home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  0 Brugere, 907 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Real Oviedo - Et stk. elevatorhold
0 Brugere og 9 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 13 Udprint
Forfatter Emne: Real Oviedo - Et stk. elevatorhold  (Læst 64037 gange)
majvang
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Real Oviedo - Et stk. elevatorhold
« Svar #45: 18 Feb 2008, 17:53 »



Den lille kælderrestaurant El Pequeño Toro, hvor mit Real Oviedo eventyr vel egentlig tog sin begyndelse, da jeg i sin tid læste om Lobos’ hjerteanfald, er blevet et fast indslag i min hverdag. Jeg kommer her efterhånden et par gange om ugen, hvilket der er flere årsager til. Maden er efter min mening fremragende. God gedigen mad, ikke noget fornemt, men bundsolide spanske retter af den slags man bare ved er blevet tilpasset og forfinet gennem flere generationer.

At det også er et sted hvor jeg meget ofte kan side i fred og ro og fordybe mig i enten min mad, tanker omkring holdet eller en avis, er også et stort plus i min bog. Holdet til Morgendagens kamp er meget ofte blevet sat på netop El Pequeño Toro.   

Efter endnu et nederlag i Segundaen, det tredje i 6 kampe, ligger Real Oviedo håbløst langt nede i tabellen. Jeg sidder og spekulerer lidt over hvad pokker jeg skal gøre for at vende bøtten, mens jeg venter på en portion Gazpacho fra køkkenet i El pequeño toro.

Vi skaber stort set ingen chancer. 2 mål i 6 kampe er simpelthen ikke til at leve med. Men når jeg tænker tilbage på vores optakt, så var de manglende målchancer også et gennemgående tema i de kampe. Måske den 4-2-3-1 vi stiller op i, er for krævende for en trup med så mange unge spillere som vores?

Jaen - Real Oviedo 1-0
1-0 Geni
Att.: 3035

Segunda Division B4
17. Linares
18. Ecija
19. Real Oviedo
20. Marbella

Jeg sidder faktisk og overvejer at ændre til en klassisk 4-4-2. Tror at så enkel og simpel formation passer bedre til så ung en trup.

En ting er sikker, jeg er nødt til at få nogle bedre resultater ud af holdet, for stemningen i byen er ikke alt for god for tiden!
Logged

-> Min LANGE blog om Real Oviedo og livet i det spanske <-

Det kan ikke understreges nok, hvor god denne blog er.

majvang
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Real Oviedo - Et stk. elevatorhold
« Svar #46: 18 Feb 2008, 17:59 »



Der kom de 9 point!

 

Melilla - Real Oviedo 1-3
0-1 C-A. Doudin
0-2 B. Stancu
0-3 A. Hakala
1-3 Rubén
Att.: 1887

Real Oviedo - Écija 5-0
1-0 L. Dalla Valle
2-0 S. Rähmönen
3-0 B. Stancu
4-0 B. Stancu
5-0 J. Carrera
Att.: 15.387

Lucena - Real Oviedo 2-1
1-0 J. Manuel Sara
2-0 J. Manuel Sara
2-1 I. Camacho
Att.: 609

Marbella - Real Oviedo 2-1
1-0 Memo
1-1 B. Stancu
2-1 Memo (pen)
Att.: 1617

Real Oviedo – Talavera 4-1
1-0 B. Stancu
2-0 C-A. Doudin
3-0 F. Dehu
3-1 I. Arteaga
4-1 A. Hakala
Att.: 15.370


Segunda Division B4
14. Talavera
15. Real Oviedo
16. Linares
17. Jaen

 




Da sæsonen kun var 5 kampe gammel, skrev jeg et meget kritisk indlæg om Real Oviedo her på siden. Deres resultater og ikke mindst deres præstationer på banen, var skræmmende ringe. Det blev da også til endnu et nederlag i den efterfølgende kamp.

Men herefter må selv jeg krybe til korset og indrømme at Morten Nielsen og drengene i den grad har fået vendt bøtten. 9 point i de seneste 5 kampe er bestemt godkendt for det purunge mandskab. Men selvom pointene luner godt på bundlinien, så er det spillet der virkelig får mine smilehuller på overarbejde. Hele 14 mål på 5 kampe, og et hav af chancer, skabt af det nu sprudlende mandskab fra Asturia, har fået stemningen til at vende på lægterne.

I samme vending må jeg også lige komme ind på, at min tvivl omkring de indkøb Real Oviedo har foretaget, er blevet skudt til jorden med en præcision udover det sædvanlige. Vi er flere der har stillet spørgsmålstegn ved de mange nye såkaldte talenter, et spørgsmålstegn der ikke længere kan stilles. Alene spillerne Doudin og Bogdan Stancu har med deres 7 mål og 6 assist tilsammen, på blot 5 kampe, slået fast med syvtommer søm, at de i den grad er værd at satse på.

Det er igen blevet en fornøjelse at komme på stadion, og det er med bævrende ærbødighed at jeg undskylder mit kraftige udfald for få uger siden. Selv de 2 nederlag, der lige sneg sig ind i stimen af sejre, kan ikke forplumre min positive indstilling over for holdet, da begge kampe, med marginalerne på vores side, sagtens kunne have udmøntet sig i point.

Blot min mening.
Fernando Telio
Real Oviedo fan

Logged

-> Min LANGE blog om Real Oviedo og livet i det spanske <-

Det kan ikke understreges nok, hvor god denne blog er.

Ani-Kid
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Real Oviedo - Et stk. elevatorhold
« Svar #47: 18 Feb 2008, 18:28 »

God blog Opstemt
Logged

Brøndby til jeg dør !

Suicide
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Real Oviedo - Et stk. elevatorhold
« Svar #48: 18 Feb 2008, 18:52 »

Og du fortsætter med at brilliere! Det er jo smukt.
Logged

Sådan gøres en entré i crewet!!

Citat af: Nekker
Jeg kan da godt komme forbi og lege stripper  Djævel

majvang
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Real Oviedo - Et stk. elevatorhold
« Svar #49: 18 Feb 2008, 20:39 »

Takker mange gange, rart at se at nogen læser lortet
« Seneste Redigering: 18 Feb 2008, 21:15 af majvang » Logged

-> Min LANGE blog om Real Oviedo og livet i det spanske <-

Det kan ikke understreges nok, hvor god denne blog er.

majvang
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Real Oviedo - Et stk. elevatorhold
« Svar #50: 18 Feb 2008, 23:49 »




Fra mit gamle arbejde for banken La Caixa er jeg jo vant til et væld af møder, hvor det altid var de økonomiske aspekter der var på bordet. Derfor er et enkelt møde om måneden med bestyrelsen bestemt til at overkomme.

Pga situationen omkring Lobos’ hjerteanfald, min nyansættelse og i det hele taget al den polemik der var omkring dette, havde bestyrelsen og jeg utallige samtaler i juni og juli. Derfor sprang vi let og elegant over det månedlige bestyrelsesmøde i både juli og august. Men da vi nu skriver søndag den 28/10, og er 11 kampe inde i sæsonen, så er tiden inde til det første møde omkring det ovale bord, med de mange mænd i sorte dyre jakkesæt.

Jeg havde aftenen forinden fået en dagsorden fra præsident Dámaso Bances Álvarez. Indsatsen i Segunda Division B4 og andre turneringer, økonomi, kampresultater, indkøbspolitik, spillertruppen og generel information, var emnerne på listen.

Med en økonomi i bedring og en stime acceptable resultater på det seneste, gårsdagens hjemmekamp blev som sagt vundet 4-1, var jeg ikke ligefrem nervøs før mødet. Desuden var jeg udmærket klar over, at det måske allerede kunne være det sidste jeg skulle til, alt afhængig af Lobos’ og hans genoptræning.

Klubpræsidenten og resten af bestyrelsen sad allerede klar da jeg og Fernando Paneda, der skulle med i kraft af sin egenskab som leder af ungdomsakademiet, trådte ind i det mahognibeklædte bestyrelseslokale. Kunne simpelthen ikke lade være med at smile for mig selv mens jeg tog plads for enden af det store egetræsbord. Scenen var som taget ud af serien ”Præsidentens mænd”, med alle jakkesættene rundt om bordet, i den dæmpede belysning og den dystre atmosfære der lå som en tyngende tåge i lokalet.

Havde egentlig forventet et voldsomt langt møde, men til en glædelig overraskelse, havde bestyrelsen, som jeg efterhånden respekterede mere og mere ud fra deres handlinger, allerede lavet et resume om deres holdning til mødets dagsorden.




Indsatsen i Segunda Division B4 og andre turneringer:
Bestyrelsen fastholder målsætningen om at etablere sig i Spaniens næstbedste række, Liga BBVA , inden for 5 år.
Forventningen til denne sæson er stadig at vi kæmper en brav kamp mod nedrykning.
I den spanske Copa del Rey har vi en forventning om at nå anden runde.

Økonomi:
Bestyrelsen er yderst tilfreds med at du holder dig hele 2.000.000 kr. under de 11.500.000 kr. som årets lønbudget lyder på.
Desuden sætter bestyrelsen stor pris på den udvikling Morten Nielsen har sat i gang med klubbens økonomi. Et plus på knap 10.000.000 for de seneste 4 måneder er yderst tilfredsstillende.

Kampresultater:
Bestyrelsen er generelt tilfreds med Real Oviedos seneste resultater. Særligt 5-0 sejren over Écija tegnede billedet af et hold, der bestemt kan spille med, der hvor det er rigtigt sjovt.

Indkøbspolitik:Bestyrelsen ærgrer sig lidt over at man solgte 5 meget etablerede spillere og lokale idoler, uden at erstatte dem med tilsvarende navne.
Mht. til de mange nyindkøbte spillere, vil bestyrelsen gerne vente med at udtale sig om dem, til de har spillet nogle flere kampe.

Zwickau - Tyskland
Stadion: 12.000
Træningsfac.: Gode
Ungdomsfac.: Gode
Ekstra: Ungdomsakademi
 
Vannes - Frankrig
Stadion: 8.000
Træningsfac.: Ok
Ungdomsfac.: Gode

Sant Andreu - Spanien
Stadion: 15.000
Træningsfac.: Gode
Ungdomsfac.: Ok


Spillertruppen:
Umiddelbart har vi intet at bemærke omkring truppen, men det ville være interessant, på sigt, at kunne indlemme et stort navn, der både kunne sætte gang i trøjesalget og trække flere tilskuere på stadion.

Generel information:
Klubben har holdt samtaler med en række forskellige klubber den forløbne tid, for at få skabt et større netværk omkring talentudvikling, og det er med stor glæde at vi kan præsentere Zwickau, Vannes og Sant Andreu som samarbejdsklubber.




Selve mødet var derfor en relativ kort gennemgang af ovennævnte memorandum. Efter gennemgangen blev det til lidt løst snak og høj cigarføring. Jeg fik vekslet et par ord med et par af bestyrelsesmedlemme rne, særligt omkring Real Oviedos økonomi, inden præsident Dámaso Bances Álvarez bankede tre gange på hans halvtomme cognac glas, og bad om ro.

Der var en sidste vigtig dagsorden på mødet.
En nyhed der i den grad havde betydning for min fremtid i Real Oviedo.
Dámaso rejste sig op, for at tage ordet, mens der blev helt stille i lokalet.

- Kære medlemmer af bestyrelsen og ansatte i Real Oviedo. Nogle af jer er allerede informeret om eftermiddagens begivenhed, men for størstedelen af jer er dette nok lidt af en overraskelse. Det der er sket er, at….

« Seneste Redigering: 26 Feb 2008, 02:51 af majvang » Logged

-> Min LANGE blog om Real Oviedo og livet i det spanske <-

Det kan ikke understreges nok, hvor god denne blog er.

Brodtgaard
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Real Oviedo - Et stk. elevatorhold
« Svar #51: 19 Feb 2008, 12:51 »

Stadig en fremragende blog... Thumbs Up Thumbs Up

Jeg venter spændt på hvad der er sket.....


Ny update tak Smiley
Logged


Put your hands down my pants, and I´ll bet you´ll feel nuts

Suicide
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Real Oviedo - Et stk. elevatorhold
« Svar #52: 19 Feb 2008, 18:29 »

at Lobos ikke ønsker at vende tilbage, som manager, men stadig vil være knyttet til holdet, og hjælpe ved træning osv.?

Smiley
Logged

Sådan gøres en entré i crewet!!

Citat af: Nekker
Jeg kan da godt komme forbi og lege stripper  Djævel

Hallas
Gæst
 
Sv: Real Oviedo - Et stk. elevatorhold
« Svar #53: 21 Feb 2008, 21:34 »

at Lobos er død?
Logged

majvang
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Real Oviedo - Et stk. elevatorhold
« Svar #54: 21 Feb 2008, 21:39 »

Well, tror jeg stopper bloggen. Som om at folk ikke rigtig har lyst til en blog der er så lang og omfattende, og desuden har så mange stilskift så man både ser det fra managerens, fans'nes og mediernes side. Er ellers igang med fjerde sæson, og har skrevet en 10-12 sider mere, der bare mangler lidt redigering og lidt opsætningsarbejde. Men det var squ meget sjovt at prøv at blogge:-)
Logged

-> Min LANGE blog om Real Oviedo og livet i det spanske <-

Det kan ikke understreges nok, hvor god denne blog er.

vondracek
Gæst
 
Sv: Real Oviedo - Et stk. elevatorhold
« Svar #55: 21 Feb 2008, 21:40 »

Sikken en skam, men for fanden det var en god blog. Vi må håbe at du starter igen inden kort tid Wink
« Seneste Redigering: 21 Feb 2008, 21:43 af vondracek » Logged

Rossonero
Gæst
 
Sv: Real Oviedo - Et stk. elevatorhold
« Svar #56: 21 Feb 2008, 21:41 »

Tja, jeg er én af dem der nyder lange og omfattende blogs, og jeg er også én af dem, der har fulgt med i denne blog. Det ville være ærgeligt hvis du stoppede nu, da det ellers er en utrolig habil blog. Håber at du skifter mening, men i sidste ende er valget vel dit - det har i hvert fald været spændende at følge med.
Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: Real Oviedo - Et stk. elevatorhold
« Svar #57: 21 Feb 2008, 21:44 »

Well, tror jeg stopper bloggen. Som om at folk ikke rigtig har lyst til en blog der er så lang og omfattende, og desuden har så mange stilskift så man både ser det fra managerens, fans'nes og mediernes side. Er ellers igang med fjerde sæson, og har skrevet en 10-12 sider mere, der bare mangler lidt redigering og lidt opsætningsarbejde. Men det var squ meget sjovt at prøv at blogge:-)

Tror skam alle har lyst til en sådan blog? Nok en af de bedste der har været på fmfreaks. I hvert fald mens jeg har været her. Hvis du er sikker på at stoppe, kan du så ikke ligge de 10-12 sider op til download?
Logged

Rossonero
Gæst
 
Sv: Real Oviedo - Et stk. elevatorhold
« Svar #58: 21 Feb 2008, 21:45 »

Tror skam alle har lyst til en sådan blog? Nok en af de bedste der har været på fmfreaks. I hvert fald mens jeg har været her. Hvis du er sikker på at stoppe, kan du så ikke ligge de 10-12 sider op til download?

Hehe, det er skam ikke alle, der har lyst til lange blogs. Wink Mange foretrækker korte og informative blogs, så det er vel en meget subjektiv sag, at tage stilling til.
Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: Real Oviedo - Et stk. elevatorhold
« Svar #59: 21 Feb 2008, 21:47 »

Hehe, det er skam ikke alle, der har lyst til lange blogs. Wink Mange foretrækker korte og informative blogs, så det er vel en meget subjektiv sag, at tage stilling til.

Men når bloggen er så velskrevet, må den vel hive lidt i alle? Wink
Logged

Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 13 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010