home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
01 Jun 2025, 12:23 g00n Blogs Minimalistic 2020
15 Maj 2025, 21:08 szukizek Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2025 ...
15 Maj 2025, 11:37 Eraticator Omklædning... Sommer opdatering
09 Apr 2025, 19:48 andersnomanni Blogs SAF Challenge
04 Apr 2025, 14:43 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
27 Mar 2025, 15:21 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
17 Mar 2025, 14:40 szukizek Træningsbanen Fm Tweak
Antal Registrerede Brugere: 23572
  1 Bruger, 692 Gæster Online.

Indlæg: 1133087 over 31388 Emner
Nyeste Bruger: mikleonfaAtogs
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andet
| |-+  Kategori: Fodbold
| | |-+  F.C. København Tråden
0 Brugere og 19 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 1015 1016 [1017] 1018 1019 ... 1076 Udprint
Forfatter Emne: F.C. København Tråden  (Læst 1737863 gange)
Notorious B.IV
Gæst
 
Sv: F.C. København Tråden
« Svar #15240: 23 Maj 2012, 22:42 »

Arhh... Så Nilsson har skadet dem så meget på 6 måneder, at det blev siddende hos dem og det nærmest var mission impossible for CV at rette op på den synkende skude(det er ret sjovt at sige om et hold der ligger nr. 1)?
Logged

Predator
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: F.C. København Tråden
« Svar #15241: 23 Maj 2012, 23:08 »

Jeg synes personligt at vi spiller for defensivt/ikke-dominerende. Når man har så godt et hold, skal man dominere de hold man møder - specielt i superligaen. Udover det så synes jeg CV har lavet nogle lidt underlige dispositioner undervejs. Men når det er sagt, så var spillet endnu værre under Roland og i min optik er det kun godt, vi er af med ham.
Derudover mener jeg CV mangler noget Karisma. Manden kunne sgu ikke få mig til at kæmpe - han mangler noget lederinstinkt synes jeg. Han virker lidt som om han gemmer sig bare gode undskyldninger hele tiden, når han udtaler sig til pressen.

Logged

fck-drengen
Gæst
 
Sv: F.C. København Tråden
« Svar #15242: 23 Maj 2012, 23:55 »

Håber man fra ledelsens side, til sommer vælger at investere kraftigt i truppen. I denne sæson var man for naiv med hensyn indkøbene, og det gav bagslag, desværre. Jeg håber de vælger at investere frem for at spare, der ligger trods alt stadig 150 mio næste sæson og venter på os.
Logged

Hcan
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: F.C. København Tråden
« Svar #15243: 23 Maj 2012, 23:57 »

Hvor syntes jeg godt nok folk er for unuancerede i deres kritik af CV! Det virker til folk generelt hurtigt glemmer.

Efteråret var virkelig det dårligste fodbold vi har set siden den kære Hans Backe startede som FCK træner. Det blev kaldt migrænebold, og gud hvor var det dårlig fodbold vi spillede i efteråret, selvom vi vandt. På det tidspunkt levede vi meget af det tempo og nærkampsstyrke vi havde med fra de europæiske kampe.

Jeg syntes vi igennem hele foråret har set en udvikling i FCK spillet, frem mod at få et hold som i forrige sæson. Vi fik først styr på defensiven, og så begyndte vi lige så stille at bygge på i det fremadrettede spil. Jeg mener 100% at vi har tabt mesterskabet på grund af midtbanen, samt en meget uskarp Santin i de sidste 5 kampe i sæsonen. Han har i et par kampe haft chancer der skulle scores på, og det var forståeligt han var sat af til dagens kamp.

Som jeg ser det har vores spil manglet 3 meget centrale ting

1) fremadrettet kreativitet
2) Et sammenhængende presspil
3) Ineffektive angribere (i foråret)

Midtbanen er i mine øjne synderen med det manglende kreative og fremadrettet spil. TK har været den bedste centrale midtbanespiller i foråret, og i hans skadesperioder har vi virkelig savnet Delaney, som i mine øjne kunne have været den perfekte makker til Claudemir. Claudemir har desværre været ved siden af sig selv, han har lavet for mange fejlafleveringer på tværs af banen, hvor han burde have tænkt mere fremadrettet. Det har desværre med konstellationen Grindheim - Claudemir være Claudemir som var mest defensiv, selvom jeg ser Grindheim som den bedste defensive og Claudemir som boldflytteren og spilfordeleren.

Det andet punkt er presspillet, for hold kæft vi har sat pres på modstanderne, når den del af spillet har fungeret. Vi har siddet tæt på dem, og skabt nogle store chancer. Desværre har vi ikke dyrket pres spillet tilstrækkeligt, og om det er fordi vi ikke har konditionen til det ved jeg ikke, men vi burde ikke have problemer på den front. Problemet har været at vi har givet modstanderne for meget tid med bolden, og med vores knap så stærke defensive midtbane, som tidligere, så har modstanderne kunnet spille sig ned mellem vores forsvar og midtbane og derefter kombinere sig igennem forsvaret. Så for at stresse modstanderne, skal prespillet fungere, så man vinder boldenen langt fremme på banen.

Angriberne har været ineffektive... det siger vel lidt sig selv. (På trods af N'doye blev topscore)

De positive ting fra denne sæson
1) Bryan Oviedo

Jeg kan faktisk kun se et rigtigt positivt outcome fra denne sæson, og det er at Bryan Oviedo har udviklet sig helt fantastisk og har udviklet sig til at blive et meget stærkt kort for os! Jeg håber han forlænger kontrakten her til sommer, så han ikke skal sælges eller forsvinder gratis næste sommer.

Derudover er jeg rigtig glad for købet af MOS, han ved hvor målet står, og når han er på banen har vi mere hurtighed at spille på, hvilket selvfølgelig også var en del af Santin's forcer, han har bare ikke taget de dybdeløb. Jeg ser frem til næste sæson, hvor vi forhåbentlig for styr på meget af vores spil, og igen bliver et hold!

Man kan kun sige tillykke til FC Nordsjælland, for lige meget hvor skuffet jeg er over at vi ikke blev mestre, så må man også erkende de spillede super flot fodbold i denne sæson, og har holdt sig til den spillestil som var så naiv de seneste år, men i år bare har klikket. Det er et fuldt fortjent mesterskab, som vi desværre forærede dem. Nu glæder jeg mig til at se dem få smæk af det rigtige Barcelona.

Vi er jo heldigvis seede hele vejen til CL gruppespillet i "non-champions" kvalifikationen. Jeg tror vi har chancen for at kvalificere sig, da vi pga. seedningen alt andet lige må få det lettere end hvis vi ikke var seedede.

Forza FCK
Success is temporary - Loyalty is forever!
« Seneste Redigering: 23 Maj 2012, 23:59 af Hcan » Logged

Chelsea FC - Winner of Champions League 2011/12

Følg min blog Stenbroens Drenge - Goes North II  >link<
Månedens blog: Marts 2013

fck-drengen
Gæst
 
Sv: F.C. København Tråden
« Svar #15244: 24 Maj 2012, 00:04 »

Er helt enig Smiley
En Central Midtbanespiller må stå øverst på indkøbslisten!
Grindheim og TK er simpelthen ikke gode nok, dog ser jeg Delaney som værende bedre, men ikke lige den defensive CM med lederegenskaber som jeg syntes vi mangler.
Logged

KarelPoborský
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: F.C. København Tråden
« Svar #15245: 24 Maj 2012, 01:08 »

Ved ikke hvad jeg skal sige om denne sæson, for jeg har ikke kunnet se særlig mange kampe. Først pga højskoleophold i efteråret og nu pga. at jeg er i sydamerika! Men at vi ikke vinder mesterskabet med det forspring vi havde i løbet af efteråret er da yderst katastrofalt.
Jeg kan derfor heller ikke sige særlig meget om vores spil, da det kun er en del af efterårets kampe (har kun set den første forårskamp mod AaB) jeg har set. Men som der siges så mangler vi en indpisker på holdet. En som går forrest og kan være leder af vores midtbane. Derudover ser jeg gerne en ny angriber, som jer andre og midterforsvaret skal forstærkes!       
Jeg vil ikke udtale mig om C.V, da jeg som sagt ikke har set fodbold.                                                                                     Jeg vil også ønske FC Nordsjælland tillykke med mesterskabet!     
Men min skønne Fck trøje skal selvfølgelig vises frem imorgen her i Iguazu!                                                                                      (undskylder det noget rodet indlæg. Har skrevet det fra min elendige telefon)
Logged

Tidligere kendt under navnet "Vestjyde"
Vinder af Champions Freak 2011!

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: F.C. København Tråden
« Svar #15246: 24 Maj 2012, 06:32 »

Arhh... Så Nilsson har skadet dem så meget på 6 måneder, at det blev siddende hos dem og det nærmest var mission impossible for CV at rette op på den synkende skude(det er ret sjovt at sige om et hold der ligger nr. 1)?

Ja, det mener jeg.

Selvfølgelig kan man ikke forhindre, at Kvists afgang får en effekt på holdet. Han var så markant en spiller for os, at det er selvskrevent, at man ikke bare kan erstatte ham. Men den måde vores spil blev dårligere og dårligere på, og spillerne virkede mere og mere ideforladte og smådeprime på banen falder 100 % tilbage på træneren. Ikke at jeg mener at Roland er en dårlig træner - han var bare ikke den rigtige til FCK!

Hvis man så skifter træneren ud, så er det altså sjældent man ser den chokeffekt der forvandler holdet fra den ene dag til den anden. På den led kan man ikke klandre CV for manglende mirakler med truppen. Når det kommer til psyken, så skal der meget mere til. Du kan sagtens nedbryde det hele på et halvt år, men det er ikke nødvendigvis muligt at rette op på det igen med det samme tidsperspektiv.

Det ses jo også gang på gang at sæsonen direkte afspejler sig i spillerne, mens de pludselig bliver frigjorte efter sommerferien - simpelthen fordi man starter fra fresh igen. Angribere bliver pludselig målfarlige med et trylleslag, truppen spiller mere frigjort frem ad banen og energien virker bare som om den er større. Jeg krydser fingre for at man ikke fyrer CV som cheftræner før han har fået chancen for at vise hvad han kan henover efteråret. Og vælger man endelig at fyre ham, så skal han da for alt i verden tilbage som sportschef. Efter min mening har han været den bedste sportschef i Danmark lige efter Ørgaard og muligvis Kim Brink, da han var i OB.
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

verdenskrig
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: F.C. København Tråden
« Svar #15247: 24 Maj 2012, 10:52 »

Pluto@

CV købte i sommers de erstatninger han mente som skulle til for at fortsætte med at være succesfuld. Indkøbene er hans ansvar, og i mine øjne har ikke et eneste af de indkøb han lavede slået igennem. Hverken i sommers, eller i vinters.

Han hyrer derudover en manager som, på trods af at han får et uhomogent hold at arbejde med, starter sæsonen som lyn og torden. I ligger så klart nr.1 at et betfirma allerede udbetaler gevinsterne på dem som har spille på FCK. Spillet er ikke kønt i alle kampe ( Normalt når en ny træner kommer til) men på trods af alle forhindringerne ligger Roland Nilsson Nr.1 ved vinterpausen.

Herefter mener CV så pludselig ikke at Roland Nilsson er den rette mand. På trods af at Roland ligger nr.1 med en trup ude af balance, og på trods af at CV selv har scoutet Roland, så mener CV ikke at Roland og ham har det samme syn på FCK's fremtid. Havde det ikke været en ide at klarlægge det inden man fik en ny træner, eftersom man vidste det i god tid?

Herefter vælger CV fuldkommen rablende sindsygt, at sætte sig selv i trænersæddet. (Den kaldte jeg allerede i vinters). FCK's spil bliver ikke forbedret et hak, og jeg synes slet ikke der har været noge form for fremgang at spore i forhold til under Roland. Her til sidst taber CV & co sutten totalt. Truppen får hidtil usete gummiben, en spiller råber "Hold kæft" til træneren, CV fralægger sig ansvaret for pludselig at give medierne skylden for at FCK ikke er så gode i år. Han virker handlingslammet, og ender med at tabe et mesterskab i ganske sikkert stil enda.

ALT ved det her mesterskab peger tilbage på CV. Lige fra skrivebordsarbejdet, til trænerarbejdet.
Han har for at sige det på godt dansk, formået at træde ganske grundigt i spinaten.

Tillykke med sølvet!
Logged

Jeg siger hele sandheden, kun sandheden, og altid sandheden Peace

men den tyske talentmasse er så enorm at jeg tror på et VM guld om to år  Smiley
Cool

Ariana Grande
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: F.C. København Tråden
« Svar #15248: 24 Maj 2012, 10:55 »

Er fuldstændigt enig med VK (For once in a lifetime crazy)

CV har jo gjort det så elendigt som man overhovedet kan gøre det. Hvordan han overhovedet kan finde på at sætte sig i trænersædet er mig en gåde. Han skulle ikke have forladt sin pind men blevet siddende på sin pind.

Jeg håber for jeres egen skyld at i finder en ny træner, for det hele synker sgu til bunden hvis CV står ved roret når næste sæson går i gang. Det er jeg stensikker på.
Logged


plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: F.C. København Tråden
« Svar #15249: 24 Maj 2012, 11:12 »

For det første, så er holdet absolut ikke 'uhomogent'. Det er tvært imod en trup bestående af spillere, der på et personlighedsmæssig t plan fungerer godt sammen. Der er jo ikke ligefrem rygter om dårlig stemning spillerne imellem! Roland Nilsson fik et hold der lige havde spillet topfodbold i europæisk klasse. Styrmanden på midten blev fjernet, og det har uden tvivl gjort ondt. Til gengæld er det også den eneste plads hvor jeg mener man blev direkte svækket. Pierre Bengtsson og Oviedo gjorde det begge to godt i Wendts fravær, og Jacobsen er ikke en dårligere spiller end Pospech.

I starten så man et hold, der stadig leverede fine resultater, fordi de red på bølgen fra forrige år, men det var ikke mange kampe der skulle til før holdet begyndte at spille ideforladt og alt andet end dominerende. Vi vandt stadig, men der var et hav af kampe hvor jeg sad og tænkte at vi havde mere held end kvalitet i sejrene. Det er ikke et tegn på en god træner. Især fordi det netop blev værre og værre henover efteråret.

Jeg tror i og for sig ikke at man var interesserede i at fyre Nilsson, indtil det så kommer frem at der var stor uenighed ham og ledelsen imellem om hvad vej man skulle gå med truppen. FCK (med CV som primært ansvarlig, det vil jeg godt medgive) fejlcastede fuldstændig Nilsson, men jeg synes det var den helt rigtige beslutning at smide ham på porten. Det var jo ikke godt det han præsterede! Igen er jeg af den holdning at præstationen er det vigtigste. Hvis man præsterer godt, så skal pointene nok komme på et tidspunkt. Hvis præstationerne ikke er gode, så er det bare et spørgsmål om tid før momentum/held (kald det hvad I vil) slipper op.

CV og den øvrige sportslige ledelse blev ovenstående in mente nødt til at handle hurtigt, og selvom jeg er helt enig i, at det ikke er godt at forhaste sig, så mener jeg stadig at det her var den bedste løsning af dem der lå lige for. CV viste i foråret spilmæssige takter der var opløftende sammenlignet med Rolands ditto i efteråret, og ud fra dét synspunkt mener jeg klart at man skal holde ved ham som træner, og så lagt godt fra land i næste sæson. Spillerne er ikke blevet dårligere siden sidste sommer, og dengang var jeg da 100 % tilfreds med truppen, selvom det skar i hjertet at favoritspilleren igennem 6-8 år forlod klubben.

Vi havde en helvedes sæson i år, og selvom der da ikke er tvivl om at det falder tilbage på CV, da han i første omgang castede Roland, så mener jeg ikke at det er hans hoved der skal rulle. Han har gjort det forrygende som sportschef i en årrække, og selv den mest kompetente mand kan begå fejl. Roland var CVs mest graverende. Men så må man også op på hesten igen og fortsætte fremad!

Jeg er enig i at CV ikke har nær den samme karisma som Ståle, men jeg synes stadig han virker topkompetent til sit arbejde. Det vigtigste er hvordan han kommunikerer på træningsbanen.

Nu nævne du episoden med Stadsgaard der råber ad CV. Når man har med spillere der er vindertyper at gøre, så kan temperamentet slå gnister, og jeg er ikke et sekund i tvivl om at der er blevet taget sig af den sag bag lukkede døre. Jeg tror der er gensidig forståelse i situationen. CV forstår Stadsgaards frustration og Stadsgaard ved at han ikke burde have gjort som han gjorde. Den sag er blevet blæst mere op end den burde.

Angående indkøb, så vil jeg give dig ret i at Diouf og Grindheim var uinspirerende køb. Jeg vil så sige at jeg aldrig har set Thomsen som den kommende stjerne på højre back. Jeg tror simpelthen man har arbejdet på at få andre spillere, men så har tænkt at det er bedre med en middelmådig backup end slet ikke at have nogen. At man ikke fik fat på en klasse højre back i sommerens transfervindue tror jeg absolut ikke var planen. Stadsgaard og Mos mener jeg til gengæld spiller ganske udmærket! At Mos ikke har fået mere spilletid tror jeg skyldes tesen "don't change a winning team", og Santin/N'Doye har jo alt andet lige scoret mange mål i denne sæson indtil tørken i maj.

Jeg synes folk er alt for unuancerede i deres kritik af manden, og det vil være direkte torskedumt i min optik at smide ham i guillotinen på baggrund af den seneste sæson, hans fantastiske arbejde gennem de sidste 5-6 år in mente.
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

verdenskrig
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: F.C. København Tråden
« Svar #15250: 24 Maj 2012, 11:25 »

Det kan godt være jeres spil blev mere og mere ideforladt, jo længere vi kom hen i efteråret. Men i vandt stadig jeres kampe, lå nr.1 og havde en træner som var ny, og som skulle spille et helt nyt hold sammen. Du kan da ikke forvente at han fra dag 1 bare går ind og sætter trumf på og får jer til at spille som et andet Real Madrid hold der bare pløjer alt og alle ud af Østerbro  Opstemt

Alligevel følger CV trang til at sætte sig selv i centrum og redde egne fejl. For det er da hovedrystende at man har over et år til at finde en ny træner, for så efter et halvt år at finde ud af at man ikke har samme syn på tingene. Som CV siger så blev han jo ikke fyret pga præstationerne, men mere pga at han fremover havde et andet syn på hvordan FCK skulle spille. Så er det jo fair nok at man afbryder samarbejdet, men det er sgu samtidigt patetisk når man har haft så længe til at finde en træner. Så sætter CV sig selv i stolen, og gør det ikke et hak bedre, og ender enda med at tabe mesterskabet i en periode hvor han virker slagen og uden værktøjerne til at rette op på holdets formkurve.

Derudover ved jeg ikke hvordan jeres hold har det rent personligt med hinanden, men det er heller ikke det jeg omtaler. Jeg taler om spillet på banen. Det har være tydeligt, specielt da tingene spidsede til, at rollefordelingen ikke har været klar. Et godt eksempel er Grindheim som stadig ikke har fundet sin rolle. Et andet kunne være at i spiller med to forsvarsspillere som slet ingen bold har i benene, men i vil samtidigt gerne spille den op nedefra. Santin- N Doye har heller ikke fungeret i foråret som det gjorde i efteråret, og generelt har i haft det svært siden N Doye faldt i niveau.

Men at man først henter talrige fejlkøb(Når en 19 årig i perioder bliver foretrukket over Mos, så kan man da næsten ikke kalde ham andet?), henter en træner efter lang tids søgen, efter et halvt år finder ud af at han ikke er den rette, overtager sædet mens holdet er nr.1, for så selv at smide det væk, komme med undskyldninger, og ikke gøre det et hak bedre selv. Det kan kun falde tilbage på CV.

Jeg siger i øvrigt ikke at han skal fyres fra klubben, men han har så afgjort bevist at han ikke skal være træner i FCK. Spørgsmålet er om man kan have tillid til hans arbejde hvis han ryger tilbage i direktionen. Kender et par stykker på Sektion 12 som ikke mener det  crazy
Logged

Jeg siger hele sandheden, kun sandheden, og altid sandheden Peace

men den tyske talentmasse er så enorm at jeg tror på et VM guld om to år  Smiley
Cool

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: F.C. København Tråden
« Svar #15251: 24 Maj 2012, 11:37 »

Ej nu må du da holde op?! Opstemt

Jeg forventer da absolut ikke at Roland skulle levere klasseresultater fra dag 1. Jeg kan bare konstatere at spillet blev værre og værre, ligesom spillerne virkede mere og mere triste på banen. Der var slet ikke den dynamik vi kendte før Nilsson.

Desuden skal man huske på, at da Roland blev hentet ind spillede han jo fodbold i Malmö, der var komparativt med Ståles måde at spille på. På den led var det jo en yderst fornuftig casting. At Nilsson så havde planer om at ændre spillestil da han først skiftede til FCK er jo katastrofalt, og et tegn på at de to parter (Nilsson og FCK) ikke havde afstemt den langsigtede plan ordentligt med hinanden.

Desuden får du det til at lyde som om CV selv blev grådig og ville være cheftræner. Jeg tror ikke det er korrekt. Man valgte at satse på en mand, der om nogen har bygget holdet op sammen med Ståle og som har 20 års erfaring i klubben! Man valgte at satse på en mand, der gnidningsfrit kunne gå ind og arbejde med holdet mens der var optræk til uvejr. At der så ikke kom en chokeffekt er trist, men det er bare ikke altid det sker. Jeg vil da sige det sådan, at CV har haft noget mere is i maven end Poul Hansen der fra dag 1 sagde at han ikke var interesseret i at være cheftræner i OB. Hvem ved om CV i bund og grund havde det på samme måde, men valgte at give så meget ro om holdet som muligt ved at få det til at lyde som om han tog opgaven med glæde?

At man valgte at bruge Andreas (den 19-årige) frem for Mos har da nok noget at gøre med at han er noget stærkere fysisk end Mos. Ja, han mangler erfaring, men hvis man mener at man mangler pondus oppe foran, så er det jo ikke en væver angriber man skal rykke frem. Der er din kritik af Mos som fejlkøb da helt forfejlet! Bare fordi man har en klassespiller på bænken behøver man da ikke rykke ham ind, hvis du har en spiller der typemæssigt er bedre til det du savner i spillet? Tvivler på at Grønkjær ville have været meget bevendt som central midtbanespiller, når man havde en dengang 18-årig Delaney på bænken sammen med ham! Det er mere sat på spidsen mit eksempel, men forstå hvor jeg vil hen.

Jeg synes igen at du er alt for kritisk, ligesom mange af vores fans er alt for hurtige til at få mord i øjnene. Ståle var absolut heller ikke populær i starten, som du vel husker. Han endte da med at gøre det acceptabelt! Kontinuitet er nøglen, og jeg har set spilmæssigt fremskridt med CV bag roret, så jeg beder til at ledelsen har is i maven og bevarer CV i dobbeltrollen som træner og sportschef. CV har min fulde opbakning, og jeg kan kun tage mig til hovedet når folk revser ham så aggressivt som det er tilfældet.
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

verdenskrig
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: F.C. København Tråden
« Svar #15252: 24 Maj 2012, 11:50 »

Jamen det er da fint nok hvis du er tilfreds med CV. Men jeg er ikke FCK fan, og for mit vedkommende kan CV sgu gerne blive for jeg tror ikke i når nogle vegne med ham som træner  Kys . Du siger du kan se fremskridt i foråret, men jeg må bare spørge hvor? Jeg kan ikke se at noget har forbedret sig i forhold til efteråret. I efteråret havde i kampe hvor alt gik godt og i vandt, og det har i også haft i foråret.

Men måden holdet er faldet sammen på under CV's ledelse her til sidst, synes jeg ikke man så under Roland. Her var spillet bare mindre kønt i perioder, men alligevel kønt nok til at man vandt ofte nok til at ligge nr .1.

Jeg ved naturligvis ikke faktuelt om CV er blevet grådig eller ej. Men jeg synes det virker lidt mystisk. Han hyrer først en træner, finder ud af at det var en fejl og sætter sig straks i trænersædet i stedet. Jeg ved ikke om det var fordi man håbede at han kunne føre FCK tilbage mod det spil man så under Ståles tid. Men i mine øjne virker det dumt, og komplet uovervejet.
CV havde været udenfor trænergamet i mange år, og ansætter sig selv op til en vital forårssæson hvor 1.pladsen er lig direkte CL kval. Det afsluttende resultat, og måden det skete på indikerer at det var den forkerte løsning.

Med hensyn til Mos, så undrer det mig bare. Man henter en spiller for dyre domme i Norge, og han har vel dårligt fået en hel kamp endnu(Ved ikke om han spillede en hel i går) Han har jo på intet tidspunkt virket som en man turde satse på, og så virker det underligt at købe en spiller for så mange penge. Han er jo ikke ligefrem 17 år. I mine øjne virkede købet af ham, som et køb der er baseret på at han skulle ind i præstere nu. Så at kalde ham et fejlkøb synes jeg slet ikke er forfejlet, for han har sandt for dyden ikke være prangende i den tid han har været på banen Smiley
Logged

Jeg siger hele sandheden, kun sandheden, og altid sandheden Peace

men den tyske talentmasse er så enorm at jeg tror på et VM guld om to år  Smiley
Cool

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: F.C. København Tråden
« Svar #15253: 24 Maj 2012, 11:53 »

Vi kommer til at køre rundt i de samme argumenter her, VK crazy

Dejligt at diskutere med dig igen, men her kommer vi ingen vegne xD
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

verdenskrig
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: F.C. København Tråden
« Svar #15254: 24 Maj 2012, 11:57 »

Gider heller ikke skrive flere lange indlæg, så det passer mig ganske fint Grin Opstemt.. Lige over Kys
Logged

Jeg siger hele sandheden, kun sandheden, og altid sandheden Peace

men den tyske talentmasse er så enorm at jeg tror på et VM guld om to år  Smiley
Cool

Sider: 1 ... 1015 1016 [1017] 1018 1019 ... 1076 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010