Forza

 

[Crazy-Poul]

Fedt at du rykkede op og at du endelig fik din hævn

[Nieler]

Ja vildt fedt. Jeg kan snart Dufte Serie A 

[-Johnson-]

November 2015:

Gianni satte sig forpustet ned i kontorstolen. Han havde siddet og nydt et glas vin sammen med klubbens bestyrelsesformand ovenpå dagens flotte 2-1-sejr over Cesena. Endnu engang havde Rodengo hentet point på udebane, og holdet var startet sæsonen over al forventning. Gianni tændte det lille 14-tommer fjernsyn, som stod på hans kontor. Han slog op på tekst-tv for at tjekke, hvordan det var gået i de andre kampe.

Han kiggede lidt på de kommende kampe mens siden blev indlæst. De gik en hård tid i møde. I december måned ville der komme tre udebanekampe i træk. Det kunne sagtens være noget, som kunne får moralen til at dykke, hvis udbyttet af de kampe blev for dårligt.

Gianni kiggede op på skærmen. Han tabte nærmest kæben. Først havde han ikke kunne finde Rodengo i tabellen, men pludselig fik han øje på dem. Dér. På førstepladsen. Det oversteg hans fatteevne. Rodengo, der i øvrigt var blevet spået til at slutte på en sidsteplads, lå på førstepladsen. Det var utroligt. Gianni måtte indrømme, at det havde været en fin start på sæsonen, men at det skulle være godt nok til, at kravle op på duksepladsen havde han aldrig forventet.

Årsagen skulle formodentlig findes i, at rækken var helt usædvanlig tæt. Alle slog alle. Gianni trak på smilebåndet. Så havde han også prøvet det. Rodengo ville naturligvis ikke være i stand til at fastholde den placering, men alene det at holdet periodevist kunne være med helt fremme, var et kæmpe moralsk boost for ham og holdet. Kunne de få en slutplacering i den bedste halvdel, så havde sæsonens været en stor succes.

Derudover gav det ham også en tryghed ved holdet, som han havde haft svært ved at finde efter oprykningen. Han var klar over, at hvis holdet skulle gøre sig forhåbninger om, at komme længere op i rækkerne, så skulle der hentes forstærkninger. Det havde aldrig tidligere været et problem at finde interessante emner, men det var det af en eller anden grund i år. Det betød, at Gianni i store træk måtte fastholde den nuværende trup. Specielt havde han haft sine bekymringer omkring forsvaret. Men nu så det ud til, at holdet sagtens kunne fungere, og han kunne derfor gå i gang med at forlænge kontrakter med en række af nøglespillerne. Indtil nu havde han været en anelse tilbageholdende, da han ikke vidste om de havde niveauet. Det så ud til, at han ikke havde nær så meget at være nervøs for, som først antaget.

Under alle omstændigheder var han glad for, at han ikke skulle igennem det samme helvede, som da han rykkede op med Mezzocorona, hvor holdet var udspillet i langt de fleste af sæsonens kampe.

[Brodtgaard]

Fantastisk - tillykke med førstepladsen
Jeg håber på, at du bliver i toppen resten af sæsonen...

[-Johnson-]

Januar 2016:

Den store senegaleser, Malick Seck, kom gående ud fra stadion og gik over mod spillerbussen, der skulle fragte Rodengo-spillerne hjem fra dagens udekamp mod Carrarese. Der stod en række af journalister, som havde ventet på ham. De var i gang med at interviewe hans manager, men da de fik øje på den mørke angriber, kom de straks stormende over mod ham. Gianni Andretti stod i baggrunden og sendte ham et indforstået blink. Seck smilede tilbage og gav herefter journalisterne sin opmærksomhed.

Seck startede roligt ud med at fortælle om, hvordan holdet havde valgt at gribe modstanderne an. Dagens modstander, Carrarese, havde tidligere vist sig som et ret farligt bekendtskab. Dette skyldtes primært deres lidt specielle formation, hvor de havde hele tre spillere på offensive centrale midtbane. Derfor havde Rodengo i dag valgt, at lade de to centrale midbanespillere, søge tilbage i banen, for at give Carrarese-spillerne mindre plads at udfolde sig på. Og det havde fungeret ret godt. Rodengo havde sat sig på spillet og der var ikke gået længe før målene var begyndt at komme. Og det var netop målene, der var grund til at Seck pludselig var så interessant. Han havde nemlig scoret hele fire mål i dagens 5-0 sejr. Dertil kom, at hans form i den seneste tid havde været ret god, så derfor var han pludselig blevet et spændende navn. Hans kendetegn var hans fysiske styrke og hans hovedspil.

Han havde for nylig forlænget med Rodengo, hvilket manageren havde været meget begejstret for. Seck ville naturligvis gerne væk, og det skulle han også nok komme. Dog havde manageren udtalt, at man skulle have en betragtelig sum penge for ham, og det var derfor endnu ikke ikke blevet til noget i januars transfervindue. Der havde været en enkelt forespørgsel, men tilbuddet havde åbenbart været for lavt.

Seck kunne da også godt affinde sig med at spille i Rodengo. Manageren brugte ham på den rigtige måde, og holdet havde fin succes i ligaen, hvor de pt. indtog en 7.plads. Men Seck ville da gerne videre på et tidspunkt, og hvis ikke der skete mere i januar, så ville der formodentlig komme noget til sommer. Hans karriere var på et interessant stadie lige nu, og han nød opmærksomheden fra journalisterne.

[Nieler]

hvornår kommer det næste update....  hehe kan ikke vente, med at høre om din slutplacering i ligaen...

[-Johnson-]

April 2016:

Gianni burde være i den syvende himmel. Han havde lige vundet en højst overraskende udebanesejr over rækkens nr. to, Triestina. Sejren havde medført, at Rodengo nu lå nr. fire med tre kampe igen. Alle tre resterende kampe var mod hold, der lå i den dårligste halvdel af tabellen. En playoff-plads var i den grad inden for rækkevidde. Og dog. Det havde den nok været, hvis ikke weekendens kamp havde givet skader til både Firmin og Ledesma.

Normalt var skadede spillere ikke noget, som Gianni beklagede sig over. Problemet lå dog i, at begge spillere var startere på de to centrale midtbanepladser i Rodengos 4-4-2-system. De to spillere havde været særdeles vigtige brikker i holdets succes, og nu var de begge ude i resten af sæsonen. Det var sort uheld. Det blev ikke meget værre.

Nu var Gianni tvunget til at tænke alternativt. Den primære reserve hed Andrea Scaglia, og han var den hidtil eneste spiller, der havde formået at tage springet fra Rodengos ungdomsafdeling til førsteholdstruppen. Han havde en professionel indstilling til tingene, og Gianni var egentlig ikke utryg ved at sende ham på banen. Han manglede evner som bolderobrer, men til gengæld var han stærk fremadrettet. Havde han haft enten Firmin eller Ledesma til at læne sig op af, så havde det ikke været det store problem. Men det havde han ikke. I stedet var Gianni tvunget til at trække venstrekanten Boubaya ind på midten, og så i stedet lade reserven Lazzaro spille på kanten. Midten var ikke Boubayas foretrukne position, men han kunne formodentlig bruges. Lazzaro havde ikke spillet i lang tid, og han var et niveau under Boubaya. Det var primært i det defensive, at Lazzaros evner haltede.

Kabalen gik med nød og næppe op for Gianni. Truppen var dog svækket på næsten hele midtbanen, og desuden manglede både Scaglia og Lazzaro kamptræning, hvorfor der ikke kunne forventes store præstationer af dem lige med det samme. Med lidt held ville Rodengo dog kunne klare skærene.

I det samme ringede Giannis telefon. Det var en kort samtale. Gianni ytrede kun få ord. Han lagde på og tog sig til hovedet. Førstemålmanden Le Rouzic var lige blevet skadet. Han var ude i tre uger. Dette betød at endnu en reserve uden kamptræning skulle i ilden. Denne gang var det Zaninelli, som ikke havde stået en betydende kamp i år. Det ville blive vanskeligt at forsvare playoff-pladsen.

[Brodtgaard]

Det er godt nok spændende det her - surt med de skader her op til den vigtige sæsonafslutning.
Jeg håber at du klarer den alligevel. Vi vil ha' en play-off plads!!

[-Johnson-]

Maj 2016:

Andrea Scaglia modtog et klap på skulderen af manageren, da han forlod banen. Han havde spillet en god kamp. Hans vikariat på midtbanen i de sidste tre kampe var forløbet ret godt. I første kamp mod Alto Adige skulle han lige finde sig til rette, men herefter havde det kørt godt. I den efterfølgende kamp havde han scoret to mål og nu et mere her i den sidste kamp. Desværre var det ikke nok. Specielt den første kamp mod Alto Adige havde været afgørende. Her havde Rodengo tabt 2-1 på hjemmebane, og dermed mistet et vigtigt skridt i kampen om playoff. Og så skete det endda på et straffespark i sidste minut.

I den efterfølgende kamp på udebane mod Sassuolo havde Andrea spillet godt, og med sine to scoringer havde han været hovedårsagen til, at man kunne hente det ene point med hjem. Det var desværre ikke blevet til mere. Isoleret set var det også altid fint at få point med hjem fra en udebanekamp. Desværre betød resultatet dog, at Rodengo ikke længere selv kunne afgøre deres skæbne.

I den sidste kamp havde Rodengo hentet en 2-1 sejr, og Andrea havde scoret igen. Desværre var det ikke nok, da Ancona også havde fået point i deres sidste kamp. Derfor endte Rodengo på den utaknemmelige 6.plads, og holdet fik dermed ikke adgang til playoff-kampene.

Andrea ville naturligvis godt have haft playoff-oplevelsen med, men hvis han skulle fokusere på de positive ting, så var han glad for, at han fik vist hvad han kunne i de seneste kampe. Han kunne mærke, at han hele tiden spillede sig tættere på holdet. Det var klart, at både Ledesma og Firmin stod foran i køen, men det havde Andrea det fint med. Han kunne lære meget af de to, og han var trods alt kun 20 år.

Han så frem mod næste sæson, hvor det meget vel kunne blive til endnu mere spilletid. Han havde i hvert fald vist, at han var til at stole på.

[Brodtgaard]

Øv - det var ærgeligt at playoff-pladsen glippede   Men det er jo forståeligt med de skader.
Men det kunne godt ligne en oprykning efter næste sæson

KUTGW

[-Johnson-]

Øv - det var ærgeligt at playoff-pladsen glippede   Men det er jo forståeligt med de skader.
Men det kunne godt ligne en oprykning efter næste sæson

KUTGW

Ja, det er gået over al forventning i denne sæson, og med nogle få tilføjelser til truppen, så kunne det godt blive meget interessant i sæson 2016/17.

[Claue]

Helt igennem fantastisk blog, en af de bedste jeg længe har læst. Én ting savner jeg dog, screenshots en gang imellem ville være rigtig godt, specielt af holdets "stjerner" og nye signings.

KUTWG - Oprykningen kommer næste sæson

[-Johnson-]

Helt igennem fantastisk blog, en af de bedste jeg længe har læst. Én ting savner jeg dog, screenshots en gang imellem ville være rigtig godt, specielt af holdets "stjerner" og nye signings.

KUTWG - Oprykningen kommer næste sæson

Jeg har haft overvejet det, men når man spiller langt nede i rækkerne og en del af spillerne samtidig er regens, så følte jeg ikke, at de var voldsomt interessante. Derfor har jeg undladt at gøre det. Også fordi det hænger lidt dårligt sammen med den stil bloggen er skrevet i.

Hvis der kommer konkrete forespørgsler på bestemte spillere, så uploader jeg naturligvis gerne et par screenshots.

[-Johnson-]

August 2016:

Gianni kunne for anden gang i kampen se anfører Chouard gå frem til straffesparksplette n. Han scorede endnu en gang sikkert, og publikum brød ud i jubel. Gianni åndede lettet op. Med en 4-2-føring i overtiden, så var kampen lukket.

Der gik da også kun kort tid inden kampen blev fløjtet af. Publikum brød atter ud i jubel. Gianni kunne godt mærke, at der var mere end fire gange så mange personer som normalt. Efter sidste sæson var overstået, havde Rodengo-ledelsen besluttet, at endnu en stadionudvidelse var på sin plads. Denne gang med 800 pladser, så man dermed kom op over 1.800 pladser. Udvidelse var af en sådan karakter, at man havde besluttet, at Rodengos hjemmekampe skulle spilles i Ospitaletto, som lå et par kilometer væk på den anden side af autostradaen. Her skulle de spille indtil februar, hvor den nye tribune på Comunale i Rodengo stod klar. Til trods for, at Ospitalettos stadion normalt husede et lavererangerende hold, så var der alligevel plads til 6.000 tilskuere. I dag havde Rodengo været i stand til at fylde ca. 2/3 af pladsen. Gianni kunne tydeligt mærke hvilken konsekvens det havde haft på stemningen. Det var lige før, at han ønskede en permanent flytning hertil.

De havde under alle omstændigheder fået bevist, at der kunne sælges langt flere billetter, så hvis finansieringen kunne komme på plads, så var det næsten oplagt at udvide Rodengos stadion endnu mere.

Debuten i Ospitaletto var ellers tæt på at gå galt. Rodengo havde spillet en rigtig skidt første halvleg og var kommet bagud. De havde lagt langt bedre ud i anden halvleg, men desværre fik modstanderne fra Giulianova atter scoret. Nede med 2-0 lagde Rodengo et vanvittigt pres. Efter 70 minutter fik Rodengo tilkendt et straffe, som Chouard scorede på. Lidt efter udlignede Seck på et hovedstød. Chouard scorede sit andet mål efter 80 minutter, og han kunne fuldende sit hattrick med en straffescoring i overtiden. Sejren kom alligevel i hus efter en del besvær.

Gianni var glad for at få en god start på sæsonen. Han var ret spændt på, hvad der ville ske. Truppen var nogenlunde på niveau med sidste år. Han havde hentet en ny og yngre højre back i stedet for 31-årige Girelli, der ikke fik forlænget kontrakten. Derudover havde han lade to centerforsvarere gå, og hentet en ny ind. Venstrebacken Scaglioni var også blevet sorteret fra, og i stedet var der kommet en ny venstre back. Ingen af profilerne var dog blevet solgt, og derfor var truppen på nogenlunde samme niveau som sidste år. Måske en lille smule stærkere qua de nytilkomne, samt det faktum at de tilbageværende spillere fra sidste år nu var blevet et år ældre, klogere og bedre. Der var ingen af dem, der havde en alder, hvor det begyndte at gå den anden vej, så Gianni kunne godt formode, at truppen i hvert fald ikke ville blive dårligere.

[Brodtgaard]

Herligt med stadionudvidelsen, og dejligt med lidt mere stemning på lægterne

Endnu en kanon-update