skyggen [novelle]

 

[7kfum]

Skyggen
Af Frederik Sommer

     Den havde været der igen. Morgenmadsprodukter lå spredt ud over gulvet og køkkenrullen lagde sit bløde lag af nænsomt produceret papir udover det nye trægulv. Jeg bandede lavt for mig selv og skød djævelske tanker til den ensomme albinokat, som efterhånden havde fået for vane at besøge køkkenet, imens jeg lå i lukket stilstand alene i min store dobbeltseng. Jeg tog det smarte hvide plastic rengøringssæt frem, som indeholdt en bakke og en kost i miniatureudgaver og fejede nænsomt det uparfumerede rod væk. Efter at alt var blevet gjort klinisk rent, fortsatte jeg min nøje planlagte morgenrytme. Næste destination var badeværelset. Jeg havde altid været glad for et bad, den skånsomme bølge af rent vand som skyllede ned over kroppen og fjernede alle spor af ond lugt. Og som altid var det også ren nydelse, da alt odør blev spulet væk fra kroppen, og jeg kunne fortsætte efter planen mod den seng, jeg tidligere havde rejst mig fra. Jeg trak i det hvide jakkesæt, der var reserveret til onsdage, og tjekkede om de tre knapper sad perfekt, om de formede mine skuldre korrekt, og om de skjulte den lille klump af fedt og hud, som havde samlet sig på min mave, og formet hvad man ville kalde et godt bildæk på dansk. Jeg filosoferede igen over, hvordan katten var kommet ind, imens jeg vandrede ind på badeværelset. Der var ingen mulig indgang for den, men den havde efterhånden raseret huset i to uger. Jeg rystede al meningsløs snak om rod og katte ud ad hovedet, og smurte hele mit ansigt ind i en hvid fugtighedscreme, lakerede mine tænder så de var kridhvide, og fortsatte derefter mod udgangen.

     Bilen vrinskede som svar på den korrekte drejning af nøglen i det dertil indrettede hul. Og hjulene gav efter for det øgede tryk på speederen. Bilen rullede i den langsomme og pulserende rytme, som byen havde gjort til sit varemærke, og de sædvanlige butikker og attraktioner trillede forbi bag bilens tonede ruder. Et par enkelte mennesker havde store komplikationer med at komme forbi en tigger, der var klædt i ildelugtende hvide sko, slidte hvide bukser og en gennemhullet hvid trøje. En udklædning som ikke så ud til at kunne klare landets hårde vejr.
     ”Han har sgu’ nok selv valgt den tilværelse, det kan sgu’ ikke være samfundets skyld, at han går og har problemer med ensomheden fra tid til anden,” sagde jeg til mig selv. Og fortsatte med at følge horden der slavisk kørte til deres arbejdsplads for senere at returnere til det samme lave tempo, for at kunne komme hjem til deres familier, der stod med åbne arme for at modtage husets inddriver. Et ritual der måtte tilgodeses af enhver.
 
     Vinden blæste mig i hovedet, da jeg igen kunne begive mig ud i den friske luft og møde byens jag og stress, for at kunne komme hjem.
     Endnu én. Endnu en tigger i hvidt laset tøj slentrede forbi mig, mens jeg navigerede mig frem til bilen. Det var den tredje i dag, nummer to havde vist sig i frokostpausen. De havde uafhængig af hinanden fremkaldt en stærk følelse af illoyalitet overfor samfundet i mig. At de kunne bugsere rundt i byen og nasse på andres midler. At folk kunne acceptere, at tiggere som dem løb rundt og fik penge trods de kolde øjne fra enkelte. Så kunne de vælge at leve livet men valgte i stedet at nasse på andres hårdt tjente penge. Det var forkasteligt. Og opkasten nærmede sig da også langsomt munden. Det var  blandingen af den flot anrettede vegetarsandwich, og det vand jeg havde hældt ned i min krop, der trykkede sig på, og fik mig til at spytte det mentol tyggegummi, jeg havde i munden, ud på den beskidte gade.
     ”Hvordan tror du, at du bare kan gå her, og snylte på andres veltjente penge!?” En opsvulmning af raseri, fremtvunget af det tabte tyggegummi, mødte den tiggende mands kolde ansigt. Han vendte sig, til min store overraskelse køligt om og fortsatte med at sprede de ildelugtende bakterier, som han bar.
     ”Hører du mig?” Jeg prøvede forgæves at stille mig ind foran ham, men hans intetsigende krop fortsatte i en blød bue udenom mit spinkle korpus.
     ”Jeg synes ikke om folk, der ikke kommunikerer! Svar mig, dit svin!” Overraskelsen over mit grimme sprog var til at føle på, for mig selv. Men imens jeg undrede mig over mit pludselige udbrud af giftige bondske udtryk, fangede han mig i et øjebliks uopmærksomhed, og drejede om et hjørne. Jeg vendte mig om, overrasket over det pludselige retningsskifte, og løb hen mod det hjørne, han havde rundet.
     Han var væk. Den lille gyde viste intet tegn på ham eller hans eksistens. Det eneste der havde nedværdiget sig til denne placering, var en pub ved navn ”Det sorte liv”. Igen forundret over min egen adfærd bevægede jeg mig ned ad gyden. Stanken af gammel og rådden mad trængte dybt ind i mine næsebor, og forstyrrede min hjerne, imens højlydte slask brød stilheden, hver gang mine sorte lædersko ramte gydens asfalt, som var dækket af et tykt lag brunt vand. Uden overhovedet at tænke på de nu beskidte sko og den efterhånden ildelugtende jakkes hygiejne, fortsatte jeg, indtil jeg stod udenfor ”Det sorte liv”. Jeg åbnede døren, og et øjebliks stilhed ramte mig, men blev igen afløst af et inferno af støj. De højlydte stemmer efterlod rummet med samme status på decibelskalaen som en heavy metal koncert. Det var let at konkludere, at tiggeren ikke var der, da alle i rummet var klædt i sort. Selv væggene, som efter alt at dømme ville have båret tydelige tegn på nikotin, hvis bare de ikke havde været sorte. Øjnene fulgte mig da jeg langsomt bevægede mig gennem rummet med mit hvide jakkesæt, og en kollektiv hvisken havde dannet sig.
     Det kunne ikke være sandt, for enhver anden havde han blot lignet en kriminel i et sort jakkesæt, og blot været en statist i de flestes liv. Men for mig var han en eksakt kopi. Jeg kunne mærke hårene rejse sig fra min hud og en voksende spænding i hele kroppen, som fik mig til at krumme alle fingre og tæer sammen. Hans blik mødte mit, og hans hånd løftede sig som tegn på, at jeg skulle gå nærmere.
     ”Nå, alene igen James?” Hans genkendelse af mit navn, fik spændingen i min krop til at folde sig ud, og jeg satte mig ned på en stol ved siden af ham.
     ”Det går jo så godt på arbejdet, så hvorfor leve et socialt liv?” Hans bondske accent fik mig til at væmmes ved synet af ham - og mig selv. Og jeg prøvede at løfte min krop, en handling som til min store overraskelse var umulig. Min krop var fængslet i sin placering i stolen.
     ”Men se på mig, James. Går det ikke godt for mig? Jeg er hverken chef for noget eller har en stor lejlighed. Men jeg har en familie og en masse venner, som holder af mig. Har jeg ikke et større smil på læben, end du har?”
     ”Hvem er du?”
     ”Åh, kære James. Typisk dig, du tør ikke at forholde dig til, hvad jeg siger. Men spørg i stedet om hvem jeg er. James, det skal du vide. Jeg er dig, jeg er det du ikke selv vil se, det du ikke vil kendes ved. James, jeg er din skygge.”
     ”Du tager fejl, jeg har det fint. Jeg har ikke brug for dig.” Jeg prøvede igen at rejse mig, men min krop sad fastlåst til stolen.
     ”Hvorfor kæmper du imod, James? Du har brug for mig, jeg har alt det, du ikke har.”
     ”Du har intet!” Jeg kiggede ned, og så en albinokat, bevæge sig forsigtigt rundt om hans ben.
     ”Du tager fejl, som altid. Du vil aldrig opnå kærlighed, for du er ude af stand til at føle. Du vil aldrig få rigtige venner, for du er ude af stand til at give nogle noget igen. Valget er dit,” han rakte en pistol frem mod mig.
     ”Hvad mener du?”
     ”Du kan enten skyde mig, eller dig selv. Det er dit valg.” Jeg tog fat i pistolen og pressede stille løbet op i munden. Jeg lukkede øjnene, og sveden dryppede ned af mig. Med et var alt væk.

[Hallas]

Nu er jeg for doven/dårlig at gå i dybden med sådanne historier, i hvert fald så fremt det ikke gælder skolen, så derfor vil jeg ikke ind i morale og sådan.

Det er dog en rigtig fængslende historie, og dit sprog her er fantastisk, virkelig fantastisk. Forresten godt med en brat ende, hvilket jeg synes er fedt, men det har sikkert også noget med moralen at gøre.

Fandme godt arbejde!

[7kfum]

Nu er jeg for doven/dårlig at gå i dybden med sådanne historier, i hvert fald så fremt det ikke gælder skolen, så derfor vil jeg ikke ind i morale og sådan.

Det er dog en rigtig fængslende historie, og dit sprog her er fantastisk, virkelig fantastisk. Forresten godt med en brat ende, hvilket jeg synes er fedt, men det har sikkert også noget med moralen at gøre.

Fandme godt arbejde!

Tusind tak for det!

[Schleidt]

Du har et flot sprog med flotte formuleringer og gode stemningsbilleder mm. Dog skal du arbejde på dramaturgien, da du mangler "en rød tråd", som går igen i gennem hele historien.

Men alt i alt, et godt stykke arbejde 

[7kfum]

Du har et flot sprog med flotte formuleringer og gode stemningsbilleder mm. Dog skal du arbejde på dramaturgien, da du mangler "en rød tråd", som går igen i gennem hele historien.

Men alt i alt, et godt stykke arbejde 

Vil da mene at hvid kontra sort, går igennem hele historien. Ved ikke om du har bemærket det, men der er en mening i, hvilke farver de enkelte ting er.

[GudenEricsson]

Utrolig godt sprog! Der er jo sammenligninger, metaforer, personificeringer osv., hele vejen igennem novellen! Rigtig mange gode beskrivende tillægsord. Meget flot skrevet.

Er det en skole opgave, i så fald - hvad fik du for den?

[Schleidt]

Jo, det har jeg bemærket.

Jeg formulerede mig forkert; Du har en rød tråd. Du mangler spændingskurven, altså anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning.

[7kfum]

Jo, det har jeg bemærket.

 Jeg formulerede mig forkert; Du har en rød tråd. Du mangler spændingskurven, altså anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning.

Når man skriver noveller, er det ikke altid en fordel at tage spændingskurven in mente, da den kan give en alt for sammenpresset historie. Diverse en noveller der vil for meget og skaber for lidt. (:

Bare min mening, men jeg respektere din!

[7kfum]

Utrolig godt sprog! Der er jo sammenligninger, metaforer, personificeringer osv., hele vejen igennem novellen! Rigtig mange gode beskrivende tillægsord. Meget flot skrevet.

Er det en skole opgave, i så fald - hvad fik du for den?

Den er skrevet til et elite kursus i min kommune.

[Don Abramovich]

Nu er jeg for doven/dårlig at gå i dybden med sådanne historier, i hvert fald så fremt det ikke gælder skolen, så derfor vil jeg ikke ind i morale og sådan.

Det er dog en rigtig fængslende historie, og dit sprog her er fantastisk, virkelig fantastisk. Forresten godt med en brat ende, hvilket jeg synes er fedt, men det har sikkert også noget med moralen at gøre.

Fandme godt arbejde!

Helt enig. Dit sprog er rigtig godt, men jeg synes du bruger for mange 'svære' ord. Det gør at jeg, kommer til at stoppe i teksten og historien derved ikke rigtig bliver flydende. Hvis du bare brugte nogle lidt mere almindelige ord indimellem ville det være fantastisk. Dit ordforråd er dog rigtig godt

Sommer!

[Søren91]

Helt enig. Dit sprog er rigtig godt, men jeg synes du bruger for mange 'svære' ord. Det gør at jeg, kommer til at stoppe i teksten og historien derved ikke rigtig bliver flydende. Hvis du bare brugte nogle lidt mere almindelige ord indimellem ville det være fantastisk. Dit ordforråd er dog rigtig godt

Sommer!

Ah, sværre ord er aldrig en hindring, men derimod et plus. Jeg kan ikke godtage dette som en kritik, når jeg læser historien

[Barca-boy]

Hvad får du i karakterer i danske stile?

[Don Abramovich]

Ah, sværre ord er aldrig en hindring, men derimod et plus. Jeg kan ikke godtage dette som en kritik, når jeg læser historien

Det er ikke en kritik. Det laver bare forkerte stop i min læserytme.
Hvis han har tre sværre ord, i en sætning, ville jeg bare ønske han satte ét nemt ord ind

[Matigol]

Det er ikke en kritik. Det laver bare forkerte stop i min læserytme.
Hvis han har tre sværre ord, i en sætning, ville jeg bare ønske han satte ét nemt ord ind

Er enig - det er rigtig flot med de flotte ord.
Men når der kommer for mange af disse ord - vil det ødelægge ens læserytme.
Men da det ikke er til skolen - er det da helt klart en god øvelse at lege lidt med ens ordforråd.
Og selvom man godt kan de ord der står - stopper man lige om og tænker sig om.
Så synes ikke det er direkte kritik - men et godt råd.. 

[7kfum]

Helt enig. Dit sprog er rigtig godt, men jeg synes du bruger for mange 'svære' ord. Det gør at jeg, kommer til at stoppe i teksten og historien derved ikke rigtig bliver flydende. Hvis du bare brugte nogle lidt mere almindelige ord indimellem ville det være fantastisk. Dit ordforråd er dog rigtig godt

Sommer!

Ah, sværre ord er aldrig en hindring, men derimod et plus. Jeg kan ikke godtage dette som en kritik, når jeg læser historien

Det er ikke en kritik. Det laver bare forkerte stop i min læserytme.
Hvis han har tre sværre ord, i en sætning, ville jeg bare ønske han satte ét nemt ord ind

Det med sværre ord er bare min stil, det tror jeg ikke jeg ændre på (:

Hvad får du i karakterer i danske stile?

Det er forskelligt, enten 10 eller 12. Min lærer er meget hård, og han har givet 12/13 omkring 20 gange på 32 år. (: