The Saint's Alive

 

[KongFjong]

Hæhæ

Mht. Dixon skal det nævnes at han netop har sikret os tre point i en svær hjemmekamp hvor vi aldrig kom i gang for alvor. Han blev skiftet ind med godt en halv time igen, og med syv minutter tilbage, fulgte han op på risposten på sit eget forsøg tæt under mål, og scorede sejrsmålet til 2-1

[steeval]

Super flot.. Som sagt, jeg kan bare ikke få nok at TNS

Jeg kan ikke få nok af dit avatar  

Men rigtig dejlig blog, du sidder jo tungt som en 400kg mand på ligaen, og håber virkeligt, at du kan komme i CL om et par år

3. kval runde er dog en rigtigt dræber, men med tiden skal vi nok se TNS i CL

[KongFjong]

Men rigtig dejlig blog, du sidder jo tungt som en 400kg mand på ligaen, og håber virkeligt, at du kan komme i CL om et par år

Du skulle vide hvor tæt på sandheden du egentligt er...

[steeval]

Du skulle vide hvor tæt på sandheden du egentligt er...

Så er det både stolen og ligaen der bliver domineret 

[KongFjong]

24. januar 2011
Datoen markerer at det nu er to år siden, vi sidst led et nederlag i Principality Building Society Welsh Premier Football League. Den "legendariske" dag, tabte vi med 0-1 på udebane til Porthmadog der normalt er bundhold, og ikke en skræmmende modstander.

Den dag havde overmodet måske taget sit klamme hånd og lagt på manageren, samtidigt med at vi på dagen blot ikke præsterede offensivt. Opstillingen lød som følger:

GK: Paul Harrison (Normal reserve)
DR: Duane Courtney
DL: Michael Gray
DC: Tommy Holmes
DC: Ian Breckin (Normal reserve)
MR: Steven Beck
ML: Seán Evans
MC: Wayne Brown
MC: Mark Davies
FC: Ronnie Morgan
FC: Michael Wilde (C)

På bænken sad også en 17-årig Graham Kemp. et udemærket angrebstalent, der dog ikke havde potentiale nok, til at komme på tale til for alvor at komme i førsteholdstruppen fast, da den store "revolution" i sommerpausen 2009 gik for sig. I dag er han så i Bangor City, hvor han pt. brillerer med 11 mål i 14 ligakampe. Ganske imponerende.

Han kunne dog ikke gøre det bedre end Mark Davies som han erstattede i en offensiv satsning de sidste 25 minutter. Chancer kom han i hvert fald ikke frem til, og dagens bedste forsøg kom fra den centrale midtbaneduo, med gode langskud.

Gary Kennedy blev dagens matchvinder for Porthmadog. Siden har den rutinerede angriber vlagt at forlade, ikke bare Porthmadog, men også den, for ham, semi-professionelle fodboldverden.

Skæbnen vil det nu, at den kamp, der ikke bare kan gøre det to år siden, men også to hele sæsoner i kampe (68 kampe) siden at vi sidst tabte, er netop Porthmadog. Igen skal kampen spillet på Y Treath som Porthmadogs hjemmebane hedder. En update på den kamp kommer inden ikke alt for længe. God fornøjelse

[KongFjong]

29. januar 2011
I dag blev det så en kendsgerning, at vi har spillet 68 ligakampe uden nederlag i streg. Som nævnt i sidste update, var det skæbnens vilje, at det var netop Portmadog, der skulle være dagens modstander, også på Y Treath som det var dengang i 2009.

I dag viste vi dog en smule mere skarphed foran mål, samtidigt med at vi holdt nullet, og på to mål af Michael Wilde og Ian Daly (Str.), blev det til en 2-0 sejr uden de store dikkedarer.

En smule brokkerier fra Porthmadog blev det dog til omkring det straffespark som Ian Daly scorede på, men selvom jeg godt kunne se hvorfor de brokkede sig, var det efter min bedste overbevisning ikke en afgørende situation i kampen, og det ville nok være en temmelig tynd undskyldnign for nederlaget, hvis Porthmadog skulle benytte sig af det.

Sejren betyder at vi nu befinder os på en komfortabel position i ligaen med otte point ned til nr. to, Llanelli.

[KongFjong]

Nederlag i FAW Premier Cup
Meget skuffende, røg vi i år, tidligt ud af FAW Premier Cup. Tidligt vil sige kvartfinalen, hvor de evige rivaler, Llanelli fik skovlen under os, 2-3, efter forlænget spilletid.

Det var i det hele taget en rimeligt skuffende kamp fra vores side, hvor vores forsvar, især den centrale del, til tider virkede noget rundt på gulvet. Det gav bl.a. et noget sølle indtryk, da Rhys Griffiths scorede det afgørende mål med godt ti minutter igen af den forlængede spilletid.

Premier Cup er den cup-turnering, og turnering i det hele taget, hvor der er flest penge at hente både hvad angår entreindtægter og præmiepenge. Derfor er det ekstra bittert, også fordi lodtrækningen havde maget det således at vi havde trukket Wrexham i seimfinalen, og dermed undgået Cardiff og Swansea, der sædvanligvis sidder forholdsvist tungt på turneringen

Surt, men vi har om en uges tid muligheden for revanche, når vi tager imod Llanelli i ligaen til en kamp der praktisk talt kan afgøre ligaen, hvis vi skulle løbe afsted med sejren...

[Hallas]

Jeg er virkelig betaget af denne blog.

Din opsætning er utrolig simpel, men når det fungerer så godt, som det gør, er det jo bare fantastisk. Det skriftlige niveau er også rigtigt højt, mens jeg synes ideén om ikke at bruge billeder eller grafik er vildt godt!

[KongFjong]

Man skulle tro det var løgn...
For anden kamp i streg, satte Llanelli en stopper for os. Efter over to års sejrsgang og en stime på 69 kampe i ligaen uden nederlag, stod den på topopgør på Park Hall Stadium hjemme mod Llanelli. Og for anden kamp i træk, lukkede de ned, og fik mit forsvar til at ligne hunde i et spil kegler.

Jovist, det blev kun til en 1-0 sejr, men den kunne let være blevet større og vi viste meget meget lidt i offensiven. Et mål fik vi dog scoret, men det blev korrekt annulleret for offside.

Heldige var vi heller ikke. Da vi var blevet reduceret til ti mand og den stadig stod 0-0, scorede Llanelli serjsmålet på en dødbold, hvor David Martin blev fanget af indlægget det ramte deres venstre fløj Nick Gray i hovedet, og sejlede over Martin. Et heldigt, men dog ikke ufortjent, sejrsmål. Og da vores satsning blev ramt af en skade til indskiftede Kyle Dixon, stod det skrevet i sandet, at vi ville tabe.

Utroligt skuffende, at vi endnu engang måtte se Llanelli slå os ud af kurs. Specielt fordi vi kunne have bragt os afgørende foran i ligaen med 11 point. I stedet er forspringet nu kun på fem point med 10 kampe igen.

[KongFjong]

Jeg er virkelig betaget af denne blog.

Din opsætning er utrolig simpel, men når det fungerer så godt, som det gør, er det jo bare fantastisk. Det skriftlige niveau er også rigtigt højt, mens jeg synes ideén om ikke at bruge billeder eller grafik er vildt godt!

Tak, bliver jo helt smigret 

[KongFjong]

Kører gør det sgu ikke...
For tredje gang ud af de sidste fire kampe, måtte vi gå fra banen uden tre point på kontoen. I hjemmekampen mod Bangor City, skuffede vi endnu engang spillemæssigt, og det virker som om den evne til lige at prikke en enkelt ind til sidst alligevel, er gået tabt.

Hverken Ian Daly eller Michael Wilde er i topform pt. og med den seneste skade til Wilde, får Ronnie Morgan nu chancen for at vise at han stadig kan.

Skadessituationen ser også en smule dyster ud pt. Fire spillere er ude, heriblandt Michael Wilde og James Derbyshire, to normale startere. Med holdets nuværende form, er det skidt med alt for mange skader, dog man vi glæde os over, at Patrick Cox er tilbage fra en skade, og kan gå direkte ind i centerforsvaret sammen med Adrian Pettigrew, som var karantæneramt til den netop overståede kamp hjemme mod Bangor City, der endte 0-0.

Det uafgjorte resultat betyder også, at vi for første gang meget, meget, meget længe, har spillet to kampe i streg uden at score, hvilket for vores vedkommende, understreger den lille offensive krise vi pt. befinder os i...

[KongFjong]

Hvis nogen nu skulle gå hen og blive nervøse over at jeg vil til at skrive om hver eneste kamp, så frygt ej. Det er bestemt ikke min intention

Der har blot været nogle kampe her de seneste to måneder i spillet, som har været interessante af den ene eller anden grund

[KongFjong]

5. maj 2011
Man kan ikke vinde hver gang... Men nogle gange er det heller ikke vigtigt at vinde hver gang, men derimod at vinde når det gælder allermest. Det er meget muligt, at Llanelli slog os ud af FAW Premier Cup, og at de slog os ud af kurs i ligaen kun en uge efter, og kom tættere og tættere på, men da det gjaldt, var det os der sad på fedtet.

I næst sidste runde, kunne vi juble i samlet flok, efter en komfortabel 5-1 sejr hjemme over rivalerne fra Newtown, og fejre, at det andet mesterskab i træk var sikret. Og hvilken måde at gøre det på, efter en ellers mere spændende afslutning end vi havde håbet på. Efter nederlaget til Llanelli, blev det til uafgjort mod Bangor, og da vi i 30. runde kun hev et point hjem mod Caersws, skrumpede forspringet ind til sølle tre point, og Llanelli var helt klart ovenpå i form.

Heldigt for os, smed Llanelli to point i den efterfølgende runde, 1-1 ude mode Airbus, og vi bragte os tilbage på et fem-points forspring. Det var altså nok da vi efterfølgende sikrede os to sejre, og nu har vi altså sikret os yderligere deltagelse i CL til næste sæson

Nu kan vi så også fokusere på de kommende finaler i hhv. Welsh Cup og League Cup

[KongFjong]

11. maj 2011
To finaler er overstået og begge kampe endte med den samme vinder... Og det er med stort stolthed i skriften (?), at jeg kan skrive, at TNS er den stolte indehaver af en Treble!

Ikke mindst den første finale var spændende. To motiverede mandskaber, tog fat om kampen som mus om en ost. Fire mål, to til hver, to røde kort, et til hver, og straffesparkskonkur rence, hvor vi holdt hovedet koldt og satte tre ud af fire spark ind bag Llanelli-keeper Richard Woolley.

En ekstremt intenst kamp, hvor vi førte 1-0 på et mål af Ian Daly. Llanelli udlignede dog i 2. halvleg, og i den forlængede spilletid havde de overtaget og bragte sig foran på et tåbeligt forsvarskoks nærmest på selve kick-off til anden halvleg. Da Scott Kay fik sit andet gule kort fem minutter senere, så det for alvor sort ud, men heldigvis gav vores offensive satsning bonus, da Patrick Cox steg til vejrs på hjørnespark og satte udligningen ind.

Llanellis Nick Gray gjorde Kay følgeskab i det sidste minut, med sit andet gule kort, og således sluttede begge mandskaber på ti mand. Daly, Cox og O'Kane var sikre på deres forsøg fra pletten, mens Sawyer sparkede forbi. Det fik dog ingen betydning, da Llanelli fik gummiben da både Challinor, McDermott og Densmore brændte.

I finalen i Welsh Cup, var der ikke helt samme spænding. Llanelli havde de fleste forsøg og fik et mål annulleret, men da vi scorede til 1-0, virkede det som om pusten gik af Llanelli, og vi kunne score yderligere to gange til slutresultat 3-0.

Dermed endte sæsonen med tre pokaler i skabet, og så er det jo svært at være utilfreds

[KongFjong]

TNS i 3. Champions League Kvalifikationsrunde ...
For første gang i klubbens historie, leverede vi den store præstation, at kvalificere os til 3. runde af kvalifikationen i Champions League. En hektisk sommer på transfermarkedet, hvor det endte ud med "få" men vigtige signings og et par salg, kulminerede i 2. runde af Champions League Kvalifikationen, da vi slog norske Stabæk ud med sammenlagt 5-3.

Lodtrækningen synes ellers ikke at mage det specielt heldigt for os. 1. runde bød på polsk modstand da Wisla Krakow besøgte Park Hall Stadium i første kamp i årets europæiske eventyr. 0-0 var ikke umiddelbart noget super resultat, men i det mindste holdt vi dem fra at score. Det gav os en stor fordel i returkampen, da Frank Nouble (På lån fra Chelsea), åbnede sin scoringskonto med sejrsmålet til 1-0 efter knapt en halv time.

Heller ikke i 2. runde synes lodtræknignen at have maget det videre heldigt for os. Ikke en katastrofal lodtrækning, men en svær opgave, mod et hold der var midt i den norske turnering. Første kamp stod på Fornebu Arena i Bærum, og vi kom ud for et viritabelt stormvejr i den første halve time, og da uret rundede 30 minutter, stod der 2-0 til hjemmeholdet på måltavlen. Vi følte os ærlig talt noget under pres på bænken, men det virkede som om 2-0 målet var en sovepille for hjemmeholdet, og langsomt hev vi os ind i kampen igen.

Med fem minutter til pause, viste Frank Nouble endnu engang sin farlighed, da han trak ind fra venstre og scorede fra kanten af feltet med højre-skøjten. Anden halvleg bød på lige fordeling af spillet, og vi havde faktisk et par chancer til udligning. Alligevel var vi fint tilfredse med at kunne tage imod på hjemmebane med 1-2 nederlag og et meget vigtigt udebanemål.

Onsdag den 10. august 2011 var dagen hvor vi skulle stå prøven for alvor. Da Stabæk stiller op i en såkaldt 4-1-2-2-1 med en defensive midtbanemand bag de to centrale på midten, to fløje og en enlig angriber, valgte vi en anderledes 4-4-2 end vi normalt tager udgangspunkt i. En snæver diamant på midten, skulle give os overtaget i kampen mod de tre norske centrale midtbanefolk. Angribernes job var at søge ud af feltet og skabe bredde, så vi holdt de norske backs beskæftiget.

Og planen gav pote. Fra start havde vi kontrol over den vitale midterste del af midtbanen. Efter bare 18 minutter, fandt Scott Kay Ian Daly i dybden, og Daly viste skarphed og passerede let Borch i Stabæks mål. En fremragende start, og vi var på daværende tidspunkt videre. Vi forsatte med at styre spillet, også ind i 2. halvleg og efter godt en time, kunne Frank Nouble udnytte en kommunikationsfejl mellem den norske målmand og dennes forsvar, og score til 2-0 på et langt udspark fra David Martin.

Føringen hold til godt ti minutter før tid, hvor en veludført frisparkskombinatio n, gav rumænske Andrei Cristea plads til at score fra kanten af feltet. Dermed så det ud til at vi skulle ud i endnu to gange 15 minutter. Det gav os en anelse panderynker på bænken, da vi godt kunne ane at spillerne ikke længere havde samme fysiske overskud.

Med fire minutter igen, slap Robert Brady (På lån fra Man Utd) fri på venstre kanten og tæt på baglinjen, smækkede han et indlæg ind til forreste stolpe, hvor Frank Nouble pressede Christián Suárez til at skubbe bolden i eget ned til 3-1. Pludseligt var vi videre alligevel og nu skulle vi i hvert fald ikke ud i ekstra spilletid.

I første minuts overtid, kom Frank Nouble på tavlen for anden gang, da han udnyttede den norske satsning til at slippe fri i venstre side, søgte ind i feltet, og scorede let på Knut Borch til 4-1. Dermed havde vi endegyldigt sikret os videre avancement til 3. kvalifikationsrunde, hvor tyrkiske Galatasaray venter os.