer ind med garanti, men hvor nogle nok også må se sig om efter en ny arbejdsgiver.
« Seneste Redigering: 27 Aug 2008, 12:20 af Hafiz » Logged

thomasmoll
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Hævn
« Svar #8: 26 Aug 2008, 15:10 »

En rigtig fin blog indtil videre, det skriftlige synes jeg er rigtigt godt, og ikke nogen bemærkelsværdige fejl, altså er det super.
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hævn
« Svar #9: 27 Aug 2008, 13:00 »


    fc københavn stærkt fra land
    nyheder - 01.08.07.


En fin debutmåned for FCK’s nye træner rent resultatmæssigt. De 4 spillede kampe gav alle lutter sejre. Samtidig kunne klubben præsentere ikke færre end 3 nye ansigter til den københavnske trup. Flere er på vej.
Kampe i juli
7-0 vs EB/Streymur(h)
4-0 vs AGF(h)
3-1 vs Esbjerg(u)
3-2 vs FC Nordsjælland(u)

Der skulle gå godt 17 dage af måneden inden den nye FCK-chef fik sin debut. Det gjorde han i PARKEN da den europæiske kval-kamp imod EB/Streymur skulle afvikles. En fornem debut blev det til for ham, da FCK smadrede gæsterne med hele 7-0. Fra starten af gjorde københavnerne, hvad det passede dem. Med et hurtigt føringsmål fra Ulrik Laursen sad hjemmeholdet også tungt på kampen resultatmæssigt. Før pausen fik favoritterne øget til hele 4-0, inden indstiftede Hjalte Nørregaard lukkede kampen med en assist og 2 mål. Dermed er FCK 99% sikre på videre deltagelse og kan se frem imod endnu en kvalrunde, hvor de er seedede igen.
Skulle den også vindes venter 1. runde hvor danskerne derimod ikke ligger til at blive seedede. I SAS-ligaen har FCK også allerede vist offensivt spil og stor styrke. Med en åbningssejr over AGF på 4-0 var linjen lagt og den blev fuldt stærkt op med en svær 3-1-sejr ude imod Esbjerg.

Sidste kamp på måneden blev den sværeste, da FCN tog imod københavnerne. Efter gæsterne havde bragt sig på 2-1 ovenpå en chokstart af hjemmeholdet lå det længe til at FCK skulle have alle 3 point, men Bo Storm ville det anderledes. Med et brag af et mål kort før tid skød han så godt som det ene point til Farum. Ulrik Laursen snød dog vinkenderne med sit andet mål i sæsonen og skaffede FCK alle 3 point.

Transfers
<< DENTINHO, 29 mio. kr.
<< Daniel FREDHEIM HOLM, 12 mio. kr.
<< Abdou Razack TRAORÉ, 10 mio. kr.

Vagner Love forsvandt - 3 nye kom ind
Bedst som FCK-fansene allerede var ved at forudbestille Love-trøjer kom bomben. West Ham signede den brasilianske landsholdsangriber for næsen af FCK til stor ærgrelse for træneren: ”Det er en skam, vi ikke får sådan en klassespiller. Vi må dog sande, at West Ham stadig er en større klub lidt endnu. I stedet må vi forholde os til dem vi har fået, og jeg er også fint tilfreds.”
Træneren hentyder nok til den noget yngre brasilianske angriber, der er hentet til som den nu 4. Angriber i truppen. Dentinho er navnet og den blot 18-årlige spiller skal begå sig helt i front for FCK.
Udover det store talent har FCK været på rov i Norge og har fundet 2 spillere. Den ene er en rendyrket offensiv spiller, der skal være med i kampen om de offensive midtbanepladser. Daniel Fredheim Holm er navnet og han får trøje nr. 19. Den sidste spiller er hentet i norske Rosenborg og har fin tilknytning til Skandinavien. Traore er manden, der skal udfordre FCK’s venstrebacks og ifølge træneren også kæmpe med mere offensivt på banen. Dermed har de 3 første spillere tjekket ind, men flere skulle angiveligt være på vej. Bossen leder stadig efter en midterforsvarer samt endnu en offensiv spiller.
« Seneste Redigering: 27 Aug 2008, 15:37 af Hafiz » Logged

Yoggidk
Gæst
 
Sv: Hævn
« Svar #10: 27 Aug 2008, 13:05 »

Jeg HADER FCK, men denne blog skal der bestemt læses mere i alligevel, hold kæft det er klasse. KIU!
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hævn
« Svar #11: 27 Aug 2008, 14:06 »

Mange mange tak.

Lækker kommentar, og man må sige, at jeg har en bred målgruppe Smiley
Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Hævn
« Svar #12: 27 Aug 2008, 15:39 »

Flot blog, grafisk- som skrivemæssigt.
Fremragende indkøb, du køber både skandinavisk, talenter og et af brasiliens mest talentfulde angriber (som ikke spiller i europa)
Flot Hafiz - keep it up my friend
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hævn
« Svar #13: 27 Aug 2008, 15:52 »

Mange mange tak.

Er også glad for du kan lide mine indkøb. Blandingen fremover bliver sådan...
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hævn
« Svar #14: 28 Aug 2008, 15:21 »


    vinduet smækket i - truppen er klar
    nyheder - 01.09.07.


August måned er overstået og FCK har ikke været nærige med deres forbrug. Vi skal nu kigge nærmere på de sidste sommerhandler, som klubben gjorde sig. Ind er kommet 3, mens én har gjort det utænkelige.

Transfers i august
<< MartinVINGAARD, 7 mio. kr.
<< Michael JAKOBSEN, 27 mio. kr.
<< Carlos ALBERTO, 52 mio. kr.
>> Oscar WENDT, 62 mio. kr.

Godt 145 mio. kr. skulle der altså til at berolige den københavnske ledelse og i særdeleshed den nye træner. Han har fået, hvad han har ønsket; stjerne på stjerne. I første omgang fik man fisket landsholdsaktuelle Martin Vingaard i Esbjerg for spotpris. Det er meningen, at Vingaard skal indgå i rotationssystemet på den offensive midtbane. Det var vigtigt for den nye træner at få dansk blod til klubben og holde en stamme af nordiske spillere. Dagen efter kom chokket så i PARKEN. Den talentfulde venstreback Oscar Wendt blev sendt af sted for det højeste beløb nogensinde. “Beløbet var for godt til at afslå,” lød begrundelsen. Det er Kasi-Group-sponserede Brøndby, der har hentet en svensker hos ærkerivalerne. Som erstatning for ham var FCK på rov i mesterklubben og skaffede sig det endnu større talent, Michael Jakobsen for ikke engang halvdelen af beløbet. En handel, som FCK igen meddelte sig svært tilfredse med.

Dyreste spiller i historien fuldender truppen

FCK-træneren bebudede på sit første pressemøde, at han gerne så store stjerner i PARKEN. Det ønske blev opfyldt på transfermarkedets sidste åbningsdag. Ind kom nemlig en brasiliansk landsholdsspiller. Offensive Carlos Alberto var kommet ud i kulden i Werder Bremen og fik frie tøjler til at skifte klub.
For et beløb der oversteg 50 mio. kr. kunne han komme til København og kickstarte karrieren. Om skiftet siger han selv: “Jeg vil bevise overfor alle, at jeg stadig er en god spiller og jeg kan begå mig internationalt. FCK er på vej til at blive en stor klub, og jeg er glad for deres mål for fremtiden.”
Dermed kom truppen på plads, og de 25 mænd der skal kæmpe for guld til København er følgende:

Målmænd: J. CHRISTIANSEN, N. COE

Forsvaret: Z. POSPECH, U. LAURSEN, M. ZANKA, P. LARSSON, M. ANTONSSON, N. JENSEN, M. JAKOBSEN

Midtbanen: L. SIONKO, W. KVIST, T. KRISTENSEN, H. NØRREGAARD, R. WÜRTZ, A. HUTCHINSON, M. VINGAARD, A. TRAORÉ, C. ALBERTO, D. FREDHEIM HOLM, J. GRØNKJÆR, C. SANTIN

Angrebet: AILTON, JUNIOR, DENTINHO, M. NORDSTRAND
« Seneste Redigering: 28 Aug 2008, 15:38 af Hafiz » Logged

Sider: [1] 2 3 ... 27 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010