Reggiana - Vejen tilbage

 

[Rossonero]

Det gør jeg så ikke.

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor det skal være engelsk? Bloggen omhandler et italiensk hold, så du ville nok få en lidt anderledes respons fra min side, hvis du var et engelsk hold. Så ville det i det mindste have en form for sammenhæng.

Men det har du måske en forklaring på?

[Hallas]

Det gør jeg så ikke.

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor det skal være engelsk? Bloggen omhandler et italiensk hold, så du ville nok få en lidt anderledes respons fra min side, hvis du var et engelsk hold. Så ville det i det mindste have en form for sammenhæng.

Men det har du måske en forklaring på?

Har allerede valgt at lave det på dansk istedet, men da manageren i historien har svært ved italiensk havdejeg tænkt, at intervieweren skulle spørge om manageren ville tage det på engelsk. Det bliver, som sagt, dog på dansk.

[Hallas]

Fama piccola
Berømmelse på gaden, en ny milepæl og gode resultater. Altsammen noget, som jeg i det sidste stykke tid har nydt godt af. Derfor står jeg nu her. På trapperne til at skrive endnu en milepæl på den korte liste. Stedet, hvor jeg fysisk står, er i den førnævnte restaurant "Lo Stomaco Fermato", og inden længe skal jeg snakke med en journalist fra bladet "A.C. Reggiana 1919 Fanno vento Magasin". Journalisten, har efter en uges plagen, endelig fået mit ord på et interview. Navnet på journalisten er Marco Vermando. Som altid har jeg lavet min research, og ud fra den ved jeg, at han skulle være en rar og venlig mand, som dog vil gøre alt for interviews. Nu kommer han. Igennem restaurantens svingdør går han med forhastede skrift ind i restauranten og derefter mod mit bord. Da han når bordet, rejser jeg mig, hvorefter jeg imødekommer ham med et fast håndtryk. Han sætter sig ned, og interviewet kan begynde.

"Tak fordi du ville stille op, og tillykke med din hurtige succes." starter han på fint italiensk. På mit eget primitive italiensk udstammer jeg et noget mærkeligt "tak". Herefter spørger han, om vi skal tage interviewet på engelsk. Jeg ånder lettet op og svarer med et glimt i øjet "Ja, tak." "Du er allerede en kendt og succesfuld mand i denne by. Hvordan klarer du den hurtige berømmelse og naturligvis også presset?" Engelsk er jeg god til, og denne gang bliver svaret lidt længere: "Jeg har jo altid været fan af Italien og italiensk fodbold. Så tror jeg også, at min tid i Eccellenza har modnet mig. En stor betydning for succesen må også være, at alle omkring klubben er fantastiske, og at de har givet mig en perfekt velkomst.” For at glæde bestyrelsen løj jeg dog lidt i dette svar. Alt omkring klubben er fantastisk lige på nær bestyrelsen.” ”Så til resultater”, fortsatte han. ”A.C. Reggiana er lige nu nummer to i ligaen og I har kvalificeret jeg til første knock-out runde af cuppen. Hvad synes du om resultaterne?” Derefter fortæller jeg: ”På nær et par uafgjorte resultater har vi spillet perfekt. Når vi ikke vinder har vi fortjent at vinde, og når vi vinder har vi fortjent at vinde større. Indtil videre har vi i 11 kampe kun sejret eller stået tilbage med 1 point, så vi kender endnu ikke til nederlag. Den andenplads, som vi lige nu indtager i ligaen, skal dog helst ende med at være en førsteplads. Vi skal nu møde Pro Patria fra Serie C1/A i cuppen, og jeg håber da, at vi med lidt held kan avancere.” Til det svarer han: ”Apropos cuppen, er dette et stort mål?” ”Nej, nu skal vi jo primært rykke op. Cuppen må komme i næste række.” siger jeg. ”Jeres flotte 4-1 sejr på udebane mod Couiocappiano skal vel også nævnes. Hvordan oplevede du dette, som i øvrigt fik mange øjne vendt mod dig?” Dette spørgsmål gør faktisk, at jeg indser at jeg er en lille berømthed her i byen. Efter spørgsmålet kigger jeg mig lige rundt i to sekunder. Faktisk sidder mange og stirrer på mig! Det giver mig en vildt mærkelig, men også god, følelse. ”Hallo?” siger han, og igen vender jeg opmærksomheden mod ham. ”Undskyld, hvad var spørgsmålet?” Han gentager det, hvorefter jeg svarer: ”Ja, jeg var egentlig ikke klar over at jeg var specielt kendt. Det indser jeg dog nu. Til kampen vil jeg bare sige, at det var en dejlig kamp hvor alt lykkedes.” Sidste spørsmål lyder således "Til sidst vil jeg også spørge dig om ligaens topscorer, jeres lejesvend Ikechuwu Kalu. Hvordan mener du han har spillet?" Til det svarer jeg: "Helt perfekt. Man kan ikke sætte spørgsmålstegn ved han præstationer. En anden spiller, som jeg også mener man bør lægge mærke til er vores kaptajn Fontana. Han har altså også spillet fantastisk" Derefter takker han af, giver mig et fast håndtryk, hvorefter han skyner sig ud af svingdøren. Selv tager jeg bussen hjem, og senere læser jeg interviewet på nettet. Berømmelse er en mærkelig ting, men i øjeblikket nyder jeg den.

STILLINGEN - 11 KAMPE - SPILLERSTATISTIK

[Hallas]

Hvad så Rosso? Var interviewet fint nok på dansk og ikke engelsk?

[Gosu_power]

Super update og flotte resultater

[Hallas]

Super update og flotte resultater

Mange gange tak

[Zulue]

Igen rigtig fint

[Hallas]

Igen rigtig fint

Tusind tak

Ingen der har lyst til at lave et banner, så skriv og jeg fortæller hvordan det skal være

[Hallas]

Hvad gør jeg skidt, og hvad gør jeg godt?

[MO]

Hvad gør jeg skidt, og hvad gør jeg godt?

Det gode er at du skriver godt og det er god læsning.
Det dårlige er, at du spørger ALT for fuck*** meget efter hvad andre synes Skriv da som du har lyst til .. Vi er nok der læser den, men det der irriterer mig mest ved bloggen er, at du næsten bruger mere tid på at tænke hvad andre synes. Dine updates er gode og hvis folk er utilfredse, tror jeg nok at de skal sige det

[Hallas]

Det gode er at du skriver godt og det er god læsning.
Det dårlige er, at du spørger ALT for fuck*** meget efter hvad andre synes Skriv da som du har lyst til .. Vi er nok der læser den, men det der irriterer mig mest ved bloggen er, at du næsten bruger mere tid på at tænke hvad andre synes. Dine updates er gode og hvis folk er utilfredse, tror jeg nok at de skal sige det

Jeg skal nok tænke over det

[Hallas]

Ingen der har lyst til at lave et banner, så skriv og jeg fortæller hvordan det skal være

[Hallas]

Venstrekanten
”Vær venlig at forholde jer i ro, når I stiger af toget”, lyder det fra højtalerne. Ikke en regel, som jeg overholder, for med hastige skridt, ja, nærmest i småløb, begiver jeg mig hurtigt ud af toget. Da jeg når ud, kigger jeg mig hurtigt efter en taxi. Kl. er omkring 5, og derfor ved jeg, at en vis spillers træning snart er ovre. Vejene omkring perronen er fyldt af taxier. Hurtigt vinker jeg efter en chauffør, og jeg fanger hans opmærksomhed. Bildøren bliver revet op, og en lamslået chauffør fremstammer et: ”Hvorhen Hr.?” ”Til Padova-klubbens træningsanlæg.” svarer jeg ham, hvorefter jeg griber efter min taske. Tasken, som er fyldt med papirer, alle omkring spillere. Min ”mulige-emner” taske kalder jeg den. I tasken ligger en masse mapper, og på hver mappe er et navn på en spiller. Rettere sagt et muligt emne for klubben. Da navnene er lagt i alfabetisk ordre, går der ikke længe, før jeg finder mappen, jeg søger efter. Foran på mappen står ”Stefano Mazzocco, Padova”. Hurtigt åbner jeg mappen. I den ligger en side papir med et stykke tekst. På papiret står bl.a.: ”Efter min søgen rundt i Italien fandt jeg denne venstrekant spiller. Af alle spillere jeg har kigget på, er dette den spiller, som jeg tror, vil gavne klubben mest. Du burde kigge på ham”. Denne intro, som kommer foran en hel side tekst omkring spilleren, er lige hvad jeg gider kigge igennem. Det er skrevet af talentspejderen Iori, som jeg, for et stykke tid siden, bedte finde mulige emner til klubben.

”11,5 euro”, siger taxachaufføren, hvorefter jeg smider en 20 euro seddel på bilens bagside. ”Behold resten”, lyder mine sidste ord, da jeg hopper ud af taxien. Jeg havde travlt. Travlt efter at se på Stefano Mazzocco. Uhæmmet løber jeg mod Padova-reservernes træning, og på afstand kigger jeg. I mit hoved kan jeg høre Iori sige: ”En smule orangehåret, 170 cm. høj og af normal bygning”. Der er han. Stefano Mazzocco. Efter, at jeg har kigget på træningen i 10 minutter, har han lagt op til 3 mål. Da bliver beslutningen taget. Denne spiller skal til klubben. Resten af træningen varer omkring en halv time, hvilket jeg efter togturen ikke magter at stå at se på. For første gang i dag, bliver mine skridt taget i et normalt gå tempo, og da jeg når et lille cafeteria på klubbens anlæg, kan jeg fortjent smide mig ned i en stol.

”En kop kaffe”, siger jeg til damen i cafeteriet. Pludselig lyder det fra et sted bag mig: ”Er du ikke Christian Hallas?” Jeg vender mig rundt, ser en italiensk mand, og svarer: ”Jo, det er mig. Og du er?” Manden rækker hånden frem. Jeg trykker den, hvorefter han siger: ”Ezio Rossi, træner for Padova”. Iori havde fortalt mig, at Ezio Rossi altid drikker en kop kaffe efter træningen, og det er faktisk grunden til jeg sidder her. ”Jamen så er det lige dig, jeg skal snakke med”, fortæller jeg ham. ”Ser du; der render en spiller rundt på dit reservehold, som jeg er interesseret i. Navnet er Stefano Mazzocco, og jeg er villig til at smide 35.000 euro”. Det ser ikke ud til, at han tænker over tilbuddet mere end én gang, for han rækker en hånd frem og siger: ”Det sku’ i orden. Skal jeg hente ham ud fra træningen?”. ”Det kunne da være dejligt”, siger jeg. Rossi går, men kommer inden længe tilbage med Mazzocco, som har et noget forundrende blik printet i ansigtet. Sammen sætter vi os ned ved et bord beregnet til fire, og Rossi siger: ”I finder bare selv ud af det. På vejen herover har jeg sat Mazzocco ind i tingene, og i kan frit forhandle.” Rossi går, og derefter fortæller jeg Mazzocco, at jeg meget gerne vil have ham til min klub. Sammen finder vi ud af en kontrakt. Vi takker af, og jeg kan igen tage toget hjem. Jeg kan glæde mig over, at dagen har været succesfuld, og at Mazzocco tiltræder i januarvinduet.
   

STEFANO MAZZOCCO

[Shaft]

Indholdet i updatesne er godt

Men må ligesom i LFC´s blog sige jeg ikke forstår eller bryder mig om, hvorfor noget af teksten skal være (mørke)rødt. Det ødelægger det ligesom for mig.

Men bare min mening

[Hallas]

Sætter en afstemning op nu.