home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
25 Nov 2024, 10:26 Broen13 Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23456
  0 Brugere, 946 Gæster Online.

Indlæg: 1132949 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: godrejkokapet
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Kategori: FmFreaks Blogs Hall of Fame
| | |-+  We are Tottenham, from The Lane
0 Brugere og 7 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 22 Udprint
Forfatter Emne: We are Tottenham, from The Lane  (Læst 160102 gange)
AMRDK
Gæst
 
Sv: We are Tottenham, from The Lane
« Svar #45: 25 Mar 2008, 18:39 »

Takker for de flotte kommentare, og ja der kommer én eller to updates i dag omhandlende nogle indkøb Smiley
Dejlig melding  !  Wink
Logged

N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: We are Tottenham, from The Lane
« Svar #46: 25 Mar 2008, 19:35 »


Forstærkninger i defensiven
spansk og dansk


Den nyansatte Tottenham manager Jürgen Klinsmann har i dag været ude og hente de første forstærkninger ind inden sit ophold i Tottenham.

De to nye spillere kommer til London med vidt forskellige forudsætninger for deres ophold. Den spanske forsvarsspiller Daniel Jarque er hentet ind som forstærkning i forsvaret, hvor Jonathan Woodgate og Ledley King begge har været meget ramt af skader i deres karriere. Det ville efterlade Tottenham i et stort problem, hvis begge kom ud med skader. Derfor har klubben hentet den spanske forsvarsspiller i Espanyol. Ingen af klubberne er interesseret i at komme ud med overgangssummen.

"Jeg er meget glad for at få chancen for at spille i Premier League. Det bliver en ny oplevelse og en jeg glæder mig meget til. Jeg ved godt at jeg måske ikke bliver fast mand med det samme, men så må jeg gøre mit til at gribe chancen når jeg får den."

Den anden spiller som er hentet ind til klubben fra N17 er det danske stortalent Simon Kjær der, indtil i dag, har spillet i den danske klub FC Midtjylland. Det unge talent har været til prøvetræning i Real Madrid ligesom flere store klubber har vist interesse for ham. Men det er altså endt med at talentet skrev kontrakt med Tottenham og Jürgen Klinsmann.

"Det er en stor ære for mig at komme til Tottenham. Jeg har altid godt kunne lide deres spillestil, og med ansættelsen af Jürgen Klinsmann, så tror jeg på at jeg får spilletid indenfor et par år. Han viste jo som landstræner at han ikke er bange for at bruge de unge spillere. Jeg glæder mig i hvert fald meget, og vil suge alt til mig fra King og de andre."

Det forventes at Tottenham har måtte slippe omkring £400.000 for den unge dansker.


« Seneste Redigering: 25 Mar 2008, 19:48 af John Spurs » Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: We are Tottenham, from The Lane
« Svar #47: 25 Mar 2008, 19:48 »

Nu er der lagt SS med af de to spillere! Smiley
Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: We are Tottenham, from The Lane
« Svar #48: 25 Mar 2008, 19:51 »

Fantastisk JS, havde dog hellere set du havde hentet Michael Jakobsen til N17 Opstemt
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

Marchang
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: We are Tottenham, from The Lane
« Svar #49: 25 Mar 2008, 19:53 »

Godt indkøb af simon kjær, altid godt med noget talent. Hvad var grunden til at du investerede i Daniel Jarque og ikke prøvede at finde en i england?

Updaten er der jo ikke noget at sætte en finger på som normalt Smiley altid rart med en god blog.
Logged

Maradona good; Pelé better; George Best

Green and Gold..

vondracek
Gæst
 
Sv: We are Tottenham, from The Lane
« Svar #50: 25 Mar 2008, 20:01 »

Flot update, men bliver lige nød til at spørge om noget John Spurgs. Har du ikke ordnet Simon Kjær's fremtidige transfer til Palermo?
Logged

N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: We are Tottenham, from The Lane
« Svar #51: 25 Mar 2008, 20:06 »

Fantastisk JS, havde dog hellere set du havde hentet Michael Jakobsen til N17 Opstemt

Tak for kommentaren.. Ja overvejede ham også, men han er jo lidt ældre en Kjær Wink

Godt indkøb af simon kjær, altid godt med noget talent. Hvad var grunden til at du investerede i Daniel Jarque og ikke prøvede at finde en i england?

Updaten er der jo ikke noget at sætte en finger på som normalt Smiley altid rart med en god blog.

Takker... Grunden til jeg investerede i Jarque var, at Ramos selv har udtrykt interesse i ham, så tænkte at jeg ville prøve ham, og desuden er han ikke helt dårlig synes jeg. Derudover jeg vil jeg ikke hente alle de samme spillere som jeg har gjort andre gange. Kunne have gået efter Steven Taylor f.eks. men det gad jeg ikke.. hehe

Flot update, men bliver lige nød til at spørge om noget John Spurgs. Har du ikke ordnet Simon Kjær's fremtidige transfer til Palermo?

Nej - spiller med Update 8.02, og den update som var med der, så nej har ikke rettet noget. Tænkte jeg ikke over da jeg startede spillet, så derfor var det muligt at hente ham i FC Midtjylland. Men sådan er det jo. Venter desuden på, at FMFreaks kommer med deres update, omend det ikke kommer til at betyde noget for denne blog Smiley
Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

vondracek
Gæst
 
Sv: We are Tottenham, from The Lane
« Svar #52: 25 Mar 2008, 20:11 »

Nej - spiller med Update 8.02, og den update som var med der, så nej har ikke rettet noget. Tænkte jeg ikke over da jeg startede spillet, så derfor var det muligt at hente ham i FC Midtjylland. Men sådan er det jo. Venter desuden på, at FMFreaks kommer med deres update, omend det ikke kommer til at betyde noget for denne blog Smiley

Hehe okey. Det kunne jo godt være, at du havde ordnet hans transfer til Palermo, da han anses for et stort dansk talent. Men det kommer ikke til at spille et stor rolle. Jeg var nu bare nysgerrig Wink
Logged

AMRDK
Gæst
 
Sv: We are Tottenham, from The Lane
« Svar #53: 25 Mar 2008, 21:08 »

Fine indkøb.
Kender dog intet Daniel Jarque, men det gør denne blog mere spændende Wink
Logged

N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: We are Tottenham, from The Lane
« Svar #54: 25 Mar 2008, 22:22 »


To mere checker ind
stjernespiller klar i den hvide trøje


Der er gang i døren ind til White Hart Lane efter Jürgen Klinsmann har hentet endnu to spillere ind til den kommende sæson, og endnu engang er det et talent og en etableret spiller som tyskeren har hentet.

Talentet drejer sig om den bare 17-årige spanioler Ignacio Camacho, som er hentet i den spanske klub Atlético Madrid. Han er født i 1990, og spiller på den defensive midtbane, hvor han regnes som et af de største talenter i spansk fodbold. Derfor var det også noget af en overraskelse da talentet valgte at skrive under med Tottenham og dermed sætte kursen mod engelsk fodbold. Flere spanske medier snakker om handlen som et kup på størrelse med Arsenals kapring af Francesc Fabregas i Barcelona.

Det forventes dog ikke at Camacho vil spille på førsteholdet med det samme, men det vil alligevel være en overraskelse hvis han ikke får nogle kampe på førsteholdet i eksempelvis Carling Cuppen.

"Jeg blev meget overrasket da Tottenham henvendte sig. Det var slet ikke noget jeg havde forventet, men jeg var ikke i tvivl da jeg fik fremlagt tilbuddet. Klinsmann har lovet mig at jeg vil få nogle kampe i Carling Cuppen, og det tror jeg på vil være godt for min udvikling. Jeg håber selvfølgelig på at det kommer til at gå mig ligesom det er gået for Cesc i Arsenal, og gerne endnu bedre."

Men det er ikke kun talenter som Jürgen Klinsmann henter ind til klubben. Sidste gang vi præsenterede en etableret spiller var det den spanske forsvarsspiller Daniel Jarque - denne gang er indkøbet placeret på venstrekanten, hvor det indtil nu har været franske Steed Malbranque der har siddet på denne plads, men den tid er formentlig ovre nu.

I hvert fald har Klinsmann smidt en masse penge efter den italienske wing Antonio Di Natale, som er hentet i den italienske klub Udinese, hvor han gennem flere år har været den helt store stjerne. Nu skal han så forsøge at slå igennem i engelsk fodbold. Det er ikke tit at italienske spillere tager til England for at spille fodbold, men Di Natale har valgt at tage chancen.

"Da jeg hørte om Klinsmanns planer med klubben, og mig, så var jeg ikke i tvivl overhovedet. Han er en rigtig dygtig træner, og han har fortalt mig at jeg vil være sikker i startopstillingen. Det kræver selvfølgelig at jeg præstere hver gang, og det er også mit mål at vise jeg kan begå mig."

Di Natale, 29, spillede otte år i Empoli inden han i 2004 skiftede til Udinese.


Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

AMRDK
Gæst
 
Sv: We are Tottenham, from The Lane
« Svar #55: 25 Mar 2008, 22:40 »

Spænende køb Wink !
- Kunne nu godt se en tysker havne i Spurs (igen) ...

Hvilket skin bruger du, og hvor kan de hentes ?
Logged

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: We are Tottenham, from The Lane
« Svar #56: 25 Mar 2008, 22:42 »

Spændende indkøb, især af Camacho Shockeret
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: We are Tottenham, from The Lane
« Svar #57: 25 Mar 2008, 22:46 »

Spænende køb Wink !
- Kunne nu godt se en tysker havne i Spurs (igen) ...

Hvilket skin bruger du, og hvor kan de hentes ?

Bruger Black-In.... Ved ikke lige hvor det kan hentes, ved ikke om det ligger herinde Smiley

Spændende indkøb, især af Camacho Shockeret

Jep - glæder mig også til at se ham udvikle sig Smiley




ANDET INDLÆG ER OPDATERET MED TRUPPEN OG TRANSFERS
Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: We are Tottenham, from The Lane
« Svar #58: 26 Mar 2008, 00:20 »


Gruppe C - dødens gruppe


Det blev ikke en nem lodtrækning som Tottenham Hotspur fik, da der i dag i Zürich blev trukket lod til gruppespillet af Uefa Cuppen. Gruppe C kom til at bestå af Fiorentina, Villarreal, HSV, Hajduk og selvfølgelig Tottenham Hotspur. Vi vil nu lave en gennemgang af de fire hold.

ACF Fiorentina
Den italienske traditionsklub er tilbage i det fine selskab i Serie A efter nogle år i de nedre divisioner. Holdet røg ned i Serie C efter en konkurs, og var meget tæt på at dreje nøglen helt om, men af ruinerne blev der dannet en ny klub – Florentia Viola. Allerede i sin første sæson i Serie C2 rykkede klubben op i Serie C1, og overtog igen navnet Fiorentina. Men klubben nåede ikke at spille i Serie C1, da klubben, som konsekvens af et andet holds tvangsnedrykning fra Serie B, fik en plads i Serie B foræret, hvilket medførte flere beskyldninger om bestikkelsen, som der dog intet kom ud af.

Klubbens første sæson i Serie B endte også som den eneste, da klubben efter playoff spil endte med at sikre sig tilbagevenden til Serie A. En traditionsklub var tilbage. Det var nødvendigt for klubben at forstærke sig kraftig i forbindelse med oprykning, men forventningerne var store trods status som oprykker. Det viste sig dog hurtigt at forventningerne var for store, og klubben overlevede kun lige akkurat sæsonen i Serie A.

Den næste sæson endte dog mere positivt, da holdet præsterede over forventninger, og endte på en Champions League givende fjerdeplads. Klubben endte dog med ikke at komme til at spille Champions League, da de blev blandet ind i Calciopoli-sagen, hvilket efter flere klager endte med at de fik frataget pladsen i Champions League. Som konsekvens heraf blev klubben også sat til at starte sæsonen 2006/07 med -15 point, men alligevel er de altså nu klar til Uefa Cup gruppespillet i sæsonen 2007/08. En flot præstation.

Stjernerne: Sébastien Frey, Riccardo Montolivo og Giampaolo Pazzini
Talenterne: Steven Defour, Zdravko Kuzmanovic og Ismail Aissati




Villarreal Club de Fútbol SAD
I 1923 opstod Villarreal i den lille provins Castellon, og spillede nede i regionalligaerne indtil de i 1970/71 for første gang spillede i Segunda Division i to sæsoner – inden de igen rykkede ned i tredje division(Segunda Division B). Første helt fremme i sæsonen 1992/93 kom holdet igen op i Segunda Division, og da lykkedes det for holdet at stabilisere sig i denne række.

D. 24. maj 1998 er en dag som klubben, og deres fans, altid vil huske. Det var nemlig her at klubben for første gang nogensinde sikrede sig adgang til Primera Division, hvor klubben i sin allerførste kamp lagde ud med at møde selveste Real Madrid på Santiago Bernabeu. Efter en svær første sæson, så lykkedes det desværre ikke for klubben at blive i Primera Division, og klubben måtte igen tage til takke med at spille i Segunda Division.

Men det blev kun et kort ophold i Segunda Divison denne gang, da holdet sikrede sig oprykning allerede sæsonen efter. Og denne gang holdt holdet fast i deres placering i Primera Division.
I 2006/07 frygtede flere at klubben igen måtte ned i den næste bedste række, men langsomt kom holdet i gang igen, og med en forrygende slutspurt så lykkedes det holdet at kvalificere sig til dette års Uefa Cup efter otte sejre i træk. De lå nummer tretten efter tredive runder, men på en forrygende slutspurt endte holdet som nummer fem.

Stjernerne: Robert Pires, Nihat og Cani
Talenterne: Giuseppe Rossi, Matias Fernández og Diego Godin




Hamburger Sport-Verein
Hamburger SV blev til i 1919 som en sammenslutning af tre mindre klubber, hvoraf den ældste, "SC Germania von 1887", blev grundlagt i 1887. Hvis dette regnes med, er HSV landets ældste fodboldklub; imidlertid startede fodbold først i Germania i 1891, og dermed er klubben ikke den ældste, selv om den stadig er en af de absolut første i landet.

Efter dannelsen af Hamburger SV blev klubben snart en af de toneangivende, og allerede i 1922 spillede HSV første gang national finale om mesterskabet mod FC Nürnberg. Det blev en mindeværdig kamp, der i første omgang sluttede 2-2 efter så lang forlængelse af spilletiden, at mørket gjorde fortsættelse umulig. En ny kamp gik også i forlænget spilletid, og da man på den tid ikke tillod udskiftninger, blev kampen afbrudt, da Nürnberg var reduceret til syv spillere. Fodboldforbundet besluttede at tildele sejren til HSV, men opfordrede dem samtidig til at afslå den ud fra tanken om fair play. Dette blev tilfældet, og der blev dermed ikke fundet en mester det år.

Det blev dog til to mesterskaber i 1920'erne, men ellers skulle man hen til perioden efter 2. verdenskrig, hvor klubben spillede en markant rolle. På det tidspunkt var tysk fodbold delt op i landsdele, og HSV spillede i Oberliga Nord, som de vandt 15 ud af 16 gange. I slutkampene om det tyske mesterskab måtte klubben dog vente til 1960, inden HSV sejrede efter to finalenederlag kort forinden.

Ved starten på Bundesligaen i 1963 var HSV en af de klubber, der blev valgt som deltager, og der har de været lige siden, hvilket klubben er alene om. Faktisk har klubben en endnu længere rekord, idet den siden 1919 i hver eneste sæson har spillet i den bedste række i Tyskland.

I midten af 1970'erne havde HSV en af sine mest succesrige perioder. Det blev til flere mesterskaber, pokalsejre og Europa-cup sejre.

I 2004 var HSV ude for et tidligt nederlag i pokalturneringen til det upåagtede hold, Paderborn. Senere viste det sig, at dommeren i kampen, Robert Hoyzer, havde modtaget penge af et spilsyndikat for at sikre resultatet. Denne skandale blev den største i tysk fodbold i over tredive år og en ubehagelig sag for landet i forberedelserne til VM i fodbold 2006. Det skal understreges, at HSV var helt uden skyld i skandalen.

Stjernerne: Rafael van der Vaart, Rodrigo Palacio og Joris Mathijsen
Talenterne: Vadis Odjija-Ofoe, Jérôme Boateng og Timo Kunert




Hrvatski Nogometni Klub(Hajduk Split)
Hajduk Split er en af de mest succesrige klubber i Kroatien, og ligger placeret i storbyen Split hvor de spiller på stadionet Poljud Stadium med plads til 35.000 tilskuere.

Klubben blev dannet d. 13. februar 1911 af en gruppe studenter som havde været inde og se kampen mellem Slavia Prag og Sparta Prag. Derefter snakkede de på baren Flek i Prag, og blev enige om at det var på høje tid at deres egen by fik en professionel fodboldklub. De vidste alle at der var muligheder i deres hjemby Split.

Den kroatiske klub ser dog ud til at få meget svært ved at komme videre i årets Uefa Cup, da Fiorentina, Villarreal, Tottenham og HSV alle regnes som mulige vindere af årets turnering. Det er dog før set at outsiderne kan overraske, og måske kan kroaterne det på baggrund af deres entusiastiske hjemmepublikum.

Klubben spiller i hvide trøjer og blå shorts.

Stjernerne: Boris Zivkovic, Igor Tudor og Florin Cernat
Talenterne: Duje Cop, Tomislav Busic og Ante Rukavina





Næste update - TOTTENHAM v ARSENAL i 1. PREMIER LEAGUE OPGØR
Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We are Tottenham, from The Lane
« Svar #59: 26 Mar 2008, 08:12 »

Ja, nu har jeg jo fulgt stille og roligt med, mest stille... Wink

Nu fortjener du lidt ros fra min side. Jeg synes, som altid, at du skriver godt og gør det spændende. Din opsætning og dine billeder er også i top, så jeg kan kun sige... FORTSÆT Wink
Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 22 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010