skyggen [novelle]

 

[7kfum]

Er enig - det er rigtig flot med de flotte ord.
Men når der kommer for mange af disse ord - vil det ødelægge ens læserytme.
Men da det ikke er til skolen - er det da helt klart en god øvelse at lege lidt med ens ordforråd.
Og selvom man godt kan de ord der står - stopper man lige om og tænker sig om.
Så synes ikke det er direkte kritik - men et godt råd.. 

Jeg synes det er forkert at skrive "ens" læserytme. For det vil glide ned når du bliver ældre.
Personligt synes jeg ikke det er så svære ord igen, men det er måske bare mig.

[brotta]

jeg må give de andre ret mht til ord - dog mere valg af dem. nogen af dem passer ikke til konteksten, men vækker forkerte billeder i forhold til historien og handlingen. I tillæg til dette, kan det godt ødelægge læserytmen, når noget bliver for godt beskrevet (fx. fejede nænsomt det uparfumerede rod væk), men slet ikke spiller en rolle i resten af din historie (mest i starten). en sidste ting er, at du først beskriver ham som en med bildæk, og senere som en spinkel person.
Dog er der ingen tvivl om, at dit sprog er godt, og kan danne grobund for noget stort. Det er en god klassisk kontrast og et solidt tema. Længden er passende, og din slutning er god. En ting man måske kunne forsøge til slut, er at skrive i endnu kortere sætninger, med punktum i stedet for komma. det vil gøre den mere eksplosiv, og gøre enden mere brat.

Nu håber jeg ikke du tager dette negativt, men i stedet konstruktivt. Din historie er rigtig god,i dit sprog har du et godt springbræt og du virker tro mod din stil hele vejen igennem.

[Matigol]

Jeg synes det er forkert at skrive "ens" læserytme. For det vil glide ned når du bliver ældre.
Personligt synes jeg ikke det er så svære ord igen, men det er måske bare mig.

Som sagt det er jo ikke fordi jeg ikke forstår de ord.
Og har lært dem alle sammen i skolen - jeg skriver på andres vegne. Da jeg selv fik kritik fra mine lærer pga. for mange svære ord.

[7kfum]

Tak for den gode kritik. Jeg er ikke enig med dig i alt, men nogle af tingene kan jeg helt bestemt bruge (:

[7kfum]

Som sagt det er jo ikke fordi jeg ikke forstår de ord.
Og har lært dem alle sammen i skolen - jeg skriver på andres vegne. Da jeg selv fik kritik fra mine lærer pga. for mange svære ord.

Der må man tænke på sin målgruppe, og min ligger måske ældre end de fleste fra det har forum er.

[United-styrer]

Ah, sværre ord er aldrig en hindring, men derimod et plus.

Arh, det er nu ikke helt rigtigt. Det er i mine øjne irriterende at læse et blærerøvsmaraton (tænk engang, Lina Rafn kan finde på gode ord), hvor skribenten er for forhippet på at fremstå som en sprogkunstner. Ikke dermed sagt at -Sommer- er det, for jeg har ikke læst novellen endnu, men det har jeg tænkt mig.

[Søren91]

Arh, det er nu ikke helt rigtigt. Det er i mine øjne irriterende at læse et blærerøvsmaraton (tænk engang, Lina Rafn kan finde på gode ord), hvor skribenten er for forhippet på at fremstå som en sprogkunstner. Ikke dermed sagt at -Sommer- gør det, for jeg har ikke læst novellen endnu, men det har jeg tænkt mig.

ja, ok alt er jo relativt,

[Rossonero]

Brotta har egentligt sagt det meste, der er at sige i denne sag. Novellen er ganske god, og set i lyset af, at du blot er 15 år, er dette overraskende godt. Du vælger til tider de forkerte ord, og det er desværre med til at ødelægge læserytmen betydeligt. Ellers er det en meget fin novelle, du har skruet sammen.

[7kfum]

Brotta har egentligt sagt det meste, der er at sige i denne sag. Novellen er ganske god, og set i lyset af, at du blot er 15 år, er dette overraskende godt. Du vælger til tider de forkerte ord, og det er desværre med til at ødelægge læserytmen betydeligt. Ellers er den meget fin artikel, du har skruet sammen.

Det er dejligt med al den gode og konstruktive kritik!

Kunne jeg måske få nogle eksempler på ovenstående?

[Fitzpatrick]

Du har et godt sprog, men omkring ordvalg er jeg enig med de andre..

Jeg må dog sige, at historien kedede mig.. Den fangede mig slet ikke og af og til måtte jeg stoppe op og læse tilbage, fordi jeg blev forvirret. Du formår ikke at bruge dit rigtig gode sprog til perfektion, hvis du ikke kan skrive en spændende historie og det savner jeg her. Slutningen er der i og for sig intet galt i, men den passer ikke rigtig til resten af historien..

[7kfum]

jeg må give de andre ret mht til ord - dog mere valg af dem. nogen af dem passer ikke til konteksten, men vækker forkerte billeder i forhold til historien og handlingen. I tillæg til dette, kan det godt ødelægge læserytmen, når noget bliver for godt beskrevet (fx. fejede nænsomt det uparfumerede rod væk), men slet ikke spiller en rolle i resten af din historie (mest i starten). en sidste ting er, at du først beskriver ham som en med bildæk, og senere som en spinkel person.
Dog er der ingen tvivl om, at dit sprog er godt, og kan danne grobund for noget stort. Det er en god klassisk kontrast og et solidt tema. Længden er passende, og din slutning er god. En ting man måske kunne forsøge til slut, er at skrive i endnu kortere sætninger, med punktum i stedet for komma. det vil gøre den mere eksplosiv, og gøre enden mere brat.

Nu håber jeg ikke du tager dette negativt, men i stedet konstruktivt. Din historie er rigtig god,i dit sprog har du et godt springbræt og du virker tro mod din stil hele vejen igennem.

Du må også gerne komme med eksempler på fejlplacerede ord, ligesom Rossonero (:

[Bave]

Jeg synes det er rigtig godt skrevet

[United-styrer]

Jeg synes, det er en glimrende lille novelle. Det er godt skrevet og fint bundet sammen. Dog foregår slutningen i mine øjne i et alt for højt tempo i forhold til resten af novellen. Budskabet bliver lidt for explicit, hvilket gør novellen en smule mere umoden. Du fortæller lidt for meget i den afsluttende dialog.

[brotta]

Skyggen
Af Frederik Sommer

     Den havde været der igen. Morgenmadsprodukter lå spredt ud over gulvet og køkkenrullen lagde sit bløde lag af nænsomt produceret papir udover det nye trægulv. Jeg bandede lavt for mig selv og skød djævelske tanker til den ensomme albinokat, som efterhånden havde fået for vane at besøge køkkenet, imens jeg lå i lukket stilstand alene i min store dobbeltseng. Jeg tog det smarte hvide plastic rengøringssæt frem, som indeholdt en bakke og en kost i miniatureudgaver og fejede nænsomt det uparfumerede rod væk. Efter at alt var blevet gjort klinisk rent, fortsatte jeg min nøje planlagte morgenrytme. Næste destination var badeværelset. Jeg havde altid været glad for et bad, den skånsomme bølge af rent vand som skyllede ned over kroppen og fjernede alle spor af ond lugt. Og som altid var det også ren nydelse, da alt odør blev spulet væk fra kroppen, og jeg kunne fortsætte efter planen mod den seng, jeg tidligere havde rejst mig fra. Jeg trak i det hvide jakkesæt, der var reserveret til onsdage, og tjekkede om de tre knapper sad perfekt, om de formede mine skuldre korrekt, og om de skjulte den lille klump af fedt og hud, som havde samlet sig på min mave, og formet hvad man ville kalde et godt bildæk på dansk. Jeg filosoferede igen over, hvordan katten var kommet ind, imens jeg vandrede ind på badeværelset. Der var ingen mulig indgang for den, men den havde efterhånden raseret huset i to uger. Jeg rystede al meningsløs snak om rod og katte ud ad hovedet, og smurte hele mit ansigt ind i en hvid fugtighedscreme, lakerede mine tænder så de var kridhvide, og fortsatte derefter mod udgangen.

     Bilen vrinskede som svar på den korrekte drejning af nøglen i det dertil indrettede hul. Og hjulene gav efter for det øgede tryk på speederen. Bilen rullede i den langsomme og pulserende rytme, som byen havde gjort til sit varemærke, og de sædvanlige butikker og attraktioner trillede forbi bag bilens tonede ruder. Et par enkelte mennesker havde store komplikationer med at komme forbi en tigger, der var klædt i ildelugtende hvide sko, slidte hvide bukser og en gennemhullet hvid trøje. En udklædning som ikke så ud til at kunne klare landets hårde vejr.
     ”Han har sgu’ nok selv valgt den tilværelse, det kan sgu’ ikke være samfundets skyld, at han går og har problemer med ensomheden fra tid til anden,” sagde jeg til mig selv. Og fortsatte med at følge horden der slavisk kørte til deres arbejdsplads for senere at returnere til det samme lave tempo, for at kunne komme hjem til deres familier, der stod med åbne arme for at modtage husets inddriver. Et ritual der måtte tilgodeses af enhver.
 
     Vinden blæste mig i hovedet, da jeg igen kunne begive mig ud i den friske luft og møde byens jag og stress, for at kunne komme hjem.
     Endnu én. Endnu en tigger i hvidt laset tøj slentrede forbi mig, mens jeg navigerede mig frem til bilen. Det var den tredje i dag, nummer to havde vist sig i frokostpausen. De havde uafhængig af hinanden fremkaldt en stærk følelse af illoyalitet overfor samfundet i mig. At de kunne bugsere rundt i byen og nasse på andres midler. At folk kunne acceptere, at tiggere som dem løb rundt og fik penge trods de kolde øjne fra enkelte. Så kunne de vælge at leve livet men valgte i stedet at nasse på andres hårdt tjente penge. Det var forkasteligt. Og opkasten nærmede sig da også langsomt munden. Det var  blandingen af den flot anrettede vegetarsandwich, og det vand jeg havde hældt ned i min krop, der trykkede sig på, og fik mig til at spytte det mentol tyggegummi, jeg havde i munden, ud på den beskidte gade.
     ”Hvordan tror du, at du bare kan gå her, og snylte på andres veltjente penge!?” En opsvulmning af raseri, fremtvunget af det tabte tyggegummi, mødte den tiggende mands kolde ansigt. Han vendte sig, til min store overraskelse køligt om og fortsatte med at sprede de ildelugtende bakterier, som han bar.
     ”Hører du mig?” Jeg prøvede forgæves at stille mig ind foran ham, men hans intetsigende krop fortsatte i en blød bue udenom mit spinkle korpus.
     ”Jeg synes ikke om folk, der ikke kommunikerer! Svar mig, dit svin!” Overraskelsen over mit grimme sprog var til at føle på, for mig selv. Men imens jeg undrede mig over mit pludselige udbrud af giftige bondske udtryk, fangede han mig i et øjebliks uopmærksomhed, og drejede om et hjørne. Jeg vendte mig om, overrasket over det pludselige retningsskifte, og løb hen mod det hjørne, han havde rundet.
     Han var væk. Den lille gyde viste intet tegn på ham eller hans eksistens. Det eneste der havde nedværdiget sig til denne placering, var en pub ved navn ”Det sorte liv”. Igen forundret over min egen adfærd bevægede jeg mig ned ad gyden. Stanken af gammel og rådden mad trængte dybt ind i mine næsebor, og forstyrrede min hjerne, imens højlydte slask brød stilheden, hver gang mine sorte lædersko ramte gydens asfalt, som var dækket af et tykt lag brunt vand. Uden overhovedet at tænke på de nu beskidte sko og den efterhånden ildelugtende jakkes hygiejne, fortsatte jeg, indtil jeg stod udenfor ”Det sorte liv”. Jeg åbnede døren, og et øjebliks stilhed ramte mig, men blev igen afløst af et inferno af støj. De højlydte stemmer efterlod rummet med samme status på decibelskalaen som en heavy metal koncert. Det var let at konkludere, at tiggeren ikke var der, da alle i rummet var klædt i sort. Selv væggene, som efter alt at dømme ville have båret tydelige tegn på nikotin, hvis bare de ikke havde været sorte. Øjnene fulgte mig da jeg langsomt bevægede mig gennem rummet med mit hvide jakkesæt, og en kollektiv hvisken havde dannet sig.
     Det kunne ikke være sandt, for enhver anden havde han blot lignet en kriminel i et sort jakkesæt, og blot været en statist i de flestes liv. Men for mig var han en eksakt kopi. Jeg kunne mærke hårene rejse sig fra min hud og en voksende spænding i hele kroppen, som fik mig til at krumme alle fingre og tæer sammen. Hans blik mødte mit, og hans hånd løftede sig som tegn på, at jeg skulle gå nærmere.
     ”Nå, alene igen James?” Hans genkendelse af mit navn, fik spændingen i min krop til at folde sig ud, og jeg satte mig ned på en stol ved siden af ham.
     ”Det går jo så godt på arbejdet, så hvorfor leve et socialt liv?” Hans bondske accent fik mig til at væmmes ved synet af ham - og mig selv. Og jeg prøvede at løfte min krop, en handling som til min store overraskelse var umulig. Min krop var fængslet i sin placering i stolen.
     ”Men se på mig, James. Går det ikke godt for mig? Jeg er hverken chef for noget eller har en stor lejlighed. Men jeg har en familie og en masse venner, som holder af mig. Har jeg ikke et større smil på læben, end du har?”
     ”Hvem er du?”
     ”Åh, kære James. Typisk dig, du tør ikke at forholde dig til, hvad jeg siger. Men spørg i stedet om hvem jeg er. James, det skal du vide. Jeg er dig, jeg er det du ikke selv vil se, det du ikke vil kendes ved. James, jeg er din skygge.”
     ”Du tager fejl, jeg har det fint. Jeg har ikke brug for dig.” Jeg prøvede igen at rejse mig, men min krop sad fastlåst til stolen.
     ”Hvorfor kæmper du imod, James? Du har brug for mig, jeg har alt det, du ikke har.”
     ”Du har intet!” Jeg kiggede ned, og så en albinokat, bevæge sig forsigtigt rundt om hans ben.
     ”Du tager fejl, som altid. Du vil aldrig opnå kærlighed, for du er ude af stand til at føle. Du vil aldrig få rigtige venner, for du er ude af stand til at give nogle noget igen. Valget er dit,” han rakte en pistol frem mod mig.
     ”Hvad mener du?”
     ”Du kan enten skyde mig, eller dig selv. Det er dit valg.” Jeg tog fat i pistolen og pressede stille løbet op i munden. Jeg lukkede øjnene, og sveden dryppede ned af mig. Med et var alt væk.

nu er det godt nok sent, så kan være jeg ændre lidt på det næste gang jeg ser det. Dog er det vigtigt for mig at sige, at det er din historie, og du skal kun have det jeg siger in mente. Hvad det er vigtigt er, at du selv er tilfreds, og føler det er sjovt at skrive.

Uparfumerede: kan sagtens udelades, virker for beskrivende, og giver et unødvendigt stop i teksten.
Filosoferede: virker som et stort ord her, man tænker vel mere over sådanne ting, måske grubler.
i det dertil indrettede hul = en tænding
øgede tryk = trykket på speederen
rullede = trillede
trillede: her vil jeg ikke bruge trille, da det lyder som om det er tingene der bevæger sig, hvilket man må tro det ikke er. I stedet skal du holde fast i at det er bilen der triller forbi tingene.
Komplikationer: der er et unødvendigt ord, de har bare besvær
Navigerede: er vel mere om søfart eller anden transport. Hører det sjældent blive brugt om en på gå ben. I stedet måske bugsere eller manøvre.

igen, det ser rigtig spændende ud, og fortsæt endelig med at skirve!

[7kfum]

nu er det godt nok sent, så kan være jeg ændre lidt på det næste gang jeg ser det. Dog er det vigtigt for mig at sige, at det er din historie, og du skal kun have det jeg siger in mente. Hvad det er vigtigt er, at du selv er tilfreds, og føler det er sjovt at skrive.

Uparfumerede: kan sagtens udelades, virker for beskrivende, og giver et unødvendigt stop i teksten.
Filosoferede: virker som et stort ord her, man tænker vel mere over sådanne ting, måske grubler.
i det dertil indrettede hul = en tænding
øgede tryk = trykket på speederen
rullede = trillede
trillede: her vil jeg ikke bruge trille, da det lyder som om det er tingene der bevæger sig, hvilket man må tro det ikke er. I stedet skal du holde fast i at det er bilen der triller forbi tingene.
Komplikationer: der er et unødvendigt ord, de har bare besvær
Navigerede: er vel mere om søfart eller anden transport. Hører det sjældent blive brugt om en på gå ben. I stedet måske bugsere eller manøvre.

igen, det ser rigtig spændende ud, og fortsæt endelig med at skirve!

Jeg er uenig i at disse ord er forkert valgt. Men det er jo stadig din mening, og jeg tager det med i overvejelserne når jeg skal skrive en ny novelle. (: