home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  0 Brugere, 1026 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Play the World
0 Brugere og 6 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] Udprint
Forfatter Emne: Play the World  (Læst 3019 gange)
r0tlisbrgr
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Play the World
« Svar #15: 11 Aug 2008, 13:08 »

4/4-09 Hertha BSC vs. Bochum



Der er lidt rotation over hele linjen, da vi prøver at få lidt succes ud af april.

Første halvled forløber uden mål, men dog med et mindre overtag til udeholdet i form af chancer.

En kedelig kamp uden de store udsving indtil det 75. minut hvor Hertha får en dybt uretfærdig føring.

Hertha 1-0 Bochum

Ikke nogen god start på april, men at Bochum kommer fra Berlin uden point må tilskrives en fantastisk indsats af hjemmeholdest målmand.

Nederlaget sender Bochum under stregen. Suk.


12/4-09 Bochum vs. Bielefeld

Sestak er tilbage i staropstillingen ved siden af Bechmann.

En meget vigtig kamp da Bielefeld ligger lige over den streg vi så nødigt vil ligge under.

Det er dog Ono, der sørger for føring til hjemmeholdet efter kun 9 minutter.

10 minutter efter sørger Bechmann for at Bochum kan gå til pause med en 2-0 føring.

Mimoun Azaouagh vandt en plads på ugens hold i Tyskland og kvitterer med en scoting til 3-0 i det 55. minut.

Indskiftede Auer gør det igen, men denne gang på et flot dybdeløb, der resulterer i en hård afslutning fra en meget spids vinkel.

Lige før kampen fløjtes af modtager Ono en bold uden for feltet og sender en snoet langbold op i nettaget.

Bochum 5-0 Bielefeld

En flot kamp og et vigtigt resultat til Bochum, der dog må tage sig til takke med at ligge under stregen med et enkelt point op både Bielefeld og Hannover.




15/4-09 Dortmund vs. Bochum

Jeg kan selvfølgelig ikke ændre noget på startopstillingen efter den store kamp mod Bielefeld, men folk er lidt trætte da det kun er 3 dage siden de gav alt for at vinde.

Nu står de så i Dortmund og skal forsøge at få point med hjem fra ligaens fører-hold.

Det starter som forventet med stormløb mod Bochums mål og stakkels Lastuvka må virkelig tjene sin løn med skud efter skud inden for rammen.

Det lykkedes også indtil det 40. minut hvor Bochum i uretfærdighedens hellige navn får bolden over stregen til føring ved Mimoun Azaouagh til 0-1.

Lige efter pausen lykkedes det Bechmann at få et flot langskud forbi Weidenfeller i Dortmunds mål til 0-2.

I det 80. minut søger Dortmund dog for spændingen da de får reduceret til 1-2.

Det vil indskiftede Auer dog ikke finde sig i, og udbygger føringen til 1-3.

Dette tænder Dortmunds spillere, der får reduceret igen blot minutter efter.

Dortmund 2-3 Bochum

En livsvigtig sejr, der sender Bochum godt op i tabellen, dog med en kamp i underskud.

Efter de sidste kampe spilles ender Bochum dog på en fin 12. plads.


26/4-09 Bochum vs. Rostock

Hvad der kun kan betegnes som værende det nye dream team i Bochum stiller naturligvis op igen, denne gang på hjemmebane.

28.000 tilskuerede sidder forventningsfulde klar til hvad, der forhåbentlig bliver endnu en sejr.

Efter en halv times dominans sender Bechmann Bochum i front til stor glæde for hjemmeholdets fans.

2. halvleg ser stormløbet mod Rostocks mål fortsætte, dog uden scoring.

Auer kommer ind for en halv-træt Sestak og udbygger føringen i det 76. minut. Sikke en joker.

Bochum 2-0 Rostock

Denne kamp sørger for at Bochum holder fast i sin 12. plads.

En ret succesfuld måned med tre sejre og Bochum fik rystet sig løs af nedrykkerne.

Lad os håbe det holder...

Logged

-r0tlisbrgr                                                                                                                                                                     stål er for evigt

r0tlisbrgr
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Play the World
« Svar #16: 11 Aug 2008, 14:32 »

Maj måned byder på sæsonens sidste 4 kampe mod Karlsruhe, Frankfurt, Cottbus og Nünberg, og skulle meget gerne resultere i Bundesliga-overlevelse til VfL Bochum



3/5-09 Karlsruhe vs. Bochum

Jeg har valgt at starte med Auer inde ved siden af Bechmann, da han har præsteret flot som indskifter.

Og det giver pote allerede efter 5 minutter da Auer kvitterer for tilliden ved at score til 0-1.

Ellers byder første halvleg ikke på det store chancer. Karlsruhe har en del skud på mål, men ingen indenfor rammen før lige før pause-fløjtet hvor et indlæg fra højre bliver headed ind af Iashvili.

Midt i anden halvleg når en Karlsruhe spiller lige præcist at få bolden hakket væk fra stregen.

Kampen ender dog uafgjort.

Karlsruhe 1-1 Bochum

Egentlig en ok start, der da sørger for at Bochum holder fast i sin 12. plads.


6/5-09 Bochum vs. Frankfurt

Azaouagh har desværre karantæne. En skam da han lige har vundet månedens spiller.

Derfor må Bochum forsøge at klare sig uden to af deres vigtigste midtbane spillere.

Det tager da heller ikke Frankfurt mere end 10 minutter at komme foran på en dødbold.

Tommy Bechmann har et par gode chancer i løbet af 1. halvleg og en enkelt i starten af 2.

Intet kommer dog over stregen.

Bochum 0-1 Frankfurt

Ærgeligt resultat, der skulle have været anderledes.


10/5-09 Cottbus vs. Bochum

Azaouagh er tilbage i opstillingen, og Sestak får chancen fra start i stedet for Auer.
Desuden er Ono på bænken efter sin skade.

10 minutter er åbenbart et forbandet tidspunkt for Bochum, da Cottbus kommer foran efter noget vaklende målmandsspil af Lastuvka.

Sestak vil dog bevise hvorfor han er i startopstillingen og kvitterer med en udligning i det 30. minut.

I løbet af første halvleg får Lastuvka reddet lidt af æren med nogle flotte redninger.

10 minutter inde i 2. halvleg får Bochum vendt forbandelsen da Azaouagh sender et frispark i nettet til 1-2.

5 minutter før slutfløjt får Cottbus udlignet på endnu en dødbold ind i feltet. Der skal investeres i hovedspils-folk til næste sæson.

Bochum får dog, noget heldigt, sørget for sejren i aller-sidste sekund.

Cottbus 2-3 Bochum

En vigtig sejr, der sender Bochum på en 11. plads med en kamp tilbage af sæsonen. Er mediernes forudsigelse mulig at overholde?

17/5-09 Bochum vs. Nürnberg

Ono er tilbage fra start, og der er en ny højreback, da vores ellers så stabile svensker har karantæne.

30. minutter inde sørger Sestak for føring efter flot opspil af Tommy Bechmann, der stadig jagter sit 75. mål i karrieren.

2. halvleg ser Nürnberg starte et stormløb af den anden verden mod Bochums mål og de 31.000 tilskuere må skære tænder af spænding mens Lastuvka redder den ene bold efter den anden.

Stillingen holder dog hjem og Bochum kan slutte sæsonen på en 11. plads.

Bochum 1-0 Nürnberg



En udemærket sæson-afslutning af Bochum, der kan ånde lettet op.

Næste update vil byde på hvor Onkel Rejsende Manager vil være i næste sæson. Er der mon mere celebre klubber i kiggerten...?
Logged

-r0tlisbrgr                                                                                                                                                                     stål er for evigt

r0tlisbrgr
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Play the World
« Svar #17: 11 Aug 2008, 15:26 »

Sæson-pause update


Bochum er i store økonomiske vanskeligheder, og mister spiller efter spiller da vi ikke har råd til at forlænge nogen kontrakter. Bla. er Auer og Bechmann røget, og da der ikke er råd til at købe nye spillere, ser det ikke godt ud for den næste sæson.

Disse dystre udsigter har også fået mig til at kigge mig om efter et job i en klub med lidt bedre økonomi, og umiddelbart ser Boro ud til at være interesserede.

Også AZ og Reading kunne være kandidater til en ny arbejdsgiver, men de virker gladere for deres managers end Boro gør.


Mine mange flirterier med andre klubber har dog gjort både Bochums fans og bestyrelse så inderligt trætte af mig, at jeg næsten er fyret.

Jeg har dog sørget for at få købt en del forstærkninger til ingen penge, bla. et par unge angribere og en rutineret islandsk forsvarsspiller. Den største signing må dog siges at være Sebastián Pardo.
Der er også kommet et par nye målmænd til klubben og jeg forsøger desperat at få gennemsnitalderen på midtbanen ned under 32.

De indkøbte spillere er:

Sebastian Pardo (AMLC), Danny Wintjens (GK), Brynjar Gunnarsson (DC, DMC), Tomislav Busic + Sjoerd Ars + Sebastian Freis (FC) og Ken Leemans (DMC)

I mellemtiden har Tyskland vundet EM efter overtid i finalen mod Portugal.

Sæsonens første træningskamp ser Sestak blive skadet (igen igen) og han er ude i to måneder.

Den næste kamp ser dog ny-signede Sebastian Freis score sit første mål for klubben.

Den tredje trænings-kamp lader Epalle score to mål, men til gengæld byder den på endnu en førsteholds-skade til Shinji Ono, der er ude i en måned.

Lige inden sæsonen skal til at gå i gang lykkedes det Bochum at få endnu en forstærkning til angrebet i form af den legendariske hollandske angriber Roy Makaay, der kommer til klubben på en leje-aftale.

Makaay kvitterer i næste trænings-kamp mod Perugia med hele to mål.

Dvs. at der i alvorlig grad er blevet oprustet til næste sæson og at truppen nu ser således ud:



Sæson-pausen har ikke kastet et nyt job af sig, og derfor må 09/10 indledes i VfL Bochum. Gad vide hvor længe fansne finder sig i mig?

Sæsonen starter med en tur i pokal-turneringen mod Berliner AK og derefter står den på en heftig liga-start mog Rostock, Werder, HSV og FC Bayern.

Næste update: Manageren må æde sin klap-hat og blive i Bochum... fører det succes med sig?
Logged

-r0tlisbrgr                                                                                                                                                                     stål er for evigt

r0tlisbrgr
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Play the World
« Svar #18: 11 Aug 2008, 19:28 »

August, September, Oktober


Et nyt format, da vi nu ser på en hel sæson, og jeg vil forsøge mig med updates hver tredje måned


(lad mig endelig vide hvad du synes om det)



August

Dette er det nye Bochum med fem nye spillere i stærkeste opstilling.
Det skal blive spændende at følge.

3/8-09  Berliner AK vs. Bochum (Cup)

Sæsonens første kamp ser Bochum lægge godt fra land, dog mod et noget dårligere mandskab.
Dominansen er tydelig fra første fløjt, og det lykkedes Pardo at score i sin debut i det 22. minut.

Den svenske højreback, Concha, er med fremme og udbygger føringen 10 minutter senere.

Og 10 minutter efter pausen gør Epalle det til 0-3.

Det skulle også blive værre da indskiftede center-forsvarer Yahia får hovedet på en dødbold.

Berliner 0-4 Bochum


9/8-09  Rostock vs. Bochum

Samme start-opstilling, men i fine orange udebane-dragter (til ære for Makaay måske...?)

Han lader i hevrt fald til at nyde det da han gør det til 0-1 efter ti minutter.

Det tager dog ikke Rostock mere end 12 minutter at få udlignet på et fantastisk langskud, der efterlader Vander i målet chanceløs.

Før pausen kommer Epalle fri foran mål og giver Bochum føringen igen.

Vander har flere fantasiske redninger i 2. halvleg men i det 70. minut lykkedes det for Rostock at få udlignet.

Rostock 2-2 Bochum


17/8-09 Bochum vs. Werder Bremen

Årets første hjemmekamp, og Bochum forsøger da også at sætte sig på kampen fra start.

Spil-overtaget er suverænt, men det resulterer ikke i mål for Bochum.

Ikke før det 60. minut hvor Makaay gør det igen.

8 minutter senere spiller Pardo Epalle fri foran mål, hvilket giver 2-0.

Bochum 2-0 Werder Bremen

Et dejligt resultat, der lader Bochum befinde sig i den højere del af tabellen.


23/8-09 HSV vs. Bochum

Ivica Olic og Mohammed Zidan står for målene i en noget ensidig kamp.

HSV 2-0 Bochum


30/8-09 Bochum vs. FC Bayern

Ken Leemans er skadet og Shinji Ono er tilbage fra skade, så de bytter plads.

De syd-tyske mestre sætter sig på kampen fra start, og kun stort spil fra Bochum-målmand Christian Vander holder de blå inde i kampen. Vander kom tilbage til klubben i sommerpausen på en fri transfer og ligner indtil videre sæsonens bedste signing.

Hans fine form holder dog kun Bayern fra fadet indtil 25. minut hvor Klose gør det til 0-1.

Et par små-chancer tilfalder hjemmeholdet i løbet af 2. halvleg, men ikke noget der fører til noget og de 31.000 tilskuere må se Bayern tage hjem med 3 point.

Bochum 0-1 Bayern

Kampen kunne dog ligeså godt have endt uafgjort, så Bochum forlader banen med en vis skuffelse.


September

2/9-09  Bielefeld vs. Bochum

Bochum får ikke gjort meget væsen af sig i en pinlig første halvleg, der sender holdene til pause med en 2-0 føring til hjemmeholdet.

Hele 2. halvleg forløber med et par chancer i begge ender, men uden yderligere scoringer.

Bielefeld 2-0 Bochum



13/9-09 Bochum vs. Stuttgart

Christian Vander er skadet så Wintjens får debut mellem stængerne.

25.000 fans ser Stefan Kiessling gøre det til 0-1 for Stuttgart 10 minutter inde i kampen.

En udvisning til Stuttgart først i 2. halvleg tillader dog Bochum at sende flere folk frem og Makaay får udlignet i det 70. minut.

Hollandske Wintjens spiller en fin debut-kamp med flere flotte redninger.

Bochum 1-1 Stuttgart


21/9-09 Dortmund vs. Bochum

På udebane mod Dortmund er Leemans tilbage i start-opstillingen fremfor 31-årige Capi, der har underpræsteret lidt.

35 minutter inde i kampen kommer Dortmund foran på et hjørnespark, men Bochum kan også da Makaay sender et frispark fra Ono videre i nettet til en udligning 2 minutter senere.

Sidst i 2. halvleg viser Capi at han hører til på holdet med en genial dyb stikning til Epalle, der alene med målmanden giver Bochum en sensationel og meget vigtig føring.

Wintjens har endnu en flot præstation i målet og bliver man of the match for anden gang i træk.

Dortmund 1-2 Bochum


24/9-09 Bochum vs. Köln

Efter 25 minutter scorer Makaay på straffespark til en 1-0 føring.

Kort efter får Pardo endnu en gang næstsidste fod på en bold til Epalle der fordobler Bochums føring.

Köln får dig reduceret kort efter ved Adil Chihi.

Bochum 2-1 Köln


27/9-09 Duisburg vs. Bochum

Makaay har virkelig fundet formen i de sidste par kampe, og på udebane mod Duisburg tager den gamle mand ligefrem en dribletur og banker bolden ind efter to minutter. Sjovt og vigtigt!
Han elsker bare at spille i orange.

Føringen varer lige til et hjørnespark i det 40. minut. Dødbolde er stadig et stort defensivt problem i Bochum og pausestillingen er derfor 1-1.

75 minutter inde får Epalle sidste fod på en bold foran et åbent mål og giver Bochum føringen igen.

Duiburg 1-2 Bochum


Oktober

4/10-09  Bochum vs. Frankfurt

Den stærke islænding Gunnarsson er skadet så Yahia glider ind i center-forsvaret. Samtidigt har jeg prøvet at skubbe Pardo lidt frem på den offensive midtbane. Vander er tilbage fra skade, men med den form Wintjens er i lader jeg ham spille.

10 minutter inde i kampen sender Ono Bochum foran med sit første sæsonmål.

Men Frankfurt får udlignet efter noget grimt klumpspil i Bochums felt.

Kort før pausen skades Yahia også så Leemans må ned i forsvaret.

Resten af kampen forløber uden de store udsving og ender i en uafgjort.
Det betyder 5 kampe i streg uden nederlag til Bochum.

Bochum 1-1 Frankfurt


18/10-09 Freiburg vs. Bochum

Grundet skader ser opstillingen sådan ud til dagens kamp.

Freiburg scorer et heldigt mål i det 25. minut, der rettes af og efterlader Wintjens chanceløs i målet.

Bortset fra et par frispark fremstår Bochum noget tandløst i et meget uinteressant opgør.

Freiburg 1-0 Bochum


25/10-09 Bochum vs. Nürnberg

Vander er tilbage på mål for Bochum.

Epalle sender Bochum i front efter 3 minutters spil, men glæden er kort fa Nürnberg får udlignet et kvarter efter.

Kort før pausen kan Epalle dog fordoble sin målscore da en noge passiv Nürnberg-målmand lader ham score til pause-stillingen 2-1.

I det 66 minut scorer Ono på en 35-meters drøm af et frispark, og Makaay kommer fri foran et tomt mål til stillingen 4-1.

Nürnberg får dog endnu et trøstemål kort før tid.

Bochum 4-2

Dette efterlader Bochum i en ganske fin position i ligaen efter de tre første måneder af sæsonen, men du må vente til efter cup-kampen...

29/10-09 Kaiserslautern vs. Bochum (Cup)

En vanvittig start på kampen tillader Kaiserslautern at komme foran allerede  i det 2. minut, og gøre det til 2-0 blot 4 minutter efter.
En utrolig start på cup-kampen, men det blev bare værre og værre for Bochum.
9 minutter inde bliver det til 3-0, og Vanders plads i målet ser for alvor ud til at være truet.

Et straffespark en god halv time inde gør det til fatale 4-0 for Kaierslautern.

Der skal gå hele 70 minutter af kampen før Bochum får svaret igen da indskiftede Sjoerd Ars scorer sit debut-mål efter at have været skadet hele sæsonen.

Og kort før tid kan Sestak score sit længe ventede første sæson-mål til det pinlige slut-resultat.

Trænerens vrede er til at tage og føle på.

Kaiserslautern 4-2 Bochum

Dermed er Bochum tidligt ude af pokalen. Positivt kan siges at vi nu kan koncentrere os fuldstændigt om ligaen (mens manageren i hemmelighed koncentrerer sig om at finde en ordentlig klub at arbejde for.)



En flot placering i ligaen er det dog blevet til, og Joêl Epalle og Roy Makaay er med henholdsvist 8 og 7 sæsonmål placeret fint på topscorer listen. Samtidig ser Danny Wintjens ud til at have vundet kampen om målmandsposten.
Pardo har fået en fin start i klubben med 3 assists.

On the next: Play the World...

den evige jagt på et bedre job fortsætter (der går rygter om at Birmingham vil have en ny mand) mens Bochum møder både Schalke og Werder Bremen
Logged

-r0tlisbrgr                                                                                                                                                                     stål er for evigt

Batistuta
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Play the World
« Svar #19: 12 Aug 2008, 17:07 »

Fed Blog...
Logged

Sider: 1 [2] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010