117# Valencia CF - Los Che, back in Spain! (Sevilla-Man Utd-Valencia)

 

[LouisNott]

Sevilla Fútbol Club, S. A. D.

-In the giants shadow

01.04.07

Ricardo Quaresma, Internazionale

I et transfervindue hvor Real Madrid investerede i den nu tidligere FC Porto spiller, Lucho Gonzalez – som i øvrigt fik prisen ”vinduets bedste køb”.  Selvom sevilla-manager, Louis Nott, havde sagt at han ikke ville gå ud og købe nogen spillere, så blev det alligevel til en hektisk kamp om portugiseren Quaresma, hvor Sevilla kastede op til flere bud, det ene større end det andet, men de havde en hård modstander, nemlig de italienske ligaettere Internazionale, som også kom op med flere bud. Det endte dog med at blive Inter der fik æren af Ricardo Quaresma, så i dette transfervindue var der ingen nye indkøb til Sevilla FC. Louis Nott kan dog også se sig tilfreds efter holdets præstationer i den første halvsæson – heller ingen salg blev det til, så Nott skal føre sit hold succes med selv de samme spillere som i efterårssæsonen.

De efterfølgende 3 måneder skulle vi op i mod Real Madrid, ikke en, ikke to, men hele tre gange skulle der kæmpes mod kongeklubben – og for at det ikke skal være løgn, var der også tre kampe i første halvsæson, så nu mangler de bare UEFA Champions League, og så har de mødt hinanden i samtlige turneringer, hvor det er muligt.








Champions League – knock-out.

Michel Platini, UEFA Præsident

Europas bedste holds navne lå i foldet sammen inden i en lille kugle, som én efter én blev trukket af UEFA’s præsident, Michel Platini, hvorefter ordet der stod på seddelen blev vist til offentligheden. Platini rakte hånden ned i den bowleren, nærmest blandede kuglerne, hvorefter hans hænder til sidst fandt en endelig kugle, som selv de samme hænder splittede ad ved at dreje de to dele i modsat retning som hinanden. Ud af det fik han en lille seddel, som han straks tog ud af den resterende del af kuglen, hvorefter han foldede det lille stykke papir ud, og sagde noget i stil ”Manchester United” højt, selv samme klubnavn stod på det lille stykke papir Platini nu viste frem til det fremmødte publikum. Igen rakte han hånden ned til de resterende 7 kugler, hvor han på selv samme måde blandede dem rundt, og tog derefter en kugle hvis indhold på samme måde som den første var et lille stykke papir, denne gang med navnet ”Valencia CF” på. Hermed skulle Valencia op i mod mægtige Manchester United, hvilket nok vil blive en svær prøve for det spanske tophold. Sådan fortsatte det indtil der ingen kugler i de to bowler var tilbage. Da Platini kun havde 2 kugler i hver bowler at vælge i mellem, blev det Sevilla tur til at blive råbt ud  rummet. Deres modstander skulle nu findes mellem de to resterende, hvoraf det blev Toulouse der blev den ”heldige” vinder af æren af at tage i mod Sevilla FC.

Første kamp mod Toulouse skulle spilles på Sevillas stadion, Ramón Sánchez Pizjuán, og Sevilla var mere end klar til at tage i mod Toulouse og en af deres store stjerner, Johan Elmander. Det var lige præcis Elmander som forsvaret skulle forsøge at holde på afstand i denne første knock-out runde af Champions League, for et udebanemål til Toulouse ville være forfærdeligt set med Sevilla-øjne. Der skulle gå hele 42 minutter før Frédéric Kanouté satte gang i den målmæssige del af kampen, men det var så til gengæld også et flot mål der bragte Sevilla foran med 1-0. Det lykkedes ikke for nogen af holdene at score i de sidste tre minutter af halvlegen – det var der vel heller ingend er forventede. Vi skulle helt hen til 72. minut for at Sevilla realiserede det fansene havde håbet på – øgning af føringen. Mirko Vucinic, holdets topscore, scorede et ganske sikkert mål, med et lop over den franske målmand. 2-0 blev resultatet, og det må siges at være et perfekt udgangspunkt for Sevilla, der med et udebanemål nok vil kunne afgøre det.

1-0, Frédéric Kanouté - 2-0, Mirko Vucinic.

Toulouse var tvunget op på banen, det var deres egen hjemmebane og det forventedes at de ville dominere kampen, men også grundet deres svære udgangspunkt hvor de tabte 2-0 til Sevilla. Franskmændene startede også højt på banen, og det gav efter 20 minutters spil en føring til Toulouse. Foran 1-0 kunne man se på spillerne at de begyndte at tro på at de kunne snyde Sevilla fra videre deltagelse, og snuppe deres billet i stedet. Men efter 2. halvleg start .. 4 minutter var der spillet, og der skete det der bare IKKE måtte ske for Toulouse, Kanouté kommer fri i feltet og sætter uhyggeligt sikkert ind.. 1-1 og Sevilla havde fået det ekstremt vigtige udebanemål de havde brug for. Toulouse satte alt op nu, og bare 4 minutter efter stod den 2-1 ved Elmander. 3-1 blev det også til, men så sent at det ikke fik nogen betydning for kampens udfald - Johan Elmander stod også bag denne scoring, i det 90. minut. Og dermed er det Sevilla der går videre.

1-0, André-Pierre Gignac - 1-1, Frédéric Kanouté - 2-1, Johan Elmander - 3-1 Johan Elmander.

Endnu engang skulle Platini til arbejdet med bowlerne, denne gang blev Sevilla trukket sammen med Chelsea, en modstander de også mødte i gruppe spillet, hvor det blev til en 1-0 sejr på hjemmebane og et stort 4-1 nederlag på Stamford Bridge.



I den spanske cup var Sevilla blevet sat op i mod Alcoyano, som startede på hjemmebane. Selvom 2-2 er et godt resultat for Alcoyano når man ser på deres placering i forhold til hinanden, men da de spillede på hjemmebane, var de dermed tvunget til at score på i Sevilla, hvilket godt kan se svært ud. Returkampen endte 3-1 til Sevilla, som derfor gik videre. Overraskende nok var det Alcoyano der kom foran 0-1. Sevilla trak Cordoba, som også må siges at være en overkommelig modstander for de forsvarende cupmestre. Igen var det det lille hold der startede på hjemmebane, og kampen viste sig at blive en dødkedelig 0-0’er – en kamp der ikke er værd at se på. Returkampen var næste ligeså kedelig, udover i denne kamp fik vi nogle flotte mål at more os med. 2-1 blev det til Sevilla. Den afgørende halvdel skulle nu i gang, Sevilla startede hjemme mod Villarreal – en kamp de dominerede og vandt med 3-1. Og der var dermed lagt op til et spændende forår med en af de tætteste topstrider man har set længe, hvor hele 4 hold ligger inde for 3 point (-Sevilla, Valencia, Barcelona og Real Madrid).

Forårets anden kamp skulle spilles i Baskerlandet, ikke mod Osasuna, men mod Athletic Bilbao. Og der skulle såmænd ikke gå mere end 10 minutter før det baskiske storhold gik amok – Francisco Javier Yepes scorede til 1-0, ved at bruge hovedet. En dårlig start fra titeludfordrene, lavede Mirko Vucinic hurtigt om på da han med et hurtigt spark ændrede målscoren til 1-1, fantastisk præstation af manden, og det kan godt loves at det ikke var det sidste man så til ham. Det var nemlig også Vucinic der formåede at bringe Sevilla foran lige før halvlegens afslutning, det var et skud lige ude for feltet, som blev placeret i det ene tophjørne og uden chance for Bilbaos målmand. Sølle 6 minutter af anden halvleg, skulle der gå før bolden lå i nettet og trillede igen – denne gang i den anden ende. Fernando Llorente scorede et flot mål, og det bragte Athletic på samme scoringsmæssige niveau som Sevilla igen. Der kom lidt ro på kampen igen, men dette holdt kun i 14 minutter, hvor den runde kugle igen måtte en tur forbi Andrés Palop og ind og rode omkring målnettet – Javi Martinez var manden med den sidste fod på bolden. Foran 3-2 så Athletic Bilbao ud til at lave en overraskelse som ikke mange havde troet, selvom Bilbao var på hjemmebane. Man kunne se på Louis Nott som stod helt ude i sit lille felt, at han langt fra var tilfreds med spillets gang, han fik lige fortalt angriber Mirko Vucinic noget efter scoringen, og det så ikke ud på ham som om det var noget positivt. Uanset hvad Nott sagde, så gjorde Vucinic noget ved det. Efter 77 minutter satte investeringen fra i sommers nemlig bolden ind, og udlignede dermed – og bare 5 minutter efter gjorde den selv samme Vucinic det så sandelig igen, altså havde Vucinic bragt Sevilla på sejrskurs, med sit mål til 3-3 og 4-3. 4 mål af  en enkelt spiller hører til sjældenhederne, det var dog også 4 mål der bragte Sevilla-angriberen forbi David Villa på den spanske topscoreliste. I kampens dybeste overtid dukkede Fernando Llorente pludselig op inde i feltet, og på en eller anden mystisk måde loppede han bolden over Andrés Palop, som igen måtte indkassere 4 mål, en skuffende kamp fra Palops side.

1-0, Francisco Javier Yepes – 1-1, Mirko Vucinic – 1-2, Mirko Vucinic – 2-2 Fernando Llorente – 3-2, Javi Martinez – 3-3, Mirko Vucinic – 3-4, Mirko Vucinic – 4-4, Fernando Llorente.

Copa del Rey trofæet.

Den første gang Sevilla skulle møde Real Madrid i dette forår var i Copa del Reys semifinale, hvor den stod på topfodbold i den første rigtige udfordring for Sevilla indtil videre i dette års cup. Det blev et spændingsfyldt opgør som endte 2-2, hvilket er et fantastisk udebaneresultat for Sevilla FC. I returkampen levede Sevilla videre i drømmen, hvor Kanouté kunne bringe den foran med 1-0 efter kort tid. Der blev begået et straffespark mod den selv samme Kanouté, han tog selv – men brændte, og på det følgende angreb scorede Roysten Drenthe, som var stukket af fra Sevilla backen, Daniel Alves. Selvom Real Madrid pressede på til sidst, formåede de ikke at ændre ved resultatet, og det sendte Sevilla FC direkte i finalen af Copa del Rey – for andet år i træk!

For tredje gang inden for kort tid skulle Sevilla møde ”Los Blancos”, og denne stod på det på endnu en topkamp mod de forsvarende mestre i ligaen. Det skulle vise sig igen at blev en kamp med ikke vildt mange mål, men mål var der dog. Igen skulle der ikke gå specielt lang tid før der stod 1-1, målscorerne var Raul, der bragte Real Madrid foran med 1-0 og Mirko Vucinic, som med sit udlignende mål sendte Sevilla lige ind i kampen igen. 1-1 var resultatet da kampen var slut, og tilskuer kunne gå forholdsvis tilfredse hjem efter at have set en godt spillet kamp på Roman Sanchez Pizjuan.
Så tre kampe mod Real Madrid endte i en stor bunke uafgjorte. Hvis man lægger målscoren sammen viser det ikke nogle specielt målscronde kampe, og 8 mål i 3 kampe er ikke fantastisk, men heller ikke for lidt. Samtidig hvis man ser over hele sæsonen, hvor Sevilla vandt de første tre kampe med 1-0 alle gangene, må det siges at det er den sydspanske klub der kom bedst ud af kampene.

Kampene
• H vs. Levante 3-1
• U vs. Barcelona 0-0
• H vs. Real Valladolid 3-1
• H vs. Toulouse 2-0(CL)
• U vs. Recreativo 4-1
• U vs. Real Madrid 2-2 (Copa)
• H vs. Almeria 3-1
• U vs. Toulouse 1-3(CL)
• U vs. Mallorca 1-0
• H vs. Osasuna 2-0
• H vs. Real Madrid 1-1
• U vs. Real Zaragoza 1-0
• H vs. Real Madrid 1-1

Topscore
• Mirko Vucinic, 37
• Frédéric Kanouté, 20
• Jefferson Farfán, 9

Gns. beddømmelse
• Mirko Vucinic(47), 7.47
• Jefferson Farfán(36), 7.33
• Frédéric Kanouté(40), 7.28

Ligatabel
• 1. Barcelona(57)
• 2. Sevilla(57)
• 3. Valencia(55)
• 4. Real Madrid (54)

                              Månedernes profil

Mirko Vucinic

3 måneder hvor der bare er stået Vucinic på alle overskrifterne. Den fantastiske montenegriner har bare bombet igennem hele hans karriere hos Sevilla, og siden han skiftede fra Roma så har han scoret hele 28 mål, hvilket også har gjort ham til Primera Divisions topscore foran David Villa og Samuel Eto’o. Samtidig er spændingen i toppen af ligaen historisk høj, hvor hele 4 hold ligger inden for ganske få point. Uhyggeligt tæt er det, og førstepladsen er delt mellem Barcelona og Sevilla FC efter 28 kampe. Selvom Vucinic har spillet så fantastisk for Sevilla sagde Louis Nott på et pressemøde at dette var en holdpræstation, som var helt i toppen. Louis Nott sagde samtidig at han så mesterskabet for at være inden for rækkevidde, og det sammenlignet med at holdet kun har en kamp tilbage mod ”top 4”, nemlig mod Valencia.

[vondracek]

Meget imponerende må jeg sige og dejligt at se lidt mere serbisk blod i Spanien

[LouisNott]

Sevilla Fútbol Club, S. A. D.

-In the giants shadow

16.04.08

Copa del Rey finale.

Éstadio Santiago Bernabeu

Krydset i kalenderen var sat, dagen var kommet. Dagen hvor Sevilla skulle op i mod de tidligere Primera Division-vindere, Real Sociedad. Dagen hvor Sevilla kunne se frem til en ”let” kamp, mod det hold som sensationelt slog Valencia og FC Barcelona ud. Dagen er den 16. april, nærmere sagt Copa del Rey finaledagen. Denne kamp skulle som sædvanligt spilles i kongeklubben Real Madrids hule, Éstadio Santiago Bernabeu. To hold i stærkeste opstilling, skulle udkæmpe denne finalekamp, i hvad de fleste Sociedad-fans vil håbe på vil blive lidt af et drama. Det er jo klart at de forsvarende Copa del Rey mestre, Sevilla FC, vil være favoritter i denne kamp mod Real Sociedad som ligger i divisionen under Primera Division.

Opstilling

Mikel Aranburu er Real Sociedads
stjernespiller, og det siger at han
vil få en hovedrolle I finalen.
Ydermere er det mange der tror
på at Aranburu vil formå at få
bolden i nettet på en eller anden
måde, og det undrer nok ikke
nogen, da han har været Real
Sociedads bærende kræft i deres
succes indtil videre i Copa del Rey.
Pressen anser ham for en af de
spillere som Louis Nott vil høje
ekstra meget øje med, og muligvis
sætte et par spillere til at forsøge
at få ham så meget ud af kampen
som muligt. Da Nott blev
konfronteret med det i et hurtigt
interview, nægtede han at afsløre
nogen former af hans taktik.

”Bomberen fra Montenegro” kunne
meget vel være hans kælenavn,
han har vist sig at være helt
fantastisk, og et ekstremt godt
”panik-indkøb” af manager Nott,
som købte ham på sidstedagen af
sommerens transfervindue – så
sandelig ikke noget han har
fortrudt siden. Med 38 mål i denne
sæson, må han siges at være
manden der så sandelig skal være
opmærksomhed på, men da Sevilla
også har en anden stjerneangriber
i form af Kanouté, kan Sociedad
ikke bare fokusere på én angriber,
da det ville give den anden meget
mere plads, og dermed ville det nok
gå galt for Sociedad.

Sevilla FC

• Andrés Palop, målmand
• Daniel Alves, højre back
• Adriano, venstre back
• Sergey Ignashevich, central forsvar
• Julien Escudé, central forsvar
• Jesus Navas, højre fløj
• Jefferson Farfán, venstre fløj
• Enzo Maresca, central midtbane
• Christian Poulsen, central midtbane
• Frédéric Kanouté, boksspiller
• Mirko Vucinic, boksspiller

Real Sociedad

• Asier Riesgo, målmand
• Gerardo, højre back
• Balenziaga, venstre back
• Labaka, central forsvar
• Ansotegi, central forsvar
• González, def. midtbane
• Xabi Prieto, højre fløk
• Vaughan, venstre fløj
• Aranburu, central midtbane
• Stevanovic, central midtbane
• Morten Skoubo, boksspiller

Dermed må man sige at Sociedad som forventet stiller op i en defensiv opstilling, med en defensiv midtbane i stedet for 2 angribere. "4-1-4-1" kaldet man den opstilling Sociedad spiller i, hvor fløjene formentlig ikke vil løbe for langt op foran. Real Sociedad vil højst sandsynligt køre på kontraangreb det meste af kampen, og de vil nok også trække tiden og få et uafgjort resultat. Hvor Sevilla derimod vil forsøge at komme op og score så hurtigt som muligt, og hvis de kommer i den situation så også forsøge at øge føringen til 2 og 3-0. Ingen tvivl om at Sevilla stiller op i stærkeste opstilling, og de vil nok spillet hårdt og hurtigt fra kampens start til de 90 minutter er overstået, det er ikke for sjov at Sevilla er det hold der har fået tredje flest gule i hele sæsonen i Primera Division.

Et fyldt Bernabeu så på da spillerne løb ind på banen, på tribunerne var der fyldt med rød- og  blåhvide farver. Dog med et overtal af Sevilla fans, det kunne tydeligt både se og høres. Og ganske som ventet var det da også Sevilla der pressede på fra kampens start, med førsteholdet inde trods de kommende meget hårde ligakampe. Efter 13 minutter kunne Christian Poulsen allerede tackle David Vaughan, så den stakkels mand måtte udgå fra en sådan stor kamp. Daniel Estrada kom ind i stedet for Vaughan, og det så ud til at være det forkerte valg, for Estradas første aktion endte i at han gav bolden væk til Kanouté som driblede sig igennem forsvaret, og placerede den i det lange hjørne. Stadion brød ud i jubel, eller det vil sige det meste af det, oppe på tribunerne kunne man se røgen fra romerlys som var blevet tændt under den vilde jubel.
Sevilla fortsatte det høje pres efter målet, og forsøgte tydeligvis at få mål nr. to. En intensiv jagt som gav Sociedads dansker, Morten Skoubo, et par kontrachancer i den anden ende, men på ingen af chancerne formåede danskeren at skubbe bolden forbi Andrés Palop. Efter godt ½ time var det stadig det samme mønster med et pressende Sevilla hold, og Sociedad som kæmpede for livet i forsvaret, og forsøgte at udligne på et kontraangreb. Men der skulle gå yderligere et kvarter før vi skulle få en ekstra scoring, igen var det Kanouté der fik serveret bolden, denne gang af Jesús Navas som lagde bolden helt fantastisk indover hvorefter Kanouté kunne sætte den helt sikkert ind.

Ved anden halvlegs start trak Sevilla sig lidt længere tilbage, en del længere tilbage og forsøgte at holde stillingen. Der var da heller ikke meget forsøg på at vende resultatet fra Sociedad, det var som om de havde indset at det var en tabt kamp, sådan så det i hvert fald ud de første 10 minutter af anden halvleg. Men det var som om at Sociedads manager indså at hvis de ville vende stillingen, måtte de spille lidt mere offensivt fodbold frem for defensivt. Det lykkedes dog overhovedet ikke, og resten af anden halvleg kunne Sociedad slet ikke komme op i Sevilla felt, bortset fra nogle enkelte dødbolde hvor forsvarsspilleren Ignashevich de fleste gange formåede at få bolden væk fra Sevillas felt igen.



Efter kampen.

Efter dommerens slutfløjt brød forløsningen ud blandt Sevillas fans, og da de fleste Sociedad fans allerede var ude da kampen blev fløjtet af, begyndte hele stadion at brøle op i ét højt råb. En fantastisk præstation af Sevilla, som formåede at vinde deres tredje pokal hjem til klubbens pokalhylde. Et fjerde trofæ er allerede i sigte, da truppen ligger i topstriden af Primera Division, som virkelig er tæt i år - nogenlunde som sidste år bare med et hold mere (-Valencia). Efter denne fantastiske præstation blev Louis Nott hyldet af den tidligere Sevilla stjerne Buyo. Også Kanouté blev hædret efter hans gode kamp, hvor han satte to mål ind.
"Hjemme" i det sydspanske blev der festet igennem efter sejren, og den andaluciske storby var helt væk. Flere fans udtalte ting som; "det er fantastisk hvad Nott har gjort for klubben, helt fantastisk."

Flere både danske og spanske eksperter var også ude at sige at dette ikke var toppen af Notts karriere, men blot starten, og at den talentfulde manager inden for ikke så mange år muligvis ville føre et hold til Champions League finalen, og muigvis engang tage pokalen med de store øre med hjem.

[patrick J]

En super blog som jeg helt sikkert vil følge med i! og så kan jeg rigtig godt lide din grafik! den er virkelig fantastisk!

[Hafiz]

stærkt undervurderet blog rent kommentarmæssigt. flot arbejde hele vejen igennem... Held og lykke fremover, jeg håber, du bliver ved, for den her er genial indtil videre

[søgaard]

Super blog, dog synes jeg her i seneste update, det er lidt svært og se, hvor teksten begynder og slutter.. men det er ikke værre end man lige skal kigge på den lidt før, man opdager, hvordan det skal forståes

[LouisNott]

Super blog, dog synes jeg her i seneste update, det er lidt svært og se, hvor teksten begynder og slutter.. men det er ikke værre end man lige skal kigge på den lidt før, man opdager, hvordan det skal forståes

Well.. Jeg kan se hvad du mener, vil prøve at arbejde på det til næste update

[LouisNott]

Sevilla Fútbol Club, S. A. D.

-In the giants shadow

01.06.08

På under to måneder skulle ligaen afgøres, en liga der har været fulgt af spænding gennem hele året. De tidligere 1’ere, Valencia, har mistet lidt af glansen, og er nu nr. 4 med 5 point op til Barcelona og Sevilla som ligger á point. Mellem dem har vi Real Madrid som er 4 point efter etterne. Den tætteste liga i mange år, skulle afgøres med de 8 kampe der var tilbage, og alle i top 4 har altså titlen inden for rækkevidde. Der var to hårde Champions League kampe mod Chelsea, men ellers var den eneste hårde kamp tilbage mod Valencia – en afgørende mesterskabskamp.



Champions League – Kvartfinalerne.

Da mr. Platini trak Sevilla sammen med Chelsea, fokuserede kameraet på Sevilla manager, som sad med en ret negativ mine, det var tydeligvis ikke hvad han havde håbet på. Sevilla der også fik æren af Chelsea i gruppespillet, hvor de så sandelig fik tæv på Stamford Bridge, og det så ikke ud som om Nott havde glemt den situation. 4-1 lød resultatet på, det var ikke første gang Sevilla måtte indkassere mere end 3 mål på én kamp, faktisk er det sket hele 5 gange for titelkandidaterne.

Første Champions League kvartfinale

Chelsea vs. Sevilla FC
Stamford Bridge
41919 tilskuere
Dommer, Thorsten Kinhöfer

Fansene på Stamford Bridge troede på sejren ville komme i hus i dag, mens bookmakerne troede, på trods af at Sevilla tabte så stort på banen sidste gang, godt på at Sevilla kunne drille Chelsea. Det gik såmænd også godt for Sevilla de første 20 minutter, hvor de formåede at holde Chelsea væk fra chancer. Men så var det så også slut, for med en række af skud mod Andrés Palop endte det med at Didier Drogba kunne score målet til 1-0. Derefter havde Khalid Bouhlarouz (som var lejet fra netop Chelsea) åbenbart noget at gøre op med Didier Drogba, hvorefter han laver en svinsk tackling på ham, dumt af Khalid som får det direkte røde kort, og så kan Sevilla få æren af at spille med 10 mand i resten af kampen. Bare minuttet efter er det John Terrys tur til at svinskt nedlægge en spiller, hvor det denne gang gik udover Frédéric Kanouté, som måtte ud og plejes på sidelinjen. Han kom aldrig tilbage i kampen, og John Terry slap med en henstilling. Meget action i en første halvleg som ender 1-0. I anden halvleg bliver der sat pres på Sevilla, og forståeligt nok da englænderne gerne vil have et bedre udgangspunkt før det er deres tur til at tage til Andaucien. De kommer da også frem til mange chancer, men hver gang får enten forsvaret eller målmand, Palop afvist den flyvende bold sendt af sted fra en blåtrøjets fod. Efter 72 minutter gør Mirko Vucinic noget af det dummeste han kunne gøre, han hævner en tackling han fik 30 sekunder forinden. Andet direkte røde kort til Sevilla og de skulle nu spille knapt 20 minutter med 2 mand i undertal. Alligevel formår Sevilla at holde 1-0 nederlaget, der sagtens kunne være blevet større – men det blev det ikke.

Anden Champions League kvartfinale

Sevilla FC vs. Chelsea
Ramón Sánchez Pizjuán
45387 tilskuere
Dommer, Kenny Clark

Der var registreret flere tilskuere til dette returopgør end på Stamford Bridge, og det skulle i dag vise sig om de 3000 ekstra tilskuere som Sevilla havde i ryggen kunne bakke dem så meget op så det endte med sejr. Lidt overraskende startede Sevilla ikke med en offensivt orienteret hold, men mere normalt, og forsøgte at spille sig til chancerne. Det lykkedes ikke i hele første halvleg, hvor Chelsea forsvaret dæmmede fantastisk op, og lod næsten ingen bolde komme forbi sig. Straks blev Sevilla taktik ændret efter halvlegen, og de begyndte at spille mere bredt over fløjene. Og det var tydeligvis lige netop det der skulle til, for Jesús Navas lagde en fantastisk bold lige i hovedet på Alexandr Kerzhakov, som startede inde i stedet for den karantæne ramte Vucinic, og han header den ind uden for Cechs rækkevidde, og da der ingen forsvarsspillere er der kan redde den på stregen, må de se bolden lige så stille og roligt hoppe ind i målet. Det kan vise sig at være en vigtig scoring, men Sevilla ville mere endnu. Sevilla fortsatte spillet over fløjene, og det havde chelseaforsvaret tydeligvis fundet ud af, da backene hurtigt var ude og tackle eller lave frispark på Sevillas fløje. Dommerens fløjte lyder for enden af halvlegen, og vi har selv samme resultat som på Stamford Bridge, 1-0 til hjemmeholdet og kampen skulle derfor i 2 x 15 minutters overtid.

Der var nok mange af de tilrejsende Chelsea tilhængere da Ashley Cole, der allerede var noteret i den sort bog, kom for sent til en tackling mod Jefferson Farfán, og der var ingen nåde at se i dommerens øjne, Cole får sit andet gule kort, og pludselig var Chelsea kun 10 mand – samme situation Sevilla spillede i stort set hele kampen i England. Spanierne gik op og pressede en smule, men ikke for meget da de ikke ville give det væk. Men overtallet holdt ikke længe for Sevilla, da Enzo Maresca der nu ellers så flot havde undgået gule kort i hele kampen, tackler Pizzaro som sidste mand. Direkte rødt kort til Maresca, og så var det 10 mod 10. Der gik Sevilla af en eller anden grund fuldstændig ned, og den eneste mand der holdte dem kørende var målmand Palop. Men han kunne jo ikke klare det i al evighed, og måtte desværre for Sevilla indkassere et mål fra Pizzaros fødder, smukt mål af peruvianeren det må man gi’ ham. Der var kun 10 minutter tilbage af ekstra tiden, og Sevilla havde givet op for længst, det var som om de bare ville ha’ det overstået, men inderst inde var der stadig en lille tro på at det kunne lade sig gøre. Men det lykkedes nu altså ikke. 1-1 endte det på Ramón Sánchez Pizjuán, og Chelsea går dermed videre.



Primera Division - Den afgørende fase.

Skal pokalen til Katalonien
eller Andalucien?

8 kampe igen, og det var nu topholdene skulle vise hvem der havde det bedste hold, og holdet der kunne holde til det sidste. Selvom Sevilla havde klaret det godt, så troede de fleste stadig på en Barcelona sejr i år. Nott har selv udtalt at han tror på at holdet kan klare det, og vinde Primera Division. Han sagde noget i stil med; "Vi har gjort det fantastisk indtil videre, og det får bare troen til at blive større på at det kan lade sig gøre, vi kan ganske vidst ikke selv afgøre det men håbe på at barca spiller i hvert fald en uafgjort, og så vil vi gøre vores for at vinde de kampe der står på vores menu."

Barcelona startede overraskende med at tabe, knap så overraskende var det til Real Madrid i en kamp der kunne ha' gået begge veje, og Sevilla kunne dermed overtage første pladsen ved bare at spille uafgjort mod Valencia - og det var præcis hvad de gjorde. 0-0 i en kedelig og uinspirerende kamp. Hver en kamp blev nu vigtig for Sevilla, hvis de vandt de sidste 7 kampe ville det lykkes dem at vinde deres første mesterskab siden 1946, som er deres første og eneste mesterskab nogensinde. Næste prøve stod på Espanyol, som Sevilla slog med 2-1 en sejr der overhovedet ikke sikker, og en stor del af kampen førte Espanyol, men det endte altså med Sevilla sejr. Præcis med samme resultat slog Barca Valencia med... 2-1.

Så kom kampen mod Murcia, nok den nemmeste af de resterende 6 kampe. Den kamp der bare SKULLE vindes, det kunne tydeligt ses at nerverne kom udenpå tøjet da Murcia scorede til både 1 og 2-0 i kampens anden halvleg. Med fem minutter igen kunne Vucinic reducere til 2-1 men det var ikke nok til at få nogen point med hjem fra Murcia denne aften. Heldigvis for Sevilla spillede Barcelona kun uafgjort, men overtog alligevel førstepladsen igen. Igen var de to hold á point - nu med 4 kampe igen.

Sevilla skulle komme over det dårlige resultat mod Murcia i mod Michael Laudrups Getafe, en svær udebanekamp som Sevilla skulle vinde hvis de stadig ville være med. Foran 3-0 ved halvleg må man så sandelig sige at både fans og spillere troede den var hjemme, men da den pludselig i løbet af næsten ingen tid af anden halvleg stod 3-2, kom der betænkelige miner på Sevilla bænken med minder tilbage på Barcelona kampen i starten af sæsonen, hvor en 3-0 føring blev til 4-4. Men det skete dog ikke den dag, for Sevilla formåede at nette to gange mere, og dermed var det afgjort med en sejr på 5-2 over Madrid-klubben Getafe. Barcelona vandt også deres kamp med 3 mål, så det gik lige op.

Der var en hjemmekamp mod Deportivo, en udekamp mod Villarreal og en til hjemmekamp mod Athletic Bilbao til sidst. De to førstenævnte lykkedes det Sevilla at vinde med henholdsvis 3-0 og 2-0, efter fantastiske præstationer af Vucinic og Palop. Mens det også lykkedes Barcelona at tæve deres hold, Murcia (som Sevilla tabte til) med 3-0 og Deportivo med 2-0.

Så var alt lagt op til den afgørende runde, Barcelona skulle møde Getafe CF og Sevilla skulle op i mod Athletic Bilbao, både Sevilla og Barca var på hjemmebane.

Sidste og afgørende La Liga-kamp.

Sevilla FC vs. Athletic Bilbao
Ramón Sánchez Pizjuán
44905 tilskuere
Dommer, Vicente Lizondo Cortés

Det var et spændingsfyldt publikum der vrimlede ind på stadionet, i den kamp Sevilla helst skulle vinde. Hvis Sevilla vandt denne kamp kan de, hvis barcelona taber eller spiller uafgjort, vinde Primera Division, derimod hvis de spiller uafgjort mod Athletic SKAL Barca tabe før Sevilla kan kalde sig mestre. Allerede før kampen blev sat i gang var der godt i gang i stadion, Sevilla-fans sang slagsange og var virkelig klar til at spille den vigtige faktor de altid gør på Ramón Sánchez Pizjuán. De var klar til kamp, og håbede på hjælp fra Getafe som bare skulle holde Barcelona fra scoringer i denne ene kamp. Under kampen kunne man bla. se rosende vendinger på pap om bla. forsvareren Daniel Alves, angriberen Mirko Vucinic men også manageren Louis Nott.
Kampen blev lagt ud i et højt tempo fra Sevilla, og et forsøg på at spille indlæg fra fløjene og så indover til en hovedstødsstærk spiller. Men da Athletics Llorente gjorde Kanouté skadet efter et kort visit i forsvaret, blev angrebsstilen ændret at spille gennem midten. Og det skulle han ikke se ud til at fortryde, for det gav Sevilla alt spillet. Med Sevilla som dominerende hold kom de selvfølgelig til mange chancer, fra mange langskud - ingen af dem lykkedes i første halvleg og 0-0 var stillingen da holdene gik til pause. En lille pauserapportering af stadionspeakeren fra Getafe-Barcelona kampen sagde også "0-0", så lige nu lå Barcelona stadig på første pladsen.
I anden halvlegs 10. minut får indskiftede Renato chancen, da han bryder fri fra forsvaret, og mon ikke manden scorer til 1-0 på et skud lige uden for feltet, og det får hele stadion til at bryde løs i vild jubel. Og da stadionspeakeren rapporterede fra Barcelonas kamp havde Getafe lige scorede, og det gjorde hele situationene endnu bedre fro Sevilla, alle fans rejste sig og hoppede da de hørte opdatering fra Madrid, som om det var deres eget hold der havde scoret. Det lykkedes ikke for Sevilla at få Athletico Bilbao under så meget pres at de får et andet mål, til gengæld får Yeste i 82. minut et rødt kort for at sparke efter dommeren, som lavede en fejlbedømmelse - dumt dumt dumt gjort af Yeste. Omkring da der var spillet de 90 minutter var der stadig 2 tilbage af den ordinære tid i Madrid, og stadionspeakeren fortalte ud at Barcelona nu havde udlignet til 1-1, en bredt piften lød fra tribunerne, og der blev helt stille efter kampen var fløjtet af. Sevilla-manager Louis Nott havde samlet Sevilla-spillerne i en klynge efter kampen, da de endnu ikke havde fået resultatet fra Madrid endnu. Da speakere siger de gyldne ord i højtaleren; "Sevilla er spanske mestre 2008" begynder hele stadion at juble, spillerne splittes fra den klynge Louis Nott så fint havde lavet, og bruser ud til en vild jubel.




I et pressemøde dagen efter, nævner Louis Nott at han er glad for den kollosale opbakning tilhængerne har været, uden dem kunne de aldrig nå så langt som de gjorde, nævnte han. Nott håbede på at deres enorme opbakning vil blive ligeså stor næste år, så klubben igen kan kæmpe om den øverste plads i Primera Division.

Årets kampe
• H Real Madrid 1-0 (spansk super)
• U Debrecen 3-0 (CL Q)
• U Real Madrid 1-0 (spansk super)
• H Atl. Madrid 2-1
• N AC Milan 2-1 (UEFA super)
• U Racing 1-0
• U Levante 1-0
• H Chelsea 1-0(CL gr.)
• H Barcelona 4-4
• U Valladolid 0-0
• H Reacreativo 3-0
• U Dynamo Kiev 2-2 (CL gr.)
• H Mallorca 2-0
• U Osasuna 2-0
• H Steaua 0-1
• H Real Betis 0-0
• U Alcoyano 2-2 (cup)
• U Valencia 3-3
• U Chelsea 1-4
• H Espanyol 5-1
• U Murcia 1-2
• H Dynamo Kiev 2-1(CL gr.)
• H Getafe 2-0
• U Deportive 3-1
• H Alcoyano 3-1(cup)
• H Villarreal 3-1
• U Cordoba 0-0
• U Athl. Bilbao 4-4
• H Cordoba 2-1
• U Atl. Madrid 3-1
• H Tenerife 2-2(cup)
• H Racing 0-1
• U Tenerife 2-1
• H Levante 3-1
• U Barcelona 0-0
• H Valladolid 3-1
• H Toulouse 2-0 (CL 1/8)
• U Recreativo 4-1
• U Real Madrid 2-2(cup)
• H Almeria 3-1
• U Toulouse 1-3 (CL 1/8)
• U Mallorca 1-0
• H Osasuna 2-0
• H Real Madrid 1-1(cup)
• U Zaragoza 1-0
• H Real Madrid 1-1
• U Chelsea 0-1(CL 1/4)
• H Valencia 0-0
• H Chelsea 1-0 (1-1 OT)(CL 1/4)
• U Espanyol 2-1
• N Sociedad 2-0 (cupfinale)
• U Real Betis 3-1
• H Murcia 1-2
• U Getafe 5-2
• H Deportivo 3-0
• U Villarreal 2-0
• H Athl. Bilbao 1-0

Så blev spændingen udløst, og en overraskelse blev fuldgjort da Sevilla kunne trække mesterskabet hjem til Andalucien. Et sted hvor den kun havde været to gange før, 1946 og 1935. I 35' lykkedes det for konkurrenterne Real Betis at snuppe pokalen hjem til Sevilla, og i 46 lykkedes det så for Sevilla. Og det er ikke mindst grundet det nye valg af manager som gik på Louis Nott, som mange betvivlede i starten af sæsonen, men hen af sæsonen begyndte folk at tro på at Nott kunne gøre det. Selvom Nott præsterede flot på sin side, så kunne Sevilla ikke ha' vundet mesterskabet uden hjælp fra Getafe, som formåede at spille uafgjort mod Barcelona i aller sidste runde, hvorefter Sevilla formåede at vinde deres kamp og dermed også vinde ligaen med to sølle point foran FC Barcelona, og da Barca havde et bedre indbyrdes udgangspunkt skulle de bare ende á point før Barcelona kunne vinde mesterskabet. Men det skete ikke, og Nott fik tilkæmpen endnu en pokal til den andaluciske hovedstad, Sevilla. 3 gange tidligere i sæsonen har Nott hjembragt en pokal, dette skete i UEFA super cuppen (som Sevilla ikke vil deltage i næste år), Spanske super cup og Copa del Rey.

Årets profil, Mirko Vucinic

Årets Profil.

År; 24 år
Position; OM V, BO
Værdi; 122.500.000
Land; Montenegro(6 kampe/2 mål)
Kamp/mål/ass.; 36 kampe/35 mål/9 ass.
Gns. Bedømmelse; 7.64
MOM priser; 10

Den uhyggeligt kolde afslutter fra det kolde Østeuropa, Mirko Vucinic, har formået at stige til tops hos Sevilla og i samtlige medier bliver han betegnet som "årets guldfugl" eller "årets spiller" eller priserne i den stil. Men man må også sige at montenegrineren har fået tilkæmpet sig mål på stribe, og det er nu engang sjældent at man ser en nyinvesteret angriber komme til Spanien og score 35 mål i hans debutsæson. I det hele taget er det sjældent at en spiller scorer 35 mål på én sæson i ligaen. At Vucinic og Frédéric Kanouté dannede angrebet på "Årets Hold" i Primera Division, var vel ikke nogen overraskelse for nogen, det angriberpar er uhyggeligt stærke mht. sammenspil og afslutninger, hvis de er i en situation hvor de ikke kan score, så kan man være helt sikker på der kommer en afleveringen til medangriberen. Et fantastisk samarbejdende par som man skal lede længe efter i fodboldens verden for at finde.
Selvom det var Eto'o der gik med de fleste priser til "Europas bedste spiller" og så videre, så var det Vucinic tur når det skulle udgives i Spanien. "Sæsonens Bedste Spiller", "Sæsonens Bedste Angriber", "Sæsonens bedste spiller valgt af spillerne" lød Vucinics priser på, da han var den der tog flest priser med hjem. "Årets Mål" blev sat ind af hans klubkammerat og medangriber Alexandr Kerzhakov der agerede reserve for Kanouté og Vucinic gennem hele sæsonen, men han formåede altså at score årets mål, som var et super skud lige uden for feltet.

Slutstillingen

Efter den sidste spillerunde kunne ingen klubber nu lave om på resultatet. 3 nedrykkere skulle findes efter 38 kampe, og man må sige at Levante rykkede sikkert ned med kun 19 point efter alle 38 kampe, det er for lidt hvis man vil overleve i La liga, hvilket de heller ikke gjorde. Med 28 point fik oprykkerne Real Valladolid samme skæbne som Levante, de rykkede ned fra 19. pladsen. Så gik turen til øklubben Mallorca, som 30 point heller ikke klarede det, og altså også rykkede ned. Oprykkede Recreativo Huelva klarede det med nød og næppe, da de med deres 34 point klarede cuttet, og blev oppe i Spaniens højeste liga. Samme skæbne havde baskerklubben Osasuna, som ligeledes med 34 point blev oppe i Primera Division. En overraskelse skulle findes helt oppe på 9. pladsen, hvor den sidste oprykker befandt sig - den højest placeret af oprykkerne - nemlig Murcia, som formåede at slå Sevilla både ude og hjemme med cifrene "2-1", Murcia høstede hele 57 point i denne sæson, fantastisk præstation.. helt utroligt.

I toppen trak Barcelona og Sevilla fra de to andre (-Real Madrid og Valencia), og endte med at have et godt hul på 10 point ned til Madrid. Sevilla befandt sig øverst i tabellen med 86 point og kvalificerer sig dermed direkte til Champions League, det andet hold som ligeledes kan finde sig selv i Champions League næste år er Barcelona. Derimod skal Real Madrid og Valencia ud i ekstra kvalifikationskampe for at kvalificerer sig til den prestigefyldte turnering, hvor Real Madrid er forsvarende mestre.
Det udelukkende baskiske hold, Athletic Bilbao, kvalificerede sig til UEFA Cuppen med deres 5. plads, og samme gjorde Atletico Madrid med 6. pladsen. Real Sociedad som blev slået i Copa del Rey finalen, får også chancen i UEFA cuppen da de er kvalificeret fordi Sevilla allerede er kvalificeret til en større turnering. Real Zaragoza skal ud og spille Euro Vase Cup.

[lauritse]

Tillykke med mesterskabet !
.. flot blog, kutgw

[Nyysted]

Smukt! Smukt! Smukt! Smukt!

Tillykke!

[United master]

Tillykke Tillykke du snupper Champions Leauge næste sæson

[LouisNott]

Takker mange gange.. 

[kerzhakov]

Tak. Det er er en rigtig god blog. Der er dog stadig et par ting der kan rettes. Jeg synes nogle gange, at der er irriterende at resultatet står der, før man læser teksten da der ikke er den store spænding i læsningen. Og der er stadig en tendens til at det bliver lidt rodet.

Vil du slutte med en gennemgang af truppen og hvordan du vurderer deres præstationer?, for der er blevet fokuseret meget på Vucinic og Kanoute   

[LouisNott]

Tak. Det er er en rigtig god blog. Der er dog stadig et par ting der kan rettes. Jeg synes nogle gange, at der er irriterende at resultatet står der, før man læser teksten da der ikke er den store spænding i læsningen. Og der er stadig en tendens til at det bliver lidt rodet.

Vil du slutte med en gennemgang af truppen og hvordan du vurderer deres præstationer?, for der er blevet fokuseret meget på Vucinic og Kanoute   

Jeg vil prøve og arbejde på det med resultaterne, og jeg skriver gennemgangen af truppens præstationer i nat så jeg regner med at det er færdigt i morgen.

[LouisNott]

Sevilla Fútbol Club, S. A. D.

-In the giants shadow

01.06.08

Sæsonens præstationer.

Efter sæsonens sidste kamp og sejr mod Athletic, udnævnede fanklubben den bedste start-ellever. Ikke overraskende var det Palop på målet, Daniel Alves på højre back – Adriano på venstre backen. Central forsvarerne blev kåret til at være Khalid Bouhlarouz som vender tilbage til Chelsea i næste sæson, og Sergey Ignashevich som kom til fra det kolde Rusland, og har smukt kæmpet sig til denne liste. Højre fløjen blev Jesús Navas, og heller ingen overraskelse i det da han har besiddet fløjpladsen næsten hele sæsonen. På den anden fløj har fansene valgt Jefferson Farfán, og det kan man ikke sætte en finger på. I angrebet har de valgt Mirko Vucinic og Frédéric Kanouté, der var ingen andre som kunne indtage de to pladsen i denne sæson.

Andrés Palop;
Palop startede fantastisk ud i de første kampe i ligaen og i super cuppene. Men han gik lidt ned efter at han måtte indkassere 4 mål i én kamp, og måtte efterhånden se mål gå i nettet bag ham oftere end før, hvor han nærmest var umulig at passere. Han har været en vigtig del af Sevillas sejr i Primera Division dette år, og med en anden målmand havde det højst sandsynligt ikke haft samme resultat i enden, da den var så tæt som den var. Palop havde altid vigtige redninger i en kamp, selv i barcelonakampen der endte 4-4, og derfor var han også på La Liga All Star holdet, dog var han bænket.
Selvom han mange gange spillede godt så lukkede han simpelthen for mange mål ind, og det giver ham en samlet sæsonkarakter på 8(- ud af 10).

Daniel Alves;
Den fantastiske højre back som mange nok ikke forventede ville blive i Sevilla, men som overraskede alle og enhver med at forlænge med endnu hele 5 år. Han lagde fantastisk ud i La Liga, og fortsatte samme form langt hen i sæsonen. Det lykkedes ham dog aldrig at score, hvilket dog heller ikke er hans ansvar da han spiller i den defensive del, men han lagde op til 6 mål, og var også involveret i mange scoringer i løbet af sæsonen. Dog sluttede brasilianeren ikke specielt godt af, da han ikke rigtig viste den samme kampform som i den første del. Der hersker stadig tvivl om hvornår manden bliver solgt, og man kan ikke forvente at der går så vildt længe endnu, da stadig mange storklubber viser meget høj interesse i stortalenter Alves.
På baggrund af Alves’ gode startform, men mod slutningen lidt svigtende får han 8.

Adriano
Endnu en ung brasilianer som spillede næsten samtlige kampe for Sevilla på venstrebacken. Modsat Alves startede Adriano halvsvagt ud, men sluttede med en storm af et par opvisninger i de sidste 10 kampe. Adriano må så sandelig siges at være en af de bærende kræfter for at Sevilla vandt mesterskabet i år. Uden mål igennem hele sæsonen og mest fokuseret på den defensive del af sit arbejde som back, lykkedes det for Adriano at blive en succes i den forgangne sæson.
Adriano spillede godt i slutningen, men hans start kunne så sandeligt være forbedret, og det er derfor han får 7.

Khalid Bouhlarouz
Sevilla havde hentet det hollandske talent til klubben på en lejekontrakt der fungerede hele året, og han spillede stort set også alle kampene – langt fra alle fra start. Man kunne se på Khalid at han kunne li’ at spille i Spanien, og han spillede præcis den rette forsvarsmetode for at dæmme op for de spanske angribere. Bouhlarouz satte sig ikke rigtig igennem som den dominerende centralforsvarer, så hans præstationer kunne blive bedre. Khalid spillede til et gennemsnit der var 6.91 i hele sæsonen, og det er egentlig ikke fantastisk godt af ham. Han fejlede blandt andet stort da Barcelona og Athletic scorede 8 mål mod forsvaret tilsammen.
Han spillede godt i de mindre kampe, men når det virkelig gjaldt så snublede forsvareren, og derfra finder vi frem til 7.

Sergey Ignashevich
Gennem næsten hele sæsonen agerede han førsteholdsspiller i det centrale forsvar, og man må sige han klarede det godt. Ignashevich kom til Sevilla før sæsonens start på en fri transfer fra det russiske hold, CSKA Moskva. Faktisk har forsvareren spillet 36 ud af 38 mulige ligakampe – dog uden at score, men det kan man heller ikke helt forvente af en centralforsvarer. Men med en hel del koncentration og gode tacklinger fik han stor indflydelse på hele Sevilla holdet. Dog var han også med i de elendige forsvarspræstatione r i kampene mod Zaragoza, Athletic og Barcelona. Forsvarsspilleren der nu er 28, formåede at få et rigtig godt samarbejde med Khalid Bouhlarouz, som han ikke kan i næste sæson da Bouhlarouz forlader klubben, og tager tilbage til Chelsea efter sæsonen.
Med mange gode og nogle dårlige præstationer i ligaen får Ignashevich 8

Jesús Navas
Det var en hel fantastisk sæson for den unge højre-fløj, da han formåede at spille sig ind som helt fast mand på fløjen, og formåede ganske vidst kun at nette én gang, men tværtimod lægge op til mål hele 18 gange i ligaen – han blev den spiller med flest assists. Gennem alle turneringer i hele sæsonen fik Navas hele 54 kampe, og det afspejler sig også i at han næsten aldrig var skadet. Op til flere gange blev Navas udtaget til ”Ugens Hold”, og han blev også sat på bænken til ”Sæsonens Hold”. Alt i alt en rigtig god sæson for Navas, som forventes at blive solgt da Real Madrid har meddelt at de vil give utroligt mange penge for talentet.
Med alle de gode præstationer i ligaen, så må det siges at være et fortjent 9-tal han får.

Jefferson Farfán
Den lille Farfán som altid – når han ikke var skadet – spillede på venstrefløjen, og synes at klare det rigtig godt. Og med 29 førsteholdskampe formåede fløjen at score 6 mål og lægge op til 8 af samme slags. Men med mange småskader rundt i sæsonen, blev han desværre for ham, udelukket for 9 kampe i ligaen, dog de fleste sket da han fik en månedlang skade i starten af sæsonen. Han blev også udkåret til ”Ugens Hold” mange gange, og det må siges at han må have tilfredsstillet hele Sevilla truppen siden han kom fra PSV Eindhoven i sommerens transfervindue for 80 millioner danske kroner.
Trods at Farfán let får skader, har han præsterede flot i de kampe han var inde. Et 8-tal bliver det til for Farfán.

Christian Poulsen
Danskeren der har styret Sevillas midtbane i 48 kampe, og har nettet 6 gange i disse 48. I ligaen har Christian fået 31 optrædener – de fleste fra start – men hvor de fleste kampe han ikke har spillet var på grund af karantæner. Christian Poulsen scorede ufatteligt mange gule kort i løbet af sæsonen, og se dommeren hive det gule kort op af lommen, og vise det til Poulsen var så sandelig ikke et sjældent syn. Den temperamentsfulde dansker fik faktisk 25 gule kort i løbet af sæsonen, hvilket er utroligt mange. Det skete også et par gange at temperamentet gik over Poulsens færdigheder og han lavede noget dumt, og så fik han lov til at se resten af kampen fra bænken.
Den danske spiller leverede de fleste gange en god kamp når han startede inde, men hans tåbelige gule kort og dumme udvisninger gjorde at hans præstationer blev lidt svingende, danskeren får 7.

Enzo Maresca
Den italienske midtbanespiller der normalt spiller meget hårdt og konsekvent på midtbanen. En spiller der ligesom Poulsen tit godt kan få et gult kort. Maresca spillede 47 kampe i samtlige turneringer i denne sæson, og han leverede da også en tilfredsstillende sæsonpræstation, men ligesom med Poulsen ligger alle de gule kort en skygge over hans gode kampe. Det blev dog til knap så mange gule kort til Maresca, han kunne se dommerens gule kort foran sig 16 gange, hvilket stadig er alt for mange.
Man kan uden de store problemer godt sammenligne Poulsen og Maresca. De kan sagtens styre midtbanen, og spiller fantastisk når de endelig er kommet i gang. Men temperamentet fylder simpelthen for meget i deres spil, og derfor får Maresca 7

Frédéric Kanouté
Umådelig god sæson for angriberen, som hele tiden var klar til at lægge en ny bold ind bag alverdens målmænd. I 48 kampe nettede angriberen 25 gange, det er over et i hver anden kamp. Det var dog i ligaen han klarede sig bedst, 17 af de 25 gange han nettede var det i ligaen. Selvom han scorede mange gange, så må man sige at han lagde op til næsten ligeså mange, 13 assister blev det til i ligaen, hvilket kun var 5 oplæg fra den bedste, Jesús Navas.
En rigtig god sæson fra angriberen, og det må siges at man kun kan være utroligt tilfreds med de præstationer han fremlagde på banen, han får 9

Mirko Vucinic
Igennem hele sæsonen er den ambitiøse boksspiller blevet rost utroligt meget til. Men det er heller ikke uden grund, han har været helt fantastisk og scoret 45 mål i sine 54 kampe. Men man må sige at det mest imponerende var i ligaen, hvor han næsten hver uge var på ”Ugens Hold”. Men 35 mål i 36 kampe siger jo også en del, og angriberen har haft den mest fantastisk sæson i hans indtil videre ret korte karriere. Hans fantastiske præstationer i ligaen blev kronet med ”årets bedste spiller i den spanske liga” og han havde da også det højeste gennemsnits bedømmelse på 7.52 efter 36 kampe, de eneste to kampe han ikke startede inde var grundet et rødt kort og derefter to karantænedage.
En helt igennem exceptionel sæson for Vucinic, og derfor et klokkeklart 10-tal.

Seydou Keita
Midtbanespilleren der måtte se sig som reservespiller gennem hele sæsonen, og spillede kun når der var mangler på førsteholdet. I de kampe han kom ind som indskifter klarede han det ikke så fantastisk godt, men alligevel acceptabelt. Han lagde bolden ind bag modstanderens målmand en gang, og ellers lykkedes det ikke for spilleren at score.
En halvdårlig sæson for Keita, som ikke fik gang i benene i sæsonen, men alligevel ikke spillede så elendigt endda. Men 6 må siges at være passende.

Andreas Hinkel
En sæson i skyggen af Daniel Alves, og et par præstationer der lå under niveau må siges ikke at være tilfredsstillende. Han fik 5 kampe i Primera Division og der levede han ikke op til standarden som man kan forvente af en førsteholdsspiller fra et spansk mesterhold. Han var sådan set heller ikke anset til at blive en af nøglespillerne i år, selvom han fik 13 kampe i sæsonen før denne.
Reservespiller og når han endelig fik chancen, spillede han noget der mildt sagt var dårligt. Et 5-tal til den 26-årige tysker.

Luis Fabiano
Han var udset til at blive den helt store Sevilla-spiller i år, men måtte skuffende gå hjem efter at han var blevet vraget til fordel for den nye montenegriner Vucinic (som så også leverede varen). Fabiano spillede slet ikke op til den standard man har set ham spiller før, eller man kunne forvente af sådan et stort navn som Fabiano. Brasilianeren fik 11 kampe for førsteholdet, størstedelen af dem blev han skiftet ind – hans udskiftningsplads blev senere overtaget af Kerzhakov, som tydeligvis spillede bedre end Fabiano.
Trods de dårlige takter fra Fabiano blev det til 3 mål i de 11 kampe, det er vel i sig selv okay – bare ikke godt nok for en topangriber, det må bliver 5 til en efterhånden oppe i årene brasilianer.

Renato
Endnu en brasilianer på dette sydspanske hold, og Renato var ganske vist manden der sikrede Sevilla mesterskabet med sit afgørende mål i sidste kamp mod Athletic Bilbao, men han har før i sæsonen spillet en birolle på det hold hvor han har stået i skyggen af de to faste Maresca og Poulsen, og reserve Seydou Keita. I de få kampe han fik først i sæsonen spillede han ret dårligt, men da sæsonen skulle til at afgøres trådte han i kraft, og var den afgørende reserve når Poulsen eller Maresca var ude.
Så man må sige at det faktisk var en ”okay” sæson for Renato, men nok bare ikke en han vil huske som sin bedste.. langt fra, men brasilianeren får 6 hvor det er slutningen af sæsonen der har trukket op.

Arouna Koné
Han må siges at være sæsonens helt store skuffelse, med så skuffende kampe i starten af sæsonen at han slet ikke fik chancen mere i sæsonen. Kun i ubetydelige cup kampe, fik han chancen og gjorde helelr ikke specielt stor indflydelse på nogen i disse kampe.
Alt i alt en stor skuffelse med ny-investerede Koné som dog var kommet til klubben før Nott var det, 4 fik Koné for hans sæsonpræstation.











Samlet overblik over alles sæsonkarakterer.

Målmænd; Andrés Palop, 8 - Morgan de Sanctis, 4.
Central forsvarer; Khalid Bouhlarouz, 7 – Sergey Ignashevich, 8 – Julien Escudé, 7 – Javi Navarro, 2 – Aquivaldo Mosquera, 2 – Ivica Dragutinovic, 3
Backs; Daniel Alves, 8 – Adriano, 7 – Andreas Hinkel, 5.
Centrale midtbaner; Enzo Maresca, 7 – Christian Poulsen, 7 – Renato, 6 – Seydou Keita, 6 – Josep L. Martí, 3.
Fløje; Tom de Mul, 4 – Jefferson Farfán, 8 – Diego Capel, 3 – Duda, 4.
Angreb; Mirko Vucinic, 10 – Frédéric Kanouté, 9 – Luis Fabiano, 5 – Arouna Koné, 4 – Alexandr Kerzhakov, 6 – Javier Chevanton, 2.