Sætter vi pris på livet?

 

[N17]

Sætter vi pris på vores eget liv?
^{En debat om livet}

Det spørgsmål har strejfet mig et par gange. Og det strejfer mig hver gang jeg i tv ser et program, hvor man ser børn – og voksne – med deformiteter, eller folk som er ramt af store tragedier i deres liv. Senest så jeg et program på Kanal 4(ja kvindekanalen), hvor en lille pige var brændt inde, og i helingsprocessen havde hendes arvæv trukket hendes hage ned til brystet. En trist skæbne for en ellers køn pige. Selv hun viste tegn på – efter en tilvænnigsperiode – at sætte pris på livet, men er vi andre gode nok til det?

Hun kom igennem det, og klarede med flere operationer at blive en, forholdsvis, køn pige igen. Og komme igang med skole og venskaber igen. Hvordan ville vi selv klare det?

Personligt kan jeg selv sige, at jeg indimellem brokker mig over nogle ting i mit liv, og det gør vi nok alle, men når man så først ser et program i tv med folk der har det endnu værre, så får jeg det personligt helt dårligt med de småting som kan gå mig på. Hvorfor lader vi sådanne nogle småting gå os på?

Dette indlæg er skrevet meget følelsesladet efter den udsendelse med pigen, så der kan være specifikke fejl, men generelt er spørgsmålet. Hvorfor er vi så dårlige til at sætte pris på livet? Hvorfor brokker vi os over de mindste ting? Vi har indimellem så ondt af os selv, men hvad med alle dem som har det meget værre?

Der må være andre, som har de tanker som jeg!

Her hende jeg snakker om - med før og efter billeder.

[Yoggidk]

Jeg så også det program med hende pigen, det var sygt der hun skulle have slangen ned i halsen... Jeg blev også helt rørt

[Chakana]

 

Jeg tror måske du skal lave et link, og skrive en advarsel, for det er meget stærke billeder.

[Yoggidk]

Jeg tror måske du skal lave et link, og skrive en advarsel, for det er meget stærke billeder.

de kaldte hende også et monster midt inde i programet, det syntes jeg var lidt hårdt sagt 

[Gosser]

Jeg synes egentlig at jeg er meget god, til at sætte pris på livet. Jeg tænker tit over hvor godt jeg har det, og hvor tilfreds jeg skal være med det!

Det er trist at se folk, som hende du beskriver/viser, og det får da uden tvivl en til at tænke en ekstra gang over, hvor godt et liv man egentlig selv har, og at man ikke kan tillade sig at brokke sig over, og lade sig gå på af, små ubetydelige ting i ens liv.

[Cencur]

Skrev et langt indlæg, men valgte at slette det igen for at ikke komme i alt for stort stormvejr.

Ja, tragiskt for pigen og hendes nærmeste, men på spørgsmålet om jeg sætter pris på livet, så ville jeg svare at jeg sætter pris på mit eget og mine nærmestes liv, men kan ikke foreholde mig til denne pige og hvordan hun er blevet ramt af en ulykke. Har den meget egoistiske holdning at hvis man skal gå rundt og ha' ondt af alle som oplever grumme ting, hvordan værdsætter man så sit eget liv?

Kæft, jeg lyder som et røvhul når man læser det igennem... Det skal ikke forstås helt som jeg skriver det, men kan ikke beskrive det bedre lige pt.

[Chakana]

Ja, og også fattige børn der skal være glade hvis de kan få lidt brød..

Herhjemme i rige Danmark, sidder vi med PS2, Computer og TV. Vi skal ikke brokke os over noget!

[Matigol]

Jeg tror ikke der er nogen der værdsætter nu'et.
Man værdsætter altid ting som er sket før. FX
- Hvis du kommer i knibe en dag, og du havde det rart og roligt dagen før, er det først når du er kommet i knibe, du værdsætter sådan du havde det igår. Derfor mener jeg at vi, os mennesker som har en fornuftig økonomi, masser af venner, en rigtig famile, er alt for utaknemmelig.

[Cencur]

Ja, og også fattige børn der skal være glade hvis de kan få lidt brød..

Herhjemme i rige Danmark, sidder vi med PS2, Computer og TV. Vi skal ikke brokke os over noget!

Nu lyder du som en indsamler fra Røde Kors. Hvis din arbejdsgiver tramper på dig og ikke giver dig løn i 2 måneder, så tænker du bare "De fattige drikker deres eget urin nogle gange, så jeg brokker mig ikke."
Den er lidt for sukkersød og triviel, den der holdning.

[Chakana]

3 

 

Det gør det desværre ikke bedre, og når vi spiller FM, eller pakker vores nye fodboldtrøje op fra gaveæsken, prøver fattige mennesker forgæves at få en lille portion mad..  

[Chakana]

Nu lyder du som en indsamler fra Røde Kors. Hvis din arbejdsgiver tramper på dig og ikke giver dig løn i 2 måneder, så tænker du bare "De fattige drikker deres eget urin nogle gange, så jeg brokker mig ikke."
Den er lidt for sukkersød og triviel, den der holdning.

Det var latterligt skrevet det dér..
Det er jo sådan det er, hvad fanden er problemet så?!

[Cencur]

Det var latterligt skrevet det dér..
Det er jo sådan det er, hvad fanden er problemet så?!

Hvis du har den holdning, så synes jeg du skal melde dig til noget, så du kan komme afsted til Afrika og hjælpe disse mennesker. Handlinger tæller mere end ord og holdninger.

[N17]

Jeg tror måske du skal lave et link, og skrive en advarsel, for det er meget stærke billeder.

Ja det er meget stærke billeder, men det er nu engang en del af livet, og viser vel egentlig meget godt, hvorfor vi skal være taknemmelige for det liv vi nu engang har, hvor vi har det godt. Ja, vi har nok alle nogle småskavanker, men jo slet ikke noget i forholdt til det hende den lille pige der har været igennem på bare 13 år.

Jeg synes egentlig at jeg er meget god, til at sætte pris på livet. Jeg tænker tit over hvor godt jeg har det, og hvor tilfreds jeg skal være med det!

Det er trist at se folk, som hende du beskriver/viser, og det får da uden tvivl en til at tænke en ekstra gang over, hvor godt et liv man egentlig selv har, og at man ikke kan tillade sig at brokke sig over, og lade sig gå på af, små ubetydelige ting i ens liv.

Som regel synes jeg også, at jeg er meget god til at sætte pris på de ting jeg har i livet, og specielt på min familie og dem omkring mig. Men alligevel brokker jeg mig da over nogle ting, og der må jeg så sige, at et program som det om hende pigen, det gør, at jeg tænker ekstra over tingene inden jeg brokker mig.

Vi kan ikke, med vores liv, tillade os at brokke os over de små ting. Det er måske det eneste vi har at brokke os over, men hvorfor skal vi have noget at brokke os over? Det virker indimellem på nogle mennesker, som om, at det bare skal have noget at brokke sig over. Hvorfor ikke bare nyde livet, og de ting det nu engang bringer. Desværre er der så folk, som heller vil tæve sine medmennesker. Tænk, hvis disse individer var væk, og vi sammen kunne nyde livet - uden frygt for tosser

Skrev et langt indlæg, men valgte at slette det igen for at ikke komme i alt for stort stormvejr.

Ja, tragiskt for pigen og hendes nærmeste, men på spørgsmålet om jeg sætter pris på livet, så ville jeg svare at jeg sætter pris på mit eget og mine nærmestes liv, men kan ikke foreholde mig til denne pige og hvordan hun er blevet ramt af en ulykke. Har den meget egoistiske holdning at hvis man skal gå rundt og ha' ondt af alle som oplever grumme ting, hvordan værdsætter man så sit eget liv?

Kæft, jeg lyder som et røvhul når man læser det igennem... Det skal ikke forstås helt som jeg skriver det, men kan ikke beskrive det bedre lige pt.

Nu har jeg været i stormvejr i andre debatter, og synes det er ærgerligt, at du vælger at slette dit indlæg fordi du er bange for, at andre måske ikke kan acceptere din holdning. Det er vel en personlig sag, at have en holdning til tingene.

Jeg sætter også pris på mit eget - og mine nærmestes liv, og har måske også en egoistisk holdning omkring dette. Jeg kan heller ikke som sådan forholde mig til, hvordan hun har det, men alligevel får det mig til at tænke over mit eget liv, og om jeg kan tillade mig at brokke mig over små ting i min hverdag som går mig på. Herhjemme har vi trods alt muligheden for at kommunikere på mange forskellige måder, så vi har det en hel del nemmere end dem.

Det er heller ikke fordi jeg går gennem hele min hverdag og har ondt af andre, men når jeg ser sådan en som hende, så får det mig bare til at sætte tingene i perspektiv.

Jeg tror ikke der er nogen der værdsætter nu'et.
Man værdsætter altid ting som er sket før. FX
- Hvis du kommer i knibe en dag, og du havde det rart og roligt dagen før, er det først når du er kommet i knibe, du værdsætter sådan du havde det igår. Derfor mener jeg at vi, os mennesker som har en fornuftig økonomi, masser af venner, en rigtig famile, er alt for utaknemmelig.

Det er netop den holdning, som jeg mener er helt forkert. Altså folk der har det sådan. Hvorfor sætter vi ikke pris på det, når vi er i situationen. Hvorfor skal det altid handle om, at vi havde det så og så godt den dag, men hvad så i dag. Hvorfor kigger vi altid på fortiden?

Nu lyder du som en indsamler fra Røde Kors. Hvis din arbejdsgiver tramper på dig og ikke giver dig løn i 2 måneder, så tænker du bare "De fattige drikker deres eget urin nogle gange, så jeg brokker mig ikke."
Den er lidt for sukkersød og triviel, den der holdning.

Selvfølgelig brokker man sig, men det skal man da også have lov til. Det er jo ikke sådan ment, men alligevel har du alle de muligheder som de aldrig får, så hvorfor ikke sætte pris på det?

[Chakana]

Jeg siger min holdning fordi det er det jeg mener, og jeg synes det er tåbeligt det du skriver..
Det er jo sådan virkeligheden er, at vi har penge, mad og hvad vi ellers behøver her, men i de fattige lander arbejder de konstant og alligevel har de ingen penge, er det korrekt eller sukkersødt?

[Birkedahl]

Du er bestemt ikke alene med dine tanker, John. Jeg så ikke selv programmet, men når jeg ser programmer af samme slags, kan jeg også få det helt dårligt på deres vegne. Men jeg synes også at jeg er god til, hvis man kan være det, at sætte pris på mit eget liv, og ikke mindst mine drenge. Jeg tænker tit på hvor heldig jeg er at have to sunde og raske drenge.

Men hvorfor er vi så dårlige til det generelt? Vi lever i en dog-eat-dog-verden, hvor vi alle har travlt med jobs og karriere. Vi skal allesammen helst lide af stress på et tidspunkt, for at være trendy, og så har vi sgu ikke tid til at bekymre os om lille Mfufu fra Zimbabwe der skal gå 20 kilometer for at hente noget beskidt vand, så han kan komme hjem til sin lillesøster, som han har ansvaret for fordi deres forældre er døde, og lave noget mad der 100% giver dem begge diarré. Hvad fanden rager det mig? Jeg har et vigtigt møde i morgen!! Vi har nok i os selv, og vores eget liv.
Det er selvfølgelig ikke sådan jeg går og tænker, men nogen gange virker det som om at alle andre gør det.

Derfor går vi også og brokker os over småting, for det er det eneste der er plads til i vores hoveder. Men så kommer der et program i fjernsynet, som åbner vores øjne en lille smule. Men kun en lille smule, for hvis det bliver for meget, kan vi bare skifte kanal på vores nye 52" fladskærm...